Gå til hovedindhold

Bekymringer og diabetes

Bekymringer kan være en del af hverdagen med diabetes, men man kan aktivt arbejde med at håndtere dem.

Indhold

    Billede af to kvinder, der er ude at gå sammen.

    Bekymringer kan blive lettere at tackle, hvis man kan tale med andre i samme situation.

    Livet med diabetes kan give udfordringer, som kalder på bekymring. Det er en naturlig reaktion.

    Bekymringer kan handle om konkrete ting, f.eks. om blodsukkertal eller planlægning af hverdagen. Det kan også være en underliggende bekymring for, hvad fremtiden mon bringer, eller om man får følgesygdomme.

    Bruger man meget tid på at bekymre sig, kan det påvirke det mentale overskud, og man kan måske opleve uro eller føle sig træt og trist.

    I mange tilfælde kan man heldigvis gøre noget ved sine bekymringer. Et skridt på vejen er at sætte ord på, hvad der bekymrer.

    Omgivelsernes rolle

    De fleste med diabetes kan nikke genkendende til overvejelser og praktiske opgaver, man dagligt skal løse for at kunne leve med diabetes. Og selvom man ikke er i insulinbehandling, er der stadig beslutninger at træffe om f.eks. medicin, mad og motion.

    Samtidig kan familie, venner eller kolleger have stort fokus på, at man har diabetes. Selv når det sker i bedste mening, kan det føre til, at man ufrivilligt kommer i centrum og må lægge øre til andres bekymringer eller råd. 

    Det kan være godt at fortælle sine omgivelser, hvornår man gerne vil høre deres mening eller have deres hjælp, og hvornår man ikke har brug for det. Så er det nemmere at undgå at adoptere andres bekymringer.

    Læs mere om pårørende til personer med diabetes

    Viden fra fagpersoner

    De senere år er der sket store fremskridt i behandlingen af diabetes, så alvorlige følgesygdomme rammer færre. Tankerne om dem kan dog stadig fylde. Både hos personer med diabetes og deres pårørende.

    Bekymringerne kan forstærkes af, at historier om følgesygdomme kan gøre dybere indtryk end positiv information.

    I den forbindelse er det vigtigt at huske, at mange mennesker i dag lever lange og aktive liv med diabetes. Og følgesygdomme kan ofte forebygges eller behandles, hvis man er aktiv i behandlingen og f.eks. møder op til konsultationer og lytter til rådgivning.

    Viden og fakta kan ofte virke afstressende. Derfor kan man tale om sine bekymringer med sin behandler eller andre fagpersoner, som har ekspertise i diabetes. De kan give forklaringer og måske svar på helt konkrete spørgsmål.

    Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og følgesygdomme til type 2-diabetes

    Herunder kan man finde forslag og inspiration til måder at tage hånd om bekymringer i hverdagen.

    Inspiration til at håndtere bekymringer

    Hvis man oplever konstante bekymringer, kan man se på, om der er nok pauser i hverdagen, hvor man kan få ladet op.

    Som en start kan man prøve at planlægge pauser fra bekymringerne.

    At ændre fokus

    Det kan man f.eks. gøre ved, at man på et bestemt tidspunkt om dagen kan bruge en halv time på at gøre noget konkret, som gør én glad.

    Man kan gå en tur, fordybe sig i en hobby, ringe til en ven, lytte til musik eller læse en bog. Med konkrete handlinger kan man forsøge at fjerne fokus fra uro og bekymringer.

    Ingen fungerer godt hverken fysisk eller psykisk, hvis man er træt, eller kroppen mangler energi. Med basale sundhedsrutiner kan man øge det mentale overskud:

    • Forsøg at holde blodsukkeret inden for det område, som er aftalt med behandleren.
    • Hold energiniveauet stabilt og spring ikke hovedmåltider over.
    • Forsøg at få nok søvn. De fleste voksne har brug for at sove 6-9 timer i døgnet.
    • Vær fysisk aktiv hver dag. Bevægelse har også en positiv effekt på det psykiske velbefindende.

    Læs mere om mad og drikke, søvn og motion

    I stedet for at lade bekymringerne få frit løb kan man prøve at parkere dem ved at beskæftige sig med bekymringerne i et afgrænset tidsrum. F.eks. én gang om dagen eller et par gange om ugen et kvarter eller en halv time. 

    Dukker en bekymring op i løbet af dagen, kan man skrive den ned – og først forholde sig til den, når det bliver 'bekymringstid'.

    Ord på bekymringen

    I bekymringstiden kan man spørge sig selv: Hvad er problemet? Hvad er sandsynligheden for, at det sker? Hvordan vil man handle, hvis det sker?

    Ved at afsætte et tidsrum kan man forsøge at skære i tiden, man bruger på bekymringer. Og efterfølgende kan man måske se i sine lister, at mange bekymringer aldrig blev til virkelighed.

    Forældre, som har et barn med diabetes, kan opleve bekymring på barnets vegne. Uanset hvad man gør, kan man ikke fjerne sygdommen fra sit barn, og man kan bekymre sig om alt fra risikoen for hypoglykæmi til følgesygdomme og fremtidige jobs.

    Man kan anerkende, at bekymringer kommer og går, og forsøge at øve sig i at være til stede i nuet. Det handler om at finde en balance, hvor barnet skal lære at håndtere diabetes uden at overtage forældrenes bekymringer.

    Information i forhold til alder

    Man kan give barnet de informationer, det har brug for i forhold til den alder, det har. 

    Nogle børn og unge skjuler deres diabetes, fordi de helst vil være som alle andre. Her kan man hjælpe ved at tale åbent om udfordringerne og italesætte, at man kan de fleste ting med diabetes.

    Læs mere om at være pårørende til børn med type 1-diabetes

    Nyttigt at dele erfaringer 

    Nogle personer kan være tilbøjelige til at gå stille med, at de har diabetes, fordi man måske kan føle sig stigmatiseret. Nogle kan måske komme til at føle ensomhed i deres sygdom eller opleve, at omgivelserne har misforståede forestillinger om diabetes.

    Bekymringer kan være svære at tackle, hvis man føler sig alene med sin diabetes. Selvom familie og venner er der for én, mærker de ikke på egen krop, hvad det vil sige at have diabetes.

    Her kan det være en hjælp at opsøge andre med diabetes. Det kan føles som en lettelse at vide, at andre er i samme situation og har lignende bekymringer. Man kan udveksle erfaringer og høre, hvad der virker for andre. 

    Læs mere om et godt netværk

    Fokus på handlinger

    Et godt udgangspunkt for at tage hånd om sine bekymringer er at huske på, at diabetes er noget, man har – det er ikke noget, man er. Og man kan ikke styre sit blodsukker, men påvirke det.

    Med andre ord skal man tage diabetes alvorligt, uden at sygdommen af den grund skal dirigere ens liv. 

    Det kan være en fordel ikke at have urealistiske forventninger til sig selv, men fokusere på de konkrete handlinger, man kan klare i hverdagen. Og huske at klappe sig selv på skulderen, når man er i gang med at gøre noget godt for sig selv og diabetes.

    Har man bekymringer, hvad angår f.eks. økonomi, sundhed og arbejdsliv kan der med en kronisk sygdom være støtte at hente gennem tilskud og forskellige hjælpeordninger.

    Læs mere om tilskud og rettigheder

    Professionel hjælp

    Når man har diabetes, er man vant til at lytte til sin krop. Føler man sig frustreret og træt, så reagér på det.

    Man kan fortælle det til sin behandler eller nærmeste. De kan hjælpe med at finde den støtte, man har brug for. Der kan f.eks. også være regionale tilbud om gruppeforløb i forhold til bekymringer og diabetes.

    Har man omfattende bekymringer, som går ud over livskvaliteten og fortsætter over tid, er der brug for professionel hjælp, f.eks. fra en psykolog. Psykiske problematikker eller lidelser kan behandles. Derfor er det vigtigt at fortælle sin behandler, hvis det opleves sådan.

    Læs mere om diabetes og psyken

    Video om bekymringer

    Herunder findes en video fra Helbredsprofilen om, hvad man kan gøre ved bekymringer relateret til diabetes.

    Når du bekymrer dig om diabetes. Varighed: 3 minutter og 19 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)