Skip to main content

Viden om diabetes

Medicin mod højt blodsukker

De fleste med type 2-diabetes får på et tidspunkt for brug for medicin til at sænke blodsukkeret. Der findes flere typer blodsukkersænkende medicin.

Indhold

    Flere forskellige typer medicin kan hjælpe til at sænke blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes. De kaldes samlet for antidiabetika.

    Formålet med den medicinsk behandling er at holde blodsukkeret så tæt på et normalt niveau som muligt og på den måde forebygge, at man udvikler følgesygdomme til type 2-diabetes.

    Personer med type 2-diabetes producerer i starten som regel selv tiltrækkeligt med insulin, og det er derfor ikke nødvendigt at behandle med antidiabetika.

    Med tiden vil mange imidlertid opleve, at bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin, og at cellerne bliver mindre følsomme overfor insulin. Det betyder, at reguleringen af blodsukkeret bliver dårligere.

    Konsekvenser er, at behandlingen af type 2-diabetes ændres over tid og bliver tiltagende kompliceret.

    Typer blodsukkersænkende medicin

    Der findes flere forskellige typer medicin, som kan sænke blodsukkeret. Nogle kan tages som tabletter, mens andre skal tages ved en indsprøjtning i underhuden.

    De forskellige typer medicin kan kombineres på mange måder.

    Valget af behandling er en lægelig beslutning og afhænger af ens alder, vægt, hvor længe man har haft diabetes, om man har følgesygdomme (specielt hjerte-kar-sygdomme), bivirkninger til medicinen, pris og ens egne ønsker og ressourcer.

    Læs mere om de forskellige typer medicin nedenfor eller på sundhed.dk og min.medicin.dk

    Antidiabetika i tabletform

    Metformin (biguanider)

    Metformin er den mest brugte type medicin til personer med type 2-diabetes. Den hjælper til at sænke blodsukkeret ved at øge optagelsen og virkningen af kroppens egen insulin i muskelcellerne. Desuden hæmmer metformin optagelsen af sukker fra tarmen og sænker frigørelsen af lagret sukker fra leveren.

    Metformin er i tabletform og skal tages typisk 1-2 gange dagligt. Den kan tages enten alene eller i kombination med andre antidiabetika og som regel samtidig med livsstilsændringer.

    Nogle kan opleve at tabe 1-3 kilo i starten af behandlingen.

    Behandling med metformin kan give forbigående bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, mavesmerter og diarré.

    Desuden skal man være forsigtig med at tage det, hvis man har svært påvirket nyre- og leverfunktion, alvorlige infektioner eller et stort forbrug af alkohol.

    Endelig kan metformin give mangel på vitamin B12, som skal kontrolleres i en blodprøve én gang om året.

    Risiko for lavt blodsukker

    Metformin alene giver ikke øget risiko for at få for lavt blodsukker.

    Sulfonylurinstoffer

    Sulfonylurinstoffer virker ved at stimulere bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin.

    Sulfonylurinstoffer tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer antidiabetika.

    Dosis øges gradvist under måling og kontrol af blodsukkeret derhjemme.

    Sulfonylurinstoffer kan give vægtøgning, hvis man ikke passer på og spiser sundt.

    Risiko for lavt blodsukker

    Sulfonylurinstoffer kan give lavt blodsukker. Hvis man får lavt blodsukker gentagne gange, er det relevant at skifte til en lavere dosis eller skifte til et andet præparat. Hvornår det skal ske, er en lægelig beslutning.

    Kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og insulin frarådes som hovedregel også på grund af risikoen for at få lavt blodsukker.

    Hvis man kombinerer sulfonylurinstof med enkelte bestemte typer medicin mod andre sygdomme, stiger risikoen for at få for lavt blodsukker. Det gælder visse typer af antibiotika, gigtmedicin, betablokkere (hjertemedicin), mavesårsmedicin.

    Alkohol og sulfonylurinstoffer kan også give lavt blodsukker.

    Læs mere om lavt blodsukker

    Glinider

    Glinider (i form af repaglinid) sænker blodsukkeret hurtigt ved at stimulere udskillelsen af insulin fra bugspytkirtlen.

    Glinider tages som tablet til hovedmåltiderne og kan kombineres med andre antidiabetika.

    Risiko for lavt blodsukker

    Repaglinid kan give for lavt blodsukker. Derfor skal blodsukkeret kontrolleres regelmæssigt, når man starter behandlingen.

    Læs mere om lavt blodsukker

    Glitazoner (tiazolidindioner)

    Glitazoner (tiazolidindioner) virker ved at øge effekten af kroppens eget insulin.

    Glitazoner tages i tabletform og næsten altid i kombination med andre typer medicin, som sænker blodsukkeret.

    Da behandling med glitazoner kan give flere forskellige bivirkninger, vil det ikke være førstevalg som behandling af type 2-diabetes.

    DPP-4-hæmmere

    DPP-4-hæmmere øger mængden af hormonet GLP-1 (glukagon-lignende-peptid 1) i kroppen, som hjælper til at sænke blodsukkeret.

    GLP-1 produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin.

    DPP-4-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med insulin og andre typer medicin, som sænker blodsukkeret.

    Risiko for lavt blodsukker

    DPP-4-hæmmere fører til bedre kontrol af blodsukkeret uden risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi) eller stigning i vægt.

    SGLT-2-hæmmere

    SGLT-2-hæmmere virker ved at påvirke nyrerne. Når blodet passerer gennem nyrerne, sikrer et pumpe-system, at man ikke udskiller sukker fra blodet til urinen.  SGLT-2-hæmmere påvirker pumpesystemet sådan, at sukker alligevel kan frigives fra blodet til urinen og på den måde udskilles fra kroppen.

    SGLT-2-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer medicin, som sænker blodsukkeret. Mange oplever et vægttab på 1-2 kg, når de starter i behandling.

    Bivirkninger ved medicinen er en større risiko for svampeinfektioner i kønsorganerne, fordi det høje sukkerindhold i urinen giver gode vækstvilkår for svampe. Desuden skal man være forsigtig med at tage SGLT-2-hæmmere, hvis man har nedsat nyrefunktion.

    Risiko for lavt blodsukker

    SGLT-2-hæmmere giver ikke lavt blodsukker.

    Antidiabetika, som skal injiceres

    GLP-1-analoger

    GLP-1 står for Glukagon-Lignende-Peptid 1 og er et hormon, som produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin og hjælper til at nedsætte appetitten.

    Kunstigt fremstillede GLP-1-analoger virker på samme måde som GLP-1-hormonet ved at øge kroppens egen produktion af insulin.

    GLP-1-analoger tages som injektioner lige under huden 1-2 gange dagligt eller ugentligt afhængigt af præparatet.

    Mange oplever i starten bivirkninger i form af kvalme og opkastninger, men bivirkningerne forsvinder som regel efter 2-4 uger.

    Risiko for lavt blodsukker

    Risikoen for lavt blodsukker er lav.

    Insulin

    Insulin er et hormon, der dannes naturligt i de såkaldte beta-celler i bugspyt­kirtlen og udskilles til blodet. Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker fra blodet. Desuden hjælper det til at lagre overskydende sukker i leveren og på den måde holde blod­sukkeret lavt.

    Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin eller effekten af den insulin, der produceres, er nedsat.

    Det betyder, at mange på et tidspunkt vil få behov for insulin, når behandlingen i form af sund kost, motion og andre typer blodsukkersænkende medicin ikke længere er tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et normalt og stabilt niveau.

    Læs mere om insulin og type 2-diabetes

    Sidst opdateret: 30. november 2020