Skip to main content

Viden om diabetes

Højt blodsukker og type 1-diabetes

Meget højt blodsukker kan give diabetisk syreforgiftning (ketoacidose), som er en livsfarlig tilstand, der skal behandles akut.

Hvis blod­sukkeret bliver højt (over 12-15 mmol/l), er det et tegn på, at kroppen mangler insulin. Tilstanden kaldes hyper­glykæmi, og kan være farlig, hvis den får lov at udvikle sig og ikke behandles. Derfor er det vigtig at få blod­sukkeret til at falde igen, f.eks. ved at tage ekstra insulin eller lave noget let motion.

Hyper­glykæmi skyldes som regel, at man har taget for lidt insulin, eller at kroppen har et større behov for insulin end normalt, f.eks. på grund af sygdom med feber. De vigtigste symptomer på hyper­glykæmi er øget tørst, hyppige vand­ladninger og træthed.

Et højt blod­sukker over lang tid øger risikoen for at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

Diabetisk syre­forgiftning (ketoacidose)

Diabetisk syre­forgiftning (ketoacidose) opstår, når blod­sukkeret bliver meget højt. Det kan ske af flere grunde:

  • Man har ikke taget insulin
  • Man har taget for lidt insulin, f.eks. fordi kroppen, i forbindelse med infektion og feber, har brug for mere insulin
  • Insulinen, man har taget, er for gammel eller skadet af f.eks. frost eller varme
  • Ens insulin­pumpe eller andet injektions­udstyr svigter.

Når kroppen mangler insulin, bliver sukkeret ude i blodet. Det betyder, at kroppens celler mangler sukker til at dække behovet for energi. I et forsøg på at sikre sig den nødvendige energi, begynder kroppen i stedet en forbrænding af fedt. Nedbrydning af fedt medfører dog, at der også dannes såkaldte keton­stoffer, som er en svag syre.

Hvis der dannes mange keton­stoffer, vil blodet blive surt, det vil sige, at blodet får en lav pH-værdi.

Kroppens vigtigste organer kan ikke fungere ved en lav pH-værdi, og man taler derfor om, at der sker en syre­forgiftning. Forgiftningen er potentielt livsfarlig.

Det høje blodsukker påvirker også væske­balancen i kroppen, da de store mængder sukker i blodet trækker væske ud af kroppen via nyrerne. Det betyder, at man kommer i underskud af væske.

Kombinationen af syre­forgiftning og underskud af væske påvirker bevidstheden og kan i værste tilfælde føre til livstruende koma.

Syreforgiftning udvikler sig typisk over 8-12 timer, men kan i nogle tilfælde udvikle sig hurtigere f.eks. ved svigt af en insulin­pumpe eller hvis man er syg med infektion og feber.

Symptomer

De typiske symptomer på syre­forgiftning er:

  • Øget tørst
  • Hyppige vandladninger
  • Utilpashed med kvalme
  • Hovedpine
  • Opkastninger og eventuelt mavesmerter
  • Hyppige, dybe vejrtrækninger (hyperventilation)
  • Udåndingsluft, som lugter af acetone
  • Døsighed, forvirring og bevidstløshed.

Øvrige symptomer er et blod­sukker på over 15 mmol/l og et højt niveau af keton­stoffer målt enten i blodet eller urinen

Behandling

Diabetisk syre­forgiftning behandles ved hurtigst muligt at tilføje ekstra insulin, væske og salte. Insulinen vil sænke blod­sukkeret, hvilket stopper dannelsen af nye keton­stoffer. Væske og salte hjælper til at genoprette væske­balancen i kroppen.

Syre­forgiftning rammer næsten udelukkende personer med type 1-diabetes, og kan i nogle tilfælde være det første tegn på, at en person har fået type 1-diabetes.

Forebyggelse

For at forebygge diabetisk syre­forgiftning er det vigtigt, sammen med sin behandler, at have lagt en plan for, hvordan man håndterer en stigning i blod­sukkeret.

Insulin­pumpe-brugere bør altid have både hurtigt­virkende og langsomt­virkende insulin i penne nemt tilgængeligt i tilfælde af, at pumpen ikke virker, som den skal.

Diabetisk syre­forgiftning i forbindelse med sygdom med feber kan forebygges ved at indtage rigeligt med væske, og fortsat at tage insulin, også selvom man kun spiser meget lidt, da infektion øger kroppens behov for insulin. Desuden bør man tjekke sit blod­sukker hver 3.-4. time. Hvis blod­sukkeret er højt (over 15 mmol/l) bør man tjekke blod­sukkeret hver 1.-2. time, også om natten.

Hvis blod­sukkeret er over 15 mmol/l, skal man desuden teste sit blod eller urin for keton­stoffer.

Hvis mængden af keton­stoffer i blodet er over 0,5 mmol/l, er det tegn på, at en syre­forgiftning er under udvikling, og man bør tage ekstra insulin og kontakte sin diabetes­behandler eller læge­vagten.

Metoder til at måle keton­stoffer i kroppen

Måling af ketonstoffer i blodet (blodketoner)

Når keton­stoffer måles i blodet (blodketoner) angives mængden med et tal i mmol per liter blod. Tallet giver et her og nu billede af tilstanden i kroppen, uden forsinkelse.

  • Hvis værdien er over 0,5 mmol/l, er det for højt, og man bør måle mængden af keton­stoffer igen inden for en time
  • Hvis værdien er over 1,5 mmol/l, skal man straks kontakte sit behandlings­sted eller anden lægehjælp
  • Hvis værdien er over 3,0 mmol/l, er der stor risiko for, at man allerede har udviklet syre­forgiftning og man skal søge akut lægehjælp.

Måling af ketoner i urinen (urinketoner)

Måling af keton­stoffer i urinen (urin­ketoner) foregår ved en urin­strimmel, som dyppes i urin. Mængden af keton­stoffer i urinen angives på en farveskala.

Resultatet af prøven er forsinket i op til to timer i forhold til den aktuelle situation i kroppen. Det betyder, at der går noget tid, inden man kan se effekten af f.eks. at have taget ekstra insulin.

  • Hvis der er mere end spor af keton­stoffer på skalaen, når man sammenligner med reference­værdierne på strimlens beholder, skal man gentage prøven efter 1-2 timer
  • Hvis farven svarer til de mørkere felter på skalaen, skal man straks kontakte sit behandlings­sted eller søge akut lægehjælp.

Sidst opdateret: 25. november 2020