Find vej i sundheds­væsenet med type 2-diabetes

Når man får kon­sta­teret type 2-diabetes, er der brug for at få et overblik over, hvordan man har det, og om man har følge­sygdomme. Derfor bliver man tjekket i almen praksis.

Her vil man ved få taget blod- og urin­prøver, og blive henvist til fod­terapeut. 

Man får også information om, at man skal have tjekket sine øjne ved en øjen­læge (se nedenfor).

Livsstils­ændringer har særlig god effekt ved ny­kon­sta­teret type 2-diabetes, og man vil derfor også blive henvist til kommunale tilbud, der kan hjælp en til at lave de nødvendige ændringer i hverdagen.

Mange ny rutiner

Det er en omvæltning at få diabetes, og det er helt naturligt, at man kan have mange spørgsmål til sin læge. 

Nogle skal fra start lære at måle og forstå sit blod­sukker og blive fortrolig med sine tal i forhold til blod­sukker, blod­tryk og kole­ste­rol. Andre har ikke behov for at måle blodsukker til en begyndelse.

Læs mere om behandling af type 2-diabetes

Mål for behandlingen

I et sam­arbejde med den praktiserende læge og syge­plejer­ske finder man sammen frem til mål for behand­lingen. 

Det kan være mål inden for blodsukker­niveau, blod­tryk, vægt­tab og kole­ste­rol. I den forbindelse kan man fokusere på kost, motion eller medicin, der alle er vigtige elementer i behandlingen af type 2-diabetes. Det er vigtigt at være realistisk i forhold til sine mål.

Individuel forløbsplan

Lægen eller syge­plejer­sken tilbyder, at I sammen lægger en personlig forløbs­plan.

En forløbs­plan giver mulighed for at følge udviklingen i behand­lingen på en over­skuelig måde.

Forløbs­planen er digital og viser et overblik over målinger, medicin og aftaler. Man kan selv tilgå forløbs­planen i app'en Min Læge eller i sundhedsjournalen på sundhed.dk

Sundhedspersonalet på hospitaler og kommuner kan også få adgang til at se forløbsplanen, så de bedre kan koordinere ens behandling og pleje.

Derudover vil personer, man har givet fuldmagt til, også kunne se den.

Læs mere om forløbsplan på sundhed.dk

I løbet af året går man til konsul­tation i almen praksis. Typisk 1-4 gange om året.

Lægen eller praksissygeplejersken vil høre, hvordan det går. Man kan blive vejet og får målt blodtryk og lang­tids­blodsukker (HbA1c). Hvis man måler blodsukker derhjemme, bliver de målinger også gennem­gået.

Samtidig får man en snak om ens vel­befindende, hverdagen med type 2-diabetes og den medicinske behandling, herunder bivirkninger. Der kan udvikles kom­pli­ka­tioner, så det er vigtigt at drøfte eventuelle symptomer, f.eks. åndenød, smerter, fod­problemer og syns­besvær. Lægen vurderer, om der skal justeres i behand­lingen eller behandlings­målene.

Læs mere om blodsukker og type 2-diabetes

Én gang om året får man invitation til en status­konsultation, som er en mere omfattende under­søgelse. Ved års­status måles blandt andet på langtids­blodsukker, kolesterol og nyre­funktion.

Også blod­cirkulation og følesans i fødderne bliver tjekket, typisk hos en privat fod­terapeut. Hvor tit øjnene skal kontrolleres, aftales direkte med øjen­lægen.

Med den prakti­serende læge eller syge­plejersken har man en grun­digere livs­stils­samtale, hvor man f.eks. også kan have fokus på vægt­tab og mentale eller seksuelle udfor­dringer.

Plan for året

I fællesskab lægger man en plan for det kommende år. Lægen udskriver recepter på den medicin, man har brug for, og sikrer, at man får de medicin­tilskud, man har ret til.

Har man en kom­pliceret behand­ling med mange læg­emidler eller svære komp­likationer, som ikke kan håndteres i almen praksis, kan lægen henvise til et diabetes­ambulatorium på det lokale hospital eller et regionalt Steno Diabetes Center.

Læs mere om medicin og diabetes

Læs mere om tilskud til medicin

Som hoved­regel bør man få under­søgt sine øjne hos en øjen­læge hvert år eller hvert andet år.

Det er gratis at gå til øjenlæge, og det kræver ikke en henvisning fra den praktiserende læge. Det er vigtigt at fortælle øjenlægen, at man har diabetes.

Man kan typisk ikke selv mærke for­andringer, så det regel­mæssige tjek er en foto­grafisk under­søgelse af øjnene.

Risikoen for syns­truende øjen­foran­dringer er mindre, hvis man har fokus på et stabilt blod­sukker i normal­området og et normalt blod­tryk.

Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme i øjnene

Når man har type 2-diabetes, bør fødderne under­søges mindst én gang om året. Det sker med hen­visning fra lægen.

Tjekket kan ske hos en stats­autoriseret fod­terapeut, læge eller special­uddannet syge­plejer­ske.

Fødderne bliver tjekket for eventuelle nerveskader (neuropati) og fodsår.

Derudover er det en god idé, at man hos fod­terapeuten får vejledning i fod­hygiejne og fod­pleje, så man kan forebygge fodsår. Her kan man også lære om det gode valg af fodtøj.

Med diabetes har man ret til 50 procent tilskud til en årlig fodstatus eller risiko­vurdering hos en stats­autoriseret fod­terapeut.

Læs mere om forebyggelse af fodsår

Læs mere om tilskud til fodterapeut

Har man type 2-diabetes, er anbe­falingen, at man går til sin tand­læge, som vurderer, hvor ofte man skal have tjekket sine tænder.

Diabetes øger risikoen for at få problemer med tænder og mund, så de regel­mæssige under­søgelser er vigtige. Det er også en god idé at få jævnlige tand­rensninger hos tand­lægen, så man får fjernet plak og tandsten.

I det daglige er det afgørende at have gode tand­pleje­vaner. Og man skal altid fortælle sin tand­læge, hvis der sker ændringer i ens diabetes.

Læs mere om tænder og type 2-diabetes

At mestre dagligdagen handler i høj grad om at leve livet med type 2-diabetes. For der er heldigvis meget, man kan gøre for at leve godt med sygdommen.

Målet med patientuddannelse er at få redskaber til at håndtere sin diabetes både fysik og psykisk. Og til at styrke egenomsorgen. 

Gratis tilbud

De kommunale tilbud består af en afklarende samtale og efterfølgende gruppeforløb med emner som kostvejledning, træning og eventuelt rygestop (se nedenfor).

Nogle diabetesambulatorier og regionale Steno Diabetes Centre tilbyder også gruppeforløb. Hvis man er tilknyttet et ambulatorium, kan det være en mulighed at deltage i f.eks. kostvejledning, undervisning i kulhydrater eller træningshold. 

Der er også mulighed for digital patientuddannelse. Her kan man sidde derhjemme og blive klogere på diabetes. Tilbuddet er fleksibelt, fordi man kan arbejde med læringen, når det bedst passer én.

Læs mere om digitale tilbud for personer med diabetes

Viden og handling er afgørende for at kunne håndtere sin type 2-diabetes.

Kommunernes sundheds­centre har en række gratis tilbud til personer, der lever med type 2-diabetes. Hos kommunens sundheds­pro­fessio­nelle er der mulighed for at få en afklarende samtale.

Her får man en individuel vurdering af sine behov, så man kan passe både diabetes og hverdagen.

Læs mere om offentlige sundhedstilbud

Mad og drikke har stor betydning i behandlingen af diabetes.

En diætists eller anden ernæringsuddannedes vigtigste opgave er at hjælpe med råd og vej­ledning, så kost og diabetes går hånd i hånd. Det er nyttigt at få en basis­viden om madens sammen­sætning, og man kan blive klogere på råvarer og kul­hydrater.

Selv små kost­ændringer kan gøre en forskel i regule­ringen af blod­sukkeret, og det handler om at finde en god balance uden for mange regler.

Mange kommuner til­byder under­visning eller mulighed for at lave mad i fælles­skab med andre. Man kan forhøre sig hos lægen eller kommunen.

Læs mere om mad og drikke og type 2-diabetes

Regelmæssig fysisk aktivitet sænker blod­sukkeret. Derfor er fysisk akti­vi­tet gavnlig i behand­lingen af type 2-diabetes.

En fysio­terapeut eller en trænings­ekspert kan hjælpe med at finde frem til en motions­form, der passer til ens fysik.

Sundheds­styrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Anbe­falingen er også, at man mindst to gange om ugen laver fysiske akti­vi­teter, som giver stærkere muskler og dermed styrker muskel­masse og knogler.

Via kommunen er der ofte mulighed for at træne med en fysio­terapeut eller en anden fag­person. Nogle bliver moti­veret af at træne med andre, så hør nærmere om mulig­hederne hos lægen eller kommunen.

Læs mere om motion og type 2-diabetes

Man kan have brug for hjælp til at tackle de følelses­mæssige og psyko­lo­giske udfor­dringer, som kan være en del af livet med diabetes. Herunder stress og angst.

Med en henvisning fra lægen kan man få tilskud til samtaler hos en psykolog.

I nogle kommuner er der desuden mulighed for at tale med en psyko­log eller en omsorgs­person, som har kendskab til, hvordan diabetes påvirker psyken.

Læs mere om diabetes og psyken

Som en ekstra tryghed i forhold til at følge en medicinsk behandling har apoteket et gratis tilbud om en medicin­samtale. Den gælder personer med en kronisk sygdom.

Man har samtalen med apotekets farmaceut.

Her kan man f.eks. tale om, hvordan medicinen virker, og hvordan den bruges. Samtalen kan også handle om tilskud til medicinen eller gode vaner i brugen af medicin.

Læs mere om medicinsamtaler på apoteket

Rygning er skadeligt, og alle personer med type 2-diabetes bliver tilbudt hjælp til rygestop.

Kommunerne tilbyder deciderede ryge­stop­kurser ledet af uddannede ryge­stop­rådgivere.

Hos lægen kan man få råd­givning om de sundheds­mæssige risici ved rygning, og når man har diabetes, skal man altid tale med sin læge, før man begynder på nogen form for ryge­stop­medicin.

Læs mere om rygestop

Fylder alkohol for meget i hverdagen?

Hvis man ønsker at ændre sine alkohol­vaner, er der mulighed for gratis råd­givning og behandling via pro­fessio­nelle alkohol­rådgivere. Er man motiveret for livs­stils­ændringer, kan man få redskaber til at ændre mønstre.

Et forløb bliver planlagt in­di­vi­duelt alt efter, hvor der skal sættes ind i forhold til alkohol og en daglig­dag, der fungerer.

Hør nærmere hos kommunen eller det lokale sundheds­center.

Man kan også få anonym og gratis råd­givning om alkohol på Alkolinjen, der drives af Alkohol og Samfund for Sundhedsstyrelsen.

Find Alkolinjen

Hvis man har brug for det, kan kommunen støtte med forskellige former for hjælp i hjemmet. Det gælder personlig pleje og praktisk hjælp.

Personlig pleje kan f.eks. være hjælp til bad og toilet­besøg, af- og på­klædning eller hjælp til at varme mad og spise.

Praktisk hjælp gælder opgaver som f.eks. ren­gøring, tøjvask og indkøb.

Man vil typisk få besøg af kommunens visi­tator, der vurderer, hvor meget hjælp man har brug for.

Læs mere om hjemmehjælp på borger.dk

Et godt måltid giver næring og livs­kvalitet. Kan man ikke selv lave mad, er der hjælp at hente hos kommunens madservice­ordning.

Betingelsen er, at man ikke kan lave mad, fordi man enten har midler­tidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions­evne eller særlige sociale problemer.

Egen­betalingen for madservice i eget hjem eller på plejehjem varierer.

Læs mere om madservice på borger.dk

Diabetes kan føre til komplikationer, der kan forhindre, at man er i stand til at forlade hjemmet alene.

En ledsage­ordning kan være nøglen til et mere aktivt liv. Med en ledsager ved hånden er der mulighed for at opnå en større handle­frihed.

Man kan søge kommunen om en ledsage­ordning, hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktions­nedsættelse.

Ledsagelse er til selv­valgte akti­vi­teter. Ordningen gælder selve led­sagelsen og akti­vi­teter direkte forbundet med led­sagelsen.

Læs mere om ledsageordning på borger.dk

Forebyggende hjemmebesøg skal sikre trivsel og tryghed for ældre.

Der er faste tids­punkter for fore­byggende hjemme­besøg, men er man mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktions­evne, tilbyder kommunen et fore­byggende hjemme­besøg efter behov.

Hjemmebesøget kan f.eks. fokusere på hver­dagen, sociale netværk og sundheds­tilstand.

Modtager man allerede hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, kan kommunen undlade det årlige tilbud, men har pligt til at være opmærksom på, om der er behov for særlige tiltag.

Læs mere om forebyggende hjemmebesøg på borger.dk