Led, muskler, bindevæv og type 1-diabetes
Type 1-diabetes kan give problemer i kroppens led, muskler og bindevæv. Det kan føre til smerter eller stive led og muskler.
Personer, som har haft diabetes i en årrække, kan opleve at få problemer med led, muskler og bindevæv. Man kan opleve både smerter og stive led og muskler.
Det er især bindevævet i ledkapsler, sener, seneskeder og selve underhuden, som kan blive ramt. Det kan give smerter og nedsat bevægelighed.
Bindevævet i fødderne rammes ofte. Hvis påvirkningen af bindevævet opstår samtidig med, at der er dårligt kredsløb og nervebetændelse (neuropati), kan kombinationen af disse komplikationer have alvorlige konsekvenser.
Læs mere om følgesygdomme i nerverne
Hyppigste problemer i led, muskler, knogler og bindevæv hos personer med diabetes
Både personer med type 1- og type 2-diabetes, som har haft diabetes i mange år, kan opleve at få stive led.
Symptomerne viser sig som nedsat bevægelighed (man får svært ved at bøje og strække) i fingre- og tåled samt i hånd- og fodled. Det kan også opleves i nogle af kroppens større led.
Dupuytrens kontraktur, som også kaldes kuskehånd, opstår hyppigere hos personer med diabetes.
Sygdommen skyldes dannelse af hårde og knudrede strenge i det bindevæv, der ligger mellem huden og senerne i håndfladen. Senerne i håndfladen er ikke angrebet ved Dupuytrens kontraktur.
Symptomer
Det første symptom er ofte, at man får faste knuder i håndfladen, som kan være ømme.
Med tiden kan tilstanden udvikle sig sådan, at fingrene ikke længere kan rettes ud. I stedet sidder de fast bøjede (som når en kusk holder på et seletøj).
Det er som regel ring- og lillefinger, som rammes først, men alle fingre kan være ramt.
Personer med Dupuytrens kontraktur vil ofte have svært ved at vaske sig i ansigtet og frisere sig, give hånd, tage handsker på og stikke hånden i lommen. Symptomerne kan forveksles med springfinger.
Typisk forværres sygdommen over år, men den kan også gå helt i ro.
Behandling
Dupuytrens kontraktur kan behandles på flere forskellige måder med gode resultater. Ofte vender tilstanden dog tilbage.
Læs mere om Dupuytrens kontraktur i Patienthåndbogen
Springfinger skyldes fortykkelse af en del af en af de lange bøjesener til en finger.
Ofte er der en hård, øm knude på senen ud for knoen – også kaldet fingerens grundled. Når fingeren bøjes, vil fortykkelsen på senen gøre, at man oplever et smertefuldt 'klik' med låsning af fingeren i bøjet tilstand.
Man kan, som regel, selv strække den låste finger fri igen. Oftest vil den dog låse igen, næste gang man bøjer fingeren. Det er især lang- og ringfinger på den hånd, man bruger mest, som kan blive ramt.
Springfinger optræder fem til ti gange oftere hos personer med diabetes end i den generelle befolkning.
Behandling
Tilstanden kan gå væk af sig selv.
I nogle tilfælde kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon lindre symptomerne.
En operation i lokalbedøvelse kan også fjerne symptomerne. Springerfingeren vender dog ofte tilbage.
Læs mere om springfinger i Patienthåndbogen
Karpaltunnelsyndrom opstår i håndleddet. Den skyldes at nerven, der kontrollerer følsomhed og bevægelighed i det meste af hånden, bliver klemt.
Diabetes øger risikoen for at få karpaltunnelsyndrom. Karpaltunnelsyndrom kan også være et tegn på diabetes.
Der kan være flere årsager til, at nerven bliver klemt. F.eks. hævelse af det omgivende væv i den snævre kanal i håndleddet, som nerven løber i.
Symptomer
Afklemningen af nerven kan medføre en snurrende fornemmelse, følelsesløshed og smerter i håndfladen og fingrene. Ubehaget er ofte værst om natten, eller når armen holdes i ro.
Karpaltunnelsyndrom kan betyde, at man vågner efter nogle timers søvn på grund af en sovende, prikkende fornemmelse i fingrene. Det hjælper ofte at ryste eller massere hånden.
Tab af følelse på fingerspidserne kan gøre det vanskeligt at holde på små ting som mønter og synåle. Nogle oplever at blive mere fummelfingrede, at tabe ting og at have nedsat kraft i fingrene.
På længere sigt kan tilstanden føre til, at musklerne i det område som nerven forsyner, bliver synligt mindre.
Behandling
Karpaltunnelsyndrom kan gå væk af sig selv.
En stiv skinne, som holder håndleddet i neutral stilling, giver lindring hos over 80 procent af personer med karpaltunnelsyndrom. Effekten varer dog ofte ikke ved.
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tage smertestillende medicin.
Operation kan give gode resultater, men tilstanden kan vende tilbage.
Læs mere om karpaltunnelsyndrom i Patienthåndbogen
Frossen skulder skyldes en betændelseslignende tilstand (inflammation) i ledkapslen, der omgiver skulderleddet.
Frossen skulder ses fem gange hyppigere hos personer med diabetes end hos andre.
Tilstanden kan opstå efter flere år med diabetes. Den ses lige ofte hos personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Tilstanden fører til, at ledkapslen skrumper, og at der danner sig såkaldte sammenvoksninger (adhærencer) mellem ledkapslen og selve knoglen.
Symptomer
Smerterne er i starten det største problem. Man kan have store smerter i hvile og især om natten, hvor man ikke kan ligge på skulderen. Smerterne varer oftest 3-8 måneder, men kan vare betydeligt længere.
Senere kan der udvikle sig nedsat bevægelighed, stivhed og problemer med almindelig daglig brug af skulderen.
Bevægeligheden kan være mere eller mindre påvirket i alle leddets bevægeretninger. Det kan give problemer med f.eks. at tage tøj på og at løfte armen.
De sidste måneder af forløbet er præget af udtalt stivhed, men i mindre grad af smerter. Derefter bliver bevægeligheden ofte langsomt bedre igen. Efter op til tre år forsvinder symptomerne ofte helt.
Behandling
Behandlingen af frossen skulder består af smertestillende medicin, fysioterapi, indsprøjtning med binyrebarkhormon og eventuelt operation.
For at forebygge blivende stivhed af leddet er det vigtigt, at skulderen bevæges så meget, som smerterne tillader det.
Læs mere om frossen skulder i Patienthåndbogen
Langvarig dårlig regulering af blodsukkeret hos personer med type 1-diabetes kan medføre risiko for at få knoglebrud på grund af nedsat knogletæthed.
Personer med type 2-diabetes har som regel en normal eller i nogle tilfælde øget knogletæthed, men har alligevel større risiko for at få knoglebrud. Det skyldes sandsynligvis, at der sker brud på grund af fald, som er forårsaget af eksempelvis nedsat syn.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for knoglebrud stiger for kvinder efter overgangsalderen, da der sker en øget afkalkning fra knoglerne.
Læs mere om overgangsalder ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Charcots fod
Charcots fod er en sjælden følgesygdom til diabetes, som skyldes en bestemt type brud i fodens knogler.
Tilstanden er hyppigst hos personer med diabetes, men kan også opstå hos personer, som af andre årsager har alvorlig nervebetændelse i fødderne.
Læs mere om Charcots fod ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Forskning om emnet
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om led, muskler, bindevæv og type 1-diabetes.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
