Gå til hovedindhold

Find vej i sundhedsvæsenet med type 1-diabetes

Hvilke fagpersoner er der mulighed for at møde, når man har type 1-diabetes? Få et overblik her.

Indhold

    Billede af sygeplejerske i klinikken.

    Personer med type 1-diabetes møder et tværfagligt team af fagpersoner.

    Personer med type 1-diabetes vil typisk blive henvist til det regionale Steno Diabetes Center eller et diabetes­ambulatorium på et af regionens syge­huse.

    Et tværfagligt hold arbejder sammen om at kunne give den bedst mulige behandling. Nærmere bestemt læger, diabetes­syge­plejersker, øjen­specialister, diætister og fod­terapeuter. Psykologer, social­rådgivere, tand­læger og andre kan også være en del af holdet.

    Ambulatoriet er tovholder

    Fag­personerne i teamet fungerer som sparrings­partnere, og målet er at få et sammen­hængende behandlings­forløb. I diabetes­ambulatoriet har man over­blikket, og her har man også kendskab til offentlige tilbud for personer med diabetes.

    Herunder følger en oversigt over, hvem man typisk møder i diabete­sambulatoriet, når man har type 1-diabetes.

    Læs mere om at være ny med type 1-diabetes

    Diabetesambulatoriet

    Når man har fået konstateret type 1-diabetes, er der brug for at få et overblik over, hvordan man har det, og hvordan ens behandling skal tilrettelægges. Derfor bliver man undersøgt i diabetes­ambulatoriet, hvor man kan tage sine pårørende med.

    Tovholdere for behandlingen

    Diabeteslægen, også kaldet en endokrinolog, har specialiseret viden om diabetes. Lægen er tovholder for behandlingen sammen med diabetes­sygeplejersken, som også er special­uddannet. 

    Det er en omvæltning at få diabetes, og det er helt naturligt, at man kan have mange spørgsmål til lægen eller syge­plejersken. Man skal lære at måle og forstå sit blod­sukker, tage insulin og blive fortrolig med sine tal i forhold til f.eks. blod­sukker, blod­tryk og kolesterol.

    Ofte er det diabetes­sygeplejersken, som vejleder i brug af diabetes­udstyr og stikke­teknik, og man kan også blive instrueret i at bruge en insulin­pumpe og en glukose­sensor. Lægen udskriver recepter og justerer i medicin­behandlingen.

    Læs mere om behandling af type 1-diabetes

    Mål for behandlingen

    I et samarbejde med lægen og syge­plejersken finder man frem til mål for behandlingen. Det kan blandt andet være i forhold til blodsukker­niveau, vægt eller blodtryk. Man kan fokusere på kost, motion og medicin, og det er vigtigt at være realistisk i forhold til sine mål.

    Sammen med lægen og syge­plejersken lægges en personlig behandlings­plan. Behandlings­planen skal blandt andet tage hensyn til ens alder, fysik, daglig­dag og sociale situation.

    Man kan oftest også få information om forskellige undervisnings­tilbud.

    I løbet af året går man til konsultation i sit diabetes­ambulatorium, typisk 3-4 gange om året. Antallet af besøg afhænger af, hvordan ens diabetes er reguleret, og nogle konsultationer kan eventuelt foregå virtuelt.

    Lægen eller sygeplejersken vil høre, hvordan det går. Man bliver vejet og får målt blodtryk og langtids­blodsukker (HbA1c). Blodsukker­målingerne foretaget hjemme bliver også gennem­gået.

    Snak om hverdagen

    Samtidig får man en snak om ens vel­befindende, hverdagen med type 1-diabetes og den medicinske behandling, herunder bivirkninger. Man kan tale om de emner, der trænger sig på, og som man ønsker at tage op. Lægen vurderer, om der skal justeres i behandlingen eller behandlings­målene.

    Læs mere om blodsukker og type 1-diabetes

    Én gang om året får man invitation til en årsstatus, som er en mere omfattende undersøgelse. Ved årsstatus måles blandt andet på langtidsblodsukker, kolesterol og nyrefunktion. Også blodtryk og blodcirkulation og følesans i fødderne bliver tjekket. Øjnene bliver undersøgt regelmæssigt (se nedenfor).

    Med lægen har man en grundigere livsstilssamtale, hvor man f.eks. også kan have fokus på mentale eller seksuelle udfordringer eller bekymringer. For nogle kan det også være en god idé at tage en pårørende med til samtalen.

    I fællesskab lægger man en plan for det kommende år. Lægen udskriver recepter på den medicin, man har brug for og sikrer, at man får de tilskud til medicin eller diabetesudstyr, man har ret til.

    Læs mere om medicin og diabetes

    Regelmæssige undersøgelser

    I dag udvikler færre personer med type 1-diabetes følge­sygdomme end for år tilbage. Takket være forbedret behandling.

    Alligevel kan der over tid opstå følge­sygdomme forskellige steder i kroppen. For at forebygge er det afgørende, at man passer en række faste under­søgelser hos sundheds­professionelle, som tjekker øjne, fødder og tænder.

    Efter behov bliver man screenet for følge­sygdomme til diabetes, og finder under­søgelserne sted i ambulatoriet, prøver man så vidt muligt at sørge for, at det sker samme dag.

    Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes

    Screening og behandling

    Hvis ens type 1-diabetes er velbehandlet, bør man typisk få tjekket sine øjne af en øjenlæge med et til fire års mellemrum.

    Er der tegn på øjen­forandringer, eller er ens diabetes ikke velbehandlet, bør man undersøges oftere. Det vil være ens behandlere, som vurderer, om det er nødvendigt.

    Man kan typisk ikke selv mærke forandringer, så det regel­mæssige tjek er en foto­grafisk undersøgelse af øjnene.

    Risikoen for syns­truende øjen­forandringer er mindre, hvis man har fokus på et stabilt blodsukker i normal­området og et normalt blodtryk.

    Er man barn, er øjen­under­søgelser relevante, fra man er omkring de 12 år.

    Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme i øjnene

    Når man har type 1-diabetes, bør fødderne under­søges mindst én gang om året.

    En fod­terapeut kan blandt måle føle­sansen og tjekke for forandringer eller sår. Fod­terapeuten vejleder også i, hvordan man bedst passer på sine fødder og giver gode råd til, hvordan man vælger fodtøj.

    Forebyggelse er den bedste behandling, når det gælder problemer med fødderne, og fodterapeuten kan give vejledning i fod­hygiejne og fod­pleje.

    Læs mere om forebyggelse af fodsår

    Har man type 1-diabetes, er anbefalingen, at man går til sin tand­læge, som vurderer, hvor ofte man skal have tjekket sine tænder.

    Forebyggelse nytter

    Diabetes øger risikoen for at få problemer med tænder og mund, så de regel­mæssige under­søgelser er vigtige. Det er også en god idé at få jævnlige tand­rensninger hos tand­lægen, så man kan få fjernet plak og tandsten.

    I det daglige er det afgørende at have gode tand­pleje­vaner. Og så skal man altid fortælle sin tand­læge, hvis der sker ændringer i ens diabetes.

    Læs mere om tænder og type 1-diabetes

    Når man har type 1-diabetes, kan det blive nødvendigt, at man får lavet flere under­søgelser, f.eks. relateret til nyrer, hjerte-kar og neuro­logiske forhold. Det vil være behandler­teamet, som vurderer, om der skal andre specia­lister ind over.

    Hvis man oplever ændringer eller kom­pli­ka­tioner til sin diabetes, skal man kontakte sin behandler.

    Personlige sundhedstilbud

    Med en kronisk sygdom som type 1-diabetes har man mulighed for at få under­visning, hjælp og støtte ud fra personlige behov.

    Dybest set handler det om at skrædder­sy det forløb, man har brug for. Måske vil man gerne lære mere om kul­hydrater, kost eller motion. Måske har man mod på at ville udskifte gamle vaner med nye rutiner.

    Herunder ses en række tilbud for personer med type 1-diabetes. Alle diabetes­ambulatorier har sundheds­tilbud til personer med type 1-diabetes, men til­buddene varierer. Der kan også være tilbud om hele uddannelses­forløb og tilbud for pårørende. Spørg hos behandleren.

    Læs mere om kurser for personer med diabetes og deres pårørende

    Sundhedstilbud

    At mestre dagligdagen handler i høj grad om at leve livet med type 1-diabetes. For der er heldigvis meget, man kan gøre for at leve godt med sygdommen.

    Målet med patient­uddannelse er at få redskaber til at håndtere sin diabetes både fysisk og psykisk. Og til at styrke egen­omsorgen.

    Kursusforløb

    De fleste diabetes­ambulatorier og regionale Steno Diabetes Centre tilbyder kursus­forløb. Det kan f.eks. være kost­vejled­ning, under­visning i kul­hydrater, kurser i brug af diabetes­udstyr eller træningshold. 

    Digital patient­uddannelse

    Der er også mulighed for digital patient­uddannelse. Her kan man sidde hjemme i sofaen og blive klogere på diabetes. Tilbuddet er fleksibelt, fordi man kan arbejde med læringen, når det bedst passer én.

    Læs mere om digitale tilbud for personer med diabetes

    Mad og drikke har stor betydning i behandlingen af diabetes.

    En diætists vigtigste opgave er at hjælpe med råd og vejledning, så kost og diabetes går hånd i hånd. Det er nyttigt at få en basisviden om madens sammensætning, og man kan blive klogere på kulhydrater og råvarer.  

    Selv små kostændringer kan gøre en forskel i reguleringen af blodsukkeret, og det handler om at finde en god balance uden for mange regler.

    Der er ofte tilbud om undervisning eller mulighed for at lave mad i fællesskab med andre. Man kan forhøre sig hos sin behandler – også i forhold til vejledning for pårørende.

    Læs mere om mad og drikke og type 1-diabetes

    Fysisk aktivitet øger musklernes følsomhed over for insulin og sænker blodsukkeret. 

    En fysioterapeut eller en træningsekspert kan hjælpe med at finde frem til en motionsform, der passer til ens fysik, præferencer og insulinbehandling.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag. Anbefalingen er også, at man mindst to gange om ugen laver fysiske aktiviteter, som giver stærkere muskler og dermed styrker muskelmasse og knogler.

    Anbefalingen er, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag og styrker musklerne mindst tre gange om ugen.

    Læs mere om motion og type 1-diabetes

    Nogle personer med type 1-diabetes oplever, at de kan have brug for hjælp til at tackle de følelsesmæssige og psykologiske udfordringer, som kan være en del af livet med diabetes. Herunder stress og angst. 

    Nogle diabetesambulatorier har tilknyttet en psykolog, som har specialviden om, hvordan diabetes påvirker psyken. Psykologhjælp tilknyttet sygehuset er gratis.

    Man kan også få tilskud til behandling hos en psykolog med en henvisning fra lægen.

    Læs mere om diabetes og psyken

    Som en ekstra tryghed i forhold til at følge en medicinsk behandling har apoteket et gratis tilbud om en medicinsamtale. Den gælder personer med en kronisk sygdom som diabetes.

    Man har samtalen med apotekets farmaceut.

    Her kan man f.eks. tale om, hvordan medicinen virker, og hvordan den bruges. Samtalen kan også handle om tilskud til medicinen eller gode vaner i brugen af medicin.

    Læs mere om medicinsamtaler på apoteket

    Rygning er skadeligt, og alle personer med type 1-diabetes bliver tilbudt hjælp til rygestop.

    Kommunerne tilbyder deciderede rygestopkurser ledet af uddannede rygestoprådgivere.

    Lægen kan rådgive om de sundhedsmæssige risici ved rygning, og når man har diabetes, skal man altid tale med lægen, før man begynder på nogen form for rygestopmedicin.   

    Læs mere om rygestop

    Fylder alkohol for meget i hverdagen?

    Hvis man ønsker at ændre sine alkoholvaner, er der mulighed for gratis rådgivning og behandling via professionelle alkoholrådgivere. Er man motiveret for livsstilsændringer, kan man få redskaber til at ændre mønstre.

    Et forløb bliver planlagt individuelt alt efter, hvor der skal sættes ind i forhold til alkohol og en dagligdag, der fungerer.

    Hør nærmere hos din behandler, kommunen eller det lokale sundhedscenter.

    Man kan også få anonym og gratis rådgivning om alkohol på Alkolinjen, der drives af Alkohol og Samfund for Sundhedsstyrelsen.

    Find Alkolinjen

    Hjælp i dagligdagen

    Nogle opgaver i hverdagen kan blive vanskeligere at løse, når man har en kronisk sygdom som type 1-diabetes. Men der er hjælp at hente.

    Herunder kan man få et overblik over fagpersoner, som kan aflaste på ens hjemmebane, hvis kræfterne ikke rækker. 

    Læs mere om tilskud og rettigheder

    Hjælp i dagligdagen

    Hvis man har brug for det, kan kommunen støtte med forskellige former for hjælp i hjemmet. Det gælder personlig pleje og praktisk hjælp.

    Personlig pleje kan f.eks. være hjælp til bad og toiletbesøg, af- og påklædning eller hjælp til at varme mad og spise.

    Praktisk hjælp gælder opgaver som f.eks. rengøring, tøjvask og indkøb. 

    Man vil typisk få besøg af kommunens visitator, der vurderer, hvor meget hjælp man har brug for.

    Læs mere om hjemmehjælp på borger.dk

    Et godt måltid giver næring og livskvalitet. Kan man ikke selv lave mad, er der hjælp at hente hos kommunens madserviceordning.

    Kravet er, at man ikke kan lave mad, fordi man enten har midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

    Læs mere om madservice på borger.dk

    Diabetes kan føre til komplikationer, der kan forhindre, at man er i stand til at forlade hjemmet alene.

    En ledsageordning kan være nøglen til et mere aktivt liv. Med en ledsager ved hånden kan man opnå en større handlefrihed. 

    Man kan søge kommunen om en ledsageordning, hvis man er mellem 12 og 67 år og har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

    Ledsagelse er til selvvalgte aktiviteter. Ordningen gælder selve ledsagelsen og aktiviteter direkte forbundet med ledsagelsen.

    Læs mere om ledsageordning på borger.dk

    Forebyggende hjemmebesøg skal sikre trivsel og tryghed for ældre.

    Er man mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, tilbyder kommunen et forebyggende hjemmebesøg efter behov.

    Hjemmebesøget kan f.eks. fokusere på hverdagen, trivsel, sociale netværk og sundhedstilstand.

    Modtager man allerede hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, kan kommunen undlade det årlige tilbud, men har pligt til at være opmærksom på, om der er behov for særlige tiltag.

    Læs mere om forebyggende hjemmebesøg på borger.dk