LADA (type 1½-diabetes)
LADA, også kaldet type 1½-diabetes, er en autoimmun sygdom. LADA kan være svær at diagnosticere, og mange diagnosticeres fejlagtigt først med type 2-diabetes.
LADA er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom. Forkortelsen LADA står for 'Latent Autoimmune Diabetes of Adults'.
Sygdommen bliver også kaldt type 1½-diabetes, da den minder om en mellemting mellem type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Læs mere om type 1-diabetes og type 2-diabetes
Almindeligvis bryder sygdommen ud i 30-50-årsalderen.
Man regner med, at 5-10 procent af personer med diabetes har LADA. Sygdommen er dog vanskelig at diagnosticere. Det er derfor usikkert, hvor mange som egentlig har LADA.
Årsager
LADA skyldes, at immunforsvaret angriber de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Sygdommen udvikler sig dog meget langsommere end type 1-diabetes, og kroppen mister derfor kun langsomt evnen til at producere insulin.
I takt med, at de insulinproducerende celler bliver ødelagt, vil der ikke være insulin nok til at transportere sukker fra blodet ind i cellerne. Det betyder, at mængden af sukker i blodet stiger, og det er derfor nødvendigt at sænke blodsukkeret via mad og motionsvaner og i mange tilfælde også med medicin.
Man kender endnu ikke den bagvedliggende årsag til, at kroppens eget immunforsvar pludselig angriber cellerne i bugspytkirtlen.
Symptomer
Symptomer på LADA er de samme som for type 1- og type 2-diabetes:
- Udtalt tørst
- Hyppig vandladning
- Kløe
- Infektion i hud og slimhinder
- Kvalme
- Træthed
- Føleforstyrrelser
- Synsforstyrrelser
- Vanskelig heling af sår
- Forringelse af den almene helbredstilstand.
Symptomerne kan dog være svage og komme langsomt snigende.
Diagnose
Nogle personer med LADA oplever fejlagtigt at blive diagnosticeret med type 2-diabetes. Først senere, i takt med at sygdommen udvikler sig, finder man ud af, at det rent faktisk er LADA.
Hvis man har diagnosen type 2-diabetes, men er slank og generelt lever sundt, kan der være tale om LADA. Det er dog vigtigt at huske på, at man sagtens have type 2-diabetes og være slank.
Den endelige diagnose stilles ved hjælp af en blodprøve, hvor man tester for mængden af auto-antistoffer for at se, om der er tale om en autoimmun reaktion.
En såkaldt sukkerbelastningstest kan også bruges til at finde ud af, om der er tale om LADA.
Behandling
Indtil videre er der ingen behandling, som kan kurere LADA. Det betyder, at har man fået stillet diagnosen LADA, har man sygdommen resten af livet. Ligesom det er tilfældet med type 1- og type 2-diabetes.
Diagnosen kan dog være en hjælp til at følge den rigtige behandling og dermed undgå følgesygdomme.
I begyndelsen kan LADA behandles med en sund livsstil og medicin som f.eks. metformin.
Uanset, hvor sundt man lever, får de fleste med LADA dog på et tidspunkt brug for insulinbehandling, da kroppen med tiden helt stopper med selv at producere insulin.
Læs mere om behandling med insulin og behandling med metformin
Forebyggelse
Så længe man ikke ved, hvorfor nogle udvikler LADA, er det heller ikke klart, hvordan man bedst forebygger sygdommen.
En sund livsstil med sund mad, motion og ingen rygning er dog altid at anbefale.
Forskning om emnet
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om LADA.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
Det skriver andre
Sidst opdateret: 1. juni 2021
