Menstruationscyklus og type 2-diabetes
I løbet af kvinders menstruationscyklus sker der en række hormonelle udsving. Når man har type 2-diabetes, kan man opleve, at udsvingene påvirker ens blodsukker.
De kvindelige kønshormoner påvirker blodsukkeret. Derfor oplever nogle kvinder med type 2-diabetes, at deres blodsukker varierer, alt efter hvor i deres cyklus, de befinder sig.
Nogle kvinder med type 2-diabetes oplever, at deres blodsukker påvirkes af, hvor i deres menstruationscyklus, de er.
Østrogen og progesteron
En menstruationscyklus styres primært af de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Ud over at styre cyklussen har hormonerne også andre effekter.
Østrogen øger blandt andet cellernes følsomhed over for insulin, mens progesteron omvendt mindsker cellernes følsomhed over for insulin.
Udsving påvirker blodsukkeret
Igennem hele menstruationscyklussen sker der ændringer i niveauet af de to kønshormoner.
Det er udsvingene i de to hormoner, som betyder, at nogle kvinder med diabetes oplever, at reguleringen af deres blodsukker afhænger af, hvor i deres cyklus de befinder sig.
Også omkring overgangsalderen, hvor der sker store ændringer i niveauet af kønshormoner, oplever nogle kvinder med type 2-diabetes, at deres blodsukker bliver påvirket.
Læs mere om overgangsalder og type 2-diabetes
Blodsukkeret i løbet af cyklus
Det er meget individuelt, hvor længe en menstruationscyklus varer. I gennemsnit er det dog omkring 28 dage, og den opdeles i forskellige faser.
Det er også meget individuelt, hvordan udsvingene i mængden af kønshormoner gennem en cyklus påvirker blodsukkeret.
Hos kvinder som oplever, at deres cyklus påvirker deres blodsukker, vil udsvingene typisk være som beskrevet nedenfor:
- Menstruationsperioden (dag 1 til cirka dag 6): I løbet af menstruationen er udskillelsen af kønshormoner lave og stabile. Her vil de fleste derfor opleve at have et stabilt blodsukker.
- Ægmodningsfasen (også kaldet follikelfasen) (cirka dag 7-13): Efter menstruationen stiger niveauet af østrogen, med det formål at klargøre livmoderen til at modtage et nyt æg. Da østrogen øger cellernes følsomhed over for insulin, vil man i denne periode typisk fortsat have et stabilt blodsukker med tendens til lavt blodsukker.
- Ægløsning (cirka dag 14): Omkring ægløsning sker der store udsving i kønshormonerne og man vil derfor kunne opleve svingende blodsukker med tendens til højt blodsukker.
- Sekretionsfasen (også kaldet luteralfasen) (cirka dag 15-28): Her først stiger niveauet af kønshormoner, for derefter at falde. Dette kan medføre svingende blodsukker, typisk med tendens til lavt blodsukker først i perioden og tendens til højt blodsukker sidst i perioden.
I dagene op til menstruationen kan nogle opleve at have en større appetit. Det kan være med til at øge blodsukkeret yderligere.
Håndtering af blodsukker i menstruationscyklus
Hvis man oplever, at ens cyklus påvirker blodsukkeret, kan det være en god idé at følge disse generelle råd:
- Lære sin cyklus at kende: Ved at vide hvor længe ens cyklus typisk varer, og hvordan den påvirker en, kan det være lettere at håndtere udsving i blodsukkeret. Det gælder særligt omkring de første menstruationer i puberteten, efter graviditet og amning, og når man starter på, laver ændringer i eller ophører med at tage hormonel prævention.
- Måle blodsukkeret: Det kan være en god idé at måle sit blodsukker oftere i sidste halvdel af cyklussen op til næste menstruation, hvor udsvingene typisk er størst.
- Justere insulinen: Hvis man oplever et fast mønster i blodsukkerudsving i løbet af ens cyklus, kan det være relevant at tale med sin behandler om at justere insulindosis i forhold til sin cyklus.
- Tale med sine behandlere: Generelt er det en god idé at tale med sin behandler, hvis man oplever udfordringer med at regulere blodsukkeret gennem sin cyklus.
Prævention
Kvinder med type 2-diabetes anbefales at planlægge graviditet og have et velreguleret blodsukker inden en eventuel graviditet. Derfor er rådet til kvinder med diabetes at bruge prævention for at undgå uplanlagt at blive gravid.
Det skyldes blandt andet, at fosteret er sårbart over for forhøjet blodsukker allerede fra det tidspunkt ægget bliver befrugtet.
Læs mere om planlægning af graviditet
Valg af prævention
Prævention kan opdeles i to kategorier. Den første er prævention, som ikke indeholder hormoner. Det er f.eks. kondom, pessar og kobberspiral.
Den anden kategori er prævention, som indeholder kunstigt fremstillede hormoner. Det er f.eks. p-piller, p-ring, p-plaster, p-stav, mini-piller og hormonspiral.
Hvilken type prævention der er mest velegnet, vil være helt individuelt og afhænge blandt andet af ens alder, behov og hvordan ens diabetes er reguleret. Derfor er det vigtigt at tale med sine behandlere om det.
Hormonbaseret prævention
Nogle vil opleve, at prævention, som indeholder hormoner, kan påvirke reguleringen af deres blodsukker positivt. Det skyldes, at niveauet af kønshormoner bliver mere stabilt, hvilket medfører et mere stabilt blodsukker.
Der er dog store individuelle forskelle på, hvordan prævention påvirker blodsukkeret hos kvinder med diabetes.
Risici ved hormonel prævention
Når man har diabetes, er det vigtigt at være særligt opmærksom på, at hormonel prævention øger risikoen for en række tilstande.
Generelt øger prævention som p-piller, p-ring og p-plaster risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk og blodpropper.
Vigtigt at tale med sin behandler
Da personer med diabetes generelt har en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, er det vigtigt, at man taler med sin behandler om, hvilken prævention der er mest egnet.
Generelt vil man ikke anbefale hormonbaseret prævention som førstevalg til kvinder med diabetes, som er over 35 år på grund af blandt andet risikoen for blodpropper.
Læs mere om de forskellige præventionsmetoder i Patienthåndbogen
Læs mere om menstruationscyklus
I Patienthåndbogen kan man læse mere om menstruationscyklus.
Find siden på sundhed.dk
Køn og kønsidentitet
På denne side kan man læse om menstruation og type 2-diabetes.
Vi refererer på siden til det biologiske kvindekøn, men anerkender, at man sagtens kan have en anden kønsidentitet og stadig f.eks. menstruere og blive gravid.
