Insulin og type 1-diabetes

Insulin er et hormon, der dannes i de såkaldte beta-celler i bugspyt­kirtlen og udskilles til blodet. Insulin har to primære funktioner:

• Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker (glukose) fra blodet. Det er vigtigt, fordi cellerne bruger sukkeret fra den mad, vi spiser, som energi, så de kan udføre deres opgaver i kroppen. Når sukkeret, ved hjælp af insulin, transporteres fra blodet og ind i cellerne, falder blod­sukkeret.
• Insulin hjælper til at lagre overskydende sukker i leveren og på den måde holde blod­sukkeret lavt. Det oplagrede sukker kaldes glykogen, og kan senere frigives fra leveren, hvis blod­sukkeret bliver lavt. Det kan f.eks. ske om natten, når man sover.

Insulin og blodsukker

Hos personer, som ikke har diabetes, styres frigivelsen af insulin af blodsukker­niveauet. Det betyder, at når blod­sukkeret stiger (f.eks. i forbindelse med et måltid), så stiger frigivelsen af insulin.

Da bugspyt­kirtlen hos personer med type 1-diabetes ikke længere selv kan producere insulin, er det nødvendigt at tilføre insulin udefra for at holde blod­sukkeret på et normalt, stabilt niveau.

Når man tager insulin, er det vigtigt at dosere mængden korrekt, sådan at man så vidt muligt undgår:

• at blod­sukkeret bliver for lavt (hypoglykæmi)
• at blod­sukkeret bliver for højt (hyperglykæmi).

Lavt blodsukker

Blod­sukkeret kan blive for lavt, hvis man har taget for meget insulin, eller hvis man ikke har spist nok. Symptomerne på for lavt blod­sukker er:

• fornemmelse af indre uro
• rysten på hænderne
• svimmelhed
• man sveder mere end normalt
• hurtig puls og hjerte­banken
• svingninger i humøret
• fornemmelse af sult
• hovedpine
• besvær med at koncentrere sig
• man kan blive forvirret og aggressiv.

Lavt blodsukker (hypoglykæmi) på grund af for meget insulin kaldes et insulin­tilfælde og skal behandles i tide, da man ellers kan blive bevidstløs. Insulin­tilfælde kan behandles ved at indtage noget sukker, f.eks. drikke et glas saftevand.

Man kan også give indsprøjtning med hormonet glukagon, som har den modsatte virkning af insulin og hjælper til, at leveren frigiver sukker til blodet, sådan så blod­sukkeret stiger igen.

Læs mere om lavt blodsukker og type 1-diabetes 

Højt blodsukker

Pludseligt højt blod­sukker (hyperglykæmi) er et tegn på, at kroppen mangler insulin. Det kan skyldes, at der er givet for lidt insulin, eller at kroppen har et større behov for insulin end normalt, f.eks. på grund af sygdom. Hvis blod­sukkeret bliver meget højt, kan man få en ketoacidose (syre­forgiftning).

Symptomerne på ketoacidose er hyppige, dybe vejrtrækninger (hyper­ventilation) og at den luft, man udånder, kan lugte af acetone.

Diabetisk ketoacidose er en alvorlig tilstand, der kan kræve indlæggelse. Hvis den ikke behandles, kan man blive bevidstløs og efterhånden glide ind i koma, hvor man ikke er kontaktbar.

Læs mere om højt blodsukker og ketoacidose

Insulin gives ved injektioner

Insulin kan ikke tages som tabletter, fordi det vil blive ødelagt af mavesyren. I stedet tager man det som indsprøjtninger i fedtlaget, der ligger lige under huden.

De fleste personer med type 1-diabetes bruger et insulinpen-system eller en insulin­pumpe, som begge gør det let at tage insulinen selv.

Læs mere om de forskellige typer insulin, hvordan insulin injiceres og insulinpumper