Viden om diabetes

Fødder og type 2-diabetes

Type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle fodsår. Man får fodsår, fordi der er skader på nervesystemet og dårligt blodomløb i benene.

Diabetes kan føre til, at man udvikler forskellige sygdomme i fødderne. Sygdommene opstår på grund af de skader, der kan ske på blod­kar og nerver efter mange år med diabetes.

Skaderne kan opstå i hele kroppen, men viser sig oftest først i fødderne.

Den hyppigste følge­sygdom i fødderne er fodsår. Cirka 15 procent af alle personer med diabetes vil på et tidspunkt udvikle fod­sår.

Fodsår

Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerver (neuropati), men også åre­forkalkning og nedsat blod­forsyning kan føre til fodsår. I mange tilfælde er årsagen en kombination af skader på både nerver og blod­kar.

Læs mere om følgesygdomme i nerverne og hjerte og blodkar

Skade eller tryk­belastning er den hyppigste årsag til fodsår, især som følge af for små eller forkerte sko.

På grund af manglende føle­sans er sårene ofte uden smerter, og man bliver derfor ofte ikke opmærksom på dem og fortsætter med at belaste foden. Det kan forværre sårene og betyde, at de heler dårligt.

Typer af fodsår

Neuropatiske fodsår

Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerverne (diabetisk neuropati), og sårene kaldes derfor neuropatiske fodsår. Nerve­betændelse er en de mest almindelige følge­sygdomme til diabetes.

Risikoen for at udvikle nerve­betændelse afhænger af, hvor længe man har haft diabetes, hvor godt ens diabetes er reguleret, og hvor gammel man er.

Nerve­betændelsen betyder, at blod­forsyningen til nerven er nedsat, og der kan derfor opstå en skade på nerven. Hvis det sker i fødderne, bliver følesansen tiltagende dårlig og forsvinder nogle gange helt. Det betyder, at man ikke mærker smerter og ubehag i fødderne, og at der derfor kan opstå forkerte tryk og sår forskellige steder på foden.

Nerve­betændelsen kan også give sovende eller brændende fornemmelser i fødderne.

Ofte kommer nerve­betændelse snigende, og mange opdager ikke, at de har fået nedsat følesans. Derfor kan der opstå sår eller brud i foden, uden at man mærker noget, og man risikerer fortsat at belaste foden, så såret forværres. Det øger risikoen for både infektion og brud i de små knogler i foden (Charcots fod – se nederst på siden).

Neuroiskæmiske fodsår

I mange tilfælde er årsagen til fodsår hos personer med diabetes en kombination af skader på både nerver og blodkar. Sådanne fodsår kaldes neuroiskæmiske fodsår (neuro betyder nerve, iskæmi betyder manglende ilt­forsyning).

Åreforkalkning, som er en almindelig følge­sygdom til diabetes, betyder, at der sker forsnævring af blodkarrene. Det giver nedsat blod­cirkulation og dermed også nedsat iltforsyning i benene, hvilket øger risikoen for sår og dårlig sårheling.

Hvis man samtidig har nerve­betændelse i fødderne, bliver blod­cirkulationen endnu dårligere, og det kan betyde, at man mister evnen til at fordele trykket på foden.

Når trykket ikke kan fordeles, kan man udvikle fortykket hud (callus) på de steder, hvor belastningen er størst. Den fortykkede hud forværrer blod­forsyningen yderligere, og det øger yderligere risikoen for at udvikle sår.

Iskæmiske fodsår

Iskæmi betyder manglende ilt­forsyning, og iskæmiske fodsår skyldes åre­forkalkning og nedsat blod­cirkulationen i fødderne. Vævet får derfor mindre næring og dør, og det betyder, at der kan dannes sår.

Fodsår, som skyldes åre­forkalkning, opstår, fordi blod­cirkulationen i fødderne er mindsket, og vævet derfor får mindre næring og dør. Det betyder, at der kan dannes sår.

Disse sår er ofte sorte, med dødt væv (nekrotiske) og opstår som regel på tæerne eller hælen. De kan være med eller uden smerter.

Amputation kan være nødvendigt, hvis blod­trykket, målt i underbenet, er lavt.

Symptomer på fodsår

Symptomerne på nedsat nerve­funktion og blodforsyning i fødder eller under­ben er:

  • Nedsat følesans især for kulde, varme, tryk og berøring
  • Kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring

Den nedsatte følesans betyder, at man ofte ikke opdager små skader på fødderne, f.eks. fordi man har trådt på noget eller har fået skader af forkert fodtøj.

Den nedsatte følesans kan også betyde, at der opstår fortykket hud (callus) på steder med stor belastning.

Selv små og ubetydelige skader på huden, kan fungere som indgang for bakterier. Sker det, kan der opstå infektion med varme, rødme og hævelse. Hvis infektionen ikke behandles, kan den sprede sig til knoglerne i foden (ostitis).

Fodsår, som opstår på grund af åre­forkalkning (iskæmiske fodsår), ses ofte som et sort sår på tæerne eller hælen. Foden er kølig og har nedsat behåring på tæerne. I nogle tilfælde kan der også være smerter.

Behandling af fodsår

Fodsår er vanskelige at behandle og kræver en ihærdig og langvarig indsats. Behandlingen er en specialist­opgave og består af flere komponenter:

  • Forebyggelse og behandling af eventuel infektion
  • Behandling af nedsat blod­cirkulation i fødderne
  • Håndtering af forkert tryk­belastning, ofte på grund af uhensigtsmæssigt fodtøj, ved at aflaste trykket mod såret
  • Bandage, salver og rensning af såret er vigtigt, og eventuelt fjernelse af dødt væv og fortykket hud omkring såret.

Hvis der opstår infektion i et sår, kan det være sværere at bekæmpe, når man har diabetes, fordi immun­forsvaret er nedsat. Rødme, varme og hævelse er tegn på infektion.

Infektion kan udvikle sig hurtigt. Det er derfor vigtigt at kontakte sin behandler, hvis man oplever infektion. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika.

Selv når fodsår behandles, er der en betydelig risiko for, at sårene bliver kroniske.

Graden af åre­forkalkning i ben og fødder har betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele. Særligt ved iskæmiske fodsår, der skyldes dårligt blodomløb, kan amputation i nogle tilfælde blive nødvendigt.

Tværfaglige teams, med både fod­terapeuter, læger og syge­plejersker, som står for forebyggelse og behandling, kan reducere antallet af fodsår, og risikoen, for at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at lave amputationer.

Der er meget, man selv kan gøre for at undgå fodsår, når man har diabetes.

Andre problemer i fødderne

Charcots fod

Charcots fod er en sjælden, men alvorlig følge­sygdom til diabetes.

Tilstanden starter ofte med en betændelses­lignende tilstand i en del af foden eller anklen, som fører til brud og forskydninger i knogler og led i foden.

Hvis tilstanden ikke behandles, kan det føre til varige deformiteter i foden.

Årsagen til Charcots fod er flere år med nerve­betændelse og for højt blodsukker.

Symptomer

Symptomerne på Charcots fod er hævelse, varme og eventuel rødme. Nogle oplever uro eller murren i foden, men sjældent smerter. Ofte har man dog kun få symptomer, og det kan derfor tage lang tid før, der stilles en diagnose.

Undersiden af foden kan miste den normale bue, så den enten bliver flad (platfod) eller buler ud (gængefod). Der kan opstå trætheds­brud (brud efter langvarige eller gentagne belastninger) på grund af nedsat følesans, ustabil fod og forkert belastning af foden. Det kan føre til yderligere trætheds­brud, til sammenfald af knogler, yderligere ustabilitet og deformiteter.

Risikoen for fodsår stiger betydeligt på grund af fodens tendens til at blive deform.

Behandling

Behandlingen består i at standse den betændelseslignende tilstand, og at aflaste foden, f.eks. i en behandlings­støvle, døgnet rundt. Behandlingen er kompleks og derfor ofte samlet på få steder.

Jo tidligere tilstanden diagnosticeres, des bedre kan den behandles, og risikoen for varige deformiteter nedsættes.

Det er vigtigt at passe godt på sine fødder, holde et stabilt og normalt blod­sukker, undgå rygning og få fødderne tjekket af en autoriseret fod­terapeut mindst én gang årligt.

Hvis man har tegn på infektion (hævelse, varme, rødme) i foden og der er mistanke om Charcots fod er det vigtigt at søge læge.

Sidst opdateret: 25. november 2020