Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Langtidsblodsukker (HbA1c) og middelblodsukker

Langtidsblodsukker (HbA1c) og middelblodsukker er to blodprøver, som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i de seneste 2-3 måneder.

Billede af en underarm hvorfra der bliver taget blodprøve.

Man kan tage en almindelig blodprøve i armen for at måle både langtidsblodsukkeret (HbA1c) og middelblodsukkeret.

For at regulere behandlingen af diabetes bedst muligt er det nyttigt at vide, hvordan blod­sukkeret har ligget over en længere periode. Det kan man finde ud af ved at få taget en blod­prøve, der fortæller, hvad det gennemsnitlige blod­sukker har været over de seneste 2-3 måneder.

Resultatet kan gives på to måder:

Begge værdier bliver brugt i forskellige sammenhænge. De er derfor vigtige at kende.

Langtids­blodsukker (HbA1c)

HbA1c står for Hæmoglobin A1c (udtales hæmoglobin-A-et-c). Det er en blod­prøve, som måler hvor meget sukker, der har været bundet til stoffet hæmoglobin i blodet (hæmoglobin er det stof, der giver de røde blod­legemer deres røde farve) over de seneste 2 til 3 måneder.

Prøven kaldes også for langtids­blodsukker. Den måles i enheden millimol per mol (mmol/mol).

HbA1c bruges til at stille diagnosen diabetes og til at vurdere, hvor godt blod­sukkeret er reguleret.

HbA1c giver ingen oplysninger om udsving i blod­sukkeret. Den skal derfor altid vurderes i sammenhæng med personens egne blodsukker­målinger. Desuden er HbA1c en indikator for risikoen for på sigt at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

HbA1c-værdien kan bruges som et "pejlemærke", så man sammen med sin behandler kan sætte fremadrettede mål.

Hvad bør HbA1c være?

Når man har type 2-diabetes, bør ens langtidsblodsukker (HbA1c) ligge så tæt på det langtidsblodsukker, man kan måle hos personer, som ikke har diabetes. Det vil sige på under 48 mmol/mol.

Det optimale langtidsblodsukker afhænger dog af, hvor længe man har haft diabetes, og af om man har komplikationer til diabetes. Det kan man læse mere om i boksen nedenfor.

Langtidsblodsukkeret (HbA1c) vurderes altid i sammenhæng med ens egne blodsukkermålinger, som man foretager derhjemme med et blodsukkerapparat eller en sensor.

Målet for HbA1c er individuelt og aftales med ens behandler. Det individuelle mål vil blandt andet variere alt efter, hvor længe man har haft type 2-diabetes, ens alder, om man har følgesygdomme specielt hjerte-kar-sygdomme, og hvor god man er til at regulere sit blodsukker. 

Målet for langtidsblodsukkeret vil, for de fleste personer med type 2-diabetes, være at nå så tæt på et normalt blodsukker hos en person, som ikke har type 2-diabetes – altså så tæt på det normale som muligt.

For mange vil det være under 48 mmol/mol. Ved hjerte-kar-sygdom vil det generelle mål være under 58 mmol/mol.

Nedenfor er en oversigt over de forskellige mål for HbA1c, når man har type 2-diabetes:

HbA1c under 48 mmol/mol

Når man har fået diagnosen type 2-diabetes, vil ens behandler de første år stræbe efter, at man har et langtidsblodsukker (HbA1c) under 48 mmol/mol.

Et sådant langtidsblodsukker er nemlig med til at forebygge følgesygdomme på lang sigt.

HbA1c under 53 mmol/mol

Senere i forløbet kan en stram kontrol ad blodsukkeret blive mere vanskelig. Ens behandler kan derfor stræbe efter, at man i stedet har et langtidsblodsukker (HbA1c) under 53 mmol/mol.

Målet for behandlingen er individuelt. Det tager udgangspunkt i risikoen for at få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), og i hvad der er realistisk at opnå, holdt op mod risikoen for at udvikle følgesygdomme.

Et langtidsblodsukker (HbA1c) under 58 mmol/mol er et behandlingsmål, hvis man har meget svingende blodsukker, tendens til for lavt blodsukker og følgesygdomme, især hjerte-kar-sygdom.

Hvor længe man har haft type 2-diabetes spiller også en rolle for målet.

HbA1c mellem 58 og 75 mmol/mol

Hos personer med type 2-diabetes, hvor det primære mål er, at man ikke oplever symptomer, kan et langtidsblodsukker (HbA1c) mellem 58 og 75 mmol/mol være acceptabelt.

Anbefalinger for skrøbelige ældre og personer med demens

Hos skrøbelige ældre og personer med demens anbefaler man en mindre stram kontrol af langtidsblodsukkeret (HbA1c på 53-70 mmol/mol) eller blot symptomfrihed efter en individuel vurdering.

HbA1c under 53 mmol/mol bør undgås.

Middel­blodsukker (M-BG)

Middel­blodsukkeret er baseret på ens HbA1c-blod­prøve­resultater. Tallet fortæller, hvad man i gennemsnit ville have målt sit blod­sukker til, hvis man havde målt det løbende med sit eget måle­apparat i den periode, som HbA1c dækker.

Middel­blodsukker måles i enheden millimol per liter (mmol/l). Det er samme enhed, som når man måler blod­sukker til daglig. Derfor kan middel­blodsukkeret være lettere at forstå end HbA1c-værdierne.

Middel­blodsukkeret svarer ikke nødvendigvis til gennemsnittet af de daglige blodsukker­målinger, man har taget derhjemme. Det skyldes, at man sandsynligvis oftest vil måle sit blod­sukker på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. F.eks. i forbindelse med måltider eller når man mistænker, at ens blod­sukker er enten for højt eller for lavt.

Sidst opdateret: 25. april 2022