Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Behandling med insulinpumpe

En insulinpumpe er en lille maskine, der er programmeret til løbende at frigive den mængde insulin, som kroppen har brug for.

Indhold

    Billede af en insulinpumpe, der er sat på maven af en person.

    En insulinpumpe frigiver insulin nogen­lunde på samme måde som en rask bugspyt­kirtel.

    En insulin­pumpe er en lille batteri­drevet maskine, der konstant leder hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.

    Ideen er, at pumpen frigiver insulin nogen­lunde på samme måde som en rask bugspyt­kirtel og er programmeret til at give den mængde insulin, kroppen har behov for.

    Hvis man bruger insulin­pumpen korrekt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen, og den kan hjælpe til at skære toppen af tilfælde med højt blod­sukker og bunden af tilfælde med lavt blod­sukker. På den måde opnår man et mere stabilt blod­sukker.

    Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker ved type 1-diabetes

    Typer af insulinpumper

    Insulinen føres fra pumpen gennem en lille slange og et blødt plastik­kateter eller en lille metalnål ind under huden f.eks. på maven eller ballen. Selve pumpen kan sidde mange steder på kroppen, f.eks. i et bælte om maven eller i lommen.

    Som udgangspunkt skal man have pumpen på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin, men den kan tages af i en kortere periode, f.eks. ved badning, sport eller sex og påføres igen bagefter.

    Patchpumpen er en anden type insulinpumpe, som sidder direkte på huden, og derfor ikke har en slange. Pumpen virker i 72 timer, og herefter skal hele pumpen skiftes.

    Som udgangspunkt skal man have pumpen på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin, men den kan tages af i en kortere periode, f.eks. ved badning, sport eller sex. Tager man pumpen af i en kortere periode, kan man ikke bruge den igen, og derfor skal der sættes en ny pumpe på. 

    Nogle insulinpumper fungerer sammen med en sensor. Sensoren er adskilt fra insulinpumpen og kan sidde flere forskellige steder på kroppen, f.eks. på overarmen. Sensoren registrerer løbende blodsukkerværdier, som kan aflæses på f.eks. telefonen via en app. Det kan gøre det lettere at justere insulinmængden.

    Nogle insulinpumper tilpasser automatisk insulintilførslen ud fra sensorværdierne. Hvis blodsukkeret er ved at blive for højt, giver pumpen mere insulin. Er blodsukkeret ved at blive for lavt, giver pumpen mindre insulin eller pauserer.

    Man kan få sensor til insulinpumper både med eller uden slange (patchpumpe). 

    Hvorfor starte behandling med insulin­pumpe?

    Insulin­pumpen kan være en hjælp til at opnå et stabilt blod­sukker og kan reducere risikoen for lavt blod­sukker.

    Der kan være flere grunde til at starte behandling med insulin­pumpe. De væsentligste årsager er:

    • Store udsving i blod­sukkeret, som i samarbejde med behandlere er forsøgt behandlet, men uden held.
    • Stigende blod­sukker i morgen­timerne, selvom insulin­dosis er forsøgt justeret.
    • Hvis man ikke selv kan mærke, når blod­sukkeret bliver for lavt (unawareness).

    I udgivelsen Sundheds­styrelsens anbefalinger for anvendelse af insulin­pumper kan man læse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at komme i betragtning til behandling med en insulin­pumpe.

    Det kan være et stort skridt at starte behandling med insulin­pumpe. Det er derfor vigtigt at diskutere det med sin behandler, være motiveret og føle sig parat til at gennemgå de forandringer, man vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.

    Læs mere om at have en insulin­pumpe i hverdagen

    Hvordan fungerer pumpen?

    Insulin­pumpen har to hoved­funktioner:

    Basaldosis

    Pumpen overfører døgnet rundt en lille smule hurtigt­virkende insulin. Dette kaldes basal­dosis. Basaldosis sørger for, at kroppen får den mængde insulin, som cellerne løbende skal bruge for at fungere.

    Læs mere om basalinsulin 

    Bolusguiden

    Pumpen kan ikke automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater. Det er derfor nødvendigt at måle sit blod­sukker før et måltid og vurdere, hvor mange gram kulhydrater måltidet består af.

    Ved at indtaste mængden af kulhydrater i måltidet og ens blodsukker før måltidet kan pumpen, ved hjælp af en indbygget bolus­guide, beregne, hvor meget ekstra insulin (kaldet bolusinsulin), der er nødvendig for at dække det kommende måltid.

    Når man har godkendt forslaget, overfører pumpen insulinen.

    Læs mere om bolusinsulin 

    For at kunne lave denne beregning kræver det, at pumpen kender:

    • Ens præcise tal for kulhydrat­forhold (hvor meget kulhydrat, der svarer til 1 enhed insulin).
    • Ens insulin­følsomhed (hvor meget ens blodsukker cirka falder, når man tager 1 enhed insulin).
    • Hvor mange timer den hurtigt­virkende insulin virker (oftest cirka 4 timer).

    Herunder er en video om, hvordan man bruger en insulinpumpe.

    Hvordan tager jeg insulin med pumpe? Varighed: 2 minutter og 15 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Hud og diabetesudstyr

    Brugere af insulinpumper, patchpumper og sensorer kan opleve hudreaktioner fra plastret, som får udstyret til at sidde fast på huden. Hudreaktionerne kan være kløe, svie, rødme eller eksem.

    Læs mere om hud og diabetesudstyr, og find nogle generelle råd til at forebygge hudreaktioner

    Sidst opdateret: 29. marts 2023