Viden om diabetes

Hjerte, blodkar og type 1-diabetes

Type 1-diabetes øger risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme kan forebygges både medicinsk og ved en sund livsstil.

Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet rundt i kroppen ved skiftevis at trække sig sammen og slappe af. Funktionen er livsvigtig, fordi blodet transporterer ilt og nærings­stoffer ud til kroppens celler.

Udover at transportere ilt og nærings­stoffer transporterer blodet også affalds­stoffer væk fra kroppens væv, og det er med til at opretholde en normal krops­temperatur.

Personer med diabetes har en højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end den generelle befolkning. Den høje risiko skyldes primært, at hjertet og blod­karrene påvirkes af langvarigt højt blod­sukker, forhøjet blod­tryk og kolesterol.

Eksempler på hjerte-kar-sygdomme ved diabetes er:

Hvis man passer godt på sit hjerte og kredsløb, kan hjerte-kar-sygdomme forebygges.

Åreforkalkning (aterosklerose)

Åreforkalkning betyder, at fedt fra blodet på sin vej gennem blodkarrene (arterierne) aflejrer sig på indersiden af blod­karrene og trænger ind i karvæggen. Når fedtet hober sig op, reagerer kroppen på den skade, fedtet forårsager, og det medfører, at kar­væggen med tiden bliver tykkere og stivere af fedt, calcium og arvæv. Blodkarrene forsnævres, og mindre blod kan løbe gennem dem.

Åreforkalkning kan ske overalt i kroppen og både i de store og små blodkar.

Symptomerne på åre­forkalkning afhænger af, hvilke organer der rammes, og de fleste vil ikke mærke symptomer, før blod­karrene er blevet så forsnævrede, at der kommer iltmangel på grund af manglende blod­forsyning.

I svære tilfælde kan åreforkalkning medføre blod­propper rundt omkring i kroppen.

Aflejringen af fedt på indersiden af et blod­kar kan sprække, og blod­plader i blodet sætter sig og forsøger at lukke sprækken. Det kan betyde, at der opstår en pludselig og total blokering af blod­karret – en blod­prop. Proppen kan også rive sig løs og med blodet bringes videre til et andet lille blodkar, som så pludseligt blokeres, og så opstår blod­proppen her i stedet.

Alle kan udvikle åre­forkalkning, men personer med diabetes er i større risiko for at udvikle det.

Forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, overvægt og rygning øger også risikoen for at udvikle åre­forkalkning.

Hjertet: Åreforkalkning og blodprop

Hjertet har sin egen blod­forsyning via krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet. Åre­forkalkning i krans­puls­årerne medfører, at hjertet ikke får den ilt og næring, det har brug for. I hvile og ved let anstrengelse er det som regel ikke et problem. Men ved anstrengelse kan blod­strømmen blive for lille, og dele af hjertet får derfor ikke ilt nok.

Hvis et blod­kar lukker helt til, er der opstået en blodprop i hjertet (hjerte- eller myokardie­infarkt). En blod­prop i hjertet skal behandles akut, da det i værste fald kan være dødeligt.

Symptomer på åre­forkalkning i hjertet skyldes iltmangel i den del af hjerte­musklen, som bliver ramt. Det giver smerter i brystet (angina pectoris eller hjerte­krampe), der typisk varer kort tid – op til 15 minutter. Smerterne opstår som regel ved anstrengelse og aftager hurtigt efter nogle minutter, hvis man stopper op og hviler. Smerterne kan også opstå ved følelsesmæssigt stress eller stærk kulde.

En tablet med nitro­glycerin under tungen eller som mund­spray lindrer smerterne i løbet af 1-3 minutter. Der findes også andre symptom­lindrende behandlinger samt medicin, der forebygger den videre udvikling af sygdommen.

Symptomerne på en blodprop i hjertet er pludseligt opstået smerte midt i brystet, der ofte stråler ud i venstre arm, og eventuelt til hals, kæbe eller tænder. Smerterne er som regel stærke, og de lindres ikke af hvile eller nitro­glycerin. Smerterne kan ledsages af, eller i nogle tilfælde udelukkende bestå af, følelsen af åndenød og kvalme.

Nogle får udover smerten, kvælnings­fornemmelse, angst eller panik. For især ældre kvinder og personer med diabetes kan de første eller eneste symptomer være, at man føler sig utilpas, har kvalme eller mavesmerter.

Hvis en blod­prop rammer en del af hjerte­muskulaturen, og der dannes arvæv, kan området i hjertet med arvæv ikke bevæge sig og pumpe som normalt. Det kan medføre hjerte­flimmer og uregelmæssig hjerte­rytme.

Et elektro­kardiogram (EKG) eller en blod­prøve kan afgøre, om der er tale om en egentlig blod­prop eller en truende blod­prop.

Benene: Åreforkalkning (claudicatio intermittens)

Åreforkalkning i benene kan nedsætte blod­tilførslen til musklerne i benene, og det kan give smerter. Nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åreforkalkning i kroppen.

Åre­forkalkningen øger risikoen for at få en blod­prop i benene, men også risikoen for at få en blodprop i lungerne, i hjertet eller hjernen, hvis en blod­prop i benene river sig løs og transporteres videre med blodet.

Symptomerne på åre­forkalkning i benene kan være krampe eller smerter i læggene, når man har gået et stykke tid. Man er nødt til at holde pause, indtil kramper eller smerter svinder igen. Tilstanden kaldes derfor også vindueskigger­syndrom – man ser på vinduer, før man kan gå videre.

Med tiden kan man opleve smerter også i hvile, især om natten. Fødderne er kolde og blege.

Fodsår kan også være et symptom på åre­forkalkning i benene, fordi den nedsatte blod­forsyning gør det sværere for sår at hele op.

Hjernen: Blodprop (apopleksi)

Åreforkalkning kan føre til, at man udvikler en blodprop i hjernen (apopleksi).

Blod­proppen opstår, fordi et blodkar stopper til, og blodet derfor ikke føres ud til hjernens celler, som meget hurtigt tager skade eller går til grunde. Hjerne­celler dør inden for få minutter, efter de har mistet tilførsel af ilt.

En blod­prop i hjernen kan være en livstruende tilstand, og den skal behandles akut. Man skal omgående tilkalde hjælp.

En blod­prop i hjernen skyldes oftest åre­forkalkning i blod­karrene i hjernen. Den kan dog også opstå, fordi en blod­prop et andet sted i kroppen, f.eks. i hjertet, river sig løs og bliver ført med blodet videre til hjernen.

Symptomerne på en blodprop i hjernen opstår som regel meget pludseligt og kan være:

  • Tab af evnen til at tale, besvær med at tale eller forstå tale
  • Pludseligt opstået lammelser/svaghed i den ene side af kroppen, typisk i en arm og/eller i et ben eller svaghed i den ene side af ansigtet (asymmetrisk ansigt)
  • Pludseligt tab af synet til den ene side
  • Koordinations- og balance­problemer
  • Pludselig, kraftig hovedpine
  • Bevidstløshed.

Behandling af åreforkalkning

Forskning tyder på, at fedtaflejring i blodkarrene kan bremses og muligvis gå tilbage ved hjælp af sund kost, motion og eventuelt blodtryks- og kolesterol­sænkende medicin. Rygestop er også meget vigtigt.

Behandlingen af hjerte-kar-sygdomme afhænger af, hvilken sygdom der er tale om. Hjerte­medicin eller blod­fortyndende medicin vil i mange tilfælde være en del af behandlingen.

Ballon­udvidelse eller bypass­operation kan være relevant, hvis åre­forkalkningen er meget omfattende.

Ved en blod­prop, f.eks. i hjertet, drejer behandlingen sig på kort sigt om at gøre skaden på hjertet så lille som muligt. På langt sigt er målet med behandlingen at mindske risikoen for nye blod­propper.

Du kan læse mere om de forskellige hjerte-kar-sygdomme, og hvordan de behandles hos:

Sundhed.dk

Hjerteforeningen

Andre hjerte-kar-sygdomme

Hjertesvigt (hjerte­insufficiens)

Hvis hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen er nedsat, taler man om hjertesvigt (hjerte­insufficiens).

Der er mange årsager til, at nogle mennesker udvikler hjerte­svigt, og det er ikke kun personer med diabetes, som udvikler hjerte­svigt. Personer med diabetes er dog i højere risiko for at udvikle hjerte­svigt end den generelle befolkning.

Symptomerne på hjerte­svigt kan være:

  • Åndenød
  • Overskydende væske i kroppen (ødemer), som især viser sig som hævede ankler, men også som vægts­tigning og forøget mave­omfang
  • Træthed.

Hjertesvigt kan behandles med forskellige typer medicin, f.eks. blodtryks­sænkende medicin, medicin, som får hjertet til at slå roligere, eller vand­drivende medicin, som reducerer mængden af væske i kroppen.

Desuden er det som ved andre hjerte-kar-sygdomme vigtigt at undlade at ryge, at spise sundt, at være fysisk aktiv og at tabe sig, hvis man er overvægtig.

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

Kontrol af blod­sukker, kolesterol og blod­tryk er vigtigt, når man har diabetes. Det er nemlig primært de tre faktorer, der er afgørende for, om man over tid udvikler åre­forkalkning og blod­prop i hjerte eller blodkar.

Sund mad og regelmæssig motion er generelt afgørende for, om man udvikler følge­sygdomme til diabetes, herunder hjerte-kar-sygdomme. Det er desuden meget vigtigt at undgå at ryge.

Læs mere om rygestop, sund mad og motion

Hvis man har diabetes og samtidig har forhøjet blod­tryk og/eller forhøjet kolesterol, kan det være relevant at tage blod­tryks- eller kolesterol­sænkende medicin som supplement til en sund livsstil.

Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

Sidst opdateret: 20. november 2020