Øjne og type 2-diabetes

De små forandringer i øjnene, som næsten alle med diabetes udvikler, giver ikke umiddelbart symptomer. Det skyldes, at de til at begynde med oftest ligger i yderkanten af net­hinden og derfor ikke påvirker synet.

Symptomerne på øjen­forandringer ved diabetes kan være:

• Ingen. Selv fremskredne diabetiske nethinde­forandringer kan være uden symptomer, da de oftest til at starte med ligger i yder­kanten af net­hinden.
• Helt uklart centralsyn på grund af blødninger og væske i nethinden ved den gule plet. Hvis man bruger briller, kan man tro, at ens brillestyrke ikke passer længere. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller en øjenlæge.
• Hurtigt tiltagende sløret eller uklart syn på grund af blødninger i glas­legemet. Det kan starte med, at man oplever en skygge i syns­feltet eller et rødt skær, som hurtigt klarer op. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller en øjen­læge.

Se et eksempel på hvordan symptomer på  nethindeforandringer kan opleves hos Øjenlægeforeningen

Manglende symptomer

Mange mærker ikke forandringer, før de har haft dem i måneder eller år, eller før forandringerne er så fremskredne, at de kræver behandling.

Det har den ulempe, at man ikke mærker, hvis forandringerne er på vej mod net­hindens gule plet (macula), og derfor truer det skarpe syn.

Målet med behandlingen af nethinde­forandringer er først og fremmest at forebygge og begrænse yderligere forandringer og forværring.

Sikre et normalt og stabilt blodsukker

Omhyggelig kontrol af blodsukkeret og blodtrykket er den vigtigste behandling. Jo mere stabilt og normalt blod­sukkeret er, des færre forandringer opstår der i øjnene. Det samme gælder for blodtrykket.

Et for højt blod­sukker skal helst sænkes langsomt. Hvis blodsukkeret sænkes meget hurtigt, kan det nemlig i nogle tilfælde medføre skader på øjnene.

Derfor er det vigtigt, at man er i tæt dialog med sin diabetesbehandler om, hvordan man bedst får blodsukkeret ned på et normalt og stabilt niveau.

Injektioner i øjet

Hvis nethindeforandringerne er mere alvorlige og f.eks. optræder i den gule plet (makula), kræver det yderligere behandling.

Det er øjenafdelinger, som står for behandlingen.

Behandlingen kan bestå af injektioner i øjet med såkaldte anti-VEGF-injektioner.

Injektionerne hjælper til at forhindre, at der dannes nye blodkar, og at der ikke siver væske ud. Det kræver som regel, at man får injektioner flere gange.

For nogle kan det være nødvendigt også at behandle med laser. Laserbehandlingen virker også ved at forhindre, at der siver væske ud af blodkarene.

Hvis alvorlige nethinde­forandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.

Video om behandling

Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om behandling af øjensygdomme hos personer med diabetes.

De nye blodkar kroppen danner for at erstatte de blodkar i nethinden, som går i stykker, kan give anledning til problemer. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de nemlig vokse ind i øjets glas­legeme og briste.

Det kan føre til, at der opstår en såkaldt glaslegeme­blødning (corpus vitreum blødning), som kan give nedsat syn.

Symptomer

Hvis der opstår en glaslegemeblødning, kan man opleve pludselig at have uklarheder, som flyder rundt i synsfeltet.

Man vil som regel ikke opleve smerter i øjet. 

Hvis man har mistanke om en glaslegeme­blødning, skal man straks kontakte sine behandlere, så man kan blive undersøgt af en øjenlæge. Årsagen til blødningen skal nemlig fjernes så hurtigt som muligt, og komplikationer til blødningen begrænses.

Behandling 

Mange glaslegeme­blødninger forsvinder af sig selv. Hvis det kun er en mindre blødning, vil man derfor ofte vente for at se, om dette sker.

Hvis det er en større blødning, eller blødningen ikke forsvinder af sig selv, skal det behandles. Det gør man ved en operation, hvor man fjerner glas­legemet (vitrektomi) og erstatter det med saltvand.

Antallet af operationer, hvor man fjerner glaslegemet, er faldet markant i de seneste år. Det skyldes, at man er blevet meget bedre til at forebygge øjensygdom på grund af diabetes, og at laser­behandling bliver givet i tide.

Læs mere om glaslegemeblødning i Patienthåndbogen

Blødninger i øjet, f.eks. på grund af utætte kar, kan føre til, at der bliver dannet ar­væv.

Arvævet er ikke et problem i sig selv, men når binde­vævet med tiden skrumper, trækker det i net­hinden. Det kan føre til det, man kalder net­hindeløsning.

Nethindeløsning kan give alvorlige synstab, hvis ikke det bliver behandlet med det samme.

Symptomer

Nethindeløsning giver synsforstyrrelser, der føles som store skygger eller fornemmelsen af, at et gardin trækkes ind over syns­feltet.

Hvis man oplever dette, skal man straks søge læge, da det skal behandles med det samme.

Behandling

Nethindeløsning behandles med en operation, hvor man forsøger at få nethinden til at ligge på plads igen. Det kan man gøre på flere forskellige måder, blandt andet ved at bruge laser.

Læs mere om nethindeløsning i Patienthåndbogen

Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse) opstår i gennemsnit 10 år tidligere hos personer med diabetes end hos personer, som ikke har diabetes.

Læs mere om grå stær i Patienthåndbogen

I perioder med dårligt reguleret blod­sukker kan man opleve, at ens syn bliver påvirket. Man kan f.eks. opleve at se mere sløret, eller at ens brille­styrke pludselig ikke passer. 

Ændringerne i synet er dog ikke varige, og forsvinder som regel af sig selv igen.

Ændret brillestyrke

De forbigående ændringer i synet kaldes også for brydningsændringer.

Brydningsændringerne betyder, at styrken i ens normale brille­glas i perioder ikke passer. Udsvinget kan være helt op til 3-4 dioptrier, som er den enhed, man måler brillestyrke i. Oftest vil det dog være udsving på 1-2 dioptrier. 

Hvis man ikke allerede bruger briller, vil man fejlagtigt kunne tro, at man har behov for briller.

Den svingende brille­styrke kan give anledning til bekymring for, om alt er, som det skal være med ens øjne. Synet bliver dog stabilt igen, når blod­sukkeret kommer tilbage på et normalt, stabilt niveau.

Hvorfor giver højt blodsukker synsforstyrrelser?

Hovedårsagen, til at højt blodsukker kan påvirke synet, er, at øjets linse hæver op og bliver tykkere. 

Forklaringen på den tykkere linse findes i kemi og fænomenet osmotisk tryk. 

Bliver klogere på mekanismerne bag synsændringer og blodsukkeret

Køb briller, når blodsukkeret er stabilt 

Som regel fraråder man at købe nye briller samtidig med, at ens blodsukker svinger meget.

Det er svært at sige, hvor længe man bør vente med at købe nye briller. Afhængigt af hvor meget ens blodsukker svinger, kan det dog være en fordel at vente med at købe briller, indtil blod­sukkeret har ligget på et stabilt og normalt niveau i 2-6 uger.

Mål blodsukker inden optikerbesøg

At måle sit blod­sukker lige før besøg hos en optiker er vigtigt.

Ved højt blod­sukker har man tendens til at blive nærsynet. Man risikerer at få en forkert styrke i sine briller, hvis styrken måles ved enten højt eller lavt blod­sukker.

Det er desuden en god idé at fortælle sin optiker, at man har diabetes.

Diabetes medfører en lidt større risiko for betændelse i øjet. Det kan både være øjenbetændelse (conjunctivitis), øjenlågsbetændelse (blefaritis) og hornhindebetændelse (keratitis), som optræder lidt oftere, når man har diabetes.

Betændelse skyldes som regel infektion med virus eller bakterier, og er ofte smitsom.

Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal man søge læge.

Bevægelige pletter for øjnene eller falske fluer er noget alle mennesker oplever. Pletterne skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.

De har oftest intet med diabetes at gøre, men er en normal alders­forandring og er ikke i sig selv farlige. Dog kan de dække over tegn på små blødninger.

Hvis man pludseligt får mange flere falske fluer kombineret med lys­glimt og skygger, kan det være tegn på nethinde­løsning, og man bør undersøges så hurtigt som muligt.

Kløen, svien eller øjne, som løber i vand, er noget alle oplever, og det har ikke relation til diabetes.

Det kan skyldes allergi eller eventuelt tørre øjne.

Personer med diabetes har dog oftere tendens til tørre øjne. Det skyldes blandt andet, at man med diabetes er i lidt større risiko for at udvikle øjenlågsbetændelse (blefaritis), som kan give tørre øjne.

Små blod­sprængninger i det hvide i øjet er noget alle mennesker kan opleve, og har ikke relation til diabetes.

De skyldes bristninger i de små blod­kar i det hvide i øjnene (sclera). Blødningerne er ufarlige og går oftest væk af sig selv i løbet af et par uger.

Det er en god idé at få tjekket blod­trykket, hvis man gentagne gange oplever blod­sprængninger i det hvide i øjet.

Ved diabetes kan der i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjets muskler, som dog forsvinder af sig selv igen.

Lammelserne giver dobbeltsyn.

Færre i Danmark med diabetes mister synet

I 2023 undersøgte forskere udviklingen i antallet af personer i Danmark, som har mistet centralsynet på grund af blandt andet nethindeforandringer (diabetisk retinopati) i perioden 2020-22.

Forskerne fandt, at der er sket et fald i antallet af personer, som får nedsat eller mister centralsynet i Danmark. Det gælder blandt andet for personer med diabetes.

Forskerne fremhæver blandt andet udviklingen inden for behandling af retinopati med injektioner i øjnene med anti-VEGF som en af grundene til den positive udvikling. Også screeningsprogrammer for personer med diabetes nævnes som en del af forklaringen.

Om studiet

Studiet er en del af et større forskningsprojekt kaldet FORSYN, hvor forskere undersøger forekomsten af forskellige synshandikap i Danmark i perioden 2020-22. 

3.384 personer deltog i undersøgelsen af forekomsten af mistet centralsyn.

Deltagerne var tilfældigt udvalgte, og altså ikke kun personer med diabetes. Studiet indebar både, at deltagerne skulle svare på en række spørgsmål om livskvalitet i forhold til deres syn, og at de fik lavet en omfattende undersøgelse af øjnene. 

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om følgesygdom i øjnene og type 2-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra Cochrane Reviews og databasen Health Evidence.

Find forskningsoversigter