Gå til hovedindhold

Type 1-diabetes og blodsukkermåling med sensor

Med en sensor kan man få et mål på sit blodsukker uden at skulle prikke sig i fingeren. Sensoren kan levere nye data hele døgnet, mens den sidder i underhuden.

Indhold

    En kvinde med glukosemåler på armen scanner sin sensor

    En sensor måler mængden af sukker i vævsvæsken i underhuden.

    I en hverdag med type 1-diabetes er det vigtigt at kunne måle sit blodsukker regelmæssigt.

    Det kan gøres på flere måder, og nogle personer har mulighed for at bruge en sensor. Den sættes på kroppen via en lille nål, som fjernes automatisk igen, og sensoren hæftes fast med et plaster.

    En sensor er et alternativ til fingerprik. Med sensoren kan man få et mål for sit blodsukker døgnet rundt uden at skulle prikke sig i fingeren. På den måde kan en sensor gøre dagligdagen enklere for personer med diabetes og deres pårørende.

    Sådan fungerer sensoren

    Sensoren sættes i underhuden, f.eks. på overarmen eller maven.

    En sensortråd måler sukkeret i vævsvæsken, som giver et godt mål for blodsukkeret, og blodsukkerniveauet kan derfor aflæses på en særlig modtager eller via en app på mobiltelefonen.

    I stedet for at skulle prikke en dråbe blod ud på fingeren for at måle blodsukkeret kan en sensor måle glukosen i underhuden. På den måde kan man løbende få et mål for sit blodsukker.

    To typer sensorer

    Der findes overordnet to typer sensorer. Dels en kontinuerlig glukosemåler (CGM), dels en flash glukosemåler (FGM).

    Herunder kan man læse mere om, hvordan sensorerne virker.

    Metoder til blodsukkermåling

    En kontinuerlig glukose­måler virker ved, at en lille sensor sættes ind under huden. Sensoren er forbundet til en sender, der sidder på huden ved hjælp af et plaster.

    Sensoren måler hele tiden mængden af sukker­ i underhudens vævsvæske.

    Via senderen på huden sendes målingerne videre til f.eks. en app på en telefon eller en insulin­pumpe. På den måde kan man hele tiden følge med i sit blod­sukker og se udviklingen over f.eks. det seneste døgn.

    Alarm ved højt og lavt blodsukker

    Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukker­værdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukker­værdier. Det kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blod­sukker bliver for lavt.

    Da man måler i under­hudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at målingerne er forsinket 5-15 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

    Udskiftning og kalibrering af sensor

    Sensoren skal typisk skiftes hver uge. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på. De fleste sensortyper skal kalibreres dagligt. Det gør man ved hjælp af en blodsukker­måling, som er taget på et blodsukker­apparat. Derefter taster man blodsukker­værdien ind i sensoren.

    Der findes forskellige sensor­modeller, og det varierer, hvor ofte de skal kalibreres.

    Er man det mindste i tvivl om, hvorvidt målingerne er korrekte, vil ens behandler anbefale, at der laves kontrol­målinger med finger­prikker og blodsukker­apparat.

    En flash glukose­måler (FGM) måler, ligesom en kontinuerlig glukose­måler, mængden af sukker i vævs­væsken i under­huden.

    Ved at føre en medfølgende scanner eller telefonen hen over sensoren kan man aflæse den aktuelle blodsukker­værdi på et display.

    Da man måler i underhudens vævs­væske, skal man være opmærksom på, at ­målingerne er forsinket 5-15 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

    Udskiftning af flash glukosemåler

    Sensoren under huden skal skiftes hver anden uge. Det er ikke nødvendigt at kalibrere den. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på.

    Scanneren kan også vise udviklingen i blodsukker­værdier over de seneste otte timer.

    Alarm ved højt, lavt og svingende blodsukker

    Det er også muligt at få flash glukose­målere, der kan afgive en alarm ved høje, lave eller kraftigt svingende blodsukker­værdier.

    På Helbredsprofilen kan man se en video af, hvordan man sætter en sensor på

    Blodsukker­apparater findes i mange forskellige versioner til forskellige behov.

    Hoved­funktionen er at måle og vise hvor meget sukker, der er i blodet. De findes i forskellige størrelser, og tallene på apparaterne kan være større eller mindre. Det er desuden muligt at få et talende blodsukker­apparat til svagtseende.

    Fingerprikker og blodsukkerapperat

    En finger­prikker fungerer ved, at man med et tryk på en knap udløser en tynd nål, som giver et lille prik på siden af en finger­spids. Herefter kan en lille blod­dråbe trykkes frem.

    Blod­dråben opsamler man med en test­strimmel, som sidder i et blodsukker­apparat. Få sekunder efter kan man aflæse, hvor højt ens aktuelle blodsukker er.

    Man vil blive undervist i, hvordan man måler sit blodsukker med et blodsukker­apparat. Familie eller andre kan også lære at måle blod­sukkeret. På den måde kan de hjælpe med målinger, hvis man af en eller anden grund (f.eks. når man er syg) ikke selv kan klare det.

    Målingerne gemmes

    Blodsukkerapparatet har hukommelse. Det betyder, at målingerne kan gemmes i apparatet og aflæses ved besøg i diabetesambulatoriet. På den måde kan ens behandler give gode råd til, hvordan man bedst måler sit blodsukker og justerer sin insulin.

    Apparatet kan desuden testes, så det sikres, at det virker korrekt.

    Man kan søge om tilskud til både blodsukkerapparat og teststrimler hos sin kommune.

    Læs mere om, hvad man kan få tilskud til

    Almindelige fejl

    Der kan ske fejl, når man måler blod­sukker. Er man i tvivl om målingerne, er det en god idé at tale med sin behandler.

    Typiske årsager til fejl er:

    • Opbevaring af test­strimlerne i køleskab, i en bil i frostvejr eller på skitur. Lave temperaturer ændrer strimlernes reaktions­tid.
    • For gamle test­strimler (tjek altid udløbs­datoen), eller at de har været opbevaret fugtigt, f.eks. ved at bøtten ikke har været lukket.
    • For lille eller for stor blod­dråbe, eller at dråben er gledet ud på testfeltet.
    • Snavset rude i måle­apparatet.
    • At man ikke har vasket hænderne før målingen, så der f.eks. sidder lidt frug­tsukker på hænderne.

    Sensor giver overblik

    En fordel ved at bruge sensor kan være en bedre reguleret diabetes.

    Sensorer kan være med til at begrænse større udsving i blodsukkeret, så det bliver mere stabilt. Når man får vist sit blodsukkerniveau og samtidig kan aflæse, om blodsukkeret er på vej op eller ned, kan man dosere insulin herefter.

    Forskning viser, at en sensor kan være med til at forbedre langtidsblodsukkeret (HbA1c) hos personer med type 1-diabetes. Effekten er størst hos personer, der har et højt langtidsblodsukker som udgangspunkt.

    Læs mere om langtidsblodsukker og blodsukkermål ved 'time-in-range'

    Data kan deles

    Hvor et fingerprik giver et øjebliksbillede af blodsukkerniveauet, måler sensoren løbende dag og nat. Man får altså mere komplet information om sit blodsukker. Data kan uploades til en platform, så man selv kan analysere dem, og ens behandler kan også få adgang.

    På den måde kan man få et overblik over sit blodsukkerniveau og reagere på det. Samtidig kan man lære mere om sin krop og få en forståelse af, hvordan mad, motion og andre aktiviteter påvirker blodsukkeret.

    Fordi de fleste sensorer kan sende alarmer, når blodsukkeret bliver for lavt eller for højt, kan man handle, inden problemerne opstår. Data og alarmer kan ofte deles med et antal personer som en ekstra sikkerhed.

    Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker

    Bevilling af sensor

    Det kræver en bevilling at få en sensor. Sensoren kan tildeles som et behandlingsredskab af regionerne eller som et hjælpemiddel af kommunerne. 

    Som det er nu, kan der være geografisk ulighed i bevillingen af en sensor. Man kan hos sin diabetesbehandler få nærmere rådgivning om muligheden for en sensor og de forskellige sensormodeller.

    Teknologi og tryghed

    Teknologien udvikles konstant, når det handler om at forbedre behandlingen for personer med diabetes. For nogle kan det føles overvældende at få mange data fra en sensor. For andre giver det tryghed.

    Studier peger på, at sensorer kan være med til at lette den daglige belastning ved at have diabetes. Personer med type 1-diabetes kan med en sensor reducere frygten for blandt andet hypoglykæmi. Sensoren kan også være med til at reducere stress hos forældre til børn med type 1-diabetes.

    Læs mere om studierne

    Hold øje med huden

    Når man bruger sensor, er det vigtigt at være opmærksom på huden. Nogle personer oplever, at huden reagerer dér, hvor sensoren er sat fast. 

    Sensoren bør altid sættes på ren og tør hud, og nogle former for hudbarrierer kan afhjælpe hudreaktioner. Hvis man oplever problemer med huden, skal man tale med sin diabetesbehandler. 

    Læs mere om hud og diabetesudstyr, og find nogle generelle råd til at forebygge hudreaktioner 

    Sensor og insulinpumpe

    En sensor kan bruges alene eller med en insulinpumpe.

    Nogle sensorer kan kommunikere med en insulinpumpe, og her kan tilførslen af insulin reguleres efter de værdier, sensoren måler.

    Læs mere om insulinpumper

    Herunder er en kort video om brug af en blodsukkersensor.

    Hvad er en glukosesensor? Varighed: 1 minut og 52 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Forskning om emnet

    Glukosesensorer kan stabilisere blodsukkeret

    En gruppe forskere har sammenlignet langtidsblodsukkeret blandt personer med type 1-diabetes, som bruger kontinuerlige glukosesensorer (CGM), med langtidsblodsukkeret blandt personer, som måler deres blodsukker via fingerprik. Det har de gjort ved at sammenholde resultaterne af eksisterende forskning om emnet.

    Lavere langtidsblodsukker

    Forskerne bag studiet konkluderer, at personer med type 1-diabetes, som brugte sensor, i gennemsnit havde et langtidsblodsukker, som var 2,46 mmol/mol lavere end de personer, der ikke brugte sensor. Dog finder forskerne ikke evidens for, at brug af sensor reducerede risikoen for tilfælde med meget lavt blodsukker (hypoglykæmi) eller meget højt blodsukker (ketoacidose). Dette, nævner forskerne, kan dog skyldes, at disse tilstande er sjældne, hvorfor det kan være svært at påvise en eventuel sammenhæng med sensorbrug.

    Nogle undergrupper kan have større gavn af sensor

    Forskerne har også sammenlignet effekten af at bruge sensor mellem forskellige undergrupper. Da de sammenlignede grupper med forskelligt langtidsblodsukker i udgangspunktet, fandt de kun evidens for, at en sensor havde en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer, som havde et højt langtidsblodsukker (over 64 mmol/mol), og ikke hos personer, som havde et lavere langtidsblodsukker (< 64 mmol/mol). På samme måde fandt de kun evidens for, at en sensor havde en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer, der injicerede insulin eller brugte en kombination af injektioner og pumpe, og ikke hos personer, som kun brugte insulinpumpe. Forskerne understreger dog, at der pga. det lille antal studier, der har undersøgt hver af disse grupper, er stor usikkerhed forbundet med dette fund.

    Om studiet

    Forskerne har sammenholdt resultaterne af 21 studier med i alt 2.149 personer med type 1-diabetes, som enten brugte sensor eller selv målte deres blodsukker via fingerprik. De inkluderede studier er udgivet i perioden 2011-2020. Alle studierne har sammenlignet langtidsblodsukker i de to grupper, mens henholdsvis 13 og 14 af studierne også har sammenlignet risikoen for meget lavt eller meget højt blodsukker. Sammenlagt vurderer forskerne bag oversigtsartiklen, at sikkerheden for deres fund er moderat.

    Find forskningsoversigten

    Oplevelser med at have en glukosesensor

    I en oversigtsartikel fra 2017 har en gruppe forskere sammenholdt eksisterende kvalitative studier om, hvordan det opleves at leve med en glukosesensor.

    Øget tryghed og selvstændighed

    Forskerne bag artiklen har fundet flere studier, som peger på, at glukosesensorer har medført øget tryghed blandt brugerne pga. færre bekymringer om lavt blodsukker. Flere studier peger også på, at sensorer har medført en øget selvstændighed, særligt blandt børn, som med sensorer har fået større mulighed for at opholde sig uden for deres forældres konstante opsyn. I relation hertil finder forskerne flere studier, som peger på, at sensorer har ændret relationerne til andre mennesker for personer med diabetes, da information, bekymringer og beslutninger om sygdommen i højere grad kan deles med ægtefæller og andre samboende.

    Nye gener og bekymringer

    Forskerne har også fundet flere studier, som peger på en række negative konsekvenser forbundet med glukosesensorer. Nogle personer har oplevet tekniske udfordringer, når sensoren skulle kalibreres. Andre har oplevet fysiske gener, såsom eksem eller gener i forbindelse med motion. Nogle studier har også beskrevet, at den fysiske tilstedeværelse af sensoren på kroppen og dens alarmer ved højt eller lavt blodsukker har medført en øget bevidsthed om at være anderledes. Nogle studier har også peget på, at den konstante opmærksomhed på diabetes, som sensoren kan medføre, kan øge bekymringer om sygdommen.

    Ven eller spion?

    Samlet set peger forskerne bag artiklen på, at der kan være ambivalente følelser forbundet med at få en glukosesensor. På den ene side kan den blive en ven, som man kan stole på og finde tryghed i, og på den anden side kan den være en spion, som konstant følger og kan sladre om en. Forskerne foreslår, at behandlere af diabetes kan tage højde for dette, f.eks. gennem bedre undervisning i brug af sensorer og forventningsafstemning med brugerne.

    Om studiet

    Forskerne bag oversigtsartiklen har sammenholdt resultaterne af ni kvalitative studier med i alt 343 personer med type 1-diabetes, som brugte glukosesensorer. Artiklerne er udgivet i perioden 2007 til 2017 og er alle baseret på studier, som foregik i højindkomstlande.

    Find forskningsoversigten

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed