Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Forstyrret spisning

Forstyrret spisning kommer til udtryk ved, at man har et meget stort fokus på mad. Det kan være problematisk for en selv og for ens diabetes.

Indhold

    Forstyrret spisning er relativ almindeligt for personer med diabetes. Det er ikke kategoriseret som en egentligt spise­forstyrrelse, men kan være en udfordring i hverdagen og generelt for håndteringen af livet med diabetes.

    Forstyrret spisning kan betyde, at mad, krop, vægt og kontrol af blod­sukker kommer til at fylde mere, end hvad der er hensigts­mæssigt for den enkelte. Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at man over­spiser, undlader at tage sin insulin eller undlader at tage højde for, at man har diabetes, når man spiser.

    Forstyrret spisning ses ofte hos personer, hvor diæt er en del af behandlingen af sygdommen såsom ved diabetes. Blandt unge med type 1-diabetes oplever cirka 20 procent forstyrret spisning. Blandt kvinder med type 1-diatetes oplever helt op mod 30 procent forstyrret spisning.

    Et større viden­skabeligt studie har vist en tendens til, at personer med forstyrret spisning har et højere Body Mass Index (BMI), oftere har nedsat insulin­følsomhed, har flere depressive symptomer og dårligere livs­kvalitet. Samtidig oplever personer med forstyrret spisning oftere episoder med ketoacidose (syre­forgiftning).

    Læs mere om ketoacidose (syreforgiftning)

    Forstyrret spisning kan i sjældne tilfælde lede til en egentlig spise­forstyrrelse.

    • Usund adfærd for at regulere vægten. Det kan for eksempel være at undlade at tage insulin for at tabe sig eller at tvangs­motionere i stedet for at tage insulin.
    • Har svært ved at mærke, om man er sulten eller mæt.
    • Over­spisning efter lavt blod­sukker (hypo­glykæmi), hvor man bevidst over­doserer insulin, så man kan give sig selv "lov" til at spise fødevarer, som man mener er "forbudte".
    • At man bruger uhensigts­mæssigt meget tid og energi på at sikre sig et meget stramt reguleret blod­sukker.
    • Forhøjet langtids­blodsukker (HbA1c), som ikke kan forklares på andre måder end ved forstyrret spisning.
    • Udover at undlade insulin eller bevidst under­dosere, så er over­spisninger, ekstremt hård motion og strenge eller gentagne diæter hyppige symptomer på forstyrret spisning.

    Behandling

    Det er vigtigt at tale med sin behandler, hvis man oplever, at maden mentalt fylder alt for meget.

    Det kan for eksempel være, at man oplever episoder, hvor man over­spiser, undlader at tage insulin for at tabe et par kilo eller bevidst tager lidt for meget insulin, så man kan spise ekstra. Det kan også være, at det at spise på en bestemt måde fylder i for mange af de vågne timer.

    Forstyrret spisning kan behandles, og det er vigtigt at tage hånd om, så det ikke udvikler sig.

    Forekomst af forstyrret spisning

    En forsknings­oversigt har vist, at unge med type 1-diabetes har en højere forekomst af forstyrret spisning sammen­lignet med unge uden type 1-diabetes. Unge med type 1-diabetes og forstyrret spisning har samtidig dårligere reguleret blod­sukker end unge med type 1-diabtes, som ikke har forstyrret spisning.

    Find studiet

    Sammenhæng med andre faktorer

    I et amerikansk studie fra 2019 blev sammen­hængen mellem unge med diabetes og forstyrret spisning undersøgt. I studiet deltog 2.156 personer med type 1-diabetes og 149 personer med type 2-diabetes, som alle tog insulin. Studiet viste, at cirka 21 procent af personerne med type 1-diabetes og cirka 50 procent af personerne med type 2-diabetes oplevede forstyrret spisning.

    Studiet viste også, at personer med forstyrret spisning har et højere BMI, oftere har nedsat insulin­følsomhed, flere depressive symptomer og en dårligere livs­kvalitet. Dertil oplever personer med forstyrret spisning oftere keto­acidose (syre­forgiftning).

    Find studiet

    Sidst opdateret: 12. september 2021