Hverdagen efter amputation
Hverdagen bliver påvirket efter en amputation. Det kræver tilvænning og støtte fra andre. Heldigvis findes der mange hjælpemidler, som kan sikre et fortsat aktivt liv.
Det er vigtigt fortsat at passe godt på sine fødder efter en amputation. Risikoen for nye fodsår er nemlig ikke forsvundet.
Amputation udføres som sidste behandlingsmulighed hos personer, som f.eks. har alvorlige infektioner eller dårligt kredsløb i en kropsdel.
Formålet med en amputation er som regel at undgå, at en infektion spreder sig til resten af kroppen, hvilket kan være livstruende.
En stor omvæltning
Det kan være en stor omvæltning at blive amputeret, især når der er tale om store amputationer. Det vil for nogle påvirke dagligdagen og i en periode betyde, at man har behov for støtte og eventuelt hjælpemidler.
Psykologisk kan det også være svært at vænne sig til tanken om, at man har fået fjernet en del af sin krop.
De mange hjælpemidler og muligheder for støtte, som findes, betyder dog, at de fleste fortsat kan have et aktivt liv.
Genoptræning
Uanset hvor stor en amputation man har fået lavet, vil man have behov for genoptræning. Både for at styrke den kropsdel hvor man har fået lavet en amputation. Men også for at styrke kroppen generelt og sikre ens balance.
Allerede dagen efter en amputation vil man på hospitalet møde en fysioterapeut, som vil lave et træningsforløb, der hjælper med at genfinde styrke og balance.
Genoptræningen vil fortsætte i ens kommunen, efter man er udskrevet fra hospitalet. Målet for genoptræning er individuelt.
Påvirket humør
At få amputeret et ben eller en fod kan være overvældende. Det er helt normalt, at det påvirker ens tanker og følelser.
Nogle kan opleve at blive triste, bange eller vrede. Det er naturlige reaktioner, og det kræver tid at vænne sig til og acceptere sin nye livssituation.
Udover at tale med sine behandlere, venner og familie kan det for nogle være en god idé at tale med en psykolog. De kan hjælpe til at bearbejde ens følelser og være en støtte i den sorg, det kan være at miste en del af sin krop.
Tal med andre, som har fået lavet en amputation
For nogle kan det være en hjælp at tale med andre, som også har fået amputeret en kropsdel.
Man kan blandt andet finde støtte hos Amputationsforeningen, som har lokale afdelinger rundt om i landet.
I videoen nedenfor kan man høre mere om de reaktioner, man kan forvente at få, når man har fået amputeret en del af benet.
Reaktioner på en amputation. Varighed: 3 minutter og 10 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Pleje og forebyggelse
Selv når operationssåret er helet, er det vigtigt, at man dagligt plejer både amputationsområdet og den resterende del af den amputerede kropsdel og f.eks. det raske ben.
Risikoen for at udvikle nye fodsår er nemlig ikke forsvundet.
Man skal derfor være ekstra opmærksom på sine fødder og forebygge nye fodsår på den tilbageværende del af ens ben eller fod og det raske ben og fod.
Sammen med sine behandlere er det også en god idé at vurdere, om man vil have gavn af særlige indlæg eller andre aflastningshjælpemidler.
Læs mere om forebyggelse af fodsår og fodpleje
Amputationsstumpen
Amputationstumpen skal vaskes og gerne påføres creme for at holde huden smidig. Det forebygger sår og vabler på stumpen.
Læs mere i Patienthåndbogen om, hvordan man plejer amputationsstumpen
Hjælpemidler
Alt efter hvad og hvor meget man får amputeret, kan man have behov for hjælpemidler til at sikre sin fortsatte fysiske mobilitet.
Har man fået amputeret tæer eller dele af foden kan særligt fodtøj eller skoindlæg være tilstrækkeligt. En silikoneudfyldning kan også være relevant for at bevare fodens struktur og undgå, at de resterende tæer bliver skæve.
For mange benamputerede vil en protese være den rigtige løsning, men for andre kan f.eks. en kørestol være et bedre valg.
Ligegyldigt hvilke hjælpemiddel man har brug for, kræver det en periode med træning og tilpasning.
Protese
En protese er en kunstig fremstillet kropsdel, som erstatter den del af foden eller benet, man har fået fjernet.
Protesen kan være et godt hjælpemiddel til at sikre ens mobilitet.
Det er en bandagist, som fremstiller og tilpasser protesen, så den passer lige præcis til ens mål og behov.
I løbet af genoptræningsperioden vil man i samarbejde med en fysioterapeut og bandagist tage stilling til, om man har gavn af en protese.
Nedenfor kan man se en video om, hvornår man vil have gavn af en protese.
Er en protese det rigtige valg for mig? Varighed: 2 minutter og 28 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Der findes mange typer proteser, og der kommer ofte nye til.
Hvilken type der passer til den enkelte, afhænger af, hvilken form for amputation man har gennemgået, og hvilket mål man har med protesen: Er den blot til støtte? Vil man kunne løbe og træne? Skal den være nem at tage af, eller skal den sidde stramt?
Protesen, som fremstilles af en bandagist, bliver altid tilpasset den enkeltes individuelle mål og behov.
Læs mere om, hvad en bandagist er
En protese kan for nogle være et godt hjælpemiddel til at sikre ens mobilitet. Protesen tilpasses, så den passer til den enkeltes mål og behov.
Fordi området omkring amputationsstedet i løbet af det første år ofte vil svinde ind og blive mindre, vil protesen måske ikke længere passe.
Hvis man begynder at mærke ubehagelige tryk, at protesen føles ustabil, eller at man får smerter, bør man snakke med sine behandlere om det, så protesen kan blive tilpasset eller skiftet ud.
Det er vigtigt at holde øje med om ens protese generer og tale med sine behandlere om det, så den løbende kan blive tilpasset eller skiftet ud.
Man kan søge om økonomisk tilskud til proteser via sin kommune.
Læs mere om tilskud og rettigheder
En protese er ikke den bedste løsning for alle. For nogle vil det måske være bedre med en kørestol. Det er noget, man vurderer sammen med sin fysioterapeut og andre behandlere.
Uanset hvilke hjælpemidler man vælger, kræver det genoptræning.
Flere faggrupper involveret
I løbet af den første tid efter en amputation vil man komme i kontakt med mange forskellige faggrupper.
De har alle forskellige kompetencer, som tilsammen skal sikre, at man kan fortsætte sit aktive liv, også efter amputationen.
Nedenfor er en oversigt over de forskellige faggrupper, og hvad deres rolle er.
Tværfagligt team
Allerede tidligt i forløbet vil man møde en fysioterapeut.
Fysioterapeuten kan hjælpe med generel fysisk træning og gangtræning, så man lærer at bruge sin protese korrekt og forbliver stærk i kroppen.
At bevare sin mobilitet og styrke i kroppen er også vigtigt i forhold til at sikre et stabilt blodsukker indenfor normalområdet.
Vurdering af behov for hjælpemidler
Fysioterapeuter er også med til at vurdere, om man kan have gavn af andre hjælpemidler som protese, ganghjælpemidler og kørestol.
Desuden hjælper de med at tage mål og instruere i brugen af en såkaldt elastiksok, som man skal bruge i den første tid efter amputationen.
Elastiksokken fremmer helingen af operationssåret og forebygger smerter og hævelse af området, hvor amputationen er lavet.
Sygeplejersker er involveret i ens forløb helt fra starten.
De hjælper med at pleje såret efter amputation og sørge for, at området, hvor amputationen er foretaget, heler rigtigt op.
Mens man er indlagt, kan de også hjælpe med at håndtere ens diabetes og hjælpe med at sikre, at blodsukkeret ligger stabilt indenfor normalområdet.
Ergoterapeuternes opgave er at træne én i, hvordan man udfører almindelige dagligdagsaktiviteter, også efter at man har fået lavet en amputation.
Det kan f.eks. være, at man har behov for tilpasninger i hjemmet, så man nemmere kan komme omkring med sin protese.
Bandagister er sundhedsprofessionelle, som er specialister i at fremstille proteser.
Det er en bandagist, som tager mål, afprøver og udleverer de proteser og hjælpemidler, man får lavet. De er som regel tilpasset ens helt individuelle behov.
Bandagisten vil hjælpe med løbende at justere protesen og andre hjælpemidler, så de passer bedst muligt til den enkelte person.
At få amputeret et ben eller en fod kan være overvældende. Det er helt normalt, at det påvirker ens tanker og følelser.
For nogle kan det på et tidspunkt være relevant at tale med en psykolog. De kan hjælpe med at bearbejde ens følelser og støtte en i den sorg, det kan være at miste en del af sin krop.
Ens praktiserende læge vil blive involveret, efter man er udskrevet fra hospitalet.
Lægen kan hjælpe med at være tovholder for forløbet efter amputationen og kan hjælpe med psykologisk støtte og medicinsk smertebehandling, hvis det bliver nødvendigt.
Informationer og anbefalinger på siden her er baseret på en række forskellige kilder. Find referencer til kilderne nedenfor.
For nogle vil det på et tidspunkt være relevant at tale med en socialrådgiver.
Det kan f.eks. være relevant, hvis man har brug for hjælp og støtte omkring sociale eller psykiske problemer, der kan opstå i forløbet, f.eks. efter man har fået en protese.
Socialrådgivere kan også hjælpe med at informere om ens rettigheder i forhold til at være amputeret og bruge protese.