Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Efter fødslen og amning ved type 1-diabetes

Efter fødslen sker der igen ændringer i reguleringen af blodsukkeret. Amning påvirker også blodsukkeret, og man skal løbende tilpasse sin insulindosering.

Når en graviditet er gennemført, og barnet er født, sker der igen store forandringer i morens blodsukkerregulering.

Ændringerne skyldes, at ens følsomhed overfor insulin stiger igen efter fødslen. Det betyder, at insulinbehovet oftest falder. Amning og nye rutiner påvirker også blodsukkerreguleringen.

Læs mere om fødsel og blodsukker

I løbet af de første uger efter fødslen vil insulinbehovet langsomt stige til cirka samme niveau som før graviditeten.

Ammende har dog i gennemsnit et insulinbehov, der er cirka 20 procent lavere, end før de blev gravide.

Læs mere om amning og type 1-diabetes

Hold øje med blodsukkeret

Ændringerne i insulinfølsomheden efter fødslen betyder, at insulindosis løbende skal justeres, og at man dagligt skal holde øje med sit blodsukker.

HbA1c ikke brugbart de første måneder

HbA1c (langtidsblodsukkeret) er ikke brugbart til at vurdere reguleringen af blodsukkeret i de første måneder efter fødslen.

Det er, fordi der sker et fald i HbA1c under graviditeten, og at der kan have været et tab af blod under fødslen, som påvirker målingen.

Undersøgelser efter fødslen

Cirka to måneder efter fødslen skal man til undersøgelse i sit sædvanlige diabetesambulatorium. Her vil man i samarbejde med sine behandlere planlægge yderligere opfølgning. Man skal blandt andet have tider til:

  • Fotoscreening af øjnene inden for 3-6 måneder efter fødslen.
  • Måling af stofskifte-hormonet TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon) for at undersøge, om man har for lavt stofskifte eller betændelse i skjoldbruskkirtlen efter fødslen.
  • Ved tidligere behov eventuelt besøg hos diabetessygeplejerske og/eller diætist.

Håndteringer af bekymringer og udfordringer

Det kan være en stor omvæltning at få et barn, især når man også har type 1-diabetes.

Det er derfor vigtigt, at man taler med sine behandlere om de udfordringer og bekymringer, man kan have. På den måde kan man få sat ord på, hvordan man kan håndtere dem og så vidt muligt undgå, at de påvirker reguleringen af blodsukkeret for meget.

Amning og type 1-diabetes

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Den anbefaling gælder også for børn af kvinder med type 1-diabetes.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning

Når man har type 1-diabetes, er der en række forhold, man skal være opmærksom på i forhold til reguleringen af blodsukkeret.

Mælkeproduktionen påvirkes af hormoner, blandt andet insulin. Derfor kan mødre med type 1-diabetes opleve, at det tager lidt længere tid, før modermælken løber til. Det afhænger af, hvor meget blodsukkeret svinger i de første dage efter fødslen.

Gavnlige virkninger ved amning

Meget tyder på, at amning spiller en rolle i at mindske risikoen for overvægt og både type 1-diabetes og type 2-diabetes hos barnet senere i livet.

Umiddelbart efter fødslen falder insulinbehovet. Da amning også nedsætter behovet for insulin, sker der, når mælken løber til, et yderligere fald i behovet for insulin. Især om natten falder behovet.

Blodsukkeret bør i ammeperioden ligge på 4-7 mmol/l før hovedmåltider og ellers mellem 4-10 mmol/l.

Supplering med ekstra insulin

Hvis man oplever at få høje blodsukkerværdier under amning, skal man være meget forsigtig med at tage ekstra insulin, især til natten.

Ved et blodsukker over 10 mmol/l før et måltid, kan man supplere med 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin.

Man bør primært tage ekstra insulin før hovedmåltider og ikke supplere med mere end 4 enheder (IE) ad gangen.

At amme kræver, at kroppen producerer mælk til barnet. Amning fører derfor til, at man mister kalorier. Tabet er på cirka 50 gram kulhydrat per døgn.

Kalorietabet betyder, at man skal indtage flere kulhydrater, end når man ikke ammer.

Sørg for at få nok kulhydrater

Anbefalingen er, at man indtager mindst 210 gram kulhydrater dagligt i ammeperioden.

Det er en god idé, at man har kulhydrater indenfor rækkevidde, mens man ammer.

For de fleste er det dog ikke nødvendigt at indtage ekstra kulhydrater, når man ammer om natten.

Hvis man bruger insulinpumpe og ammer, skal man sørge for at indstille pumpen sådan, at der tages højde for, at man har et lavere insulinbehov, så længe man ammer.

Indstilling af pumpen

Basalraten skal indstilles cirka 14 procent lavere, og kulhydratratioen skal indstilles cirka 10 procent højere i forhold til før graviditeten.

Pumpen kan indstilles til insulinfølsomhed på cirka 3,5 mmol/l og med et målblodsukker på cirka 5,8 mmol/l, så længe man ammer.

Noget medicin bliver udskilt i modermælken. Det er derfor vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under amning.

Læs mere om amning og medicin på min.medicin.dk

Kolesterolsænkende medicin

Kolesterolsænkende medicin bør generelt ikke tages, så længe man ammer (eller under graviditeten).

Når man stopper med at amme, kan man efter aftale med sin behandler genoptage eventuel behandling med kolesterolsænkende medicin.

Blodtryksmedicin

Hvis man under graviditeten er kommet i behandling for forhøjet blodtryk, f.eks. på grund af svangerskabsforgiftning, vil man efter aftale med sin behandler ofte kunne trappe ud af medicinen i løbet af de første dage til uger efter fødslen.

Kvinder som var i behandling for forhøjet blodtryk eller nyrepåvirkning før graviditeten, kan ofte efter aftale med deres behandler skifte tilbage til behandlingen før graviditeten, selvom de ammer.

Når man stopper helt med at amme, stiger insulinbehovet som regel til samme niveau som før graviditeten. Det betyder, at man sandsynligvis skal tilbage til samme insulindosis, som inden man blev gravid.

Informationerne og anbefalingerne på siden her er hoved­sageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlings­vejledning for graviditet og diabetes.

Behandlings­vejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.

Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.

Sidst opdateret: 3. oktober 2022