Insulin og type 1-diabetes
Insulin er et livsvigtigt hormon, som er nødvendigt, for at kroppens celler kan optage det sukker fra blodet, de skal bruge for at udføre deres funktion.
Insulin kan gives på forskellige måder. F.eks. via pen, som på billedet, eller via en insulinpumpe.
Insulin er et hormon, der dannes i de såkaldte beta-celler i bugspytkirtlen og udskilles til blodet. Insulin har to primære funktioner:
- Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker (glukose) fra blodet. Det er vigtigt, fordi cellerne bruger sukkeret fra den mad, vi spiser, som energi, så de kan udføre deres opgaver i kroppen. Når sukkeret, ved hjælp af insulin, transporteres fra blodet og ind i cellerne, falder blodsukkeret.
- Insulin hjælper til at lagre overskydende sukker i leveren og på den måde holde blodsukkeret lavt. Det oplagrede sukker kaldes glykogen, og kan senere frigives fra leveren, hvis blodsukkeret bliver lavt. Det kan f.eks. ske om natten, når man sover.
Insulin og blodsukker
Hos personer, som ikke har diabetes, styres frigivelsen af insulin af blodsukkerniveauet. Det betyder, at når blodsukkeret stiger (f.eks. i forbindelse med et måltid), så stiger frigivelsen af insulin.
Da bugspytkirtlen hos personer med type 1-diabetes ikke længere selv kan producere insulin, er det nødvendigt at tilføre insulin udefra for at holde blodsukkeret på et normalt, stabilt niveau.
Når man tager insulin, er det vigtigt at dosere mængden korrekt, sådan at man så vidt muligt undgår:
- at blodsukkeret bliver for lavt (hypoglykæmi)
- at blodsukkeret bliver for højt (hyperglykæmi).
Lavt blodsukker
Blodsukkeret kan blive for lavt, hvis man har taget for meget insulin, eller hvis man ikke har spist nok. Symptomerne på for lavt blodsukker er:
- fornemmelse af indre uro
- rysten på hænderne
- svimmelhed
- man sveder mere end normalt
- hurtig puls og hjertebanken
- svingninger i humøret
- fornemmelse af sult
- hovedpine
- besvær med at koncentrere sig
- man kan blive forvirret og aggressiv.
Lavt blodsukker (hypoglykæmi) på grund af for meget insulin kaldes et insulintilfælde og skal behandles i tide, da man ellers kan blive bevidstløs. Insulintilfælde kan behandles ved at indtage noget sukker, f.eks. drikke et glas saftevand.
Man kan også give indsprøjtning med hormonet glukagon, som har den modsatte virkning af insulin og hjælper til, at leveren frigiver sukker til blodet, sådan så blodsukkeret stiger igen.
Læs mere om lavt blodsukker og type 1-diabetes
Højt blodsukker
Pludseligt højt blodsukker (hyperglykæmi) er et tegn på, at kroppen mangler insulin. Det kan skyldes, at der er givet for lidt insulin, eller at kroppen har et større behov for insulin end normalt, f.eks. på grund af sygdom. Hvis blodsukkeret bliver meget højt, kan man få en ketoacidose (syreforgiftning).
Symptomerne på ketoacidose er hyppige, dybe vejrtrækninger (hyperventilation) og at den luft, man udånder, kan lugte af acetone.
Diabetisk ketoacidose er en alvorlig tilstand, der kan kræve indlæggelse. Hvis den ikke behandles, kan man blive bevidstløs og efterhånden glide ind i koma, hvor man ikke er kontaktbar.
Læs mere om højt blodsukker og ketoacidose
Insulin købes på apoteket
I Danmark kan insulin kun fås på apoteket, og det kræver en recept fra en læge.
Når man har fået konstateret type 1-diabetes, vil man i samarbejde med sin behandler få udskrevet recepter på den type insulin, der passer bedst til ens behov.
Recepten fornyes løbende, og ofte udskrives insulin til flere udleveringer ad gangen. Hvis man f.eks. skal på en længere rejse, kan man få udskrevet ekstra insulin.
Økonomisk tilskud
Man skal selv betale for sin insulin, når man henter den på apoteket.
Insulin er dog omfattet af den danske sygesikrings tilskudsordning. Det betyder, at udgifterne til insulin delvist er dækket af det offentlige sundhedsvæsen.
Jo større medicinudgifter man har, des mere får man i tilskud inden for en periode på ét år.
Læs mere om reglerne for medicintilskud
Insulin gives ved injektioner
Insulin kan ikke tages som tabletter, fordi det vil blive ødelagt af mavesyren. I stedet tager man det som indsprøjtninger i fedtlaget, der ligger lige under huden.
De fleste personer med type 1-diabetes bruger et insulinpen-system eller en insulinpumpe, som begge gør det let at tage insulinen selv.
Læs mere om de forskellige typer insulin, hvordan insulin injiceres og insulinpumper
Opbevaring af insulin
Det er vigtigt, at insulin bliver opbevaret korrekt.
Hvis den f.eks. ligger for varmt eller koldt, risikerer man nemlig, at den ikke virker, som den skal.
Læs mere om, hvordan man opbevarer insulin
Remissionsfasen (honeymoon-fasen)
I en periode kort efter man har fået konstateret type 1-diabetes og er startet i behandling, oplever omkring halvdelen det, som kaldes remissionsfasen eller honeymoon-fasen.
Fald i insulinbehov
Remissionsfasen er en periode efter diagnosticering, hvor behovet for insulin falder. Det kan betyde, at blodsukkeret bliver mere stabilt, og symptomerne mindskes i en periode.
Fasen kan vare fra nogle få uger til et par år efter, man er startet i behandling.
Udover at insulinbehovet falder, oplever flere, at der kun er små svingninger i blodsukkeret.
Hos en lille andel falder insulinbehovet så meget, at det i en afgrænset periode næsten ikke er nødvendigt at tage insulin. Det er dog vigtigt, at man taler med sin diabetesbehandler om hvordan insulinen skal reguleres.
Insulinbehovet stiger igen
Senere stiger insulinbehovet igen.
Det sker ofte i forbindelse med en infektion eller store hormonelle ændringer som eksempelvis pubertet eller graviditet.
Det skriver andre
Insulinens historie
Læs, hvordan forskere opdagede insulin, og hvordan det nye stof revolutionerede behandlingen af diabetes.
