LADA (type 1½-diabetes)
LADA (type 1½-diabetes) er en autoimmun sygdom. LADA kan være svær at adskille fra type 2-diabetes, og mange diagnosticeres derfor først med type 2-diabetes.
LADA er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom. Forkortelsen LADA står for 'Latent Autoimmune Diabetes of Adults'.
Det er med andre ord en langsomt udviklende diabetes, som viser sig hos voksne. Normalt bryder sygdommen ud i 30-50-årsalderen.
Type 1½-diabetes
LADA bliver også kaldt type 1½-diabetes, da den minder om en mellemting mellem type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Sygdommen opstår, fordi der ligesom ved type 1-diabetes sker en gradvis ødelæggelse af de insulinproducerende celler (betacellerne) i bugspytkirtlen. Derfor er LADA reelt en afart af type 1-diabetes.
Sygdommen har dog typisk et mildere og mere langsomt udviklende forløb, hvilket gør, at den i starten kan forveksles med type 2-diabetes.
Læs mere om type 1-diabetes og type 2-diabetes
Man regner med, at omkring 5-10 procent af personer med diabetes har LADA. Sygdommen er dog vanskelig at identificere. Det er derfor usikkert, hvor mange som egentlig har LADA.
Årsager
Den bagvedliggende årsag til, at kroppens eget immunforsvar pludselig angriber cellerne i bugspytkirtlen er, ligesom for type 1-diabetes, ikke fuldt klarlagt.
Forskere har dog vist, at både gener og livsstil spiller en rolle.
Nogle af de gener, som øger risikoen for type 1- eller type 2-diabetes, kan samtidig øge risikoen for LADA.
Læs mere om forskningen i årsager til LADA
Symptomer
Symptomer på LADA er de samme som for type 1- og type 2-diabetes. Fordi sygdommen udvikler sig langsomt, kan de dog være svage og komme langsomt snigende:
- Udtalt tørst
- Hyppig vandladning
- Kløe
- Infektion i hud og slimhinder
- Kvalme
- Træthed
- Føleforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Vanskelig heling af sår
- Forringelse af den almene helbredstilstand.
Konstatering af LADA
Nogle personer med LADA oplever at blive diagnosticeret med type 2-diabetes, fordi symptomerne i begyndelsen minder meget om type 2-diabetes.
Først senere, i takt med at sygdommen udvikler sig, finder man ud af, at det rent faktisk er LADA.
Hvis man har type 2-diabetes, og opfylder mindst to af fem følgende kriterier, er det relevant at undersøge for, om man har LADA.
- Alder under 50 år
- BMI under 25
- Har symptomer på højt blodsukker
- Har andre autoimmune sygdomme
- Har familiemedlemmer med autoimmune sygdomme, herunder LADA.
Blodprøver
Hvorvidt der er tale om LADA, kan afklares ved hjælp af en blodprøve, hvor man tester for forekomsten af auto-antistoffer (auto-GAD-test) og kroppens insulinproduktion (C-peptid-test).
Hvis man finder autoantistoffer og et lavt C-peptid-niveau (under 200-300 pmol/l), kan man konstatere, at der er tale om LADA.
Ingen diagnosekode for LADA
Da der ikke findes en selvstændig diagnosekode for LADA, vil man ofte enten have diagnosen type 2-diabetes eller type 1-diabetes stående i sin journal, også selv om man ved blodprøver har konstateret, at der er tale om LADA.
Læs en personlig beretning om at have LADA
Behandling
Indtil videre er der ingen behandling, som kan kurere LADA. Det betyder, at har man fået LADA, har man sygdommen resten af livet. Ligesom det er tilfældet med type 1- og type 2-diabetes.
For at følge den rigtige behandling og dermed undgå følgesygdomme, er det dog vigtigt at afklare, hvilken type diabetes man har.
I begyndelsen kan LADA for mange behandles med en sund livsstil og blodsukkersænkende medicin som f.eks. metformin.
Uanset, hvor sundt man lever, får personer med LADA dog inden for få år brug for insulinbehandling, da kroppen relativt hurtigt helt stopper med at producere insulin.
Læs mere om behandling med insulin og behandling med metformin
Forebyggelse
Så længe man ikke ved, hvorfor nogle udvikler LADA, er det heller ikke klart, hvordan man bedst forebygger sygdommen.
Forskning peger dog på, at både gener og ens livsstil påvirker risikoen. Man kan derfor med fordel undgå at ryge, holde en normal vægt og være fysisk aktiv.
Læs mere om forskningen i årsager til LADA
Forskning om emnet
Livsstil og geners betydning for udvikling af LADA
Der er i dag fortsat begrænset viden om årsagerne til, at nogle udvikler 'Latent Autoimmune Diabetes of Adults' (LADA).
I tre artikler udgivet i 2019, 2020 og 2023 har den samme gruppe af forskere undersøgt, hvordan gener, overvægt, fysisk aktivitet, rygning og røgfri tobak påvirker risikoen for at udvikle LADA.
Samspil mellem overvægt og gener
I artiklen fra 2019 fandt forskerne, at kombinationen af at have overvægt og gener, som øger risikoen for LADA, øger risikoen mere end overvægt og gener hver for sig.
I studiet fokuserede forskerne på tre risikogener. Hver af de tre gener, viste sig at øge risikoen for at få LADA med 20-170 procent.
Det at have både ét af de tre risikogener og overvægt øgede dog risikoen for LADA markant mere end man kunne forvente ved at lægge de to risici sammen.
Afhængigt af hvilket af de tre gener, personerne havde, medførte kombinationen af genet og overvægt en risiko for LADA, som var to, tre eller otte gange højere sammenlignet med personer med normalvægt og ingen af de tre risikogener.
Gener betyder mere end motion
I artiklen fra 2020 fokuserede forskerne på betydningen af fysisk aktivitet.
De fandt, at personer med et højt aktivitetsniveau (mere end 30 minutters moderat aktivitet tre gange om ugen) havde en lavere risiko for at udvikle LADA, sammenlignet med personer med et lavere aktivitetsniveau.
Når forskerne også tog overvægt med i betragtning, så fandt de, at aktivitetsniveau ikke havde betydning. Det antyder, at det er vægt snarere end motion, der gør en forskel.
Samtidig fandt forskerne, at hos personer, som havde risikogener, gjorde det ingen forskel for deres risiko for at få LADA, om de havde et lavt eller et højt aktivitetsniveau.
Samspil mellem tobak og gener
I artiklen fra 2023 analyserede forskerne betydning af rygning for risikoen for at udvikle LADA.
Forskerne fandt, at brug af tobak øger risikoen for LADA. Rygere havde i studiet nemlig 30 procent større risiko for at få LADA end personer, der aldrig havde røget. Også røgfri tobak øgede risikoen for LADA.
Ligesom for overvægt fandt forskerne, at kombinationen af rygning og at have et af tre risikogener medførte en risiko, som var højere, end man kunne forvente ved at lægge de to risici sammen.
Personer som både havde risikogener og røg, havde en fire gange højere risiko for at få LADA.
Personer, der både havde risikogener og brugte røgfri tobak havde en syv gange højere risiko for LADA, sammenlignet med personer uden risikogener og tobaksforbrug.
Gener betyder mest, men man kan sænke risikoen
På tværs af studierne konkluderer forskerne, at gener formentlig spiller den største rolle i udviklingen af LADA.
Det at have normal vægt, et højt aktivitetsniveau og undlade at ryge kan dog reducere risikoen for LADA hos personer, som ikke bærer risikogener for LADA.
Omvendt kan den skadelige effekt af overvægt, et lavt aktivitetsniveau og tobak formentlig forværres hos personer, som bærer risikogener for LADA.
Om studierne
Studierne, som artiklerne beskriver, er gennemført i henholdsvis Norge og Sverige. Alle tre artikler kombinerer resultater fra det svenske og det norske studie.
I alle tre artikler har forskere sammenlignet gener og livsstil blandt personer med LADA og personer uden LADA.
I det svenske studie har forskerne sammenlignet cirka 500 personer med LADA med cirka 3.000 personer uden LADA. I det norske studie har forskerne sammenlignet cirka 200 personer med LADA med cirka 50.000 personer uden LADA.
Find studierne
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om LADA.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
