Gå til hovedindhold

Motion og diabetes

Motion gør, at man føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Det hjælper til at sænke blodsukkeret og nedsætter risikoen for at udvikle følgesygdomme til diabetes.

Indhold

    I videoen bliver det forklaret, hvorfor motion er vigtigt, når man har diabetes, og hvorfor motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Varighed: 03:22 (Video: Videncenter for Diabetes)

    Uanset hvilken type diabetes man har, er det vigtigt at være fysisk aktiv.

    Fysisk aktivitet gør, at man føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Kroppen får det bedre, og man nedsætter sin risiko for at udvikle andre sygdomme. En fysisk aktiv hverdag er derfor en god investering i sig selv, sit helbred og livskvalitet.

    Hvad er fysisk aktivitet?

    Fysisk aktivitet kan være alle former for bevægelse.

    Det kan være alt lige fra cykling, støvsugning, havearbejde, indkøb, gåture og bevægelse på arbejdet til planlagt motion som holdsport, styrketræning, løb og sport på eliteplan.

    Mere formelt dækker fysisk aktivitet over muskelarbejde, der øger energi­omsætningen og insulin­følsomheden i kroppen.

    Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen.

    Det betyder, at man får pulsen op, så man bliver let forpustet – og indimellem også med højere intensitet, så man bliver forpustet. Det kaldes i nogle sammenhænge også for konditionstræning.

    Desuden er det vigtigt, at en del af den fysiske aktivitet er med til at styrke musklerne.

    Styrketræning er med til at give større muskelmasse og stærkere knogler, og begge dele er vigtige for, at kroppen kan fungere bedst muligt.

    Aktiviteter, der styrker musklerne er for eksempel øvelser, hvor man bruger vægter eller sin egen kropsvægt.

    En kombination af styrketræning og almindelig træning giver den største effekt på kroppen.

    Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne

    Fordele ved fysisk aktivitet

    Der er flere grunde til at være fysisk aktiv både generelt men også, når man har diabetes.

    Sænker blodsukkeret

    Når man er fysisk aktiv, øges optagelsen af sukker fra blodet til musklerne. Blod­sukkeret vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra sukker enten fra sine depoter i leveren eller fra den mad og drikke, man indtager.

    Motion kan hjælpe til at sænke blod­sukkeret både her-og-nu og lang­sigtet (HbA1c).

    Læs mere om blodsukker og motion

    Forbedrer blodtryk og kolesterol

    Fysisk aktivitet hjælper også til at sænke blod­trykket og kolesterol­tallet. Desuden kan det øge mængden af den gode HDL-kolesterol.

    Læs mere om kolesterol og motion ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Vægt, muskler og knogler 

    Dyrker man motion regel­mæssigt – gerne flere gange om ugen – forbedres appetit­reguleringen og hjælper med at holde en sund ­vægt igennem livet.

    Regel­mæssig motion kan også hjælpe til at forbedre krops­sammen­sætningen (større muskel­masse og mindre fedt) og styrke knoglerne.

    Har man været igennem et vægttab, vil regel­mæssig motion i kom­bina­tion med sunde kost­vaner kunne hjælpe en til at undgå, at man tager på igen.

    Video om motion og diabetes

    I videoen nedenfor, kan man høre mere om hvordan motion er gavnligt i behandlingen af diabetes.

    Motion og diabetes. Varighed: 2 minutter og 17 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Forholdsregler hvis man har følgesygdomme

    Hvis man har følgesygdomme til diabetes, kan der være en række forholdsregler, man er nødt til at tage, når man dyrker motion. 

    Motion og følgesygdomme til diabetes

    Hvis man har fodsår, er det vigtigt at undgå at tryk­belaste fødderne. Derfor bør man spørge sin læge, fod­terapeut eller fysio­terapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

    Hvis man har nedsat følesans i fødderne (nerve­betændelse) og er i risiko for at udvikle fodsår, er det vigtigt at benytte korrekt fodtøj. På den måde kan man undgå slag eller vabler på fødderne.

    Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nerve­betændelse i fødderne

    Personer med diabetes oplever i højere grad end andre mennesker ledsmerter i f.eks. knæ og ryg. Smerterne kan skyldes gigt.

    Det er vigtigt at vide, at det ikke er skadeligt at dyrke motion, selvom man oplever gigtsmerter.

    Det er en god idé at tale med sin behandler om smerterne. Sammen kan man finde årsagen og en måde at være aktiv på, samt eventuelt finde medicin, der kan lindre smerterne, mens man motionerer.

    Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nervebetændelse og smerter i leddene

    Hvis man har ubehandlet forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, bør man spørge sin læge, fodterapeut eller en fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

    Se en video på Helbredsprofilen.dk om hjertesygdom og træning

    Hvis man på grund af svær nyresygdom er i dialysebehandling eller hæmodialyse, kan fysisk aktivitet inden dialysebehandlingen blandt andet afhjælpe uro og kramper i benene. 

    Læs mere og se videoer på Helbredsprofilen.dk om:

    Fysisk træning før, under og efter dialysebehandling

    Træning, når man har diabetes og er i hæmodialyse

    Træning, når man har nyresvigt

    Sidst opdateret: 6. juni 2024