Gå til hovedindhold

Medicin mod højt blodsukker

De fleste med type 2-diabetes får på et tidspunkt brug for medicin til at hjælpe med at sænke blodsukkeret. Der findes flere typer blodsukker­sænkende medicin.

Indhold

    Billede af medicin mod forhøjet blodsukker i tabletform

    Medicin kan hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt. Sammen med ens behandler finder man ud af, hvilken medicin man skal tage.

    Flere forskellige typer medicin kan hjælpe til at sænke blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes. De kaldes samlet for antidiabetika.

    Formålet med den medicinske behandling er at holde blodsukkeret så tæt på et normalt niveau som muligt. På den måde kan man, i kombination med fysisk aktivitet og sund kost, forebygge eller udsætte, at man udvikler følgesygdomme til type 2-diabetes.

    Læs mere om følgesygdomme til type 2-diabetes

    Valg af behandling

    Personer med type 2-diabetes producerer i starten som regel selv fortsat insulin (modsat ved type 1-diabetes, hvor bugspytkirtlen slet ikke producerer insulin).

    Med tiden vil mange med type 2-diabetes imidlertid opleve, at bugspyt­kirtlen bliver dårligere til at producere insulin. Cellerne bliver også mindre følsomme over for insulin (insulinresistens). Det betyder, at reguleringen af blod­sukkeret bliver dårligere.

    Konsekvensen er, at den medicinske behandling af type 2-diabetes ændres over tid og ofte bliver mere kompliceret.

    Valget af behandling, og hvordan forskellige typer medicin eventuelt skal kombineres, er en lægelig beslutning. Valget vil altid afhænge af individuelle forhold. F.eks. ens alder, hvor meget man vejer, hvor længe man har haft diabetes, og om man har følgesygdomme (specielt hjerte-kar-sygdomme).

    Bivirkninger til medicinen, pris og ens egne ønsker og ressourcer kan også have indflydelse på valget af behandling.

    Forskellige typer blodsukkersænkende medicin 

    Der findes flere forskellige typer medicin, som kan sænke blodsukkeret. Nogle kan tages som tabletter, mens andre skal tages ved en indsprøjtning.

    De forskellige typer medicin kan kombineres på mange måder.

    Læs mere om de forskellige typer medicin nedenfor eller på sundhed.dk og min.medicin.dk

    Medicin i tabletform

    Metformin er den mest brugte type medicin til personer med type 2-diabetes.

    Metformin kaldes også biguanider og hjælper til at sænke blod­sukkeret ved at øge optagelsen og virkningen af kroppens egen insulin i muskel­cellerne.

    Desuden hæmmer metformin optagelsen af sukker fra tarmen og sænker frigørelsen af lagret sukker fra leveren.

    Sådan tages det

    Metformin er i tabletform og skal tages typisk 1-2 gange dagligt. Den kan tages enten alene eller i kom­bination med andre anti­diabetika og som regel samtidig med livsstils­ændringer.

    Bivirkninger

    Behandling med metformin kan give bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, mave­smerter og diarré.

    Man skal være forsigtig med at tage metformin, hvis man har:

    • Svært påvirket nyre- og lever­funktion
    • Alvorlige infektioner
    • Et stort forbrug af alkohol.

    Endelig kan metformin give mangel på vitamin B12. Det skal derfor kontrolleres i en blodprøve én gang om året.

    Metformin alene giver ikke øget risiko for at få for lavt blod­sukker.

    Find alle præparater

    I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen metformin.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle præparater med metformin (biguanider)

    Sulfonylurin­stoffer og glinider virker ved at stimulere bug­spytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.

    Sådan tages det

    Sulfonylurin­stoffer, som også kaldes SU-stoffer, tages i tablet­form og ofte i kombina­tion med andre typer anti­diabetika.

    Glinider tages også som tabletter til hoved­måltiderne. I nogle tilfælde skal de tages i kombination med andre typer anti­diabetika.

    Dosis kan øges gradvist under måling og kontrol af blod­sukkeret.

    Bivirkninger

    Sulfonylurin­stoffer kan medføre, at man tager på i vægt, hvis man ikke passer på og spiser sundt.

    Både sulfonylurinstoffer og glinider kan give lavt blod­sukker. Hvis man får lavt blodsukker gentagne gange, er det relevant at skifte til en lavere dosis eller skifte til et andet præparat. Hvornår det skal ske, er en lægelig beslutning.

    Kombinationsbehandling med sulfonyl­urinstof og insulin frarådes som hoved­regel også på grund af risikoen for at få lavt blod­sukker.

    Hvis man kombinerer sulfonylurinstof med bestemte typer medicin mod andre sygdomme, stiger risikoen for at få for lavt blod­sukker. Det gælder visse typer af anti­biotika, gigt­medicin, beta­blokkere (hjerte­medicin) og medicin mod mavesår.

    Alkohol og sulfonylurinstoffer kan også give lavt blod­sukker.

    Læs mere om lavt blodsukker

    Find alle præparater

    medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen sulfonylurinstoffer og glinideretformin.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle sulfonylurinstoffer og glinider i medicinoversigten

    DPP-4-hæmmere øger mængden af hormonet GLP-1 (glukagon-lignende-peptid 1) i kroppen, som hjælper til at sænke blod­sukkeret.

    GLP-1 produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bug­spytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.

    DPP-4-hæmmere kan føre til bedre kontrol af blod­sukkeret ofte uden risiko for stigning i vægt.

    Sådan tages det

    DPP-4-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med insulin og andre typer medicin, som sænker blod­sukkeret.

    Bivirkninger

    Behandling med DPP-4-hæmmere giver ikke risiko for at få lavt blodsukker.

    Find alle præparater

    medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen DPP-4-hæmmere.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle DPP-4-hæmmere i medicinoversigten

    SGLT-2-hæmmere sænker blod­sukkeret ved at påvirke nyrerne.

    Når blodet passerer gennem nyrerne, sikrer et pumpe-system normalt, at man ikke udskiller sukker fra blodet til urinen.

    SGLT-2-hæmmere påvirker pumpe­systemet sådan, at sukker alligevel kan frigives fra blodet til urinen og på den måde udskilles fra kroppen.

    Sådan tages det

    SGLT-2-hæmmere tages i tabletform og ofte i kom­bina­tion med andre typer medicin, som sænker blod­sukkeret. Mange oplever at tabe sig 1-2 kg, når de starter i behandling.

    Bivirkninger

    Medicinen giver en større risiko for svampe­infektioner i køns­organerne og større risiko for at få blær­ebetændelse. Det skyldes, at det høje indhold af sukker i urinen giver gode vækst­vilkår for svampe.

    I sjældne tilfælde kan behandling med SGLT-2-hæmmere give væske­mangel.

    SGLT-2-hæmmere giver ikke lavt blod­sukker.

    Find alle præparater

    medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen SGLT-2-hæmmere.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle SGLT-2-hæmmere i medicinoversigten

    Medicin, som skal injiceres

    GLP-1 står for Glukagon-Lignende-Peptid 1.

    GLP-1 er et hormon, som produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspyt­kirtlen til at producere og frigive mere insulin. Det hjælper også til at nedsætte appetitten.

    Kunstigt fremstillede GLP-1-receptor­agonister (GLP-1-analoger) virker på samme måde som GLP-1-hormonet ved at øge kroppens egen produktion af insulin.

    Sådan tages det

    GLP-1-receptor­agonister tages som injektioner lige under huden 1-2 gange dagligt eller ugentligt afhængigt af præ­paratet.

    Enkelte præparater kan tages som tabletter, men det kræves blandt andet, at man faster flere timer, inden man tager det, hvis medicinen skal virke.

    Det er vigtigt at skifte injektionssted, da der kan opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet, hvis man stikker det samme sted flere gange   

    Hent en detaljeret illustration af, hvordan man fordeler GLP-1 ved at ændre stikkested.

    Hent illustrationen af, hvordan GLP-1 fordeles på kroppen

    Bivirkninger

    Mange oplever i starten bivirkninger i form af kvalme og opkast­ninger. Bi­virkningerne forsvinder dog som regel efter 2-4 uger.

    GLP-1-receptor­agonister giver ikke lavt blod­sukker.

    Find alle præparater

    medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen GLP-1-receptoragonister.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle GLP-1-receptoragonister i medicinoversigten

    Insulin er et hormon, der dannes naturligt i de såkaldte beta-celler i bugspyt­kirtlen og udskilles til blodet.

    Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker fra blodet. Desuden hjælper det til at lagre over­skydende sukker i leveren og på den måde holde blod­sukkeret lavt.

    Hos personer med type 2-diabetes producerer bug­spytkirtlen enten ikke nok insulin, eller effekten af den insulin, der produceres, er nedsat.

    Det betyder, at mange på et tidspunkt vil få behov for insulin. Det vil typisk ske, når behandlingen i form af sund kost, motion og andre typer blod­sukker­sænkende medicin ikke længere er til­strækkeligt til at holde blod­sukkeret på et normalt og stabilt niveau.

    Det er altid en lægelig beslutning, om det er relevant at opstarte behandling med insulin.

    Sådan tages det

    Insulin tages som injektioner under huden ofte flere gange om dagen og typisk i forbindelse med mål­tider.

    Hent illustration af, hvordan insulin fordeles på kroppen (PDF)

    Find alle præparater

    medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen insulin.

    Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger. 

    Find alle insulinpræparater i medicinoversigten

    Medicin og dagligdagen

    At skulle tage medicin hver dag kan for nogle være en omvæltning.

    Der findes dog flere forskellige værktøjer, som kan hjælpe en til at huske det og vejledning til, hvad man skal gøre, hvis man glemmer at tage sin medicin.

    F.eks. kan man få en medicinsamtale med sit lokale apotek, downloade en medicinhusker-app eller bruge en doseringsæske.

    Læs mere om medicin og dagligdagen

    Når man tager forskellige typer medicin

    Mange med diabetes vil opleve, at de skal tage flere forskellige typer medicin samtidig. Ens behandler vil vejlede en i, hvordan man skal tage medicinen. 

    Er man i tvivl, om det er sikkert at tage forskellige typer medicin samtidig, er det vigtigt at tale med sin behandler om det. 

    Database over medicinkombination 

    Desuden kan der være hjælp at hente ved at bruge Lægemiddelstyrelsens database for medicinkombinationer, hvor man kan slå forskellige typer af medicin, naturlægemidler og vitaminer op.

    Find Lægemiddelstyrelsens database over medicinkombination

    Forskning om emnet

    Muligt studie til udvalgt forskning om semaglutid (se i Zotero)

    Virkning af semaglutid til personer med type 2-diabetes

    Hvordan er det at tage tabletter for type 2-diabetes?

    De fleste personer med type 2-diabetes vil på et tidspunkt få behov for medicin. Flere studier peger dog på, at mange enten ikke tager den udskrevne medicin eller tager den forkert. 

    På den baggrund har en gruppe forskere sammenholdt en række kvalitative studier, som har undersøgt, hvordan personer med type 2-diabetes oplever at tage tabletter på grund af deres diabetes.   

    Et nødvendigt onde

    På tværs af studierne fandt forskerne, at personer med diabetes havde et ambivalent forhold til deres medicin. På den ene side satte de pris på de gavnlige effekter af medicinen, og på at de havde adgang til medicin. På den anden side var mange generet af bivirkninger og var bekymrede for de potentielt skadelige virkninger af at tage mange forskellige tabletter samtidigt og over lang tid.

    Passiv modtager/aktiv udforsker

    Forskerne fandt en tendens til, at personerne med diabetes i samtalerne med deres behandler var passive modtagere af medicinen i den forstand, at de ikke delte evt. udfordringer med medicinen med deres behandler.

    Samtidig fandt flere studier, at personerne i deres dagligdag ofte undlod at følge behandlernes anvisninger og f.eks. tog medicinen på andre tidspunkter eller i andre doser end foreskrevet.

    En unik kontekst

    Endelig fandt forskerne, at det havde betydning, at diabetes er en unik sygdom, ofte kendetegnet ved fravær af symptomer og kostens store rolle. Det kunne medføre, at sygdommen og dermed medicinen blev glemt. Desuden pegede flere studier på, at nogle personer aktivt tilpassede medicindoser til deres kost ved f.eks. at tage større doser ved indtag af store måltider. 

    Forskerne peger afslutningsvis på, hvordan deres fund kan påvirke praksis. De fremhæver, at den høje grad af individuel tilpasning af medicinindtag bør give anledning til, at behandlere i højere grad taler med personer med diabetes om, hvilken rolle medicinen spiller i deres liv. Desuden peger forskerne på, at det unikke ved diabetes betyder, at erfaringer fra andre kroniske sygdomme ikke nødvendigvis kan overføres til diabetesområdet.

    Om studiet

    Forskningsoversigten er udgivet i 2016 og er baseret på 8 studier med i alt 160 personer, som tog medicin for  type 2-diabetes. Studierne er fra perioden 2005 til 2014 og er alle baseret på interviews eller andre kvalitative metoder.

    Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om medicin mod højt blodsukker og type 2-diabetes.

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Videnskabelige artikler

    Sidst opdateret: 27. februar 2023