Gå til hovedindhold

Årsager, arvelighed og type 1-diabetes

Der findes ikke én årsag til, at man får type 1-diabetes. Forskning har vist, at både gener og faktorer i miljøet kan have betydning for risikoen for at få type 1-diabetes.

Indhold

    Billede af en ældre kvinde, en far og hans dreng, der sidder ved et bord og tegner.

    Man ved ikke præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, men både gener og faktorer i miljøet omkring os kan spille en rolle.

    Årsagen til, at nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, er endnu ikke fuldt klar­lagt, og der er ikke én entydig forklaring på, hvorfor syg­dommen opstår.

    Forskere har vist, at nogle gener har betydning for den enkeltes risiko for at få type 1-diabetes. Samtidig er der forskning, som tyder på, at menneskers miljø og levevis kan spille en rolle for, om man udvikler diabetes.

    Samlet set ved man altså ikke, hvad der for­år­sager type 1-diabetes, men at der er mulige sammen­hænge med både ens gener og faktorer, man ekspo­neres for gennem livet.

    Gener

    Ens gener kan have betydning for, om man udvikler type 1-diabetes. Der findes dog ikke ét enkelt gen, som giver type 1-diabetes. Derimod spiller flere gener en rolle.

    Forskere har indtil videre identi­fi­ceret mere end 150 gener med betydning for, om man udvikler type 1-diabetes. Mens nogle gener øger risikoen, mindsker andre gener risikoen.

    At gener spiller en rolle betyder, at der er en vis arvelighed af type 1-diabetes.

    Nedenfor er en over­sigt over, hvad risikoen er for at få type 1-diabetes, hvis ens familie­medlemmer har sygdommen:

    Diabetes i familien Risiko for at få type 1-diabetes

    En enægget tvilling har type 1-diabetes

    cirka 50 procent

    En søskende eller tveægget tvilling har type 1-diabetes

    cirka 10 procent

    Faderen har type 1-diabetes

    cirka 5 procent

    Moderen har type 1-diabetes

    cirka 3 procent

    Ingen i familien har type 1-diabetes

    cirka 0,5 procent

    Andre genetiske faktorer

    Udover de gener, man ved har sammenhæng med type 1-diabetes, har forskere vist, at også andre arvelige faktorer kan påvirke den enkeltes risiko for at få type 1-diabetes: 

    • Etnicitet: Personer med europæisk oprindelse har generelt større risiko for at udvikle type 1-diabetes end personer med anden etnisk oprindelse. Det skyldes sandsynligvis, at nogle af de gener, som øger risikoen for type 1-diabetes, er mere udbredte blandt personer med europæisk oprindelse.
    • Andre autoimmune sygdomme: Visse andre autoimmune sygdomme, f.eks. cøliaki og multipel sclerose, hos en selv eller nære familiemedlemmer øger risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Det skyldes sandsynligvis, at det er nogle af de samme gener, som disponerer for flere autoimmune sygdomme.
    • Alder ved sygdomsdebut: Des yngre et familiemedlem var, da vedkommende fik type 1-diabetes, des større er risikoen for, at andre i familien udvikler det.
    • Køn: Mænd har generelt en større risiko end kvinder for at udvikle type 1-diabetes. Det afspejles blandt andet i fordelingen af type 1-diabetes i forhold til biologisk køn, hvor cirka 43 procent af alle med type 1-diabetes i Danmark er kvinder og cirka 57 procent er mænd. 

    Læs mere om kønsfordelingen for diabetes i Danmark

    Miljø og livsvilkår

    Selvom der er en vis arvelighed af type 1-diabetes, har cirka ni ud af ti af dem, som udvikler type 1-diabetes, ingen i familien med type 1-diabetes.

    Gener udgør dermed kun en del af forklaringen på, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes. 

    Den fulde forklaring på, hvorfor nogle får type 1-diabetes, kender vi ikke endnu. Forskning har dog vist, at en række ydre faktorer kan have betydning for risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

    Nedenfor er en oversigt over nogle af de faktorer, som man ved, har en sammenhæng med udvikling af type 1-diabetes.

    Miljøfaktorer med betydning for udvikling af type 1-diabetes

    Virusinfektioner er den faktor i miljøet, som man har størst videnskabelig evidens for, har en sammenhæng med type 1-diabetes.

    Ikke en direkte årsag til type 1-diabetes

    Virusinfektioner er dog ikke den direkte årsag til type 1-diabetes.

    En af flere teorier er, at virusinfektioner kan fremskynde udviklingen af diabetes hos personer, der allerede er disponerede for det. De ville altså sandsynligvis uanset hvad have udviklet diabetes på et eller andet tidspunkt.

    Grunden til, at virusinfektioner sandsynligvis kan medvirke til, at man udvikler type 1-diabetes, er formentlig, at kroppen under sygdom har brug for mere insulin. 

    Hvis man i forvejen har problemer med at producere insulin, kan det pludseligt øgede behov, der opstår under sygdom, betyde, at kroppens insulinproduktion ikke slår til.

    Det vil give tydelige symptomer på type 1-diabetes og derfor føre til, at man bliver undersøgt for og diagnosticeret med type 1-diabetes.

    Forskere mener f.eks., at covid-19 og sygdom forårsaget af enterovirus kan fremskynde udviklingen af type 1-diabetes.

    Der forskes dog fortsat i sammenhængen mellem virusinfektioner og type 1-diabetes for bedre at forstå mekanismerne bag.

    Læs mere om covid-19 og nyopstået diabetes og forskningen i enterovirus og type 1-diabetes

    Diagnosetidspunkt

    Forskning peger på, at der er størst sandsynlighed for at blive diagnosticeret med type 1-diabetes i vinterhalvåret.

    Det hænger muligvis sammen med, at virusinfektioner kan fremskynde udviklingen af type 1-diabetes, og at sandsynligheden for at blive smittet med virus er størst i vinterperioden.

    Hvis man sammenligner forekomsten af type 1-diabetes på tværs af lande, viser der sig at være store forskelle.

    Nordlige lande som Finland og Sverige har nogle af de højeste forekomster af type 1-diabetes i verden.

    Forskellene kan skylde genetisk variation i befolkningen. Forskere arbejder dog også med andre teorier, som f.eks.:

    • Forskelle i sammensætningen af mineraler i drikkevand og jord
    • Lavere niveauer af D-vitamin hos personer, som lever i områder med færre solskinstimer.
    • Klimatiske forskelle, hvor et koldt klima øger risikoen.

    Studier har vist, at en række forhold tidligt i ens liv kan have betydning for ens risiko for senere at udvikle type 1-diabetes.

    Vægt under graviditet

    Forskere har blandt andet fundet, at overvægt hos moderen under graviditeten øger barnets risiko for på et tidspunkt at udvikle type 1-diabetes.

    Vægt i barndommen

    Hurtig vægtøgning i barndommen har også vist sig at kunne øge risikoen for type 1-diabetes.

    Tidligt fødeindtag og amning

    Derudover har forskere vist, at et stort indtag af komælk (mere end 2-3 glas om dagen) tidligt i barndommen kan øge risikoen.

    Omvendt kan længerevarende amning, senere introduktion af gluten, komælk og frugt muligvis mindske risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Det gælder både for kvinder, som ikke har diabetes og kvinder med type 1-diabetes.

    Læs mere om amning og risikoen for type 1-diabetes

    Uden at man forstår årsagerne til sammenhængen, har forskere vist, at der blandt personer med overvægt er en øget risiko for type 1-diabetes.

    Læs mere om forskningen i overvægt og risikoen for type 1-diabetes

    Tarmflora

    På grund af ændrede kostvaner og et øget brug af antibiotika er menneskers tarmflora i dag mindre mangfoldig, end den var tidligere.

    Forskere mener, at denne ændring af tarmfloraen kan være en medvirkende årsag til, at der over de seneste årtier globalt er sket en stigning i forekomsten af personer, som får diagnosticeret type 1-diabetes.

    Forskning om emnet

    Enterovirus og type 1-diabetes

    Inden for de senere år har forskning vist, at der er en mulig sammenhæng mellem virusinfektioner og udvikling af type 1-diabetes.

    I en forskningsoversigt udgivet i 2023 har en gruppe forskere undersøgt, i hvilken grad infektioner med enterovirus hænger sammen med udvikling af type 1-diabetes.

    Hvad er enterovirus?

    Enterovirus er en virusgruppe, som dækker over mere end 100 forskellige vira.

    I langt de fleste tilfælde giver infektion med enterovirus ingen eller milde symptomer, såsom hoste, feber eller udslæt. I sjældne tilfælde kan det give mere alvorlig sygdom såsom hjerte- og hjernehindebetændelse.

    Cirka tre ud af fire voksne har på et eller andet tidspunkt haft en eller flere infektioner med enterovirus, og ofte uden at vide det.

    Læs mere om infektioner med enterovirus i Patienthåndbogen

    Sammenhængen mellem enterovirus og type 1-diabetes

    På baggrund af resultaterne fra i alt 48 studier fandt forskerne bag forskningsoversigten, at blandt personer med type 1-diabetes var risikoen for at have en infektion med enterovirus 8 gange større end blandt personer uden type 1-diabetes.

    Når forskerne udelukkende så på personer, som inden for den seneste måned havde fået diagnosticeret type 1-diabetes, var risikoen for at have en infektion med enterovirus 16 gange større end blandt personer uden type 1-diabetes.

    Forskerne konkluderer på baggrund af deres analyser, at der er grund til at tro, at enterovirus kan spille en vigtig rolle i at udløse type 1-diabetes hos personer, som er arveligt disponeret for type 1-diabetes.

    Om forskningsoversigten

    Forskningsoversigten bygger på resultaterne fra i alt 48 studier, som har sammenlignet forekomsten af enterovirus blandt personer med og uden type 1-diabetes.

    I alt deltog 4.968 personer med type 1-diabetes og 4.764 personer uden type 1-diabetes i de 48 studier.

    Find forskningsoversigten

    Overvægt og risikoen for at få type 1-diabetes

    Traditionelt har type 1-diabetes været opfattet som en udelukkende genetisk sygdom.

    De senere år har forskning dog vist, at både miljø og levevis påvirker den enkeltes risiko for at udvikle type 1-diabetes.

    I en forskningsoversigt udgivet i 2023 har en gruppe forskere undersøgt, hvad den eksisterende forskning viser om sammenhængen mellem overvægt og type 1-diabetes. 

    Overvægt øger risikoen

    Forskerne fandt, at personer med et BMI på 25 eller derover havde 87 procent større risiko for at få type 1-diabetes sammenlignet med personer med et BMI på under 25. 

    Når forskerne så adskilt på personer med overvægt (BMI på mellem 25 og 30) og personer med fedme (BMI på 30 eller derover), fandt de, at personer med overvægt havde 35 procent forhøjet risiko for at udvikle type 1-diabetes, mens personer med fedme havde mere end en fordoblet risiko.

    Vi ved endnu ikke hvorfor overvægt øger risikoen

    Forskerne kender dog ikke mekanismerne på sammenhængen. Det er heller ikke muligt at afgøre, om det er overvægt i sig selv, eller andre bagvedliggende faktorer, som er årsag til den øgede risiko for type 1-diabetes.

    Én af flere mulige forklaringer kan være, at overvægt medfører en inflammatorisk tilstand i kroppen eller hormonelle ændringer, og det er det som øger risikoen for at få type 1-diabetes. 

    En anden forklaring knytter sig til, at overvægt kan være forbundet med et højere indtag af mættet fedt eller en uhensigtsmæssig tarmflora, som er det der øger risikoen.

    Der er behov for mere forskning for at forstå sammenhængen bedre.

    Om forskningsoversigten

    Forskningsoversigten bygger på resultaterne fra syv enkeltstudier, hvor forskere har fulgt i alt 1.690.660 børn og voksne uden diabetes i en periode på mellem 1 og 20 år. Tilsammen udviklede i alt 1.979 deltagere type 1-diabetes.

    Find forskningsoversigten

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg efter artikler om arvelig og type 1-diabetes i NemPubMed

    Sidst opdateret: 4. juni 2024