Gå til hovedindhold

Type 1-diabetes efter en fødsel og ved amning

Efter en fødsel sker der igen ændringer i reguleringen af blodsukkeret. Amning påvirker også blodsukkeret, og man skal løbende tilpasse sin insulindosering.

Når en graviditet er gennemført, og barnet er født, sker der igen store forandringer i blodsukkerregulering, når man har type 1-diabetes.

Ændringerne skyldes, at cellernes følsomhed overfor insulin stiger igen efter fødslen. Det betyder, at insulinbehovet oftest falder. Amning og nye rutiner påvirker også blodsukkerreguleringen.

Læs mere om fødsel og blodsukker

I løbet af de første uger efter fødslen vil insulinbehovet langsomt stige til cirka samme niveau som før graviditeten.

Ammende med type 1-diabetes har dog i gennemsnit et insulinbehov, der er cirka 20 procent lavere, end før de blev gravide.

Læs mere om amning og type 1-diabetes

Hold øje med blodsukkeret

Ændringerne i insulinfølsomheden efter fødslen betyder, at insulindosis løbende skal justeres, og at man dagligt skal holde øje med sit blodsukker.

HbA1c ikke brugbar lige efter fødslen

HbA1c (langtidsblodsukkeret) er ikke brugbart til at vurdere reguleringen af blodsukkeret i de første måneder efter fødslen.

Det er, fordi der sker et fald i HbA1c under graviditeten, og at der kan have været et tab af blod under fødslen, som påvirker målingen.

Undersøgelser efter fødslen

Cirka to måneder efter fødslen skal man til undersøgelse i sit sædvanlige diabetesambulatorium. Her vil man i samarbejde med sine behandlere planlægge yderligere opfølgning.

Man skal blandt andet have booket tider til:

  • Fotoscreening af øjnene inden for 3-6 måneder efter fødslen.
  • Måling af stofskiftehormonet TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon) for at undersøge, om man har for lavt stofskifte eller betændelse i skjoldbruskkirtlen efter fødslen.
  • Eventuelt besøg hos diabetessygeplejerske og/eller diætist.

Håndtering af bekymringer og udfordringer

Det kan være en stor omvæltning at få et barn, og for nogle endnu mere når man også har type 1-diabetes.

I forhold til reguleringen af ens diabetes, men også generelt for ens mentale velbefindende, er det vigtigt, at man taler med sine behandlere om de udfordringer og bekymringer, man kan have.

Ved at få sat ord på dem kan man sammen finde måder til at håndtere dem og forebygge, at man f.eks. udvikler diabetes distress og, at de påvirker reguleringen af blodsukkeret for meget.

Læs mere om diabetes distress

Amning og type 1-diabetes

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder. Den anbefaling gælder også for børn af kvinder med type 1-diabetes.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning

Når man har type 1-diabetes, er der en række forhold, man skal være opmærksom på i forhold til reguleringen af blodsukkeret.

Mælkeproduktionen påvirkes af hormoner, blandt andet insulin. Derfor kan mødre med type 1-diabetes opleve, at det tager lidt længere tid, før modermælken løber til. Det afhænger af, hvor meget blodsukkeret svinger i de første dage efter fødslen.

Gavnlige virkninger ved amning

Meget tyder på, at amning spiller en rolle i at mindske risikoen for overvægt og både type 1-diabetes og type 2-diabetes hos barnet senere i livet.

Læs mere om amning og forebyggelse af type 1-diabetes

Læs mere om amning og forebyggelse af type 2-diabetes

Umiddelbart efter fødslen falder insulinbehovet. Da amning også nedsætter behovet for insulin, sker der, når mælken løber til, et yderligere fald i behovet for insulin. Især om natten falder behovet.

Blodsukkeret bør i ammeperioden ligge på 4-7 mmol/l før hovedmåltider og ellers på 4-10 mmol/l.

Supplering med ekstra insulin

Hvis man oplever at få høje blodsukkerværdier under amning, skal man være meget forsigtig med at tage ekstra insulin, især til natten.

Ved et blodsukker på over 10 mmol/l før et måltid, kan man supplere med 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin.

Man bør primært tage ekstra insulin før hovedmåltider og ikke supplere med mere end 4 enheder (IE) ad gangen.

At amme kræver, at kroppen producerer mælk til barnet. Amning fører derfor til, at man mister kalorier. Tabet er på cirka 50 gram kulhydrat per døgn.

Kalorietabet betyder, at man skal indtage flere kulhydrater, end når man ikke ammer.

Sørg for at få nok kulhydrater

Anbefalingen er, at man indtager mindst 210 gram kulhydrater dagligt i ammeperioden.

Det er en god idé, at man har kulhydrater inden for rækkevidde, mens man ammer.

For de fleste er det dog ikke nødvendigt at indtage ekstra kulhydrater i forbindelse med amninger om natten.

Hvis man bruger insulinpumpe og ammer, skal man sørge for at indstille pumpen sådan, at der tages højde for, at man har et lavere insulinbehov, så længe man ammer.

Indstilling af pumpen

Basalraten skal indstilles cirka 14 procent lavere, og kulhydratratioen skal indstilles cirka 10 procent højere i forhold til før graviditeten.

Pumpen kan indstilles til insulinfølsomhed på cirka 3,5 mmol/l og med et målblodsukker på cirka 5,8 mmol/l, så længe man ammer.

Noget medicin bliver udskilt i modermælken. Det er derfor vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under amning.

Læs mere om amning og medicin på min.medicin.dk

Kolesterolsænkende medicin

Kolesterolsænkende medicin bør generelt ikke tages, så længe man ammer (eller under graviditeten).

Når man stopper med at amme, kan man efter aftale med sin behandler genoptage eventuel behandling med kolesterolsænkende medicin.

Blodtryksmedicin

Hvis man under graviditeten er startet i behandling for forhøjet blodtryk, f.eks. på grund af svangerskabsforgiftning, vil man efter aftale med sin behandler ofte kunne trappe ud af medicinen i løbet af de første dage til uger efter fødslen.

Kvinder som ammer og var i behandling for forhøjet blodtryk eller nyrepåvirkning før graviditeten, kan efter aftale med deres behandler skifte til behandlingen før graviditeten.

Når man stopper helt med at amme, stiger insulinbehovet som regel til samme niveau som før graviditeten. Det betyder, at man sandsynligvis skal tilbage til samme insulindosis, som inden man blev gravid.

Forskning om emnet

Kan amning reducere risikoen for type 1-diabetes hos barnet?

Børn af mødre med type 1-diabetes har større risiko for at udvikle type 1-diabetes end børn, hvis mødre ikke har type 1-diabetes.

Noget tyder dog på, at hvis moderen ammer sit barn, kan risikoen for type 1-diabetes mindskes.

En gruppe amerikanske forskere har derfor i en systematisk forskningsoversigt sammenholdt den videnskabelige litteratur om sammenhængen mellem type 1-diabetes hos moderen, amning og risikoen for at barnet udvikler diabetes.

Amning reducerer muligvis risikoen for type 1-diabetes

Forskerne konkluderer, at den eksisterende forskning overordnet peger på, at børn som ammes af en mor med type 1-diabetes har mindre risiko for at udvikle type 1-diabetes sammenlignet med børn, hvis mor har type 1-diabetes, men som aldrig er blevet ammet.

Desuden lader det til, at jo længere ammeperioden er, des mindre er risikoen for type 1-diabetes hos barnet.

Forskerne fremhæver dog, at graden af evidens for sammenhængen er relativ lav. Det betyder, at der skal flere studier til for at kunne konkludere noget endeligt om betydningen af amning og risikoen for type 1-diabetes, når moderen selv har type 1-diabetes.

Om studiet

Forskningsoversigten er udgivet i 2019 og baseret på i alt 53 studier fra perioden 1980 til 2016. 

Find forskningsoversigten

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om graviditet og type 1-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

Informationerne og anbefalingerne på siden her er hoved­sageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlings­vejledning for graviditet og diabetes.

Behandlings­vejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.

Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.

Sidst opdateret: 3. oktober 2022