Gå til hovedindhold

Højt blodsukker og type 1-diabetes

At få højt blodsukker er almindeligt, når man har type 1-diabetes. Over tid øger det høje blodsukker risikoen for at udvikle følgesygdomme.

Indhold

    Blodsukkeret er ikke en stabil størrelse. Det varierer over døgnet, alt efter blandt andet hvor meget man har spist, og hvor fysisk aktiv man er. Det er helt normalt.

    Når man har type 1-diabetes, vil man ofte opleve at få for højt blodsukker.

    Forhøjet blodsukker kaldes også for hyperglykæmi.

    Hvornår er blodsukkeret for højt?

    Blodsukkeret er principielt forhøjet, når det ligger over det, man vil kalde et normalt blodsukker. Når man har diabetes, er normalområdet for blodsukkeret mellem 4 og 10 mmol/l.

    Læs mere om normalt blodsukker

    Hvornår blodsukkeret kan siges at være for højt, er individuelt. Det afhænger blandt andet af ens alder, og hvor kompliceret diabetes man har. Derfor er det vigtigt at aftale individuelle behandlingsmål for blodsukkeret med sin diabetesbehandler.

    En enkeltstående måling af blodsukkeret, der ligger lidt over normalområdet, er altså ikke altid et tegn på, at man har for højt blodsukker. 

    For at vurdere om ens blodsukker er for højt, skal man tage højde for den konkrete situation, man er i. Det har nemlig betydning f.eks. hvor lang tid siden det er, at man har spist, taget medicin, været fysisk aktiv eller om man har en infektion.

    Ofte vil man dog tale om for højt blodsukker, når det er over 12 mmol/l og meget højt blodsukker, når det er over 15 mmol/l.

    Risiko for ketoacidose

    Hvis blodsukkeret bliver meget højt (over 15 mmol/l) i længere tid, kan det medføre den livstruende tilstand ketoacidose (syreforgiftning), som skal behandles med det samme.

    Læs mere om ketoacidose (syreforgiftning)

    Symptomer

    Når blodsukkeret bliver tilstrækkeligt højt, vil man opleve fysisk symptomer.

    Symptomerne varierer fra person til person, og det er individuelt både ved hvilke blodsukkerværdier, man får symptomer og hvor mange symptomer man får.

    Hvis blodsukkeret kommer over 15 mmol/l, vil næsten alle opleve at have symptomer i et eller andet omfang.

    Hvis man ofte har for højt blodsukker, vil man ofte ikke blive opmærksom på symptomerne på ekstra højt blodsukker. Har man derimod normalt et stabilt og normalt blodsukker (velreguleret diabetes), vil man ofte hurtigt få symptomer, når blodsukkeret bliver for højt.

    De typiske symptomer på højt blodsukker er:

    • Øget tørst og mundtørhed
    • Hyppige vandladninger
    • Træthed
    • Hovedpine
    • Koncentrationsbesvær
    • Kvalme og utilpashed
    • Slaphed
    • Syns- eller føleforstyrrelser.

    Herudover kan man, hvis blodsukkerniveauet er for højt over længere tid, opleve følgende tilstande:

    • Tandkødsbetændelse eller parodontitis
    • At sår har svært ved eller er lang tid om at hele
    • Kløe og svie/svampeinfektioner omkring kønsorganerne
    • At være psykisk nedstemt
    • Rejsningsproblemer og manglende lyst.

    Hvornår skal man søge hjælp?

    Man skal kontakte sin behandler eller søge akut lægehjælp, når man har:

    • blodsukker højere end 15 mmol/l, og der er ketonstoffer i blod eller urin (gravide skal reagere med det samme ved et blodsukker over 15 mmol/l)
    • to målinger af blodsukkeret over 15 mmol/l med 30-60 minutters interval uden tegn på, at blodsukkeret falder (efter man har taget ekstra af hurtigtvirkende insulin eller handlet på årsagen til det høje blodsukker)
    • et eller flere symptomer på meget højt blodsukker eller ketoacidose (syreforgiftning)
    • svært ved selv at måle blodsukker eller undersøge for ketonstoffer.

    Årsager

    Højt blodsukker hos personer med type 1-diabetes skyldes som regel, at man har taget for lidt insulin i forhold til de kulhydrater, man har spist, eller at kroppen har et større behov for insulin end normalt.

    For højt blodsukker gennem længere tid skyldes ofte en kombination af for lidt insulin, uhensigtsmæssige madvaner, og at man ikke har fået målt sit blodsukker tilstrækkeligt tit til at kunne justere sin insulinbehandling.

    Insulininfiltrater

    En anden grund til for højt blodsukker kan være, at optagelsen af insulin i underhuden varierer. 

    Det kan skyldes, at der er opstået injektionsinfiltrater, som betyder, at insulinen optages langsommere eller uregelmæssigt, og måske derfor ikke virker, når det forventes.

    Læs mere om injektion af insulin og insulininfiltrater

    Sygdom med feber

    Er man syg med feber eller ved andre akutte sygdomme, stiger kroppens behov for insulin. Man skal derfor måle sit blodsukker og tage den ekstra insulin, som er nødvendig for at få blodsukkeret ned på et normalt niveau.

    Ved feber skal personer med type 1-diabetes måle blodsukkeret hver 3.-4. time. En tommelfingerregel siger, at insulindosis skal forhøjes med 25 procent per grad over 37,5° C.

    Læs mere om insulinbehandling, når man er syg med feber

    Overgangsalder øger risikoen for højt blodsukker

    For kvinder med diabetes er der risiko for at opleve højt blodsukker omkring overgangsalderen.

    Det skyldes, at de hormonelle ændringer, som sker omkring overgangsalderen, medfører en nedsat følsomhed over for insulin, hvilket kan føre til, at man opleve uventede episoder af højt blodsukker.

    Risiko for følgesygdomme

    Højt blod­sukker over lang tid øger risikoen for at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

    Hvis man kan fastholde et stabilt langtidsblodsukker (HbA1c) på 53 mmol/mol eller lavere (≤53 mmol/mol), kan man forebygge eller i betydelig grad udsætte udviklingen af følgesygdomme.

    Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes

    Meget højt blodsukker (alvorlig hyperglykæmi)

    Meget højt blodsukker kan opstå, når et højt blodsukker ikke bliver sænket. Når blodsukkeret bliver meget højt kaldes det for alvorlig hyperglykæmi.

    Alvorlig hyperglykæmi kan udvikle sig til ketoacidose (syreforgiftning), som er potentielt livstruende og skal behandles akut.

    Læs mere om ketoacidose 

    Alvorlig hyperglykæmi

    Meget højt blodsukker kan vise sig med et eller flere af følgende symptomer:

    • Mavesmerter (især hos børn)
    • Kvalme og opkastninger
    • Hyppige vandladninger
    • Diarré mere end 3-4 gange over nogle timer
    • Utilpashed og slaphed.

    Meget højt blodsukker kan opstå, hvis man ikke korrigerer et højt blodsukker. Det kan dog også udvikle sig akut og dramatisk med ovenstående symptomer.

    Risiko for ketoacidose

    Hvis man oplever symptomer på meget højt blodsukker, skal man være ekstra opmærksom på, om man er ved at udvikle diabetisk ketoacidose (syreforgiftning).

    Ketoacidose er en tilstand, som kan opstå, hvis kroppen mangler insulin. Tilstanden kan være livstruende, og man skal derfor søge akut lægehjælp.

    Ved mistanke om ketoacidose skal man tjekke sit blod eller urin for ketoner.

    Måler man sit blodsukker til over 15 mmol/l i mere end 4-6 timer (kortere tid for brugere af insulinpumpe eller for gravide), skal man undersøge sit blod eller urin for ketonstoffer. De er nemlig gode indikatorer for ketoacidose.

    Læs mere om ketoacidose og måling af ketonstoffer 

    Den primære behandling af meget højt blodsukker er at tage ekstra insulin.

    Meget højt blodsukker med ketoacidose kan være livstruende. Hvis man mistænker, at man er ved at udvikle en ketoacidose, skal man derfor akut søge lægehjælp.

    Læs mere om behandling af ketoacidose 

    Meget højt blodsukker kan for det meste forebygges ved, at man kontrollerer sit blodsukker regelmæssigt, og finjusterer sin behandling med hurtigtvirkende insulin i forhold til sit blodsukker.

    Mål blodsukker

    Hvis man har feber, og generelt ved sygdom skal man kontrollere blodsukkeret hver 3.-4. time. Det gælder også om natten.

    Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l, skal man tjekke det hver 1.-2. time, for at holde øje med, at det falder.

    Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l uden, at man kender årsagen, skal man teste sit blod eller urin for ketonstoffer.

    Man skal drikke rigeligt og fortsat tage insulin, også selvom man kun spiser lidt. Ofte er der behov for at tage ekstra hurtigtvirkende insulin.

    Find årsagen

    Ved stigende blodsukker kan man overveje, hvad der kan være årsagen til at blodsukkeret ikke falder trods ekstra insulin.

     Er der tegn på feber eller sygdom? Har man f.eks. glemt at tage insulin, er insulinen for gammel eller uvirksom – dette kan ske, hvis insulinen har været udsat for stærk varme eller kulde, eller er der fejl ved ens insulinpumpe eller penne?

    Søg hjælp

    Hvis blodsukkeret fortsætter med at stige, og man ikke kan få det ned, skal man kontakte sin behandler eller søge akut lægehjælp.

    Læs mere om insulinbehandling ved feber og forebyggelse af ketoacidose 

    Sidst opdateret: 9. februar 2021