Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Insulinpumpen i hverdagen

Det tager tid at vænne sig til en hverdag med insulinpumpe og blive fortrolig med den. Når det fungerer, kan pumpen gøre det nemmere at regulere blodsukkeret.

Indhold

    At skifte fra et insulinpen­system til en insulin­pumpe kan være en stor omvæltning. Der er meget nyt, man skal lære og mange nye ting at forholde sig til.

    Ens behandler vil undervise i, hvordan man bruger pumpe. Men det kan tage tid at blive helt fortrolig med den.

    Pumpen kan hjælpe til at give et mere stabilt blodsukker. Med pumpen kan man nemlig nemmere skære toppen af tilfælde med højt blod­sukker og bunden af tilfælde med lavt blod­sukker.

    Nogle personer vil også opleve, at behovet for insulin bliver reduceret med 20-30 procent sammenlignet med behandling med insulin­pen. Det skyldes, at kroppens følsomhed over for insulin bliver forbedret.

    Målinger af blod­sukker

    Når man starter op med at bruge pumpe, skal man måle sit blodsukker mange gange. På den måde lærer man pumpen at kende og bliver bedre til at justerer basal- og bolus­insulin.

    Læs mere om basal- og bolusinsulin

    Ved at måle blodsukkeret ofte får man et godt grundlag for at indstille den rette dosis insulin. På den måde sikrer man, at blodsukkeret ligger inden for det område, man har aftalt med sin behandler.

    Målingerne giver også vigtige informationer om, hvordan basal-, måltids- og korrektion­sinsulin påvirker blod­sukkeret. Og man kan lære, hvordan blod­sukkeret ændrer sig i forskellige situationer.

    Desuden skal man være ekstra opmærksom på at måle sit blod­sukker i forbindelse med sygdom, bilkørsel, når man drikker alkohol og er fysisk aktiv.

    Vigtigt

    Man skal være meget opmærksom på om pumpe­systemet får en defekt, eller om nålen trækkes ud af under­huden. Det kan nemlig betyde, at man efter kort tid ikke har insulin i kroppen, og får for højt blodsukker.

    Det øger risikoen for, at man efter nogle timer kan udvikle syreforgiftning (ketoacidose).

    Læs mere om højt blodsukker og syreforgiftning

    Sådan fungerer insulin­pumpen

    Nedenfor er beskrevet forskellige aspekter ved insulinpumpen, som kan være gode at kende til, når man starter op med insulin­pumpen. Det er dog altid en god idé at tale med sin behandler, hvis man er i tvivl om noget.

    Indstilling af pumpen til basalinsulin

    Pumpen indstilles til en kontinuerlig tilførsel af basalinsulin – også kaldet basaldosis. Ens følsomhed over for insulin forbedres, når man bruger en insulinpumpe. Man kan forvente, at ens behov for insulin falder, når man begynder at bruge pumpe.

    I pumpen bruges kun hurtigtvirkende insulin – både som basal- og bolusinsulin.

    Dosering af insulin til måltider

    Pumpen kan indstilles til at give måltidsinsulin som en hurtigtvirkende dosis eller som en dosis, der fordeles over en kortere eller længere tidsperiode. Består måltidet udelukkende af kulhydrater, er den hurtige dosis velegnet.

    Spiser man et større måltid, der også indeholder protein og fedt, optages kulhydraterne langsommere i blodet. Når det sker, er det ofte en fordel at tage en dosis, hvor en del af insulinen gives med det samme, og resten fordeles over en tidsperiode. På den måde kan man bedre balancere blodsukkeret.

    Pumpe med slange

    Pumpens nål placeres sædvanligvis på maven. Ydersiden af hoften eller lårets forside er en anden mulighed . Nålen må ikke placeres, hvor der er knudrede forandringer i fedtvævet under huden (injektionsinfiltrater).

    Læs mere om injektionsinfiltrater

    Det er vigtigt at vaske hænder og rengøre huden på indstiksstedet, før man sætter nålen fast. På den måde kan man forebygge infektioner.

    Slange og nål skal udskiftes med jævne mellemrum. Nål og indstikssted skiftes typisk hver 2. eller 3. dag. Hvis der opstår rødme eller ubehag, bør man bør skifte indstikssted hyppigere.

    Det er en god idé at måle blodsukkeret to timer efter, at man har skiftet nål. På den måde kan man sikre, at tilførslen af insulin fungerer korrekt.

    Placering af pumpe med slange

    Selve pumpen kan placeres flere steder på kroppen. Det kan f.eks. være i bukselinningen, i en skjortelomme, omkring arm, ben eller i en bh. Det er også muligt at købe undertøj, der er designet til at bruge en insulinpumpe.

    Under sport skal pumpen være godt fastgjort. Sved og fugt kan påvirke teknikken i pumpen. Det anbefales derfor at bære pumpen i et hylster. Hvis det er i en kortere periode, kan pumpen eventuelt tages helt af.

    Længden af slangen mellem pumpen og nålen skal afpasses, så den ikke fanges af dørhåndtag eller lignende. Har insulinpumpen trådløs betjening, kan man helt ubemærket give måltidsinsulin og korrektionsinsulin.

    Om natten kan pumpen placeres løst i sengen, under puden, i et bælte om maven eller sættes fast på nattøjet. Slangen er dobbeltløbet og kan ikke klemmes af. Man risikerer derfor ikke at lukke for tilførslen af insulin, selvom man ligger på slangen om natten. Pumpens sikkerhedsfunktion gør også, at man ikke ved et uheld kommer til at dosere insulin, mens man sover.

    Patchpumpe

    En patchpumpe tilfører insulin døgnet rundt. Modsat en pumpe med slange, fungerer patchpumpen uden slange, og sættes i stedet direkte på huden.

    Pumpen programmeres til at give den mængde insulin, kroppen løbende har brug for. Den styres ved hjælp af en fjernbetjening, der samtidig fungerer som et blodsukkerapparat.

    Pumpen er batteridrevet, og dens vigtigste funktion er at give en basaldosis insulin døgnet rundt. Derudover har man mulighed for nemt at give bolusinsulin, hver gang man spiser, eller hvis blodsukkeret er for højt.

    Patchpumpen kan ikke tages af, men sidder på kroppen i 72 timer. Herefter holder den op med at virke og skal udskiftes.

    Kan pumpen tages af?

    Insulinpumpen er udviklet til at være koblet til kroppen hele døgnet. I nogle situationer kan man dog have brug for at tage den af den i en kortere periode.

    Det kan f.eks. være under fysisk aktivitet, i intime situationer, når man skal bade eller skal have foretaget en scanning eller røntgenundersøgelse.

    Tager man pumpen af, er det en fordel at lade nålen blive siddende i huden. På den måde kan pumpen nemt kobles til igen. Hvis pumpen er frakoblet i mere end en time, kan det være nødvendigt at give korrektionsinsulin efterfølgende. Det anbefales at måle blodsukker, før pumpen frakobles, når den igen tilkobles og igen to timer senere.

    Er pumpen frakoblet i længere tid, kan det blive nødvendigt i en periode at injicere insulin med en insulinpen.

    Patchpumpen kan ikke tages af, men sidder på kroppen i 72 timer. Herefter holder den op med at virke, og skal udskiftes.

    Fysisk aktivitet

    Fysisk aktivitet påvirker blodsukkeret og dermed også insulinbehovet. Behovet for insulin generelt bliver lavere, fordi arbejdende muskler er mere følsomme over for insulin.

    Hvordan man praktisk skal håndtere situationen afhænger af en række forhold: Typen af fysisk aktivitet, hvor længe den varer, ens træningstilstand og tidspunkt på dagen.

    Det er en god idé at måle sit blodsukker før, under og efter fysiske aktivitet. På den måde kan man finde en ud af, hvordan pumpen indstilles til bedst at regulere blodsukkeret i forbindelse med fysisk aktivitet.

    Upload pumpens data

    Det er muligt at uploade pumpens data til et computerprogram.

    Ofte vil man sammen med sin behandler uploade pumpedata, så man sammen kan få et overblik over reguleringen de seneste uger.

    Ved hjælp af data kan man bedre indstille pumpen. Ens data kan også hjælpe med at huske, hvad der er sket i ens liv, og hvilke udfordringer man har haft.

    Hvis man har en computer, kan det være en god idé også selv at uploade pumpens data.

    Følg pumpens data

    Insulinpumpen indsamler blandt andet data om hvor meget insulin man har fået. Man kan også selv registrere sine målinger af:

    • Blodsukker
    • Indtaget af kulhydrater
    • Tilfælde af lavt blodsukker
    • Indtaget af alkohol
    • Fysisk aktivitet.

    Disse data giver et overblik over, hvordan ens blodsukker ligger, og hvordan det påvirkes i forskellige situationer. Samtidig får man en idé om, hvordan man bedst kan undgå store udsving i blodsukkeret.

    I starten kan det virke uoverskueligt med de mange data. Det er derfor altid en god idé at tale med sin behandler om ens data, og hvilke der er vigtigst at få styr på i starten.

    Husk at tale med din behandler om

    I forbindelse med sygdom stiger kroppens insulinbehov. Det øger for at man udvikler en syreforgiftning, også kaldet ketoacidose.

    Ved de første tegn på sygdom, som f.eks. hoste, forkølelse eller mavesmerter, bør man derfor måle blodsukkeret regelmæssigt for at se, om det begynder at stige. Hvis det stiger, skal man øge sin insulindosis.

    Det er især vigtigt at være opmærksom, hvis man bliver syg med feber.

    Læs mere om sygdom med feber og diabetes

    Når man drikker alkohol, stiger risikoen for at få lavt blodsukker. Det gør den fordi alkohol påvirker leverens evne til at udskille sukker til blodet.

    Læs mere om alkohol og diabetes

    Når man har drukket alkohol, kan det være sværere at opdage, at man får lavt blodsukker, fordi symptomerne minder om beruselse.

    Insulinpumpen gør det muligt at forebygge lavt blodsukker. Man kan nemlig sænke dosis af basalinsulin under – og i timerne efter – indtagelsen af alkohol, og på den måde sænke mængden af sukker som optages i cellerne.

    I forbindelse med flyrejser er det en god idé at beholde insulinpumpen på i lufthavnens sikkerhedskontrol.

    Det er også en god idé at have tilbehør til pumpen og insulinpenne i håndbagagen, hvis ens kuffert forsvinder eller bliver forsinket.

    Før man rejser, bør man få en underskrevet lægeattest (rejsebrev), som bevis for, at man har type 1-diabetes. Rejsebrevet kan man få udleveret på diabetesambulatoriet eller hos ens praktiserende læge.

    Vær dog opmærksom på, at det ofte koster penge hos den praktiserende læge. Derfor kan det være en god idé at bede om et rejsebevis i ambulatoriet.

    Hvis man er i behandling med en insulinpumpe eller har en glukosesensor, skal man have et specifikt rejsedokument. Det er en god idé at kontakte det flyselskab, man skal rejse med, for at sikre, at pumpen ikke bliver et problem.

    Lægeattesten er god at have med i lufthavne for at imødekomme den skærpede sikkerhedskontrol. Den kan også være nyttig, hvis man rejser i lande, som kræver dokumentation for at medbringe sprøjter og kanyler til at indsprøjte insulin.

    Lægeattesten kan downloades og udskrives fra Diabetesforeningens hjemmeside.

    Sidst opdateret: 10. marts 2021