Risiko for type 2-diabetes efter graviditetsdiabetes

En vigtig årsag til, at graviditetsdiabetes øger risikoen for senere at få type 2-diabetes, er, at mange af risikofaktorerne for de to sygdomme er de samme.

Overlap i risikofaktorer

Flere risikofaktorer går igen ved både graviditetsdiabetes og type 2-diabetes, blandt andet:

• Genetiske risiko­faktorer 
• Over­vægt
• Kost­vaner
• Rygning
• Lavt fysisk aktivitetsniveau
• Anden sygdom, f.eks. forhøjet blodtryk eller PCOS

Læs mere om risikofaktorer for graviditetsdiabetes og type 2-diabetes

Et tidligt tegn på den øgede risiko for type 2-diabetes

Graviditetsdiabetes kan ses som et tegn på, at kroppens produktion og udnyttelse af insulin ikke fungerer optimalt, når kroppen er under et øget pres.

Bliver kroppen senere i livet igen presset, f.eks. på grund af overvægt eller manglende motion, er det sandsynligt, at reguleringen af blodsukkeret på ny bliver udfordret. Det kan føre til udvikling af type 2-diabetes.

Graviditetsdiabetes kan derfor betragtes som et tidligt varsel om den risiko, man bærer med sig.

En mulighed for at handle tidligere

Set fra en positiv vinkel giver dette tidlige varsel mulighed for tidligt i livet at have fokus på sunde vaner og dermed forebygge eller udskyde udviklingen af type 2-diabetes.

Hos Diabetesforeningen kan man læse en personlig beretning om at få konstateret graviditetsdiabetes, og hvordan diagnosen kan fungere som en øjenåbner for en risiko, man måske ikke var klar over.

Find beretningen hos Diabetesforeningen

Ikke alle, som har haft graviditetsdiabetes, udvikler type 2-diabetes.

Risikoen for at få type 2-diabetes er dog betydeligt højere hos kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, end hos kvinder, som ikke har haft det.

Forskere, som har set på tværs af mange studier af risikoen for type 2-diabetes, har fundet, at kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, har cirka 7 gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med kvinder, som ikke har haft graviditetsdiabetes.

Risikoen er der hele livet

Risikoen for at få type 2-diabetes er livslang og stiger med alderen for alle mennesker, uanset om man har haft graviditetsdiabetes eller ej.

Den ligger bare generelt højere på alle alderstrin, når man har haft graviditetsdiabetes.

Som det gælder alle andre former for risikovurderinger, er det svært at sige noget præcist om, hvor meget større risikoen for type 2-diabetes er for den enkelte, der har haft graviditetsdiabetes.

Det er også vanskeligt at sige, hvor lang tid efter man har haft graviditetsdiabetes, man eventuelt udvikler type 2-diabetes.

Flere faktorer har betydning

Årsagen til, at det er svært at sige, hvor stor risiko den enkelte kvinde har for at få type 2-diabetes er, at der er mange individuelle forskelle at tage højde for.

Det handler blandt andet om, hvor påvirket ens blodsukkerregulering var under graviditeten.

Forskere mener nemlig, at det har betydning, hvor kompliceret graviditetsdiabetes man havde. F.eks. om det var nødvendigt at behandle med insulin.

Jo mere påvirket reguleringen af blodsukkeret var, desto større er risikoen for type 2-diabetes.

Andre risikofaktorer

Også andre risikofaktorer har betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

F.eks. hvor meget man vejer og vejede inden graviditeten, om man har type 2-diabetes i familien, og om man ammer efter graviditeten.

Endelig har andre gængse risikofaktorer for type 2-diabetes, som alder, og om man ryger, også betydning.

Læs mere om risikofaktorer for type 2-diabetes

Fordi type 2-diabetes ofte ikke giver tydelige symptomer i starten, er det vigtigt at gå til kontrol hos sin praktiserende læge med jævne mellemrum. 

Når man har haft graviditetsdiabetes anbefales det, at man går til kontrol både kort tid efter fødslen og derefter med 1-3 års intervaller resten af livet.

Formål at fange tidlige tegn på type 2-diabetes

Ved at holde øje med blodsukkeret kan man tidligt fange tegn på, at man er ved at udvikle type 2-diabetes, og dermed tidligt sætte behandling i gang.

Et tidligt tegn kunne f.eks. være, at ens langtidsblodsukker ligger inden for det interval, man kalder prædiabetes.

Læs mere om prædiabetes

Kontrol 2-3 måneder efter fødslen

Inden for 2-3 måneder efter fødslen bør man blive undersøgt hos sin praktiserende læge.

Formålet er at se, om blodsukkeret er kommet tilbage inden for normalområdet, og der dermed ikke er tegn på diabetes.

De fleste vil få målt det, der kaldes langtidsblodsukkeret (HbA1c), som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i gennemsnit de seneste 2-3 måneder.

Har man været i behandling med insulin under graviditeten, vil man typisk også få målt sit fasteblodsukker.

Læs mere om langtidsblodsukker (HbA1c) og fasteblodsukker

Måling af langtidsblodsukker hvert 1.-3. år

For at fange tegn på type 2-diabetes tidligt anbefaler eksperter i graviditetsdiabetes, at alle, der på et tidspunkt har haft graviditetsdiabetes, får målt deres langtids­blodsukker (HbA1c) et sted hvert 1.-3. år. 

Hvor ofte man skal have det målt, aftaler man individuelt med sin praktiserende læge eller praksissygeplejerske. Intervallet kan ændre sig over tid.

Desuden kan anbefalingerne omkring, hvor ofte man bør undersøges variere mellem regionerne.

Bestil selv tid til undersøgelse

Man skal selv bestille tid til at blive undersøgt hos sin praktiserende læge. 

Det er altså ikke noget, man automatisk bliver indkaldt til.

At ændre vaner er ikke en nem opgave, og det tager tid.

For ikke at blive overvældet, er det vigtigt at sætte mål, som er realistiske og tilpasset hverdagen.

I stedet for at ændre alt på én gang, kan man f.eks. begynde med at gå en ekstra tur om ugen, tage cyklen på arbejde eller stå af på en station tidligere end man plejer og gå det sidste stykke. 

Det vigtigste er, at ændringerne passer med ens hverdag og kan holdes på lang sigt. Det gør de blandt andet, når de bliver en vane på samme måde som at børste tænder.

En af de største risikofaktorer for at få type 2-diabetes er at ryge.

Forskere har vist, at det at ryge øger risikoen for at få type 2-diabetes med cirka 35 procent, i forhold til hvis man ikke ryger.

Det betyder, at hvis man ryger, er det mest effektive, man kan gøre for at undgå at udvikle type 2-diabetes, at stoppe med at ryge. 

Læs mere om rygning og forebyggelse af type 2-diabetes

Hvorfor øger rygning risikoen for type 2-diabetes?

Rygning har mange negative effekter.

Det påvirker blandt andet cellernes følsomhed over for insulin. Det betyder, at kroppens celler får sværere ved at optage sukker fra blodet. Det er med til at øge blodsukkeret.

Overvægt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

At holde sin vægt inden for normalområdet vil derfor være med til at forebygge eller udskyde, at man udvikler type 2-diabetes.

Ens vægt er dog ikke en stabil størrelse, og hen over livet kan den svinge. Derfor er det vigtigt at holde øje med den, når man har haft graviditetsdiabetes, da man i forvejen er i større risiko for at få type 2-diabetes. 

Læs mere om overvægt og risikoen for at få type 2-diabetes

Overgangsalderen kan påvirke vægten

I forbindelse med overgangsalderen oplever mange kvinder, at de tager på i vægt. Det skyldes blandt andet de hormonelle ændringer, som er en del af overgangsalderen.

Har man haft graviditetsdiabetes, er det en ekstra god idé at holde øje med vægten generelt og vide, at ens vægt særligt omkring overgangsalderen kan stige.

Læs mere om overgangsalder og type 2-diabetes

Kostvaner og fysisk aktivitetsniveau har betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

At spise sundt og være fysisk aktiv er derfor vigtige tiltag for at forebygge eller udskyde type 2-diabetes.

Begge dele er nemlig med til at holde blodsukkeret på et normalt og stabilt niveau.

Desuden har det en gavnlig effekt på blodtryk og kolesteroltal, som også er med til at forebygge type 2-diabetes. 

 Læs mere om kost og motion for at forebygge type 2-diabetes

Der findes ikke én årsag til type 2-diabetes. Graviditetsdiabetes er altså heller ikke en selvstændig årsag til at udvikle type 2-diabetes.

Men da graviditetsdiabetes øger risikoen, er det godt at holde øje med, om man måske har eller med tiden får flere risikofaktorer for type 2-diabetes.

Det kan være, at man tager på i vægt, får forhøjet blodtryk, eller at nære familiemedlemmer får konstateret type 2-diabetes.

Læs mere om risikofaktorer for type 2-diabetes

Gå til lægen ved flere risikofaktorer 

Hvis man har eller får flere risiko­faktorer for type 2-diabetes på samme tid, er det en god idé at tale med sin læge om det.

Den anbefaling gælder også, når man har haft graviditetsdiabetes.

Læs mere om hvornår, man skal gå til lægen

Det er en god idé at inddrage sine nærmeste pårørende, både i forebyggelsen af type 2-diabetes og i forhold til at tale om risikoen. 

Involver de pårørende

At forebygge type 2-diabetes kræver ofte ændringer i vaner og rutiner. 

Det bliver for de fleste lettere, når andre er involveret, og man ikke føler, at man står alene med det. Familie, venner eller kolleger kan give støtte, inspiration og hjælpe med at holde motivationen. 

Det kan være alt fra at lave sund mad sammen, gå ture eller minde hinanden om lægebesøg.

Og så er det værd at huske på, at sunde vaner jo også er til gavn for ens pårørende.

Tal højt om bekymringer

Desuden er det vigtigt ikke at stå alene med bekymringer eller en følelse af skyld over at være i risiko. 

At involvere sine nærmeste i bekymringerne, kan forebygge, at de vokser sig store og giver de pårørende mulighed for at støtte og hjælpe.

Hvis man har begyndende type 2-diabetes, f.eks. prædiabetes eller andre risikofaktorer for type 2-diabetes, kan man i nogle tilfælde blive tilbudt offentlige sundhedstilbud.

Det kan f.eks. være at komme på et rygestopkursus eller motionshold.

Hvis man har flere risikofaktorer for type 2-diabetes, er det en god idé at tage imod disse tilbud, som supplement til andre tiltag for at mindske risikoen.

Læs mere om og find offentlige sundhedstilbud

Forskning har vist, at for kvinder, som har haft graviditets­diabetes, kan det at amme sit barn sænke risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

Mekanismen bag kendes ikke

Det er uklart, hvorfor amning sænker risikoen, men det ser ud til, at risikoen kan sænkes med helt op til 40 procent og forsinke udviklingen med op til ti år. Især hvis man ammer i mere end tre måneder.

Amning umiddelbart efter fødslen er også med til at stabilisere det nyfødte barns blod­sukker.

Læs mere om amning og tiden efter fødslen

Graviditetsdiabetes øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme senere i livet.

Risikoen kan dog sænkes ved de samme tiltag, som mindsker risikoen for type 2-diabetes. Nemlig sund kost og at være fysisk aktiv.

Desuden er det ekstra vigtigt at holde øje med både sit kolesteroltal og blodtryk.

Læs mere om kolesterol og blodtryk 

Forskere har i store studier fundet, at der er en øget risiko for at udvikle depression også senere i livet, når man har haft graviditetsdiabetes.

Hvordan de to tilstande hænger sammen, er endnu ikke afdækket med sikkerhed.

Ved at være opmærksom på risikoen kan man selv og ens nærmeste holde ekstra øje med, om der opstår symptomer på depression. På den måde kan man fange det tidligt og forebygge, at det udvikler sig til noget mere alvorligt.

Læs mere om depression og graviditetsdiabetes

Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om graviditetsdiabetes.

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg i NemPubMed