Motion og diabetes
Motion gør, at man føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Det hjælper til at sænke blodsukkeret og nedsætter risikoen for at udvikle følgesygdomme til diabetes.
I videoen bliver det forklaret, hvorfor motion er vigtigt, når man har diabetes, og hvorfor motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Varighed: 03:22 (Video: Videncenter for Diabetes)
Når man har diabetes, er det vigtigt at være fysisk aktiv. Det gælder uanset hvilken type diabetes, man har.
Fysisk aktivitet gør, at man føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Kroppen får det bedre, og man nedsætter sin risiko for at udvikle andre sygdomme. En fysisk aktiv hverdag er derfor en god investering i sig selv, sit helbred og livskvalitet.
Hvad er fysisk aktivitet?
Fysisk aktivitet kan være alle former for bevægelse. Det kan være alt lige fra cykling, støvsugning, havearbejde, indkøb, gåture og bevægelse på arbejdet til planlagt motion som holdsport, styrketræning og løb.
Mere formelt dækker fysisk aktivitet over muskelarbejde, der øger energiomsætningen og insulinfølsomheden i kroppen.
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Det betyder, at man får pulsen op, så man bliver let forpustet – og indimellem også med højere intensitet, så man bliver forpustet. Det kaldes i nogle sammenhænge også for konditionstræning.
Desuden er det vigtigt, at en del af den fysisk aktivitet er med til at styrke musklerne.
Styrketræning er med til at give større muskelmasse og stærkere knogler, begge dele ting som vigtigt for at kroppen kan fungere bedst muligt.
Aktiviteter, der styrker musklerne er for eksempel øvelser, hvor man bruger vægter eller sin egen kropsvægt.
En kombination af styrketræning og almindelig træning giver den største effekt på kroppen.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne
Fordele ved fysisk aktivitet
Når man er fysisk aktiv, øges optagelsen af sukker fra blodet til musklerne. Blodsukkeret vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra sukker enten fra sine depoter i leveren eller fra den mad og drikke, man indtager.
Motion kan hjælpe til at sænke blodsukkeret både her og nu og langsigtet (HbA1c). Det hjælper til at sænke blodtrykket og kolesteroltallet. Desuden kan det øge mængden af den gode HDL-kolesterol.
Dyrker man motion regelmæssigt – flere gange om ugen – forbedres appetitreguleringen og muligheden for at bevare en normalvægt igennem livet.
Regelmæssig motion kan også hjælpe til at forbedre kropssammensætningen (større muskelmasse og mindre fedt) og styrke knoglerne.
Har man været igennem et vægttab, vil regelmæssig motion i kombination med sunde kostvaner kunne modvirke, at man tager på i vægt igen.
Motion og diabetes. Varighed: 2 minutter og 17 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Forholdsregler hvis man har følgesygdomme
Hvis man har følgesygdomme til diabetes, kan der være en række forholdsregler, man er nødt til at tage, når man dyrker motion.
Hvis man har fodsår er det vigtigt at undgå at trykbelaste fødderne. Derfor bør man spørge sin læge, fodterapeut eller fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.
Hvis man har nedsat følesans i fødderne (nervebetændelse) og er i risiko for at udvikle fodsår, er det vigtigt at benytte korrekt fodtøj. På den måde kan man undgå slag eller vabler på fødderne.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nervebetændelse i fødderne
Personer med diabetes oplever i højere grad end andre mennesker ledsmerter i f.eks. knæ og ryg. Smerterne kan skyldes gigt.
Det er vigtigt at vide, at det ikke er skadeligt at dyrke motion, selvom man oplever gigtsmerter.
Det er en god idé at tale med sin behandler om smerterne. Sammen kan man finde årsagen og en måde at være aktiv på, samt eventuelt finde medicin, der kan lindre smerterne, mens man motionerer.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nervebetændelse og smerter i leddene
Hvis man har ubehandlet forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, bør man spørge sin læge, fodterapeut eller en fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om hjertesygdom og træning
Hvis man på grund af svær nyresygdom er i dialysebehandling eller hæmodialyse, kan fysisk aktivitet inden dialysebehandlingen blandt andet afhjælpe uro og kramper i benene.
Læs mere og se videoer på Helbredsprofilen.dk om:
Fysisk træning før, under og efter dialysebehandling
Podcast om forskning i træning for personer med type 2-diabetes
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om forskning, der skildrer gevinsterne ved træning for personer med type 2-diabetes.
Det skriver andre
Sidst opdateret: 3. august 2022
