Gå til hovedindhold

Forandringer i huden, insulin og type 2-diabetes

Insulin­infiltrater og lipoatrofi er forskellige forandringer i underhuden, som kan opstå i og omkring de steder, man injicerer insulin.

Indhold

    Injektion med insulin kan medføre forskellige forandringer i underhuden. På fagsprog kalder man de samlede forandringer i huden for insulininduceret lipodystrofi eller blot lipodystrofi.

    Lipodystrofi dækker bl.a. over:

    • Infiltrater (lipohypertrofi), der hos nogle kan ses som buler eller små puder under huden. Derfor kaldes de også for insulinpuder. Infiltrater er en forholdsvis almindelig bivirkning til injektion af insulin. Infiltrater er ophobning af fedtvæv under huden.
    • Lipoatrofi, der er indadgående buler eller fordybninger i huden. De opstår, fordi fedtvævet forsvinder. Lipoatrofi er med moderne insulintyper blevet mere sjælden.

    Både infiltrater og lipoatrofi opstår steder, hvor man injicerer insulin.

    Læs mere om de to tilstande herunder.

    Infiltrater (lipohypertrofi)

    Infiltrater er ophobninger af fedtvæv og arvæv (fibrose) under huden, som kan opstå de steder på kroppen, hvor man injicerer insulin. De kaldes også insulinpuder, fordi de kan føles og se ud som små puder under huden.

    Infiltrater er forholdsvis almindelige, hvis man tager insulin.

    De varierer i størrelse fra en lille pude, som man ikke kan se med det blotte øje, til hårde, ujævne knudrede områder under huden, der kan være så store som en tennis­bold. 

    Nogle gange kan ens behandler finde infiltrater, som man ikke selv kan se eller mærke.

    Nogle vil opleve, at huden ved infiltraterne er mere eller mindre følelsesløs.

    Billede af to tydelige infiltrater på maven efter injektion af insulin.

    Her ses et eksempel på infiltrater på maven efter injektion af insulin. Infiltrater kan opstå alle de steder, man injicerer insulin.

    Insulinin­filtrater opstår ofte, hvis man injicerer det samme sted hver gang eller ikke skifter nål ved hver injektion.

    Nogle personer har en større tilbøjelighed til at danne insulin­infiltrater end andre.

    Infiltrater kan opstå, både når man bruger insulin­pen og insulin­pumpe.

    Det er vigtigt, at man ikke injicerer insulin i og omkring infiltrater.

    Det kan nemlig være årsag til meget svingende blodsukker, fordi insulinen frigives meget uregelmæssigt fra infiltratet.

    Det betyder, at der kan opstå lavt blodsukker, hvis der pludselig frigives meget insulin fra et infiltrat eller højt blodsukker, hvis ikke nok insulin bliver frigivet.

    Øget insulinforbrug og risiko for lavt blodsukker

    Hvis man har infiltrater, kan insulinforbruget stige, fordi en del af insulinen forbliver i infiltratet i stedet for at blive frigivet i kroppen, hvor cellerne kan bruge det.

    Egentlig har kroppen ikke brug for mere insulin, men hvis man injicerer i et infiltrat, kan man snydes til at tro, at man skal øge insulindosis, fordi noget af insulinen bliver i infiltratet.

    Hvis man derfor øger sin insulindosis og injicerer et nyt sted, hvor der ikke er infiltrater, kan dosen være blevet for høj, da man steder uden infiltrater optager insulinen som vanligt.

    På den måde risikerer man at få lavt blodsukker.

    Det er ikke ualmindeligt, at huden bliver undersøgt, når man er til konsultation. Man kan også bede sin behandler om at undersøge injektionssteder. Undersøgelsen vil oftest foregå ved at mærke og se på huden.

    Hos slanke mennesker kan man ofte se infiltraterne med det blotte øje. Hos personer med overvægt skal behandleren ofte undersøge huden for at finde dem.

    Undersøgelsen foregår ved at mærke med hænderne udenpå huden.

    Infiltrater kan være svære at opdage selv, men hvis man har en mistanke, er det vigtigt at blive undersøgt for det, så man undgår at injicere i området.

    Behandling

    Det er vigtigt at tale med sin behandler, hvis man finder infiltrater eller mistænker, at man kunne have det.

    Der findes ikke en egentlig behandling mod infiltrater. Det vigtigste er at give området ro og være grundig med at skifte injektionssted og kanyle, når man tager sin insulin.

    For nogle vil infiltraterne forsvinde af sig selv, men det kan tage lang tid og op til flere år, før huden er jævn igen. Det kræver samtidig, at man ikke injicerer i området, så det kan få ro.

    Lipoatrofi

    Lipoatrofi er mindre fordybninger eller indadgående buler i huden.

    Fordybningerne opstår, fordi en del af fedtlaget under huden forsvinder. Det fedtlag kalder man også det subkutane fedt, og det er her, man injicerer insulinen.

    Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor lipoatrofi opstår. Med er lipoatrofi i dag blevet en mere sjælden tilstand hos personer med diabetes.

    Hvis man har lipoatrofi, er det vigtigt, at man giver området ro. 

    Læs mere om insulintyper og find temasiden Insulin 100 år

    Et billede af lipoatrofi på en overarm.

    Her ses et eksempel på lipoatrofi efter brug af patchpumpe på overarmen. Lipoatrofi kan opstå alle de steder, man injicerer insulin.

    Lipoatrofi er heldigvis blevet en sjælden tilstand, men man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle få personer udvikler det.

    En teori, der stadig skal undersøges nærmere, er, at der opstår en immunreaktion, når insulinen injiceres.

    Fordybningerne i huden kan opstå, fordi man injicerer samme sted hver gang, eller fordi man ikke skifter nål, hver gang man injicerer. 

    Selv hvis man er grundig med injektionsteknikken, kan man opleve at få lipoatrofi.

    Lipoatrofi kan opstå, både når man bruger insulinpen og insulinpumpe.

    Lipoatrofi kan påvirke optagelsen af insulin, hvis man injicerer i området, og man må derfor ikke injicere i og omkring området.

    En af grundene er, at fedtvævet ved lipoatrofi er reduceret eller næsten væk, og derfor er der større risiko for at injicere direkte i muskelmassen. Da insulin optages hurtigere i en muskel, kan det føre til, at man får for lavt blodsukker.

    Læs mere om injektionsteknik

    Det er ikke ualmindeligt, at huden bliver undersøgt, når man er til konsultation. Man kan også bede sin behandler om at undersøge injektionssteder. Undersøgelsen vil oftest foregå ved at mærke og se på huden.

    Hvis man har en mistanke om, at man har lipoatrofi, skal man kontakte sin behandler med det samme og undlade at injicere i området, indtil det er blevet afklaret.

    Behandling

    Man skal undgå at injicere i et område med lipoatrofi, så det kan få ro, og så man ikke risikerer at gøre det værre.

    Noget tyder på, at yderligere lipoatrofi i nogle tilfælde kan undgås ved at skifte insulintype.

    Fordybninger i huden på grund af lipoatrofi kan hos nogle forsvinde af sig selv, men det kan tage lang tid og op til flere år, før huden er jævn igen.

    Forebyggelse af infiltrater og lipoatrofi

    Både infiltrater og lipoatrofi kan forebygges ved at fordele injektionerne på kroppen.

    Det er ikke nok blot at skifte fra den ene side af f.eks. maven til den anden, men fordel gerne injektionerne på så stort et område som muligt, og gerne systematisk, så man er sikker på, at man får fordelt injektionerne.

    Derudover er det vigtigt at skifte kanyle ved hver injektion, hvis man bruger insulinpen.

    Nogle personer har dog større tendens til at danne infiltrater og lipoatrofi på trods af god injektionsteknik.

    Lipoatrofi og infiltrater ses både ved brug af insulinpen og insulinpumpe.

    Sidst opdateret: 25. marts 2025