Graviditetsdiabetes og fødsel
Graviditetsdiabetes er ikke en hindring for at føde vaginalt. For nogle kan kejsersnit dog være nødvendigt af hensyn til både mor og barn.
For langt de fleste med graviditetsdiabetes forløber en fødsel som hos gravide uden diabetes. Man kan altså sagtens føde vaginalt, når man har graviditetsdiabetes.
Afhængig af barnets størrelse, og hvor kompliceret graviditetsdiabetes man har, er der dog en større risiko for, at der opstår komplikationer i forbindelse med fødslen.
Igangsættelse af fødslen
Det er ikke ualmindeligt, at fødslen bliver sat i gang, hvis man har graviditetsdiabetes.
Især hvis man er i behandling med insulin, vil man som regel blive sat i gang senest i graviditetsuge 40+0, og ofte under indlæggelse.
For gravide som kun har været i diætbehandling, vil fødslen typisk blive sat i gang senest ved graviditetsuge 41+0.
Barnets vægt
En vigtig årsag til at sætte fødslen i gang er, at gravide med graviditetsdiabetes oftere føder store børn. Det øger risikoen for komplikationer under fødslen.
For alle med graviditetsdiabetes, uanset om man er i insulinbehandling eller ej, anbefales det, at fødslen sættes i gang efter graviditetsuge 37, hvis barnet vurderes til at veje over 4000 gram.
Hvis barnets vægt vurderes at være over 4500 gram, vil man ofte blive anbefalet at føde ved kejsersnit for at mindske risikoen for komplikationer.
Vaginal fødsel
De fleste med graviditetsdiabetes føder vaginalt.
For størstedelen vil fødslen foregå på et hospital, som også har en børneafdeling. Det gælder især, hvis man har været i insulinbehandling under graviditeten.
Da der er en øget risiko for komplikationer både hos mor og barn, fraråder man som regel, at fødslen foregår hjemme.
Læs mere om mulige fødselskomplikationer
Måling af blodsukker
Uanset om man spontant er gået i fødsel, eller fødslen er sat i gang, vil man få målt sit blodsukker, når man ankommer til fødestedet. Derefter måles det cirka hver eller hver anden time, mens man er i fødsel.
Blodsukkeret skal helst ligge mellem 4 og 7 mmol/l.
For langt de fleste er insulinbehandling under fødslen ikke nødvendigt. Hvis blodsukkeret kommer over 8 mmol/l, og fødslen trækker ud, kan behandlerne dog overveje at give insulin.
Kejsersnit
En del kvinder med graviditetsdiabetes føder ved kejsersnit.
En hyppig årsag til kejsersnit er, at behandlerne vurderer, at barnet er for stort i forhold til moderens bækken. Det kan ved en vaginal fødsel medføre komplikationer både for mor og barn.
I andre tilfælde kan det være fordi, fødslen ikke skrider frem som forventet.
Kejsersnit hos kvinder med graviditetsdiabetes adskiller sig ikke fra andre gravide, ud over at der naturligvis vil blive holdt øje med moderens blodsukker undervejs og barnets blodsukker efter fødslen.
Læs mere om kejsersnit i Patienthåndbogen
Forebyggelse af fødselskomplikationer
Graviditetsdiabetes øger risikoen for komplikationer i forbindelse med fødslen.
Behandling af graviditetsdiabetes mindsker risikoen for komplikationer betydeligt.
Nedenfor kan du læse mere om de mulige komplikationer, der kan opstå hos mor og barn.
Mulige fødselskomplikationer
Børn født af mødre med graviditetsdiabetes er ofte store.
Det vil sige, at barnet er større, end man gennemsnitligt vurderer, et barn bør være på et givet tidspunkt i graviditeten.
Hvorfor kan barnet blive større?
Årsagen til, at barnet kan blive større, er, at sukker passerer fra moderens blod til barnet gennem moderkagen. Det betyder, at barnet får mere sukker, end det har brug for, når moderens blodsukker er højt.
Store børn kan komplicere fødslen
At føde et stort barn kan komplicere fødslen.
Det kan både betyde, at barnet bliver født for tidligt, eller at fødslen går i stå, så der skal bruges sugekop til at få barnet ud. Det kan også blive nødvendigt at lave kejsersnit.
Under fødslen af et stort barn er der desuden større risiko for, at der opstår skader i fødselskanalen eller på barnet.
Når moderen har graviditetsdiabetes, har barnet en større risiko for at få lavt blodsukker de første timer til dage efter fødslen.
Årsagen til det lave blodsukker er, at barnet i graviditeten har fået for meget sukker og derfor producerer større mængder insulin.
Når barnet ikke længere får næring via moderkagen, vil den for høje mængde insulin få barnets blodsukker til at falde, lige når det er født.
Behandling af lavt blodsukker hos barnet
Lavt blodsukker hos barnet behandles ved at sørge for at det så hurtigt som muligt efter fødslen får noget at spise. Gerne ved at det ammes.
Graviditetsdiabetes øger risikoen en smule for, at barnet får gulsot kort tid efter fødslen.
Gulsot skyldes, at der er for store mængder af farvestoffet bilirubin i blodet.
Tilstanden går ofte over af sig selv og er ikke farlig. Hvis den udvikler sig, kan man behandle det på hospitalet med lysterapi.
Læs mere om gulsot hos nyfødte i Patienthåndbogen
Hvis barnet er meget stort og har en høj fødselsvægt, øger det risikoen for, at barnets skulder sætter sig fast i fødselskanalen, hvilket komplicerer fødslen.
Det kaldes også for skulderdystoci.
Risikoen for skulderdystoci er dog meget lille.
Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) kan ramme alle gravide, men risikoen er lidt større, når man har graviditetsdiabetes.
Svangerskabsforgiftning opstår som regel efter 20. graviditetsuge, oftest tæt på terminen.
Symptomerne på svangerskabsforgiftning er blandt andet forhøjet blodtryk, og at man kan finde proteiner (også kaldet æggehvidestof) i urinen.
Alvorlig svangerskabsforgiftning er sjælden
I sjældne tilfælde kan svangerskabsforgiftning udvikle sig til alvorlige fødselskramper (kaldes også for eklampsi). De kan være livsfarlige.
Hvis man har tegn på svangerskabsforgiftning, er det derfor meget vigtigt at blive fulgt tæt af sine behandlere.
Læs mere om svangerskabsforgiftning i Patienthåndbogen
Umiddelbart efter fødslen
To timer efter fødslen vil barnet få målt blodsukker. Det gør man, fordi der er risiko for, at barnet får lavt blodsukker.
Årsagen er, at barnet kan have været vant til at få meget sukker fra sin mor, og derfor har en høj produktion af insulin.
Da barnet nu ikke længere får næring via sin mors blod, har det for meget insulin, og blodsukkeret kan derfor blive for lavt.
For at forebygge lavt blodsukker hos barnet opfordres man typisk til at amme barnet så hurtigt som muligt. Ved at amme får barnet nemlig næring med det samme og dermed kan blodsukkeret hurtigere stige igen.
Ikke-insulinbehandlet graviditetsdiabetes
Hvis fødslen er gået problemfrit, barnet trives, og man ikke var i insulinbehandling under graviditeten, kan man som regel sendes hjem efter fødslen.
Insulinbehandlet graviditetsdiabetes
Har man været i insulinbehandling under graviditeten, vil man typisk være indlagt nogle dage for at sikre sig, at alt er, som det skal være.
Afslutning af insulinbehandling
Så snart barnet er født, stiger moderens insulinfølsomhed. De fleste kan derfor stoppe med at tage insulin umiddelbart efter fødslen.
For at sikre sig, at blodsukkeret er normalt, vil det dog blive målt 2 timer efter fødslen og herefter 4-6 gange i døgnet i op til to dage.
Tidlig udmalkning
I de seneste år har forskere vist, at det kan have fordele, at moderen pumper mælk ud inden fødslen. Det kaldes også tidlig udmalkning.
Børn af mødre med graviditetsdiabetes har ofte behov for at få mad, snart efter de er født for at undgå, at de får lavt blodsukker.
Da mødre med diabetes kan være længere om at danne modermælk efter fødslen end gravide uden diabetes, betyder tidlig udmalkning, at mælkeproduktionen hurtigt kommer i gang, og barnet derfor kan amme tidligt.
For hvem er det relevant?
Tidlig udmalkning i graviditeten anbefales fra graviditetsuge 36+0.
Dog ikke for gravide som ikke er i risiko for at føde for tidligt.
Tal med behandleren
Det er en god idé at tale med sine behandlere om tidlig udmalkning. De kan vejlede om, hvornår det er relevant, og hvordan man gør det.
Forskning om emnet
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditetsdiabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
App: Gravid med Diabetes
'Gravid med Diabetes' er en app til gravide med type 1- eller type 2-diabetes. Kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten (graviditetsdiabetes), kan også anvende appen.
Appen er lavet af eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes og kan hentes til både Apple- og Androidtelefoner eller tilgås online.
