Nerver og type 2-diabetes
Diabetisk nervebetændelse er en almindelig følgesygdom til type 2-diabetes. Nervebetændelse kan give kroniske skader på nerverne i kroppen.
Diabetisk nervebetændelse, som også kaldes diabetisk neuropati, er en af de mest almindelige følgesygdomme (også kaldet senkomplikationer) til diabetes.
Når man taler om nervebetændelse, dækker det over to forskellige sygdomsforløb, nemlig kronisk og akut nervebetændelse.
Nervebetændelsen, som kaldes kronisk nervebetændelse, udvikles over mange år og giver varige symptomer og skader.
Nervebetændelse kan dog også opstå pludselig. Den pludseligt opståede nervebetændelse vil oftest forsvinde igen efter et stykke tid og kaldes derfor akut diabetisk neuropati.
Risikoen for at udvikle diabetisk nervebetændelse stiger, jo længere tid man har haft diabetes.
Kronisk diabetisk nervebetændelse
Kronisk diabetisk nervebetændelse skyldes skader på nerverne uden for det man kalder det centrale nervesystem. Det er især følenerverne, der bliver ramt, men nerver til muskler kan også rammes i takt med at sygdommen udvikler sig.
Fødder og ben er de steder, som oftest rammes af kronisk diabetisk nervebetændelse. Betændelsen kan dog opstå mange steder i kroppen. I sjældnere tilfælde rammes nerver i hænder og arme.
Herudover kan nerverne til huden, de indre organer og kønsorganerne påvirkes. Det kaldes også for autonom neuropati.
Man kender ikke den direkte årsag til kronisk diabetisk nervebetændelse, men risikoen for at udvikle sygdommen stiger ved dårlig blodsukkerregulering. Rygning, overvægt og et højt alkoholforbrug ser ud til at øge risikoen. Endelig kan arvelighed også have betydning.
Udfordringen ved kronisk diabetisk nervebetændelse er, at symptomerne kommer snigende, og man mærker ofte ikke tab af f.eks. følesans i tæer og fødder, før der opstår sår.
Læs mere om følgesygdomme i fødderne
Symptomer
Kronisk diabetisk nervebetændelse viser sig særligt i tæer og fødder. Efterhånden kan betændelsen brede sig op i underbenet. Man kan opleve:
- Nedsat følesans
- Stikkende eller prikkende fornemmelse
- Smerter
- Kulde- eller varmefølelse
- Tør hud, der let sprækker.
I andre dele af kroppen kan symptomerne blandt andet være:
- Svimmelhed
- Mave- og tarmproblemer
- Kronisk diarré
- Vandladningsproblemer
- Rejsningsproblemer
- Manglende fugt i skede ved seksuel ophidselse
- Svagere muskler.
Når nerver til muskler rammes, bliver musklerne svagere. Det betyder, at man kan få 'dropfod' og tendens til at tabe ting ud af hænderne.
Tilstanden kan forværres gradvist med tiden.
Akut diabetisk nervebetændelse
Akut diabetisk nervebetændelse opstår pludseligt og forsvinder typisk igen inden for et år. Tilstanden kan være smertefuld og nedsætte kraften i arme og ben. Øjenmusklerne kan også blive påvirket.
Årsagen til akut diabetisk nervebetændelse kendes ikke præcis. Højt blodsukker påvirker dog både nerverne og blodkarrene tæt på nerverne.
Symptomer
Akut diabetisk nervebetændelse viser sig ved:
- Smerter og nedsat kraft i en eller flere muskler, der som regel er forbigående.
- Paradokse symptomer som f.eks. smerter i fødder, som ellers ikke har følesans.
- Muskelsvind og muskelsvaghed (sjældent).
- Hænderne rammes som regel kun ved alvorlig og fremskreden sygdom.
Symptomerne er oftest forbigående, og nerverne kommer sig ofte igen efter akut diabetisk nervebetændelse.
Behandling
Der findes i dag desværre ingen behandling for de nerveskader, der er sket.
Behandlingen består derfor hovedsageligt i at lindre eventuelle smerter og at undgå, at tilstanden bliver værre.
Symptomerne på nervebetændelse kan ofte lindres ved, at blodsukkeret bliver bedre reguleret, ved at passe godt på sine fødder og i øvrigt følge sin behandling.
Læs mere om fodpleje i hverdagen
Rygning, et større forbrug af alkohol, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan forværre diabetisk nervebetændelse.
Hvis man oplever smerter, er det en god idé at tale med sin behandler om, hvilken smertestillende medicin, der kan hjælpe.
Forebyggelse
God regulering af blodsukkeret er den primære forebyggelse af diabetisk nervebetændelse.
Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme generelt
Jo tidligere diabetisk nervebetændelse opdages, des nemmere kan man forebygge, at det udvikler sig yderligere til f.eks. sår og i sidste ende amputationer.
For at undgå fodsår bør man passe godt på sine fødder. Man bør med jævne mellemrum få dem undersøgt hos en statsautoriseret fodterapeut, eller der hvor man går til behandling for diabetes.
Læs mere om, hvordan man passer godt på sine fødder
Følgesygdomme hvor diabetisk nervebetændelse spiller en rolle
Læs mere om de følgesygdomme og tilstande, hvor diabetisk nervebetændelse spiller en rolle:
- Nyrer (diabetisk nefropati)
- Øjne (diabetisk retinopati)
- Hjerte og blodkar (hjerte-kar-sygdomme)
- Fødder (fodsår og andre fodsygdomme)
- Mave og tarme (gastroparese)
- Led, muskler og bindevæv
- Sexliv (seksuelle komplikationer)
Podcast om forskning i nerveskader
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om, hvordan forskningen leder efter svar på, hvordan man forebygger nerveskader.
Hør også et afsnit om forskning i hjernens rolle ved nerveskader og nervesmerter.