Graviditetsforløb ved type 1-diabetes

Så snart man ved, eller har mistanke om, at man er gravid, er det vigtigt, at man kontakter sit lokale diabetesambulatorium eller praktiserende læge.

Fra diabetesambulatoriet eller ens praktiserende læge vil man blive henvist videre til nærmeste center for gravide med diabetes. 

Den første konsultation bør ske i ens lokale diabetesambulatorium eller det nærmeste center for gravide med diabetes inden for de første uger efter, at graviditet er konstateret. 

Konsultationer bør foregå med hyppige intervaller. Det kan f.eks. være hver 14. dag af erfarne diabetesbehandlere (diabeteslæger og sygeplejersker i samarbejde). 

Sammen med sin diabetesbehandler lægger man en individuel plan for diabetesbehandlingen under graviditeten.

Sideløbende med konsultationer hos diabetesbehandleren går man til almindelige graviditetskonsultationer hos en jordemoder.

Ofte vil man blive henvist til en jordemoder med særlig kendskab til diabetes og graviditet.

Man vil som regel også have hyppigere jordemoderbesøg, end gravide uden diabetes har.

Alle gravide bliver tilbudt scanning med ultralyd i løbet af graviditeten.

Gravide med type 1-diabetes vil typisk få tilbudt en ekstra scanning tidligt i graviditeten for at vurdere, hvor langt de er henne og for at beregne det forventede fødselstidspunkt.

Også sidst i graviditeten vil gravide med type 1-diabetes få tilbud om flere scanninger for at vurdere, hvor meget barnet vokser. Det gør man blandt andet, fordi det komplicerer fødslen, hvis barnet er meget stort.

Graviditet medfører en masse ændringer i kroppen. Ændringerne påvirker også ens blodsukker.

Når man er gravid, har man først og fremmest større sandsynlighed for at opleve et svingende blodsukker og dermed større risiko for at få både for lavt og for højt blodsukker.

Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker under graviditet

Målsætning for blodsukker

Målsætningerne for ens blodsukker varierer under graviditeten. Det gælder både mål for her-og-nu-målinger af blodsukkeret og langtidsblodsukkeret (HbA1c). 

Nedenfor er de generelle målsætninger for gravide med type 1-diabetes. Målsætningerne kan dog variere for den enkelte og skal altid aftales med ens diabetesbehandler.

Langtidsblodsukker (HbA1c) 

• Frem til uge 20 af graviditeten: HbA1c under 48 mmol/mol
• Efter uge 20 af graviditeten: HbA1c under 38 mmol/mol 

Daglig måling af blodsukker

For at tilstræbe, at man har et stabilt blodsukker, er det en god idé at måle sit blodsukker cirka 7 gange dagligt. På den måde kan man bedre tilpasse sin insulindosering.

Tidspunkterne og målene for blodsukkeret er:

• Før hovedmåltider: 4,0-5,5 mmol/l
• Halvanden time efter hovedmåltider: 4,0-7,0 mmol/l
• Før sengetid: 5,0-7,0 mmol/l

Ved kontinuerlig måling med sensor er det optimalt, at over 70 procent af værdierne ligger i området mellem 3,5 og 7,8 mmol/l, og at højst 4 procent af værdierne ligger under 3,5 mmol/l.

Målet for gennemsnitsblodsukkeret er da 5-6 mmol/l.

Graviditet ændrer kroppens følsomhed over for insulin og dermed ændres behovet for insulin. Derfor skal man i samarbejde med sin diabetesbehandler løbende, og ofte hver uge, justere doseringen af insulin gennem graviditeten.

Ændringerne i insulinbehov kan være meget individuelle.

Generelt gælder det dog, at insulinbehovet falder i 8.-16. graviditetsuge. I den periode skal man derfor være ekstra opmærksom på, at man kan få meget lavt blodsukker og udvikle insulintilfælde.

Læs mere om lavt blodsukker og insulintilfælde under graviditet

Insulinbehovet stiger som regel igen fra omkring uge 20.

Som graviditeten skrider frem, kan man ende på en fordobling af sin samlede, daglige insulindosis i forhold til før graviditeten.

Generelle ændringer i insulinbehov

Detaljeret oversigt over de ændringer i insulinbehov, man kan forvente:

• Indtil uge 8: Man kan opleve svingende blodsukker. Det kan betyde, at man skal øge insulindosis lidt.
• Uge 8-16: Risikoen for insulinfølinger og insulintilfælde er større i denne periode. Insulinbehovet falder ofte 10-20 procent. Ofte er det natinsulinen, man skal reducere.
• Uge 16-20: Insulindosis skal øges gradvist til samme dosis som før graviditeten.
• Uge 20-34: Insulinbehovet er betydeligt større, især måltidsinsulinen. Ofte skal insulindosis øges med 3-5 dages intervaller, og behovet kan til sidst være fordoblet i forhold til dosis før graviditeten.
• Efter uge 34: Insulindosis vil som regel være nogenlunde stabil eller skal eventuelt reduceres lidt. Falder behovet for insulin mere end 20 procent, skal man kontakte sin diabetesbehandler og fødested for at blive vurderet.

Insulinpumpe

Hvis man bruger insulinpumpe under graviditet, skal man være i tæt kontakt med personale med erfaring i brug af insulinpumpe til gravide.

Læs mere om at bruge insulinpumpe under graviditet

Når man er gravid, har man større sandsynlighed for at få lavt blodsukker (hypoglykæmi) i form af insulinfølinger og insulintilfælde.

Især omkring uge 8-16 af graviditeten er risikoen øget. Efter uge 20 er risikoen lavere.

Fosteret kan godt tåle, at moderen får lavt blodsukker i form af insulinføling. Antallet af insulinfølinger bør dog begrænses til to til fire episoder om ugen.

Insulinføling kan føre til ubehag hos moderen med f.eks. hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.

Risiko for alvorlige insulintilfælde

Hvis man har haft insulintilfælde i året op til graviditet, har man en større risiko for insulintilfælde under graviditeten. Derfor bør alvorlige insulintilfælde forebygges, allerede inden man bliver gravid.

Nedsat evne til at mærke, at blodsukkeret bliver lavt (unawareness), øger også risikoen for at få insulintilfælde.

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker og undgår insulintilfælde under graviditeten. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine diabetesbehandlere om det.

Insulintilfælde og insulinfølinger skal man behandle ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.

Ved alvorlige insulintilfælde eller insulinchok, hvor man eventuelt har mistet bevidstheden, kan en pårørende eller kollega give en glukagon-indsprøjtning.

Derfor er det en god idé at have en glukagon-pen tæt på (derhjemme, på arbejdspladsen og i tasken) og sikre sig, at ens familie, pårørende og kolleger ved, hvor den er, og hvordan den bruges. 

Hvis ingen kan hjælpe, skal nogen ringe 1-1-2 og tilkalde akut hjælp.

Lavt blodsukker om natten

Mange tilfælde med lavt blodsukker sker, mens man sover. Det vil derfor være en god idé, at ens partner eller andre er opmærksomme på risikoen for at få lavt blodsukker om natten, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis det sker.

Især i uge 8-16 af graviditeten er der større risiko for at få lavt blodsukker om natten.

For at forebygge lavt blodsukker om natten vil ens behandler vurdere, om man skal nedsætte insulindosis til natten.

Hvis blodsukkeret, inden man går i seng, er under 5 mmol/l, er det en god idé at spise langsomme kulhydrater, f.eks. noget groft brød, inden man lægger sig til at sove.

Læs mere om lavt blodsukker om natten

Højt blodsukker skal helst undgås. Det gælder også, når man er gravid, og især meget højt blodsukker skal undgås.

Efter aftale med sin behandler kan man ved enkeltstående høje blodsukkerværdier mellem hovedmåltiderne supplere med hurtigtvirkende insulin.

Ketoacidose kan skade fosteret

I 2. og 3. trimester (efter uge 12 af graviditeten) har man en større risiko for at udvikle ketoacidose (syreforgiftning) i forhold til, når man ikke er gravid. Det skyldes blandt andet, at man kan udvikle ketoacidose ved lavere blodsukker, end når man ikke er gravid.

Ketoacidose kan være livstruende for fosteret og skal derfor undgås og behandles omgående under akut indlæggelse.

Læs mere om ketoacidose

Forebyggelse og behandling

Man kan forebygge ketoacidose ved løbende at holde øje med blodsukkeret og justere sin insulindosis.

Hvis man måler blodsukker på over 15 mmol/l eller har kvalme og opkastninger, er det meget vigtigt, at man straks reagerer og undersøger for ketonstoffer i blodet eller urinen.

Læs mere om, hvordan man undersøger for ketonstoffer

Det samme gælder, hvis man er er syg med feber, har mavesmerter eller anden udtalt utilpashed.

Det er også vigtigt ikke at stoppe med at tage insulin, selvom man spiser mindre. I stedet skal man justere sin insulindosis efter den aktuelle blodsukkerværdi. 

Det er godt at være opmærksom på, at graviditet medfører, at man ofte har lette spor af ketonstoffer i urinen (+ på urinstix), når man ikke har spist.

Hvornår skal man søge hjælp?

Man skal søge lægehjælp med det samme, hvis der er betydelige ketoner i urinen (over ++ på urinstix) eller forhøjede ketoner i blodet (blodketoner på over 0,8 mmol/l).

Man kan godt bruge insulinpumpe, når man er gravid, men det kræver et tæt samarbejde med diabetesbehandlere, som har erfaring med insulinpumpe og graviditet.

Læs mere om insulinpumper

Det er hensigtsmæssigt, at man selv er fortrolig med at foretage ændringer i indstillingerne i insulinpumpen, allerede før man bliver gravid eller tidligt i graviditeten.

Indstilling af pumpen

Målblodsukkeret indstilles i hele graviditeten til 4,8 mmol/l eller 5 mmol/l afhængigt af, hvilken pumpe der er tale om.

I gennemsnit er kulhydratratio 10 gram kulhydrat og insulinfølsomheden 2 mmol/l i tidlig graviditet.

Kulhydratratioen og insulinfølsomheden falder gradvist gennem graviditeten (fra uge 7 til uge 34), og mange ender med en kulhydratratio på cirka 3 gram kulhydrat og en insulinfølsomhed omkring 1 mmol/l.

Ændringer i basalraten

Mellem graviditetsuge 8-16 skal basalraten om natten sænkes med 20-40 procent i forhold til før graviditeten.

Fra graviditetsuge 16-34 stiger basalraten gradvist og er ofte 50 procent højere i slutningen af graviditeten sammenlignet med før graviditeten.

Det er vigtigt at have et normalt blodtryk både før og under graviditeten, især når man har type 1-diabetes.

Blodtrykket skal følges tæt gennem hele graviditeten, så man kan få behandlet nyopstået forhøjet blodtryk eller forværring af forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk kan føre til komplikationer i blandt andet øjne og nyrer, og så øger det risikoen for svangerskabsforgiftning.

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Har man forhøjet blodtryk, inden man bliver gravid, kan det forværres under graviditeten. Det er derfor også vigtigt at undgå forhøjet blodtryk, inden man bliver gravid.

Læs mere om blodtrykket før graviditet 

Hvad skal blodtrykket være?

Blodtrykket under graviditet, som er målt i ambulatoriet, bør være:

• systolisk blodtryk under 135 mmHg
• diastolisk blodtryk under 85 mmHg. 

Når blodtrykket er målt hjemme, bør det være under 130/80 mmHg.

Læs mere om blodtryk og type 1-diabetes generelt

Behandling 

Hvis to målinger af blodtrykket (enten systolisk eller diastolisk blodtryk), målt med mindst fire timers mellemrum, er forhøjet, skal det behandles. 

Har man tegn på, at nyrerne er påvirkede under graviditeten (f.eks. protein i urinen), skal man have behandlet blodtrykket, også hvis det er under 135/85 mmHg.

Læs mere om følgesygdom i nyrerne og graviditet

Justering i medicin

Nogle typer blodtrykssænkende medicin kan give skader hos fosteret. Derfor skal al medicin, man tager, gennemgås sammen med behandleren.

Tager man inden graviditeten blodtryksmedicin af typen ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere, skal man skifte til en anden type medicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten. Det vil ens behandler vejlede om.

Læs mere om justering af medicin

Hvis man, inden man bliver gravid, har udviklet øjenforandringer (diabetisk retinopati) og synet er truet, skal man undersøges hyppigt gennem hele graviditeten.

Allerhelst bør man sikre sig, at forandringer i øjnene har været stabile og i ro i 6-12 måneder, inden man bliver gravid. Man bør derfor planlægge graviditet i samarbejde med sine behandlere.

Læs mere om screening for følgesygdomme inden graviditet

Fordi man er blevet så god til at forebygge forværring af øjenproblemer under graviditet, er det i dag sjældent, at diabetiske øjenforandringer forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.

Hyppighed af undersøgelser

Øjnene skal undersøges så tidligt som muligt efter konstatering af graviditet (i 1. trimester).

Hvis man ikke har øjenforandringer og et stabilt langtidsblodsukker på under 53 mmol/mol ved den første undersøgelse, er det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser.

Hvis man har forandringer i øjnene, vil man blive tilbudt hyppigere undersøgelser under graviditeten.

Omkring 3-6 måneder efter fødslen vil man igen få tilbudt en undersøgelse af sine øjne.

Læs mere om, hvordan en øjenundersøgelse foregår

Behandling

Hvis man under graviditeten kan se tegn på forværring i øjnene, kan ens behandler vurdere, at det er relevant at give laserbehandling eller behandlinger med injektion af binyrebarkhormon. 

Læs mere om behandling af følgesygdom i øjnene

Kvinder med følgesygdom i nyrerne (diabetisk nefropati) har en større risiko for at opleve komplikationer under graviditeten. 

Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning, der kan føre til meget for tidlig fødsel (før 34 uger).

Læs mere om komplikationer under graviditet

Hvis man før graviditet har udviklet følgesygdom i nyrerne, er det ekstra vigtigt, at man planlægger graviditeten, så man kan sikre de bedst mulige betingelser inden og under graviditeten.

Læs mere om screening for følgesygdomme inden graviditet

Følges tæt af behandlere

På grund af risikoen for komplikationer er det vigtigt, at man bliver vejledt og fulgt tæt af erfarne behandlere gennem hele graviditeten.

Gravide med velbehandlet nyresygdom kan som regel fint gennemføre graviditet uden tab af nyrefunktion under eller efter graviditeten.

Det i dag sjældent, at nyresygdom forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.

Hvis man har nyrepåvirkning og niveauet af albumin i urinen er over 300 mg/g, skal man behandles med blodtrykssænkende medicin. Det gælder også, selvom blodtrykket er under grænsen på 135/85 mmHg (målt i ambulatoriet).

Forskellige typer medicin kan påvirke fosterets vækst og udvikling.

Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under en graviditet.

Insulin

Det anbefales, at man taler med sin diabetesbehandler om den type insulin, man tager, når man bliver gravid, eller forsøger at blive det.

Ofte vil man fortsætte med den insulin, man allerede tager, da det at skifte insulinpræparat kan medføre store udsving i blodsukkeret.

Kolesterol- og blodtryksmedicin

Kolesterolsænkende medicin (og andre typer lipidsænkende medicin) bør generelt ikke tages, mens man prøver at blive gravid eller under graviditeten.

Nogle typer blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere) skal erstattes med andre typer blodtryksmedicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten.

Læs mere om graviditet og medicin på min.medicin.dk 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, allerede fra de planlægger at blive gravide (gerne fra 3 måneder før graviditeten) og de første 12 uger af graviditeten, tager et dagligt tilskud af folsyre på 400 mikrogram (µg).

Et tilskud af folsyre mindsker risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.

Anbefalingen gælder også for kvinder med type 1- og type 2-diabetes.

Find Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyretilskud

Hvad er folsyre?

Folsyre er et B-vitamin, som findes naturligt i blandt andet spinat, broccoli, bælgfrugter og gryn.

Det kaldes også folat eller folacin. Folsyre kan også fremstilles i syntetisk form, og kaldes folinsyre.

Den mængde folsyre man får naturligt gennem kosten, er ikke tilstrækkelig til at forebygge misdannelser. Det er derfor vigtigt at tage et dagligt tilskud, når man prøver at blive og er gravid.

D-vitamin

D-vitamin er vigtigt for barnets vækst og knogleopbygning og for den gravides knogler, muskler og immunsystem.

Alle gravide anbefales at tage et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram (µg) dagligt gennem hele graviditeten.

Anbefalingen gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.

Læs mere om D-vitamintilskud under graviditet i Patienthåndbogen

Andre kosttilskud

Alle gravide anbefales at tage kosttilskud i form af jern og kalk (calcium) under graviditeten. De råd gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.

Find myndighedernes råd om kosttilskud til gravide

Alle gravide kan udvikle svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, men risikoen er større, når man har type 1-diabetes. Især hvis man har udviklet følgesygdom i nyrerne, har man en større risiko.

Det anbefales, at man fra tidligt i graviditeten (typisk fra uge 10-12) og indtil en uge før forventet fødsel dagligt tager 150 mg acetylsalicylsyre inden, man går i seng.

Hvis man allerede er i behandling med acetylsalicylsyre, kan man fortsætte med det både før og under graviditeten (indtil 1 uge før forventet fødsel).

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Hvor meget man vejer og tager på under graviditeten, har betydning for barnets vækst og trivsel.

Tager man mere på end det anbefalede, er der risiko for et overvægtigt barn allerede inden, det er født.

Overvægt kan have konsekvenser for barnet på sigt, men øger også risikoen for komplikationer ved selve fødslen.

Vægtøgning under graviditet

Hvor meget man cirka bør tage på under graviditet, afhænger af ens BMI (Body Mass Indeks), inden man bliver gravid:

• BMI under 18,5: Vægtøgning 13-18 kg
• BMI på 18,5-24,9: Vægtøgning 10-15 kg
• BMI mellem 25 og 30: Vægtøgning 5-8 kg
• BMI over 30: Vægtøgning 0-5 kg

Beregn selv dit BMI

Kostvejledning af diætist

Det er en god idé at tale med sine behandlere om muligheden for at få vejledning af en diætist.

En diætist kan hjælpe med at udarbejde en individuel kostplan med særligt fokus på kulhydrattælling og passende vægtøgning.

Læs mere om kost under graviditeten

Når man er gravid, kan det være nødvendigt at ændre i ens kost.

Det kan være en god idé at få hjælp fra en diætist til at sammensætte en kostplan, der tager højde for, at man har type 1-diabetes. 

Kostplanen vil blandt andet fokusere på kulhydratmængde og passende vægtøgning i graviditeten.

Man anbefaler kulhydrattælling med 150 gram kulhydrater per dag fra de store kulhydratkilder (brød, ris, pasta, kartofler, frugt og mælkeprodukter). Kulhydratkilderne anbefales at være med lavt glykæmisk indeks f.eks. fuldkornsprodukter.

Læs mere om kulhydrattælling

Blodsukkeret stiger ofte til høje værdier efter morgenmaden. Derfor anbefaler man en mindre mængde kulhydrat om morgenen.

Derudover gælder myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid eller ammer, også for kvinder med type 1-diabetes.

Find myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid

Kvalme og opkastninger

Det er vigtigt at sørge for, at man indtager tilstrækkelig med kulhydrater dagligt (150 gram), eventuelt som flydende kulhydrater.

Den anbefaling gælder også, selvom man har kvalme eller kaster op.

Kvalme og opkastninger øger nemlig risikoen for at få både lavt og højt blodsukker. Man skal derfor være opmærksom på sin dosering af insulin.

Læs mere om kvalme og opkastninger

Hvis man oplever at have meget kvalme, eller at man kaster op, i forbindelse med at man er gravid (også kaldet hyperemesis gravidarum), skal man være ekstra opmærksom, når man har type 1-diabetes.

Gravide med diabetes, der får hyperemesis gravidarum, har næsten tre gange så stor risiko for at blive  indlagt for det sammenlignet med gravide uden diabetes.

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt at sørge for, at man indtager tilstrækkelig med kulhydrater dagligt (mindst 150 gram), eventuelt som flydende kulhydrater, selvom man har kvalme eller kaster op.

Man skal virkelig forsøge at få indtaget kulhydrat, måske flydende kulhydrat, for at undgå, at kroppen selv begynder at producere sukker for at kompensere for manglen på energi/mad. Det kan få blodsukkeret til at stige for meget, selvom der ikke spises, og det øger risikoen for at udvikle en ketoacidose (syreforgiftning), som kan være livsfarligt for fosteret.

Stop ikke med at tage insulin

Hvis man lider af kvalme og opkastninger, er det også vigtigt ikke at stoppe med at tage insulin.

Man skal sørge for at regulere den insulin, man tager, efter sine aktuelle blodsukkerværdier. På den måde kan man mindske risikoen for både at få for højt og for lavt blodsukker.

Generelt er det vigtigt at holde sig fysisk aktiv, når man har diabetes.

Fysisk aktivitet hjælper blandt andet til at sænke blodsukkeret, og øger det fysiske og psykiske velbefindende.

At være i god fysisk form er også en fordel, når man skal føde.

Mindst 30 minutter om dagen

Anbefalingen om at være fysisk aktiv gælder også, når man er gravid og har diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum en halv times motion eller fysisk aktivitet dagligt. Det kan f.eks. være cykel- eller gåture.

En del af den fysiske aktivitet skal styrke de store muskler i kroppen, det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Det kaldes også for styrketræning.

Træning af bækkenbunden under og efter graviditeten er med til at forebygge problemer med f.eks. at holde på vandet.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide om fysisk aktivitet

Alkohol kan være skadeligt for fosteret under hele graviditeten, men også i perioden inden man opdager, at man er gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker alkohol under graviditeten, eller mens man prøver at blive gravid.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol og graviditet

Rygning under graviditet er skadeligt for både den gravide og barnet og sænker sandsynligheden for at blive gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man afholder sig fra at ryge generelt, og især mens man er gravid.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rygning og graviditet

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om graviditet og type 1-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra Cochrane Reviews og databasen Health Evidence.

Find forskningsoversigter