Gå til hovedindhold

Blodtryk og type 2-diabetes

Diabetes øger risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og belaster nyrer og øjne.

Indhold

    Billede af blodtryksmåling på en person med diabetes

    Når man har type 2-diabetes, har man en øget risiko for at få forhøjet blodtryk. Derfor er det vigtigt at få tjekket blodtrykket jævnligt.

    Når hjertet pumper blod ud i kroppen, skaber det et tryk på kar­væggene. Det tryk kaldes blod­trykket og kan måles med et blodtryks­apparat.

    Blod­trykket varierer i løbet af en dag, men hvis trykket generelt er forhøjet, belaster det over tid hjertet og blod­karrene.

    Når blodtrykket generelt er forhøjet kaldes det også for hypertension.

    Øger risikoen for følgesygdomme 

    Forhøjet blodtryk skal helst undgås, da det øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (hjerte­infarkt, hjerne­blødning eller blod­prop i hjernen). 

    Et forhøjet blodtryk skader også nyrer og øjne.

    Læs mere om følge­sygdomme i hjerte og blodkar, nyrer og øjne

    Forebyg forhøjet blodtryk

    Personer med diabetes er i særlig risiko for at få et forhøjet blod­tryk.

    Da man som regel ikke selv kan mærke, om ens blodtryk er forhøjet, er det vigtigt at få det målt med jævne mellemrum.

    Ved at holde sit blodtryk normalt og stabilt kan man forebygge eller udskyde udviklingen af mange følgesygdomme til type 2-diabetes.

    Læs mere om forskningen i blodtryk og følgesygdom i øjnene

    Forskning tyder på, at forhøjet blod­tryk også øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

    Læs mere om blodtryk og risikoen for at få type 2-diabetes

    Behandling

    Forhøjet blod­tryk kan og skal i nogle tilfælde behandles med blodtryks­sænkende medicin.

    Med en sund livs­stil kan man dog gøre meget selv for at sænke blod­trykket.

    Måling af blod­tryk

    Blod­trykket måles i hvile med en manchet om overarmen. Målet udtrykkes i enheden millimeter kvik­sølv (mmHg).

    Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 130/80 mmHg (udtales: 130 over 80). 

    • Det systoliske blodtryk (slag­trykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i blod­karrene. Det vil være det højeste tal i målingen
    • Det diastoliske blodtryk (hvile­trykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på puls­årens væg, når hjertet slapper af mellem to slag, og blodet strømmer frit. Det vil være det laveste tal i målingen.

    Man vil som regel få målt blodtryk af sine behandlere i forbindelse med en konsultation. Det vil dog ofte være relevant også selv at måle blodtrykket derhjemme.

    Hjemmemåling af blodtrykket

    Ved at lave målingen hjemme kan man måle det i forskellige situationer, og man vil ofte være mere afslappet. 

    Læs mere om, hvordan man selv måler blodtryk

    Hvad skal blodtrykket være?

    Blod­trykket varierer hos alle mennesker, både fra dag til dag og i løbet af døgnet. Det gør det fordi, blodtrykket blandt andet afhænger af, hvor gammel man er, hvor meget man bevæger sig, hvad man spiser, hvordan man har det psykisk, hvad man vejer, og om man har en kronisk sygdom.

    Der er dog defineret et normalområde, hvori ens blodtryk helst skal ligge.

    Normalt blod­tryk

    Ideelt set er et normalt blod­tryk under 120/80 mmHg. 

    Når man har diabetes, vil man generelt sige, at blodtrykket bør være under 130/80 mmHg.

    Hvis man ikke har diabetes, hjerte-kar-sygdom eller er mere end 80 år gammel, vil et blodtryk under 140/80 mmHg for mange betragtes som normalt.

    Forhøjet blodtryk

    For personer med diabetes vil et blodtryk over 130/80 mmHg være forhøjet og målsætningen vil derfor være at få blodtrykket til at ligge under 130/80 mmHg.

    Generelt for personer uden diabetes eller hjertesygdom siger man, at blod­trykket er forhøjet, når det ved gentagne målinger hos ens behandler er målt til 140/90 mmHg eller derover.

    Hvis man måler blodtrykket derhjemme, hvor man ofte er meget afslappet, er det forhøjet, når det ved gentagne målinger ligger på 135/85 mmHg eller derover.

    Behandlingsmål er individuelle

    Målet for ens blodtryk er noget, man individuelt aftaler med sin behandler. Og det kan ændres over tid, afhængig af hvordan ens helbredstilstand og livssituation forandres.

    For ældre personer eller personer, der har haft diabetes i mange år, kan det i nogle tilfælde være i orden med et højere blodtryk på f.eks. omkring 140/85 mmHg.

    For personer, som har udviklet følgesygdom i nyrerne, vil blodtryksmålet ofte være lavere.

    Forskning om emnet

    Normalt og stabilt blodtryk udskyder følgesygdom i øjnene

    I 2023 undersøgte forskere i en forsknings­oversigt, som samler resultaterne fra flere studier, betydningen af at have et normalt og stabilt blodtryk for udviklingen af nethindeforandringer hos personer med type 1- og type 2-diabetes.

    Forskerne konkluderede på baggrund af de mange studier, at et stabilt og normalt blodtryk kan udskyde udviklingen af nethindeforandringer i op til 5 år.

    Især for personer med type 2-diabetes, som har forhøjet blodtryk, ser det ud til at have en gavnlig effekt.

    Det er stadig usikkert, hvor stor betydning blodtrykket har, når man først har udviklet nethindeforandringer. Forskerne fremhæver dog, at et normalt blodtryk er gavnligt for en lang række andre sundhedstilstande hos personer med diabetes.

    Om studiet

    Studiet er et såkaldt , og er baseret på resultaterne fra 29 randomiserede case-kontrolstudier med i alt 4.620 personer med type 1-diabetes og 22.565 personer med type 2-diabetes.

    Find forskningsoversigten

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg efter artikler om blodtryk og type 2-diabetes i NemPubMed

    Kvalitetsvurderede systematiske reviews

    Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .