Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Hjerte, blodkar og type 1-diabetes

Type 1-diabetes øger risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme kan forebygges både medicinsk og ved en sund livsstil.

Alle kan udvikle sygdom i hjerte og blodkar, men personer med diabetes er i større risiko end den generelle befolk­ning for at udvikle en række forskellige syg­domme i hjertet og kreds­løbet.

Den høje risiko skyldes blandt andet, at hjertet og blod­karrene påvirkes af lang­varigt højt blod­sukker.

Forhøjet kolesterol, for­højet blod­tryk, over­vægt og rygning øger også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Endelig stiger risikoen for hjerte­sygdom med alderen, og hvis man er arve­ligt disponeret.

Læs mere om forhøjet kolestrol og blodtryk

Hvis man passer godt på sit hjerte og kredsløb, kan hjerte-kar-sygdomme forebygges. Det gør man først og fremmest ved at have en sund livsstil: spise sundt, være fysisk aktiv og undlade at ryge.

Åreforkalkning

Den hyppigste følgesydom i hjertet og kredsløbet hos personer med diabetes er åreforkalkning (aterosklerose).

Åreforkalkning opstår, når fedt i blodet på sin vej gennem blodkarrene (arterierne) aflejrer sig på indersiden af blod­karrene og trænger ind i karvæggen.

Når fedtet hober sig op, reagerer kroppen, og kar­væggene bliver med tiden tykkere og stivere af fedt, calcium og arvæv. Det medfører, at blod­karrene forsnævres, og at mindre blod kan løbe gennem dem.

Åreforkalkning kan ske overalt i kroppen og både i de store og små blodkar.

Symptomer på åreforkalkning

Symptomerne på åre­forkalkning afhænger af, hvilke organer der rammes.

De fleste vil ikke mærke symptomer, før blod­karrene er blevet så forsnævrede, at der kommer ilt­mangel på grund af manglende blod­forsyning.

Symptomer, man kan opleve, er derfor ofte af alvorligere karakter som f.eks. kramper eller smerter i benene, når man går, blod­prop i hjertet, slag­tilfælde (blodprop i hjernen) eller nyre­svigt.

Læs mere om symptomerne på åreforkalkning i kroppen

Risiko for blodpropper

Åreforkalkning øger risikoen for blodpropper. 

Blod­propper opstår, fordi det aflejrede fedt på inder­siden af et blod­kar kan sprække. Når det sker, vil blod­plader i blodet forsøge at lukke sprækken. 

Kroppens forsøg på at lukke sprækken kan dog medføre, at der opstår en pludselig og total blokering af blod­karret – en blod­prop.

Proppen kan i nogle tilfælde også rive sig løs og med blodet bringes videre til et andet og mindre blod­kar. Herved blokeres dette blodkar, og der opstår en blod­prop et andet sted i kroppen.

Åreforkalkning i kroppen

Hjertet har sin egen blod­forsyning via krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet. Åre­forkalkning i krans­puls­årerne medfører, at hjertet ikke får den ilt og næring, det har brug for.

I hvile og ved let anstrengelse er åre­forkalkning i krans­puls­årerne som regel ikke et problem. Men ved anstrengelse kan blod­strømmen blive for lille, og dele af hjertet får derfor ikke ilt og næring nok.

Symptomer på åre­forkalkning i hjertet (angina pectoris)

Åre­forkalkning i hjertet kan give smerter i brystet. Det kaldes for hjerte­kramper eller angina pectoris. Smerterne varer som regel kun i kort tid – op til 15 minutter.

Smerterne skyldes iltmangel i den del af hjerte­musklen, som er ramt, og opstår typisk, når man anstrenger sig. De aftager hurtigt, som regel indenfor nogle minutter, hvis man stopper op og hviler.

Smerterne kan også opstå ved følelses­mæssig stress eller stærk kulde.

Behandling af angina pectoris

En tablet med nitro­glycerin under tungen eller som mund­spray lindrer smerterne i løbet af 1-3 minutter.

Der findes også andre symptom­lindrende behandlinger samt medicin, der forebygger den videre udvikling af sygdommen.

Læs mere om angina pectoris i Patienthåndbogen

Hvis krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet, er ramt af så alvorlig åre­forkalkning, at det lukker helt til, er der opstået en blodprop i hjertet (hjerte- eller myokardie­infarkt).

En blod­prop i hjertet skal behandles akut, da det i værste fald kan være dødeligt.

Symptomer

Pludseligt opstået smerte midt i brystet, der ofte stråler ud i venstre arm og eventuelt til hals, kæbe eller tænder, er hoved­symptomer på en blodprop i hjertet.

Smerterne er som regel stærke, og de lindres ikke af hvile eller nitro­glycerin. Smerterne kan ledsages af, eller i nogle tilfælde udelukkende bestå af følelsen af åndenød og kvalme.

Nogle får, udover smerten, kvælnings­fornemmelse, angst eller panik. Især ældre kvinder og personer med diabetes kan som de første eller eneste symptomer opleve at føle sig utilpas, have kvalme eller mave­smerter.

Læs mere om blodpropper i hjertet i Patienthåndbogen

Behandling

Hvis man har en blod­prop i hjertet, skal man med det samme indlægges på syge­huset.

Ofte vil symptomerne være nok til at blive indlagt. Et elektro­kardiogram (EKG) eller en særlig blod­prøve kan hjælpe til at afgøre, om der er tale om en egentlig blod­prop eller en truende blod­prop.

Behandlingen, som sættes i gang, har både et kortsigtet og et langsigtet formål:

  • På kort sigt er formålet at sikre så lidt skade på hjertet som muligt.
  • På langt sigt er målet med behandlingen at mindske risikoen for nye blod­propper.

Risiko for hjertesvigt

Hvis en blod­prop rammer en del af hjerte­muskulaturen, og der dannes arvæv, kan området i hjertet med arvæv ikke bevæge sig og pumpe som normalt. Det kan medføre, at man udvikler hjertesvigt og uregelmæssig hjerte­rytme (forkammerflimmer - atrieflimren).

Åreforkalkning i benene (claudicatio inter­mittens) kan ned­sætte blod­tilførslen til musklerne i benene. Det kaldes også "vindueskiggersyndrom".

Nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åre­forkalkning i kroppen.

Åre­forkalkningen øger risikoen for at få en blod­prop i benene. Der er også større risiko for at få en blod­prop i lungerne, i hjertet eller hjernen, hvis en blod­prop i benene river sig løs og trans­porteres videre med blodet.

Læs mere om åreforkalkning i benene i Patienthåndbogen

Symptomer

Symptomerne på åre­forkalkning i benene kan være krampe eller smerter i læggene, når man har gået et stykke tid. Man er nødt til at holde pause, indtil kramper eller smerter aftager igen.

Tilstanden kaldes derfor også "vindues­kigger­syndrom" – man ser på vinduer, før man kan gå videre.

Med tiden kan man opleve smerter også i hvile, især om natten. Fødderne er ofte kolde og blege.

Fodsår kan også være et symptom på åre­forkalkning i benene, fordi den nedsatte blod­forsyning gør det sværere for sår at hele op.

Diagnose og behandling

Man skal søge læge, hvis man oplever symptomer på åreforkalkning i benene.

Lægen vil undersøge ens fødder og ben. Blandt andet vil man få undersøgt pulsen i fødderne og eventuelt også i benene.

Behandlingen vil som regel være kolesterolsænkende medicin, rygestop og gangtræning. Gangtræning kan nemlig forbedre kredsløbet i benene og øge, hvor langt man kan gå, før man får smerter.

Åreforkalkning kan føre til, at man udvikler en blod­prop i hjernen. Det kaldes også for et slag­tilfælde, stroke eller apopleksi.

En blod­prop i hjernen skyldes oftest åre­forkalkning i blod­karrene i selve hjernen. Den kan dog også opstå, fordi en blod­prop et andet sted i kroppen, f.eks. i hjertet, river sig løs og bliver ført med blodet videre til hjernen, hvor det stopper et blodkar til.

Når et blodkar i hjernen stopper til, vil der ikke blive ført blod ud til de celler i hjernen, som får blod fra det ramte blodkar. Især i hjernen kan det medføre stor skade, da hjerne­celler dør inden for få minutter efter, at de har mistet tilførsel af ilt.

Symptomer på blod­prop i hjernen

Symptomerne på en blod­prop i hjernen opstår som regel meget pludseligt og kan være:

  • Tab af evnen til at tale, besvær med at tale eller forstå tale.
  • Pludseligt opstået lammelse/svaghed i den ene side af kroppen, typisk i en arm og/eller i et ben eller svaghed i den ene side af ansigtet (asym­metrisk ansigt).
  • Pludseligt tab af synet til den ene side.
  • Koordinations- og balance­problemer.
  • Pludselig, kraftig hoved­pine.
  • Bevidstløshed.

Tilkald omgående hjælp

En blod­prop i hjernen kan være livs­truende, og skal behandles akut. Man skal derfor selv eller andre omkring en omgående tilkalde hjælp.

Læs mere om blodpropper i hjernen i Patienthåndbogen

Behandling af åreforkalkning

Den vigtigste behandling af åre­forkalkning er kolesterol­sænkende medicin kombineret med ændringer i ens livsstil og eventuelt blodtryks­sænkede eller blod­fortyndende medicin. Det kan hjælpe til at bremse udviklingen og forbedre symptomerne. 

En god regulering af ens diabetes er også afgørende for at forebygge yderligere hjerte­sygdom.

De vigtigste ting, man selv kan gøre, er at undlade at ryge, være fysisk aktiv og spise sundt.

Kirurgiske indgreb som ballon­udvidelse eller bypass­operation kan være relevant, hvis åre­forkalkningen er meget omfattende.

Diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme

Hvis hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen er nedsat, taler man om hjertesvigt (hjerte­insufficiens) eller, at hjertet har nedsat pumpefunktion.

Alle kan udvikle hjertesvigt, men personer med diabetes er i højere risiko for at udvikle hjerte­svigt end den generelle befolkning.

Symptomer

Symptomerne på hjerte­svigt kan være:

  • Åndenød.
  • Overskydende væske i kroppen (ødemer), som især viser sig som hævede ankler, men også som vægt­stigning og forøget mave­omfang.
  • At føle sig svækket og let blive træt.
  • Et større søvnbehov.
  • Mindre appetit.

Undersøgelser og diagnose

Hvis lægen mistænker hjerte­svigt, vil man få lavet flere forskellige under­søgelser.

Først og fremmest vil man få lavet et EKG (elektro­kardiogram) og få taget en række blod­prøver. Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

En ekko­kardiografi (ultralyds­undersøgelse af hjertet) kan bekræfte diagnosen. Med et ekkokardiografi kan man se, hvordan hjertet arbejder og vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Hjerte­svigt kan behandles med forskellige typer medicin. F.eks. blodtryks­sænkende medicin, medicin, som får hjertet til at slå roligere, eller vand­drivende medicin, som reducerer mængden af væske i kroppen.

Personer med type 2-diabetes vil som regel også blive behandlet med SGLT-2-hæmmere.

SGLT-2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i nyrerne og bruges som regel til at behandle forhøjet blod­sukker hos personer med type 2-diabetes. Forsknings­resultater viser dog, at SGLT-2-hæmmere også har en gavnlig virkning på hjerte­svigt. Man ved endnu ikke hvorfor.

Desuden er det, som ved andre hjerte-kar-sygdomme, vigtigt at undlade at ryge, at spise sundt og at være fysisk aktiv.

Læs mere om hjertesvigt i Patienthåndbogen

Atrieflimren er en rytme­forstyrrelse i hjertet. I nogle sammen­hænge omtales atrie­flimren også som hjerte­flimmer eller forkammer­flimren.

At have diabetes øger risikoen for at udvikle atrie­flimren.

Symptomer

Symptomerne på atrie­flimren er ofte meget vage eller slet ingen.

Hvis man får symptomer, vil det ofte være en følelse af uro i bryst­kassen, hjerte­banken, ånde­nød eller svimmel­hed.

Diagnosen

Hvis lægen mistænker atrie­flimren, vil den første under­søgelse være at måle pulsen.

Lægen vil desuden lave et EKG (elektro­kardiogram). Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

Når man er sikker på, at der er atrie­flimren, vil man som regel også få lavet en ultralyds­skanning af hjertet (ekko­kardiografi). Det gør man for at se, hvordan hjertet arbejder, og for at vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Atrieflimren kan behandles.

Formålet med behandlingen er:

  • At regulere hjerte­rytmen.
  • At mindske symptomerne.
  • At skåne hjertet sådan, at man nedsætter risikoen for skader på hjertet (f.eks. hjerte­svigt) og blod­propper i hjernen.

Rytmeforstyrrelse kan i mange tilfælde behandles medicinsk. Risikoen for blod­propper i hjernen kan mindskes ved behandling med blod­fortyndende medicin.

Hvis det ikke er muligt at regulere hjertets rytme med medicin, kan det være nødvendigt at behandle med elektriske stød (også kaldet DC-konvertering). Det foregår under fuld bedøvelse og kan hjælpe med at genoprette hjerte­rytmen.

Læs mere om atrieflimren i Patienthåndbogen

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

Kontrol af blod­sukker, kole­sterol og blod­tryk er vigtigt, når man har diabetes. De tre faktorer er nemlig afgørende for, om man over tid udvikler åre­forkalkning og blod­prop i hjerte eller blod­kar.

Sund mad og regel­mæssig motion spiller også en rolle for, om man udvikler følge­sygdomme til diabetes, herunder hjerte-kar-sygdomme. Desuden er det meget vigtigt at undgå at ryge. 

Læs mere om rygestop, sund mad og motion

Hvis man har diabetes og forhøjet blod­tryk og/eller forhøjet kolesterol, kan det være relevant at tage blod­tryks- eller kolesterol­sænkende medicin som supplement til en sund livs­stil.

Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

Forskning om emnet

Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om hjerte-kar-sygdomme og type 1-diabetes.

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg i NemPubMed

Sidst opdateret: 27. januar 2023