Graviditetsdiabetes og insulin
Behandling med insulin kan være nødvendig for nogle med graviditetsdiabetes. Sund kost og fysisk aktivitet er dog stadig en vigtig del af behandlingen.
For nogle med graviditetsdiabetes bliver det nødvendigt at supplere behandlingen med insulin.
For op til en tredjedel af gravide med graviditetsdiabetes er tilpasning af kosten og fysisk aktivitet ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et normalt niveau.
For dem vil det derfor være nødvendigt også at tage insulin for at holde blodsukkeret normalt.
Hvad er insulin?
Insulin er et hormon, som er nødvendigt for, at kroppens celler kan optage sukker fra blodet. Uden sukker får cellerne ikke den energi, de har brug for til at udføre deres opgaver.
Insulin dannes i bugspytkirtlen og udskilles til blodet.
Insulin tages ved injektioner
Hvis kroppen ikke producerer nok insulin, eller cellerne er mindre følsomme over for insulin, kan man tilføre kroppen insulin udefra.
Insulin tager man ved indsprøjtninger i underhuden med en insulinpen. Desværre kan man ikke tage insulin som tabletter, da syren i mavesækken vil ødelægge insulinen, før det kan optages i blodet.
Læs mere om insulin og hvordan man injicerer insulin
Hvorfor får nogle behov for insulin?
Når man har graviditetsdiabetes, producerer bugspytkirtlen stadig insulin. Under graviditeten skal man dog bruge mere insulin, og cellernes evne til at udnytte insulin bliver dårligere.
Man siger, at cellerne er blevet mindre følsomme over for insulin. Det kaldes også for insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed. Resultatet er, at blodsukkeret stiger.
De fleste med graviditetsdiabetes vil kunne kompensere for ændringer i kroppen ved at tilpasse deres kost- og motionsvaner. Men når det ikke er nok, kan man supplere med insulinbehandling.
Mindske risikoen for komplikationer
Formålet med behandlingen er at sikre sig, at blodsukkeret ligger så normalt og stabilt som muligt. Et stabilt blodsukker inden for sænker nemlig risikoen for komplikationer for både den gravide og barnet.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan insulinbehandling foregår, når man har graviditetsdiabetes.
Behandling med insulin
Når man har fået konstateret graviditetsdiabetes, vil man efter 7-14 dage med tilpasning i ens kost- og aktivitetsvaner få undersøgt, om det har forbedret reguleringen af blodsukkeret.
Hvis lægen vurderer, at blodsukkeret fortsat er for højt, vil lægen tage stilling til, om man skal starte behandling med insulin.
Specialister i diabetes står for behandlingen
Hvis man skal i insulinbehandling, er det behandlere, som er specialiseret i graviditet og diabetes, der sætter insulinbehandlingen i gang og vejleder én i, hvordan det foregår.
Insulin tages ved injektioner, og man vil derfor blive undervist i, hvordan man tager insulin.
Det vil være forskelligt fra person til person, hvor ofte og hvilken type insulin, man skal tage.
Nogle vil skulle tage insulin flere gange om dagen, mens andre kan nøjes med insulin 1-2 gange dagligt.
Mange vil også opleve, at behandlingen skal justeres i takt med, at graviditeten skrider frem.
Insulinpen
Insulin tages ved hjælp af en såkaldt insulinpen.
Pennene findes i forskellige udgaver. Der findes både engangspenne, som kasseres, når de er tomme for insulin, og flergangspenne, der kan genopfyldes med insulin.
Fælles for alle typer insulinpenne er, at man skal skifte kanyle og injektionssted, hver gang man tager insulin.
Læs mere om injektionsteknik og insulinpenne
Når man har graviditetsdiabetes og behandles med insulin, vil man som regel blive tilbudt besøg hos ens diabetesbehandler hver 2.-4. uge, afhængigt af hvordan blodsukkeret ligger.
Ved undersøgelserne vil behandleren vurdere, om der er behov for at lave ændringer i behandlingen, og holde øje med hvordan barnet har det.
Justering i insulindosis
Det er helt normalt, at der skal laves ændringer i insulinbehandlingen.
Insulinbehovet stiger helt naturligt i takt med, at fosteret vokser, og graviditeten skrider frem.
Det kan derfor være, at man skal tage mere insulin, tage insulin oftere, eller skifte til en anden type insulin.
Alt dette vil man beslutte sammen med sin diabetesbehandler.
Måling af langtidsblodsukker
For at se om behandlingen virker, vil man med 2-4 ugers mellemrum få målt sit langtidsblodsukker (HbA1c).
Langtidsblodsukkeret viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitligt har ligget over de seneste 2-3 måneder. Sammen med de daglige blodsukkermålinger kan det give en indikation af, hvor godt behandlingen virker.
Læs mere om langtidsblodsukker
Når man har graviditetsdiabetes og behandles med insulin, er det vigtigt at måle sit blodsukker ofte.
Anbefalingen er, at man måler blodsukker før og 1½ time efter alle hovedmåltider. Det vil sige omkring seks gange i døgnet.
Man måler blodsukkeret med en fingerprikker og et blodsukkerapparat.
Læs mere om blodsukkermåling og blodsukkerapparater
At tage insulin medfører en risiko for at få lavt blodsukker.
Lavt blodsukker kaldes også for hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 3,9 mmol/l.
Lavt blodsukker er ikke nødvendigvis farligt, men det kan være ubehageligt.
I sjældne tilfælde kan det udvikle sig til alvorligt lavt blodsukker, som kan være livstruende for både mor og barn.
Hvis blodsukkeret bliver meget lavt, kaldes det i nogle sammenhænge også for insulinføling og insulintilfælde.
Læs mere om insulinføling og insulintilfælde
Symptomer
Fosteret kan godt tåle, at moderen får moderat lavt blodsukker. Lavt blodsukker kan dog føre til ubehag hos moderen med f.eks. hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.
Det er sjældent, at gravide med graviditetsdiabetes udvikler alvorligt lavt blodsukker.
Forebyggelse og behandling
Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker og undgår alvorligt lavt blodsukker, når man er gravid. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine behandlere om det.
Lavt blodsukker, især alvorligt lavt blodsukker, skal behandles ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.
Ved alvorligt lavt blodsukker skal man have hjælp af andre til at indtage ekstra kulhydrater.
Læs mere om behandling af lavt blodsukker
Selvom man er i insulinbehandling, er mad og fysisk aktivitet stadig en vigtig del af behandlingen af graviditetsdiabetes.
Kost
Kostrådene til gravide, som tager insulin, er de samme som til gravide med graviditetsdiabetes, der ikke tager insulin.
Generelt er anbefalingen, når man har graviditetsdiabetes, at man dagligt har 3 hovedmåltider og 2–4 mellemmåltider.
I alt skal man indtage mindst 175 gram kulhydrater, som f.eks. kan fordeles med 20, 50 og 50 gram kulhydrater til hovedmåltider og cirka 10 gram til mellemmåltider.
Læs mere om kulhydrater og diabetes
Især når man tager insulin, er det vigtigt at huske sine mellemmåltider for at undgå at få lavt blodsukker.
Fysisk aktivitet
Anbefalingen om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, når man har graviditetsdiabetes, gælder også, når man er i behandling med insulin.
For langt de fleste vil behovet for at tage insulin forsvinde, når graviditeten er overstået.
Så snart barnet er født, stiger moderens insulinfølsomhed. Det betyder, at man kan stoppe med at tage insulin umiddelbart efter fødslen.
For at sikre, at blodsukkeret er normalt, vil det dog blive målt 2 timer efter fødslen og herefter 4–6 gange i døgnet i op til to dage efter fødslen.
Forskning om emnet
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditetsdiabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
