Find vej i sundhedsvæsenet med type 1-diabetes

Når man har fået konstateret type 1-diabetes, er der brug for at få et overblik over, hvordan man har det, og hvordan ens behandling skal tilrettelægges. Derfor bliver man undersøgt i diabetes­ambulatoriet, hvor man kan tage sine pårørende med.

Tovholdere for behandlingen

Diabeteslægen, også kaldet en endokrinolog, har specialiseret viden om diabetes. Lægen er tovholder for behandlingen sammen med diabetes­sygeplejersken, som også er special­uddannet. 

Det er en omvæltning at få diabetes, og det er helt naturligt, at man kan have mange spørgsmål til lægen eller syge­plejersken. Man skal lære at måle og forstå sit blod­sukker, tage insulin og blive fortrolig med sine tal i forhold til f.eks. blod­sukker, blod­tryk og kolesterol.

Ofte er det diabetes­sygeplejersken, som vejleder i brug af diabetes­udstyr og stikke­teknik, og man kan også blive instrueret i at bruge en insulin­pumpe og en glukose­sensor. Lægen udskriver recepter og justerer i medicin­behandlingen.

Læs mere om behandling af type 1-diabetes

Mål for behandlingen

I et samarbejde med lægen og syge­plejersken finder man frem til mål for behandlingen. Det kan blandt andet være i forhold til blodsukker­niveau, vægt eller blodtryk. Man kan fokusere på kost, motion og medicin, og det er vigtigt at være realistisk i forhold til sine mål.

Sammen med lægen og syge­plejersken lægges en individuel behandlings­plan. Behandlings­planen skal blandt andet tage hensyn til ens alder, fysik, daglig­dag og sociale situation.

Man kan oftest også få information om forskellige undervisnings­tilbud.

I løbet af året går man til konsultation i sit diabetes­ambulatorium. Som minimum én gang om året, men antallet af besøg afhænger af, hvordan ens diabetes er reguleret, og nogle konsultationer kan eventuelt foregå virtuelt.

Lægen eller sygeplejersken vil høre, hvordan det går. Man har mulighed for at blive vejet, man får målt blodtryk og langtids­blodsukker (HbA1c). Blodsukker­målingerne foretaget hjemme bliver også gennem­gået.

Snak om hverdagen

Samtidig får man en snak om ens vel­befindende, hverdagen med type 1-diabetes og den medicinske behandling, herunder bivirkninger. Man kan tale om de emner, der trænger sig på, og som man ønsker at tage op. Lægen vurderer, om der skal justeres i behandlingen eller behandlings­målene.

Læs mere om blodsukker og type 1-diabetes

Én gang om året får man invitation til en årsstatus, som er en mere omfattende undersøgelse. Ved årsstatus måles blandt andet på langtidsblodsukker, kolesterol og nyrefunktion. Også blodtryk og blodcirkulation og følesans i fødderne bliver tjekket. Øjnene bliver undersøgt regelmæssigt (se nedenfor).

Til årsstatus har man en grundigere livsstilssamtale, hvor man f.eks. også kan have fokus på mentale eller seksuelle udfordringer eller bekymringer. For nogle kan det også være en god idé at tage en pårørende med til samtalen.

I fællesskab lægger man en plan for det kommende år. Lægen udskriver recepter på den medicin, man har brug for og sikrer, at man får de tilskud til medicin eller diabetesudstyr, man har ret til.

Læs mere om medicin og diabetes

Læs mere om tilskud til medicin

Hvis ens type 1-diabetes er velbehandlet, bør man typisk få tjekket sine øjne af en øjenlæge med et til fire års mellemrum.

Er der tegn på øjen­forandringer, eller er ens diabetes ikke velbehandlet, bør man undersøges oftere. Det vil være ens behandlere, som vurderer, om det er nødvendigt.

Man kan typisk ikke selv mærke forandringer, så det regel­mæssige tjek er en foto­grafisk undersøgelse af øjnene.

Risikoen for syns­truende øjen­forandringer er mindre, hvis man har fokus på et stabilt blodsukker i normal­området og et normalt blodtryk.

Er man barn, er øjen­under­søgelser relevante, fra man er omkring de 12 år.

Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme i øjnene

Når man har type 1-diabetes, bør fødderne under­søges mindst én gang om året.

En fod­terapeut kan blandt måle føle­sansen og tjekke for forandringer eller sår. Fod­terapeuten vejleder også i, hvordan man bedst passer på sine fødder og giver gode råd til, hvordan man vælger fodtøj.

Forebyggelse er den bedste behandling, når det gælder problemer med fødderne, og fodterapeuten kan give vejledning i fod­hygiejne og fod­pleje.

Læs mere om forebyggelse af fodsår

Har man type 1-diabetes, er anbefalingen, at man går til sin tand­læge, som vurderer, hvor ofte man skal have tjekket sine tænder.

Forebyggelse nytter

Diabetes øger risikoen for at få problemer med tænder og mund, så de regel­mæssige under­søgelser er vigtige. Det er også en god idé at få jævnlige tand­rensninger hos tand­lægen, så man kan få fjernet plak og tandsten.

I det daglige er det afgørende at have gode tand­pleje­vaner. Og så skal man altid fortælle sin tand­læge, hvis der sker ændringer i ens diabetes.

Læs mere om tænder og type 1-diabetes

Når man har type 1-diabetes, kan det blive nødvendigt, at man får lavet flere under­søgelser, f.eks. relateret til nyrer, hjerte-kar og neuro­logiske forhold. Det vil være behandler­teamet, som vurderer, om der skal andre specia­lister ind over.

Man kan også have behov for at tale med en sexolog eller blive henvist til Sexologisk Klinik, hvis man oplever seksuelle problemer.

Hvis man oplever ændringer eller kom­pli­ka­tioner til sin diabetes, skal man kontakte sin behandler.

Læs mere om sex og type 1-diabetes

At mestre dagligdagen handler i høj grad om at leve livet med type 1-diabetes. For der er heldigvis meget, man kan gøre for at leve godt med sygdommen.

Målet med patient­uddannelse er at få redskaber til at håndtere sin diabetes både fysisk og psykisk. Og til at styrke egen­omsorgen.

Kursusforløb

Nogle diabetes­ambulatorier og regionale Steno Diabetes Centre tilbyder kursus­forløb arrangeret som holdundervisning. Det kan f.eks. være kost­vejled­ning, under­visning i kul­hydrater, kurser i brug af diabetes­udstyr eller træningshold. 

Digital patient­uddannelse

Der er også mulighed for digital patient­uddannelse. Her kan man sidde hjemme i sofaen og blive klogere på diabetes. Tilbuddet er fleksibelt, fordi man kan arbejde med læringen, når det bedst passer én.

Læs mere om digitale tilbud for personer med diabetes

Viden og handling er afgørende for at kunne håndtere sin type 1-diabetes.

Hos sit behandlerteam kan man få en individuel vurdering af sine behov, så man kan passe både diabetes og hverdagen.

Regionalt findes der en række gratis tilbud til personer, der lever med type 1-diabetes. Målet er at styrke ens kompetencer og motivation for at tage vare om sin diabetes. Det samme gælder for pårørende. 

Læs mere om offentlige sundhedstilbud

Mad og drikke har stor betydning i behandlingen af diabetes.

En diætists vigtigste opgave er at hjælpe med råd og vejledning, så kost og diabetes går hånd i hånd. Det er nyttigt at få en basisviden om madens sammensætning, og man kan blive klogere på kulhydrater og råvarer.  

Selv små kostændringer kan gøre en forskel i reguleringen af blodsukkeret, og det handler om at finde en god balance uden for mange regler.

Der er ofte tilbud om undervisning eller mulighed for at lave mad i fællesskab med andre. Man kan forhøre sig hos sin behandler – også i forhold til vejledning for pårørende.

Læs mere om mad og drikke og type 1-diabetes

Fysisk aktivitet øger musklernes følsomhed over for insulin og sænker blodsukkeret. 

En fysioterapeut eller en træningsekspert kan hjælpe med at finde frem til en motionsform, der passer til ens fysik, præferencer og insulinbehandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Anbefalingen er også, at man mindst to gange om ugen laver fysiske aktiviteter, som giver stærkere muskler og dermed styrker muskelmasse og knogler.

Anbefalingen er, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag og styrker musklerne mindst tre gange om ugen.

Læs mere om motion og type 1-diabetes

Nogle personer med type 1-diabetes oplever, at de kan have brug for hjælp til at tackle de følelsesmæssige og psykologiske udfordringer, som kan være en del af livet med diabetes. Herunder stress og angst. 

Nogle diabetesambulatorier har tilknyttet en psykolog, som har specialviden om, hvordan diabetes påvirker psyken. Psykologhjælp tilknyttet sygehuset er gratis.

Man kan også få tilskud til behandling hos en psykolog med en henvisning fra lægen.

Læs mere om diabetes og psyken

Som en ekstra tryghed i forhold til at følge en medicinsk behandling har apoteket et gratis tilbud om en medicinsamtale. Den gælder personer med en kronisk sygdom som diabetes.

Man har samtalen med apotekets farmaceut.

Her kan man f.eks. tale om, hvordan medicinen virker, og hvordan den bruges. Samtalen kan også handle om tilskud til medicinen eller gode vaner i brugen af medicin.

Læs mere om medicinsamtaler på apoteket

Rygning er skadeligt, og alle personer med type 1-diabetes bliver tilbudt hjælp til rygestop.

Kommunerne tilbyder deciderede rygestopkurser ledet af uddannede rygestoprådgivere.

Lægen kan rådgive om de sundhedsmæssige risici ved rygning, og når man har diabetes, skal man altid tale med lægen, før man begynder på nogen form for rygestopmedicin.   

Læs mere om rygestop

Fylder alkohol for meget i hverdagen?

Hvis man ønsker at ændre sine alkoholvaner, er der mulighed for gratis rådgivning og behandling via professionelle alkoholrådgivere. Er man motiveret for livsstilsændringer, kan man få redskaber til at ændre mønstre.

Et forløb bliver planlagt individuelt alt efter, hvor der skal sættes ind i forhold til alkohol og en dagligdag, der fungerer.

Hør nærmere hos din behandler, kommunen eller det lokale sundhedscenter.

Man kan også få anonym og gratis rådgivning om alkohol på Alkolinjen, der drives af Alkohol og Samfund for Sundhedsstyrelsen.

Find Alkolinjen

Hvis man har brug for det, kan kommunen støtte med forskellige former for hjælp i hjemmet. Det gælder personlig pleje og praktisk hjælp.

Personlig pleje kan f.eks. være hjælp til bad og toiletbesøg, af- og påklædning eller hjælp til at varme mad og spise.

Praktisk hjælp gælder opgaver som f.eks. rengøring, tøjvask og indkøb. 

Man vil typisk få besøg af kommunens visitator, der vurderer, hvor meget hjælp man har brug for.

Læs mere om hjemmehjælp på borger.dk

Et godt måltid giver næring og livskvalitet. Kan man ikke selv lave mad, er der hjælp at hente hos kommunens madserviceordning.

Kravet er, at man ikke kan lave mad, fordi man enten har midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Læs mere om madservice på borger.dk

Diabetes kan føre til komplikationer, der kan forhindre, at man er i stand til at forlade hjemmet alene.

En ledsageordning kan være nøglen til et mere aktivt liv. Med en ledsager ved hånden kan man opnå en større handlefrihed. 

Man kan søge kommunen om en ledsageordning, hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Ledsagelse er til selvvalgte aktiviteter. Ordningen gælder selve ledsagelsen og aktiviteter direkte forbundet med ledsagelsen.

Læs mere om ledsageordning på borger.dk

Forebyggende hjemmebesøg skal sikre trivsel og tryghed for ældre.

Er man mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, tilbyder kommunen et forebyggende hjemmebesøg efter behov.

Hjemmebesøget kan f.eks. fokusere på hverdagen, trivsel, sociale netværk og sundhedstilstand.

Modtager man allerede hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, kan kommunen undlade det årlige tilbud, men har pligt til at være opmærksom på, om der er behov for særlige tiltag.

Læs mere om forebyggende hjemmebesøg på borger.dk