Gå til hovedindhold

Find vej i sundhedsvæsenet med type 2-diabetes

Hvilke fagpersoner er der mulighed for at møde, når man har type 2-diabetes? Få et overblik her.

Indhold

    Billede af privatpraktiserende læge og en borger.

    Personer med type 2-diabetes går typisk til konsultation hos deres praktiserende læge.

    For personer med type 2-diabetes er den prak­ti­se­rende læge og klinik­kens syge­plejerske typisk tov­holder for behand­lingen.

    I langt de fleste tilfælde er det ikke nød­vendigt at blive behandlet på syge­huset, og den prak­ti­se­rende læge har dermed en nøgle­rolle.

    Almen praksis har overblik

    De fleste af os er allerede vant til at gå til praktiserende læge, måske gennem mange år. Almen praksis er ofte den del af sundheds­systemet, som bedst kender den enkelte og har sundhedsoverblikket.

    Målet er at få et sammen­hængende behand­lings­forløb, og lægen og personalet i almen praksis bør kende til de offent­lige tilbud for personer med type 2-diabetes. Alle kommuner har sundhedstilbud for borgere med type 2-diabetes.

    Herunder følger en oversigt over det typiske forløb i almen praksis, når man har type 2-diabetes.

    Læs mere om at være ny med type 2-diabetes

    Praktiserende læge

    Når man får kon­sta­teret type 2-diabetes, er der brug for at få et overblik over, hvordan man har det, og om man har følge­sygdomme. Derfor bliver man tjekket i almen praksis. Der tages blod- og urin­prøve, og der henvises til fod­terapeut og øjen­læge (se nedenfor).

    Livsstils­ændring har særlig god effekt ved ny­kon­sta­teret type 2-diabetes, og henvisning til det kommunale tilbud er derfor vigtig.

    Det er en omvæltning at få diabetes, og det er helt naturligt, at man kan have mange spørgsmål til sin læge. Man skal lære at måle og forstå sit blod­sukker og blive fortrolig med sine tal i forhold til blod­sukker, blod­tryk og kole­ste­rol.

    Læs mere om behandling af type 2-diabetes

    Mål for behandlingen

    I et sam­arbejde med lægen og syge­plejer­sken finder man frem til mål for behand­lingen. Det kan være blodsukker­niveau, blod­tryk, vægt­tab og kole­ste­rol. Man kan f.eks. fokusere på kost, motion eller medicin, og det er vigtigt at være realistisk i forhold til sine mål.

    Lægen eller syge­plejer­sken tilbyder, at I sammen lægger en personlig forløbs­plan.

    En forløbs­plan giver mulighed for at følge udviklingen i behand­lingen på en over­skuelig måde. Forløbs­planen er digital og viser et overblik over målinger, medicin og aftaler. Man kan selv tilgå forløbs­planen i app'en Min Læge.

    Læs mere om forløbsplan på Forløbsplan.dk

    I løbet af året går man til konsul­tation i almen praksis. Typisk 2-4 gange om året.

    Lægen eller praksissygeplejersken vil høre, hvordan det går. Man bliver vejet og får målt blodtryk og lang­tids­blodsukker (HbA1c). Blodsukker­målinger foretaget hjemme bliver også gennem­gået.

    Samtidig får man en snak om ens vel­befindende, hverdagen med type 2-diabetes og den medicinske behandling, herunder bivirkninger. Der kan udvikles kom­pli­ka­tioner, så det er vigtigt at drøfte eventuelle symptomer, f.eks. åndenød, smerter, fod­problemer og syns­besvær. Lægen vurderer, om der skal justeres i behand­lingen eller behandlings­målene.

    Læs mere om blodsukker og type 2-diabetes

    Én gang om året får man invitation til en status­konsultation, som er en mere omfattende under­søgelse. Ved års­status måles blandt andet på langtids­blodsukker, kolesterol og nyre­funktion.

    Også blod­cirkulation og følesans i fødderne bliver tjekket, typisk hos en privat fod­terapeut. Hvor tit øjnene skal kontrolleres, aftales direkte med øjen­lægen.

    Med den prakti­serende læge eller syge­plejersken har man en grun­digere livs­stils­samtale, hvor man f.eks. også kan have fokus på vægt­tab og mentale eller seksuelle udfor­dringer.

    Plan for året

    I fællesskab lægger man en plan for det kommende år. Lægen udskriver recepter på den medicin, man har brug for, og sikrer, at man får de medicin­tilskud, man har ret til.

    Har man en kom­pliceret behand­ling med mange læg­emidler eller svære komp­likationer, som ikke kan håndteres i almen praksis, kan lægen henvise til et diabetes­ambulatorium på det lokale hospital eller et regionalt Steno Diabetes Center.

    Læs mere om medicin og diabetes

    Regelmæssige undersøgelser

    I dag udvikler færre personer med type 2-diabetes følge­sygdomme end for år tilbage. Takket være forbedret behandling.

    Alligevel kan der over tid opstå følge­sygdomme forskellige steder i kroppen. For at forebygge er det afgørende, at man passer en række faste under­søgelser hos sundheds­professionelle, som tjekker øjne, fødder og tænder.

    Læs mere om følgesygdomme til type 2-diabetes

    Screening og behandling

    Som hoved­regel bør man få under­søgt sine øjne hos en øjen­læge hvert år eller hvert andet år. Det sker med henvisning fra lægen.

    Man kan typisk ikke selv mærke for­andringer, så det regel­mæssige tjek er en foto­grafisk under­søgelse af øjnene.

    Risikoen for syns­truende øjen­foran­dringer er mindre, hvis man har fokus på et stabilt blod­sukker i normal­området og et normalt blod­tryk.

    Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme i øjnene

    Når man har type 2-diabetes, bør fødderne under­søges mindst én gang om året. Det sker med hen­visning fra lægen.

    Tjekket kan ske hos en stats­autoriseret fod­terapeut, læge eller special­uddannet syge­plejer­ske.

    Derudover er det en god idé, at man hos fod­terapeuten får vejledning i fod­hygiejne og fod­pleje, så man kan forebygge fodsår. Her kan man også lære om det gode valg af fodtøj.

    Med diabetes har man ret til 50 procent tilskud til en årlig fodstatus eller risiko­vurdering hos en stats­autoriseret fod­terapeut.

    Læs mere om forebyggelse af fodsår

    Har man type 2-diabetes, er anbe­falingen, at man går til sin tand­læge, som vurderer, hvor ofte man skal have tjekket sine tænder.

    Diabetes øger risikoen for at få problemer med tænder og mund, så de regel­mæssige under­søgelser er vigtige. Det er også en god idé at få jævnlige tand­rensninger hos tand­lægen, så man får fjernet plak og tandsten.

    I det daglige er det afgørende at have gode tand­pleje­vaner. Og man skal altid fortælle sin tand­læge, hvis der sker ændringer i ens diabetes.

    Læs mere om tænder og type 2-diabetes

    Personlige sundhedstilbud

    Med en kronisk sygdom som type 2-diabetes har man mulighed for at få under­visning, hjælp og støtte ud fra person­lige behov.

    Dybest set handler det om at skrædder­sy det forløb, man har brug for. Måske vil man lære mere om kost eller motion. Måske vil man udskifte gamle vaner med nye og bedre vaner.

    Herunder ses en række tilbud for personer med type 2-diabetes. Alle kommuner har gratis sundheds­tilbud til personer med type 2-diabetes, men til­buddene varierer fra kommune til kommune. Der kan også være tilbud om hele uddan­nelses­forløb. Spørg hos lægen eller kommunen, som kan hjælpe i gang.

    Find den enkelte kommunes sundhedstilbud

    Sundhedstilbud

    At mestre dagligdagen handler i høj grad om at leve livet med type 2-diabetes. For der er heldigvis meget, man kan gøre for at leve godt med sygdommen.

    Målet med patientuddannelse er at få redskaber til at håndtere sin diabetes både fysik og psykisk. Og til at styrke egenomsorgen. 

    Gratis tilbud

    De kommunale tilbud består af en afklarende samtale og efterfølgende kostvejledning, træning og eventuelt rygestop (se nedenfor).

    De fleste diabetesambulatorier og regionale Steno Diabetes Centre tilbyder også kursusforløb. Det kan f.eks. være kostvejledning, undervisning i kulhydrater eller træningshold. 

    Der er også mulighed for digital patientuddannelse. Her kan man sidde derhjemme og blive klogere på diabetes. Tilbuddet er fleksibelt, fordi man kan arbejde med læringen, når det bedst passer én.

    Læs mere om digitale tilbud for personer med diabetes

    Viden og handling er afgørende for at kunne håndtere sin type 2-diabetes.

    Kommunernes sundheds­centre har en række gratis tilbud til personer, der lever med type 2-diabetes. Hos kommunens sundheds­pro­fessio­nelle er der mulighed for at få en afklarende samtale.

    Her får man en individuel vurdering af sine behov, så man kan passe både diabetes og hverdagen.

    Læs mere om offentlige sundhedstilbud

    Mad og drikke har stor betydning i behandlingen af diabetes.

    En diætists vigtigste opgave er at hjælpe med råd og vej­ledning, så kost og diabetes går hånd i hånd. Det er nyttigt at få en basis­viden om madens sammen­sætning, og man kan blive klogere på råvarer og kul­hydrater.

    Selv små kost­ændringer kan gøre en forskel i regule­ringen af blod­sukkeret, og det handler om at finde en god balance uden for mange regler.

    Mange kommuner til­byder under­visning eller mulighed for at lave mad i fælles­skab med andre. Man kan forhøre sig hos lægen eller kommunen.

    Læs mere om mad og drikke og type 2-diabetes

    Regelmæssig fysisk aktivitet sænker blod­sukkeret. Derfor er fysisk akti­vi­tet gavnlig i behand­lingen af type 2-diabetes.

    En fysio­terapeut eller en trænings­ekspert kan hjælpe med at finde frem til en motions­form, der passer til ens fysik.

    Sundheds­styrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Anbe­falingen er også, at man mindst to gange om ugen laver fysiske akti­vi­teter, som giver stærkere muskler og dermed styrker muskel­masse og knogler.

    Via kommunen er der ofte mulighed for at træne med en fysio­terapeut eller en anden fag­person. Nogle bliver moti­veret af at træne med andre, så hør nærmere om mulig­hederne hos lægen eller kommunen.

    Læs mere om motion og type 2-diabetes

    Man kan have brug for hjælp til at tackle de følelses­mæssige og psyko­lo­giske udfor­dringer, som kan være en del af livet med diabetes. Herunder stress og angst.

    Med en henvisning fra lægen kan man få tilskud til samtaler hos en psykolog.

    I nogle kommuner er der desuden mulighed for at tale med en psyko­log eller en omsorgs­person, som har kendskab til, hvordan diabetes påvirker psyken.

    Læs mere om diabetes og psyken

    Som en ekstra tryghed i forhold til at følge en medicinsk behandling har apoteket et gratis tilbud om en medicin­samtale. Den gælder personer med en kronisk sygdom.

    Man har samtalen med apotekets farmaceut.

    Her kan man f.eks. tale om, hvordan medicinen virker, og hvordan den bruges. Samtalen kan også handle om tilskud til medicinen eller gode vaner i brugen af medicin.

    Læs mere om medicinsamtaler på apoteket

    Rygning er skadeligt, og alle personer med type 2-diabetes bliver tilbudt hjælp til rygestop.

    Kommunerne tilbyder deciderede ryge­stop­kurser ledet af uddannede ryge­stop­rådgivere.

    Hos lægen kan man få råd­givning om de sundheds­mæssige risici ved rygning, og når man har diabetes, skal man altid tale med sin læge, før man begynder på nogen form for ryge­stop­medicin.

    Læs mere om rygestop

    Fylder alkohol for meget i hverdagen?

    Hvis man ønsker at ændre sine alkohol­vaner, er der mulighed for gratis råd­givning og behandling via pro­fessio­nelle alkohol­rådgivere. Er man motiveret for livs­stils­ændringer, kan man få redskaber til at ændre mønstre.

    Et forløb bliver planlagt in­di­vi­duelt alt efter, hvor der skal sættes ind i forhold til alkohol og en daglig­dag, der fungerer.

    Hør nærmere hos kommunen eller det lokale sundheds­center.

    Man kan også få anonym og gratis råd­givning om alkohol på Alkolinjen, der drives af Alkohol og Samfund for Sundhedsstyrelsen.

    Find Alkolinjen

    Hjælp i dagligdagen

    Nogle opgaver i hverdagen kan blive vanske­ligere at løse, når man har en kronisk sygdom som type 2-diabetes. Men der er hjælp at hente.

    Herunder kan man få et over­blik over fag­personer, som kan aflaste på ens hjemme­bane, hvis kræfterne ikke rækker.

    Læs mere om tilskud og rettigheder

    Hjælp i dagligdagen

    Hvis man har brug for det, kan kommunen støtte med forskellige former for hjælp i hjemmet. Det gælder personlig pleje og praktisk hjælp.

    Personlig pleje kan f.eks. være hjælp til bad og toilet­besøg, af- og på­klædning eller hjælp til at varme mad og spise.

    Praktisk hjælp gælder opgaver som f.eks. ren­gøring, tøjvask og indkøb.

    Man vil typisk få besøg af kommunens visi­tator, der vurderer, hvor meget hjælp man har brug for.

    Læs mere om hjemmehjælp på borger.dk

    Et godt måltid giver næring og livs­kvalitet. Kan man ikke selv lave mad, er der hjælp at hente hos kommunens madservice­ordning.

    Betingelsen er, at man ikke kan lave mad, fordi man enten har midler­tidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions­evne eller særlige sociale problemer.

    Egen­betalingen for madservice i eget hjem eller på plejehjem varierer.

    Læs mere om madservice på borger.dk

    Diabetes kan føre til komplikationer, der kan forhindre, at man er i stand til at forlade hjemmet alene.

    En ledsage­ordning kan være nøglen til et mere aktivt liv. Med en ledsager ved hånden er der mulighed for at opnå en større handle­frihed.

    Man kan søge kommunen om en ledsage­ordning, hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktions­nedsættelse.

    Ledsagelse er til selv­valgte akti­vi­teter. Ordningen gælder selve led­sagelsen og akti­vi­teter direkte forbundet med led­sagelsen.

    Læs mere om ledsageordning på borger.dk

    Forebyggende hjemmebesøg skal sikre trivsel og tryghed for ældre.

    Der er faste tids­punkter for fore­byggende hjemme­besøg, men er man mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktions­evne, tilbyder kommunen et fore­byggende hjemme­besøg efter behov.

    Hjemmebesøget kan f.eks. fokusere på hver­dagen, sociale netværk og sundheds­tilstand.

    Modtager man allerede hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, kan kommunen undlade det årlige tilbud, men har pligt til at være opmærksom på, om der er behov for særlige tiltag.

    Læs mere om forebyggende hjemmebesøg på borger.dk