Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Langtidsblodsukker (HbA1c) og middelblodsukker

Langtidsblodsukker (HbA1c) og middelblodsukker er to blodprøver, som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i de seneste 2-3 måneder.

Indhold

    Billede af en underarm, hvor der bliver taget blodprøve fra.

    Langtidsblodsukker (HbA1c) og middelblodsukker kan måles via en blodprøve i armen.

    For at regulere behandlingen af diabetes bedst muligt er det nyttigt at vide, hvordan blod­sukkeret har ligget over en længere periode. Det kan man finde ud af ved at få taget en blod­prøve, der fortæller, hvad det gennemsnitlige blod­sukker har været over de seneste 2-3 måneder.

    Resultatet kan gives på to måder:

    Begge værdier bliver brugt i forskellige sammenhænge. De er derfor vigtige at kende.

    Langtids­blodsukker (HbA1c)

    HbA1c står for Hæmoglobin A1c (udtales hæmoglobin-A-et-c). Det er en blod­prøve, som måler hvor meget sukker, der har været bundet til stoffet hæmoglobin i blodet (hæmoglobin er det stof, der giver de røde blod­legemer deres røde farve) over de seneste 2 til 3 måneder.

    Prøven kaldes også for langtids­blodsukker. Den måles i enheden millimol per mol (mmol/mol).

    HbA1c bruges til at stille diagnosen diabetes og til at vurdere, hvor godt blod­sukkeret er reguleret.

    HbA1c giver ingen oplysninger om udsving i blod­sukkeret. Den skal derfor altid vurderes i sammenhæng med personens egne blodsukker­målinger. Desuden er HbA1c en indikator for risikoen for på sigt at udvikle følge­sygdomme til diabetes.

    Blodprøven for HbA1c skal analyseres på et laboratorium, så i modsætning til almindeligt blodsukker kan man ikke selv måle HbA1c hjemme.

    HbA1c-værdien kan bruges som et "pejlemærke", så man sammen med sin behandler kan sætte fremadrettede mål. 

    Hvad bør HbA1c være?

    Når man har type 1-diabetes, bør ens langtidsblodsukker ligge på eller under 53 mmol/mol.

    Det optimale langtidsblodsukker afhænger dog af, om man har komplikationer til diabetes. Det kan man læse mere om i boksen nedenfor.

    Langtids­blodsukkeret vurderes altid sammen med ens egne blodsukker­målinger, som man foretager derhjemme med et blodsukker­apparat eller en sensor.

    Målene herunder er de anbefalede mål fra den nationale behandlings­vejledning. Man aftaler dog altid et individuelt mål for sit langtids­blodsukker med sin behandler.

    For de fleste personer med type 1-diabetes vil målet være at sænke langtids­blodsukkeret (HbA1c) til under 53 mmol/mol.

    I nogle tilfælde kan lavere eller højere værdier være relevante. Se forklaringer herunder.

    • Generelt behandlings­mål for voksne med type 1-diabetes:
      HbA1c under eller lig med 53 mmol/mol
    • Ukompliceret diabetes (det vil sige, at man ingen tegn har på hjerte-kar-sygdomme, man har gode følings­symptomer, kort diabetes­varighed og ung alder):
      HbA1c mellem 48 og 53 mmol/mol
    • Kompliceret diabetes (det vil sige, man har hyppige insulin­tilfælde, har udviklet følge­sygdomme, andre sygdomme og haft diabetes i lang tid):
      HbA1c under 58 mmol/mol
      Ved flere sygdomme samtidig med diabetes kan målet eventuelt være højere.

    Middel­blodsukker (M-BG)

    Middel­blodsukkeret er baseret på ens HbA1c-blod­prøve­resultater. Tallet fortæller, hvad man i gennemsnit ville have målt sit blod­sukker til, hvis man havde målt det løbende med sit eget måle­apparat i den periode, som HbA1c dækker.

    Middel­blodsukker måles i enheden millimol per liter (mmol/l). Det er samme enhed, som når man måler blod­sukker til daglig. Derfor kan middel­blodsukkeret være lettere at forstå end HbA1c-værdierne.

    Middel­blodsukkeret svarer ikke nødvendigvis til gennemsnittet af de daglige blodsukker­målinger, man har taget derhjemme. Det skyldes, at man sandsynligvis oftest vil måle sit blod­sukker på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. F.eks. i forbindelse med måltider eller når man mistænker, at ens blod­sukker er enten for højt eller for lavt.

    Time-in-range

    I tillæg til HbA1c og middelblodsukker kan man bruge det mål, der omtales 'time-in-range' eller 'tid i målområdet'. Målet tager højde for, hvor stor del af tiden, man ligger inde for et bestemt blodsukkerinterval. 

    'Time-in-range'-mål er kun muligt at bruge, hvis man har en kontinuerlig glukosemåler (CGM) eller en flash glukosemåler (FGM).

    Med 'time-in-range' skal man nemlig bruge løbende blodsukkermålinger for at kunne vurdere, hvor stor en procentdel af værdierne, der ligger inden for intervallet eller målområdet.

    I boksen nedenfor kan man se de forskellige mål for 'time-in-range'.

    I den nationale behandlingsvejledning står der, hvor stor en procentdel af blodsukkermålingerne, der skal være inde for et bestemt interval over en periode på 24 timer.

    For de fleste med type 1-diabetes vil målene være, at:

    • under 1 procent af målingerne skal ligge under 3 mmol/l
    • under 4 procent af målingerne skal ligge under 3,9 mmol/l
    • over 70 procent af målingerne skal ligge mellem 3,9-10 mmol/l
    • under 5 procent af målingerne skal ligge over 13,9 mmol/l

    For personer med diabetes med høj alder og kompliceret diabetes, går man efter, at:

    • under 1 procent af målingerne skal ligge under 3,9 mmol/l
    • over 50 procent af målingerne skal ligge mellem 3,9-10 mmol/l
    • under 10 procent af målingerne skal ligge over 13,9 mmol/l

    Blodsukkerværdier over tid

    Blodsukkeret skal altså for de fleste med type 1-diabetes gerne ligge mellem 3,9-10 mmol/l i 70 procent af tiden. Det svarer til mindst 16 timer og 48 minutter af døgnets 24 timer. 

    For personer med høj alder og kompliceret diabetes skal blodsukkeret helst ligge mellem 3,9-10 mmol/l i 50 procent af tiden. Det svarer til mindst 12 af døgnets 24 timer.

    Blodsukkermål og 'time-in-range'-værdier vil altid være en individuel vurdering, og behandlingsmål skal altid aftales med ens behandler.

    Sidst opdateret: 31. oktober 2022