Medicingrupper
Medicin, som bruges til behandling af diabetes, kan inddeles i forskellige grupper.
Diabetes behandles med mange forskellige typer medicin.
Her på siden har vi samlet information om de forskellige diabetesrelevante medicingrupper.
Under hver gruppe kan du læse mere om, hvordan medicinen virker og finde links til de forskellige præparater indenfor medicingruppen.
Diabetesmedicin
Metformin er den mest brugte type medicin til personer med type 2-diabetes.
Metformin kaldes også biguanider og hjælper til at sænke blodsukkeret ved at øge optagelsen og virkningen af kroppens egen insulin i muskelcellerne.
Desuden hæmmer metformin optagelsen af sukker fra tarmen og sænker frigørelsen af lagret sukker fra leveren.
Sådan tages det
Metformin er i tabletform og skal tages typisk 1-2 gange dagligt. Den kan tages enten alene eller i kombination med andre antidiabetika og som regel samtidig med livsstilsændringer.
Bivirkninger
Behandling med metformin kan give bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, mavesmerter og diarré.
Man skal være forsigtig med at tage metformin, hvis man har:
- Svært påvirket nyre- og leverfunktion
- Alvorlige infektioner
- Et stort forbrug af alkohol.
Endelig kan metformin give mangel på vitamin B12. Det skal derfor kontrolleres i en blodprøve én gang om året.
Metformin alene giver ikke øget risiko for at få for lavt blodsukker.
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om metformin på min.medicin og pro.medicin.
Vis alle præparater i medicingruppen metformin (biguanider) i medicinoversigten
Insulin er et hormon, der dannes naturligt i de såkaldte beta-celler i bugspytkirtlen og udskilles til blodet.
Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker fra blodet. Desuden hjælper det til at lagre overskydende sukker i leveren og på den måde holde blodsukkeret lavt.
Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin, eller effekten af den insulin, der produceres, er nedsat.
Det betyder, at mange på et tidspunkt vil få behov for insulin. Det vil typisk ske, når behandlingen i form af sund kost, motion og andre typer blodsukkersænkende medicin ikke længere er tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et normalt og stabilt niveau.
Det er altid en lægelig beslutning, om det er relevant at opstarte behandling med insulin.
Sådan tages det
Insulin tages som injektioner under huden ofte flere gange om dagen og typisk i forbindelse med måltider.
Hent illustration af, hvordan insulin fordeles på kroppen (PDF)
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om insulin generelt på min.medicin og pro.medicin.
Da insulin inddeles i fire grupper, kan man også læse mere om dem enkeltvis:
- Hurtigtvirkende insulin (læs mere på min.medicin eller pro.medicin)
- Intermediærtvirkende (middelhurtigtvirkende) insulin (læs mere på min.medicin eller pro.medicin)
- Kombination af hurtigt- og intermediærtvirkende insulin (læs mere på min.medicin eller pro.medicin)
- Insulinanaloger (læs mere på min.medicin eller pro.medicin).
Vis alle præparater i medicingruppen insulin i medicinoversigten
Sulfonylurinstoffer og glinider virker ved at stimulere bugspytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.
Sådan tages det
Sulfonylurinstoffer, som også kaldes SU-stoffer, tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer antidiabetika.
Glinider tages også som tabletter til hovedmåltiderne. I nogle tilfælde skal de tages i kombination med andre typer antidiabetika.
Dosis kan øges gradvist under måling og kontrol af blodsukkeret.
Bivirkninger
Sulfonylurinstoffer kan medføre, at man tager på i vægt, hvis man ikke passer på og spiser sundt.
Både sulfonylurinstoffer og glinider kan give lavt blodsukker. Hvis man får lavt blodsukker gentagne gange, er det relevant at skifte til en lavere dosis eller skifte til et andet præparat. Hvornår det skal ske, er en lægelig beslutning.
Kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og insulin frarådes som hovedregel også på grund af risikoen for at få lavt blodsukker.
Hvis man kombinerer sulfonylurinstof med bestemte typer medicin mod andre sygdomme, stiger risikoen for at få for lavt blodsukker. Det gælder visse typer af antibiotika, gigtmedicin, betablokkere (hjertemedicin) og medicin mod mavesår.
Alkohol og sulfonylurinstoffer kan også give lavt blodsukker.
Læs mere om lavt blodsukker
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om sulfonylurinstoffer og glinider på min.medicin (insulinfrigørende midler) eller pro.medicin (β-cellestimulerende midler).
Vis alle præparater i medicingruppen sulfonylurinstoffer og glinider i medicinoversigten
GLP-1 står for Glukagon-Lignende-Peptid 1.
GLP-1 er et hormon, som produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin. Det hjælper også til at nedsætte appetitten.
Kunstigt fremstillede GLP-1-receptoragonister (GLP-1-analoger) virker på samme måde som GLP-1-hormonet ved at øge kroppens egen produktion af insulin.
Sådan tages det
GLP-1-receptoragonister tages som injektioner lige under huden 1-2 gange dagligt eller ugentligt afhængigt af præparatet.
Enkelte præparater kan tages som tabletter, men det kræves blandt andet, at man faster flere timer, inden man tager det, hvis medicinen skal virke.
Det er vigtigt at skifte injektionssted, da der kan opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet, hvis man stikker det samme sted flere gange
Hent en detaljeret illustration af, hvordan man fordeler GLP-1 ved at ændre stikkested.
Hent illustrationen af, hvordan GLP-1 fordeles på kroppen
Bivirkninger
Mange oplever i starten bivirkninger i form af kvalme og opkastninger. Bivirkningerne forsvinder dog som regel efter 2-4 uger.
GLP-1-receptoragonister giver ikke lavt blodsukker.
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om GLP-1-receptoragonister på min.medicin eller pro.medicin.
Vis alle præparater i medicingruppen GLP-1-receptoragonister i medicinoversigten
DPP-4-hæmmere øger mængden af hormonet GLP-1 (glukagon-lignende-peptid 1) i kroppen, som hjælper til at sænke blodsukkeret.
GLP-1 produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.
DPP-4-hæmmere kan føre til bedre kontrol af blodsukkeret ofte uden risiko for stigning i vægt.
Sådan tages det
DPP-4-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med insulin og andre typer medicin, som sænker blodsukkeret.
Bivirkninger
Behandling med DPP-4-hæmmere giver ikke risiko for at få lavt blodsukker.
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om DPP-4-hæmmere på min.medicin eller pro.medicin.
Vis alle præparater i medicingruppen DPP-4-hæmmere i medicinoversigten
SGLT-2-hæmmere sænker blodsukkeret ved at påvirke nyrerne.
Når blodet passerer gennem nyrerne, sikrer et pumpe-system normalt, at man ikke udskiller sukker fra blodet til urinen.
SGLT-2-hæmmere påvirker pumpesystemet sådan, at sukker alligevel kan frigives fra blodet til urinen og på den måde udskilles fra kroppen.
Sådan tages det
SGLT-2-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer medicin, som sænker blodsukkeret. Mange oplever at tabe sig 1-2 kg, når de starter i behandling.
Bivirkninger
Medicinen giver en større risiko for svampeinfektioner i kønsorganerne og større risiko for at få blærebetændelse. Det skyldes, at det høje indhold af sukker i urinen giver gode vækstvilkår for svampe.
I sjældne tilfælde kan behandling med SGLT-2-hæmmere give væskemangel.
SGLT-2-hæmmere giver ikke lavt blodsukker.
Læs mere og find præparater
Man kan læse mere om SGLT-2-hæmmere på min.medicin eller pro.medicin.
Vis alle præparater i medicingruppen SGLT-2-hæmmere i medicinoversigten
Undgå medicinfejl
Nogle lægemidler er forbundet med større risiko for at lave medicinfejl. Insulin er ét af dem.
I Styrelsen for Patientsikkerheds kampagne mod medicinfejl kan man få information om de fejl, man kan lave med insulin og andre typer diabetesmedicin, og hvordan man undgår dem.
