Gå til hovedindhold

Sensorens data

En sensor leverer hele tiden data om blodsukkeret. Data, der kan være vigtige at kende og forstå på både kort og lang sigt.

Indhold

    Billede af en app og en aflæser med blodsukkerdata

    Sammen med sin behandler kan man via data fra sensoren blive klogere på blodsukkerets mønstre.

    Data hele tiden

    En sensor måler sukkerniveauet i vævsvæsken med få minutters mellemrum hele døgnet. Værdierne, der er et godt udtryk for blodsukkeret, kan ses på en aflæser eller i en app på telefonen.

    Værdierne kan bruges til at reagere her og nu, men de kan også være gode at dykke ned i for at blive klogere på, hvordan blodsukkeret opfører sig over længere tid eller på bestemte tidspunkter af døgnet.

    Langt de fleste sensorer kan også give alarmer ved højt, lavt, stigende og faldende blodsukker. Det er indstillinger, der er vigtige at være fortrolige med, hvis man vil udnytte alarmerne bedst muligt.

    Hvad kan sensoren fortælle?

    Sensoren leverer mange relevante data om ens blodsukkerniveau. Blandt andet vil man i appen eller på aflæseren kunne se:

    • Det nuværende blodsukkerniveau (5-10 min forsinket fra blodsukker målt med fingerprik).
    • En kurve over blodsukkeret de sidste cirka 8 timer.
    • Om blodsukkeret er stigende, faldende eller stabilt.
    • Hvis blodsukkeret er stigende eller faldende, kan man også se, hvor hurtigt det går.

    Tendenspile fortæller blodsukkerets retning

    Sensoren kan ikke blot fortælle det nuværende blodsukker, men også fortælle, om det er stabilt, stigende eller faldende, og hvor hurtigt det i så fald sker. 

    Pile angiver, hvor hurtigt blodsukkeret bevæger sig, og hvor det kan forventes at være inden for 15 minutter:

    • Vandret pil: stabilt - ændrer sig mindre end 0,8 mmol/l
    • Pil skråt op: stiger langsomt - kan stige op til 0,8-1,7 mmol/l
    • Pil lodret op: stiger hurtigt - kan stige 1,7-2,5 mmol/l
    • To pile lodret op: stiger meget hurtigt - kan stige mere end 2,5 mmol/l
    • Pil skråt ned: falder langsomt - kan falde 0,8-1,7 mmol/l
    • Pil lodret ned: falder hurtigt - kan falde 1,7-2,5 mmol/l
    • To pile lodret ned: falder meget hurtigt - kan falde mere end 2,5 mmol/l 

    Ens behandler kan vejlede i, hvordan man aflæser tendenspilene bedst muligt.

    Målinger i blodet eller vævsvæsken?

    En sensor måler sukkerniveauet i vævsvæsken, og ikke i blodet, som man gør med fingerprik. Derfor er sensorens målinger 5-10 minutter forsinket, da sukkeret bruger tid på at komme fra blodbanen til vævsvæsken.

    De fleste siger dog "blodsukker", når de henviser til sensorens målinger, og på siden her omtaler vi også værdierne fra sensoren som blodsukkeret.

    En sensors målinger i vævsvæsken er et glimrende udtryk for, hvad blodsukkeret ligger på også selvom det er 5-10 minutter forsinket.

    Alarmer

    En sensor kan give forskellige alarmer. Alarmerne kan lyde ved højt og lavt blodsukker, ved signaltab, og for nogle sensorer også hvis blodsukkeret er hurtigt stigende eller faldende.

    Alarmerne kan være enormt brugbare, hvis man f.eks. har svært ved at mærke lavt blodsukker.

    Læs mere om alarmer på siden med spørgsmål og svar om sensorer

    Bliv klogere af blodsukkerets mønstre

    I sensorens app, eller hvis man tilslutter aflæseren online, er det muligt at hente kurver over blodsukkeret for længere perioder.

    Hvis man har lyst, kan man bruge data fra sensoren til at forstå sin krop og blodsukker bedre. Man kan måske se mønstre eller tendenser, hvis man bruger lidt tid på at gennemgå sit blodsukker fra f.eks. de sidste tre måneder. 

    Motion, menstruationscyklus, mad og insulin spiller blandt andet ind på, hvordan ens blodsukker reagerer.

    Måske opdager man, at man ofte har højt blodsukker omkring ægløsning, eller at blodsukkeret er højt om morgenen i weekenden, hvor man sover længere end i hverdagen.

    Læs mere om menstruationscyklus og type 1-diabetes

    Time-in-range

    Når man har en sensor, er det muligt at se, hvor mange af døgnets timer, man ligger inden for målområdet, også kaldet 'time-in-range'. 

    Man kan se sin 'time-in-range' over en længere periode, eller se en gennemsnitlig dag, hvor data fra mange dage danner en slags dagsprofil.

    Studier har vist, at brug af sensor resulterer i en stigning i andelen af tid, hvor blodsukkeret er i målområdet. Stigningen er cirka 7 procentpoint. Omsat i tid svarer det til, at blodsukkeret ligger i målområdet 1 time og 41 minutter længere på et døgn.

    Læs mere om 'time-in-range'

    Del sensorens data med andre

    Hvis man bruger en app til sensoren, er det muligt at få familiemedlemmer eller andre til at følge med i sensorens målinger på en tilknyttede app. 

    Uanset om man bruger app eller aflæser, kan man også dele data med ens behandler. På den måde er det let at kigge på kurver over blodsukkeret til konsultationen. 

    Kurverne fra sensoren kan ofte give et bedre billede af daglige eller ugentlige udfordringer, fremfor langtidsblodsukkeret, der ikke siger noget om udsving i blodsukkeret.

    Sådan uploader man sine blodsukkertal

    Forskning om emnet

    Glukosesensorer kan stabilisere blodsukkeret

    En gruppe forskere har sammenlignet langtidsblodsukkeret blandt personer med type 1-diabetes, som bruger kontinuerlige glukosesensorer (CGM), med langtidsblodsukkeret blandt personer, som måler deres blodsukker via fingerprik. Det har de gjort ved at sammenholde resultaterne af eksisterende forskning om emnet.

    Lavere langtidsblodsukker

    Forskerne bag studiet konkluderer, at personer med type 1-diabetes, som brugte sensor, i gennemsnit havde et langtidsblodsukker, som var 2,46 mmol/mol lavere end de personer, der ikke brugte sensor. Dog finder forskerne ikke evidens for, at brug af sensor reducerede risikoen for tilfælde med meget lavt blodsukker (hypoglykæmi) eller meget højt blodsukker (ketoacidose). Dette, nævner forskerne, kan dog skyldes, at disse tilstande er sjældne, hvorfor det kan være svært at påvise en eventuel sammenhæng med sensorbrug.

    Nogle undergrupper kan have større gavn af sensor

    Forskerne har også sammenlignet effekten af at bruge sensor mellem forskellige undergrupper. Da de sammenlignede grupper med forskelligt langtidsblodsukker i udgangspunktet, fandt de kun evidens for, at en sensor havde en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer, som havde et højt langtidsblodsukker (over 64 mmol/mol), og ikke hos personer, som havde et lavere langtidsblodsukker (< 64 mmol/mol). På samme måde fandt de kun evidens for, at en sensor havde en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer, der injicerede insulin eller brugte en kombination af injektioner og pumpe, og ikke hos personer, som kun brugte insulinpumpe. Forskerne understreger dog, at der pga. det lille antal studier, der har undersøgt hver af disse grupper, er stor usikkerhed forbundet med dette fund.

    Om studiet

    Forskerne har sammenholdt resultaterne af 21 studier med i alt 2.149 personer med type 1-diabetes, som enten brugte sensor eller selv målte deres blodsukker via fingerprik. De inkluderede studier er udgivet i perioden 2011-2020. Alle studierne har sammenlignet langtidsblodsukker i de to grupper, mens henholdsvis 13 og 14 af studierne også har sammenlignet risikoen for meget lavt eller meget højt blodsukker. Sammenlagt vurderer forskerne bag oversigtsartiklen, at sikkerheden for deres fund er moderat.

    Find forskningsoversigten

    Oplevelser med at have en glukosesensor

    I en oversigtsartikel fra 2017 har en gruppe forskere sammenholdt eksisterende kvalitative studier om, hvordan det opleves at leve med en glukosesensor.

    Øget tryghed og selvstændighed

    Forskerne bag artiklen har fundet flere studier, som peger på, at glukosesensorer har medført øget tryghed blandt brugerne pga. færre bekymringer om lavt blodsukker. Flere studier peger også på, at sensorer har medført en øget selvstændighed, særligt blandt børn, som med sensorer har fået større mulighed for at opholde sig uden for deres forældres konstante opsyn. I relation hertil finder forskerne flere studier, som peger på, at sensorer har ændret relationerne til andre mennesker for personer med diabetes, da information, bekymringer og beslutninger om sygdommen i højere grad kan deles med ægtefæller og andre samboende.

    Nye gener og bekymringer

    Forskerne har også fundet flere studier, som peger på en række negative konsekvenser forbundet med glukosesensorer. Nogle personer har oplevet tekniske udfordringer, når sensoren skulle kalibreres. Andre har oplevet fysiske gener, såsom eksem eller gener i forbindelse med motion. Nogle studier har også beskrevet, at den fysiske tilstedeværelse af sensoren på kroppen og dens alarmer ved højt eller lavt blodsukker har medført en øget bevidsthed om at være anderledes. Nogle studier har også peget på, at den konstante opmærksomhed på diabetes, som sensoren kan medføre, kan øge bekymringer om sygdommen.

    Ven eller spion?

    Samlet set peger forskerne bag artiklen på, at der kan være ambivalente følelser forbundet med at få en glukosesensor. På den ene side kan den blive en ven, som man kan stole på og finde tryghed i, og på den anden side kan den være en spion, som konstant følger og kan sladre om en. Forskerne foreslår, at behandlere af diabetes kan tage højde for dette, f.eks. gennem bedre undervisning i brug af sensorer og forventningsafstemning med brugerne.

    Om studiet

    Forskerne bag oversigtsartiklen har sammenholdt resultaterne af ni kvalitative studier med i alt 343 personer med type 1-diabetes, som brugte glukosesensorer. Artiklerne er udgivet i perioden 2007 til 2017 og er alle baseret på studier, som foregik i højindkomstlande.

    Find forskningsoversigten

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Sidst opdateret: 13. juni 2024