Overvægt og risiko for type 2-diabetes
Overvægt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Især hvis de ekstra kilo er placeret omkring maven, har det betydning.
At stile mod en vægt i normalområdet er vigtigt for at forebygge type 2-diabetes.
Overvægt (BMI over 25 kg/m2) øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Jo mere man vejer for meget, desto større er risikoen. Risikoen er især høj, hvis ens overvægt er koncentreret omkring maven.
På baggrund af store studier vurderer forskere, at cirka 80 procent af dem, som får type 2-diabetes, har et BMI på over 25 kg/m2 .
Ved at holde sin vægt sådan, at man hverken bliver over- eller undervægtigt eller tabe sig, hvis man vejer for meget, kan man forebygge eller udskyde, at man udvikler type 2-diabetes.
BMI
Overvægt kan måles på flere forskellige måder. En måde er at beregne et såkaldt kropsmasseindeks, også kaldet Body Mass Index (BMI). Dette mål fortæller, om man vejer for meget eller for lidt i forhold til sin højde.
Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er især høj ved et BMI på over 35 kg/m2.
BMI-beregningen skelner ikke mellem fedt og muskler. Det betyder, at man godt kan have et højt BMI uden at have overvægt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man har en meget stor muskelmasse i forhold til sin højde.
Derfor er det også relevant at se på taljemålet for at vurdere, om man er i risiko.
Hvad er Body Mass Index (BMI)?
BMI står for Body Mass Index og er en måde at finde ud af, om man vejer for meget eller for lidt i forhold til sin højde. Det udregnes med følgende formel:
BMI = vægt (kg)/højde (m)2
Sådan tolkes resultatet
| Undervægt | under 18,5 kg/m2 |
| Normalvægt | 18,5-24,9 kg/m2 |
| Overvægt * | 25-29,9 kg/m2 |
| Fedme | 30-34,9 kg/m2 |
| Svær fedme | 35-39,9 kg/m2 |
| Ekstrem svær overvægt | over 40 kg/m2 |
* Ældre over 65 år anbefales generelt at have et BMI på 25-29 kg/m2
Taljemål
Taljemålet er et udtryk for hvor meget fedt, der er lagret omkring maven (også kaldet abdominalt fedt). Det bruges ofte i kombination med BMI til at vurdere, om man vejer for meget.
At have meget fedt om maven kaldes i nogle sammenhænge at være "æbleformet".
Taljemålet er interessant, da fedt placeret omkring maven kan betyde, at kroppens indre organer er omkranset af meget fedt, hvilket øger risikoen for en række sygdomme.
Et højt taljemål øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
- For kvinder er risikoen for type 2-diabetes især høj ved et taljemål på over 88 cm
- For mænd er risikoen for type 2-diabetes især høj ved et taljemål på over 102 cm.
På illustrationen nedenfor er de intervaller, som man bruger til at vurdere risikoen for at udvikle type 2-diabetes og en række andre sygdomme, blandt andet hjerte-kar-sygdomme.
Uden øget risiko
Mænd: under 95 cm
Kvinder: under 81 cm
Moderat øget risiko
Mænd: 95-102 cm
Kvinder: 81-88 cm
Svært øget risiko
Mænd: over 102 cm
Kvinder: over 88 cm
Grafik: Taljemål og risikoen for at udvikle type 2-diabetes for mænd og kvinder.
Sådan måler man taljemålet
Man måler taljemålet med et almindeligt målebånd rundt om maven, mens man står op på samlede fødder.
Målebåndet skal placeres midt imellem det nederste ribben og toppen af hoftebenet. Man skal slappe af i maven og måle ved slutningen af en normal udånding.
Hvorfor øger overvægt risikoen?
Den biologiske årsag til, at personer med overvægt har større risiko for at udvikle type 2-diabetes, er endnu ikke helt klarlagt.
Man ved dog, at overvægt kan medføre, at kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin og derfor ikke kan optage sukker fra blodet. Der produceres altså stadig insulin, men cellerne kan ikke udnytte det godt nok.
Når cellerne ikke optager nok sukker, vil bugspytkirtlen i stedet begynde at danne mere insulin. Det vil i starten fungere, og cellerne kan optage det sukker, de har brug for.
Bugspytkirtlen på overarbejde
Når bugspytkirtlen over længere tid har været på overarbejde og har dannet mere insulin, end den plejer, bliver den dog gradvist dårligere til at producere insulin. Det forværrer tilstanden og giver forhøjet blodsukker.
Fordi kroppen kan kompensere for cellernes nedsatte evne til at udnytte insulin ved at producere mere insulin, vil mange ikke opleve at have for højt blodsukker. De vil derfor ikke få symptomer på type 2-diabetes og ofte ikke blive diagnosticeret, før sygdommen er mere fremskreden.
Læs mere om symptomerne på type 2-diabetes
Når bugspytkirtlen ikke længere kan producere ekstra store mængder insulin, vil mange opleve, at blodsukkeret stiger. Det kan give mere tydelige symptomer på type 2-diabetes, og det vil være mere sandsynligt, at man reagerer på symptomerne og søger læge.
På det tidspunkt, hvor man bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, kan man altså godt have haft sygdommen i længere tid, uden selv at vide det.
At kroppen kan kompensere for cellernes nedsatte evne til at udnytte insulin er sandsynligvis én af forklaringerne på, at mange personer med type 2-diabetes først sent bliver diagnosticeret.
Læs mere om diagnosticering af type 2-diabetes
Overgangsalder og overvægt
For kvinder stiger risikoen for at tage på i vægt omkring overgangsalderen. Det skyldes, at der sker et fald udskillelsen af kvindelige kønshormoner, som betyder, at både muskelmassen og fedtforbrændingen falder.
Ofte fører faldet i kønshormoner til et relativt højere fedtindhold i forhold til muskelmasse i kroppen, og mange vil derfor kunne opleve at stige i vægt i forbindelse med overgangsalderen.
De hormonelle ændringer kan også påvirke cellernes følsomhed over for insulin. Kombineret med vægtøgning øger det risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Læs mere om overgangsalderen og type 2-diabetes
Forskning om emnet
International forskningsoversigt
I 2009 undersøgte forskere i en forskningsoversigt, som samler resultaterne fra flere studier, sammenhængen mellem overvægt og risikoen for at udvikle 18 forskellige sygdomme, blandt andet type 2-diabetes.
På baggrund af deres analyser fandt forskerne en meget stærk sammenhæng mellem både et højt BMI (over 25 kg/m2) og et højt taljemål (over 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd) og risikoen for at få type 2-diabetes. Sammenhængen var især tydelig hos kvinder, men gjaldt også for mænd.
Forskerne konkluderer, at overvægt (BMI over 25 kg/m2), svær overvægt (BMI over 30 kg/m2) og et højt taljemål er risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes.
Find forskningsoversigten
Dansk studie
I et dansk studie fra Københavns Universitet fra 2020 fulgte forskere omkring 57.000 personer i gennemsnitlig 14 år, og analyserede deres risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Forskerne fandt, at personer med et BMI over 30 kg/m2 havde op til seks gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med personer med et BMI i normalområdet (18-25kg/m2). Personer med et BMI på over 25 kg/m2 havde 2,4 gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Forskerne tog i studiet højde for andre kendte risikofaktorer for type 2-diabetes, blandt andet arvelig disposition. For personer, som var arveligt disponerede for type 2-diabetes, var risikoen for at få type 2-diabetes særlig høj, hvis de havde både overvægt og en usund livsstil.
Forskerne konkluderer, at overvægt og en usund livsstil er stærke risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes, uanset om man er genetisk disponeret. De fremhæver på den baggrund, at indsatser for at sikre en normal vægt er afgørende for at forebygge type 2-diabetes.
