Nerver og type 1-diabetes

Diabetisk nerve­betændelse, som også kaldes diabetisk neuropati, er en af de mest almindelige følgesygdomme (også kaldet senkomplikationer) til diabetes.

Når man taler om nervebetændelse, dækker det over to forskellige sygdomsforløb, nemlig kronisk og akut nervebetændelse.

Nerve­betændelsen, som kaldes kronisk nervebetændelse, udvikles over mange år og giver varige symptomer og skader.

Nervebetændelse kan dog også opstå pludselig. Den pludseligt opståede nervebetændelse vil oftest forsvinde igen efter et stykke tid og kaldes derfor akut diabetisk neuropati.

Risikoen for at udvikle diabetisk nerve­betændelse stiger, jo længere tid man har haft diabetes.

Kronisk diabetisk nerve­betændelse

Kronisk diabetisk nerve­betændelse skyldes skader på nerverne uden for det man kalder det centrale nerve­system. Det er især følenerverne, der bliver ramt, men nerver til muskler kan også rammes i takt med at sygdommen udvikler sig.

Fødder og ben er de steder, som oftest rammes af kronisk diabetisk nerve­betændelse. Betændelsen kan dog opstå mange steder i kroppen. I sjældnere tilfælde rammes nerver i hænder og arme.

Herudover kan nerverne til huden, de indre organer og kønsorganerne påvirkes. Det kaldes også for autonom neuropati.

Man kender ikke den direkte årsag til kronisk diabetisk nerve­betændelse, men risikoen for at udvikle sygdommen stiger ved dårlig blodsukker­regulering. Rygning, overvægt og et højt alkohol­forbrug ser ud til at øge risikoen. Endelig kan arvelighed også have betydning.

Udfordringen ved kronisk diabetisk nervebetændelse er, at symptomerne kommer snigende, og man mærker ofte ikke tab af f.eks. følesans i tæer og fødder, før der opstår sår.

Læs mere om følge­sygdomme i fødderne

Symptomer

Kronisk diabetisk nerve­betændelse viser sig særligt i tæer og fødder. Efterhånden kan betændelsen brede sig op i under­benet. Man kan opleve:

• Nedsat følesans
• Stikkende eller prikkende fornemmelse
• Smerter
• Kulde- eller varmefølelse
• Tør hud, der let sprækker.

I andre dele af kroppen kan symptomerne blandt andet være:

• Svimmelhed
• Mave- og tarm­problemer
• Kronisk diarré
• Vandladnings­problemer
• Rejsningsproblemer
• Manglende fugt i skede ved seksuel ophidselse
• Svagere muskler.

Når nerver til muskler rammes, bliver musklerne svagere. Det betyder, at man kan få 'dropfod' og tendens til at tabe ting ud af hænderne.

Tilstanden kan forværres gradvist med tiden.

Akut diabetisk nerve­betændelse

Akut diabetisk nerve­betændelse opstår pludseligt og forsvinder typisk igen inden for et år. Tilstanden kan være smertefuld og nedsætte kraften i arme og ben. Øjen­musklerne kan også blive påvirket.

Årsagen til akut diabetisk nerve­betændelse kendes ikke præcis. Højt blodsukker påvirker dog både nerverne og blodkarrene tæt på nerverne.

Symptomer

Akut diabetisk nerve­betændelse viser sig ved:

• Smerter og nedsat kraft i en eller flere muskler, der som regel er forbigående.
• Paradokse symptomer som f.eks. smerter i fødder, som ellers ikke har følesans.
• Muskel­svind og muskel­svaghed (sjældent).
• Hænderne rammes som regel kun ved alvorlig og fremskreden sygdom.

Symptomerne er oftest forbigående, og nerverne kommer sig ofte igen efter akut diabetisk nerve­betændelse.

Behandling

Der findes i dag desværre ingen behandling for de nerve­skader, der er sket.

Behandlingen består derfor hovedsageligt i at lindre eventuelle smerter og at undgå, at tilstanden bliver værre. 

Symptomerne på nervebetændelse kan ofte lindres ved, at blodsukkeret bliver bedre reguleret, ved at passe godt på sine fødder og i øvrigt følge sin behandling.

Læs mere om fodpleje i hverdagen

Rygning, et større forbrug af alkohol, forhøjet blod­tryk og forhøjet kolesterol kan forværre diabetisk nerve­betændelse.

Hvis man oplever smerter, er det en god idé at tale med sin behandler om, hvilken smerte­stillende medicin, der kan hjælpe. 

Forebyggelse

God regulering af blodsukker­et er den primære forebyggelse af diabetisk nerve­betændelse.

Læs mere om forebyggelse af følgesygdomme generelt

Jo tidligere diabetisk nerve­betændelse opdages, des nemmere kan man forebygge, at det udvikler sig yderligere til f.eks. sår og i sidste ende amputationer.

For at undgå fodsår bør man passe godt på sine fødder. Man bør med jævne mellemrum få dem undersøgt hos en stats­autoriseret fod­terapeut, eller der hvor man går til behandling for diabetes.

Læs mere om, hvordan man passer godt på sine fødder