Skip to main content

Viden om diabetes

Behandling med insulinpumpe

En insulinpumpe er en lille maskine, som er programmeret til løbende at frigive den mængde insulin, som kroppen har brug for.

En insulin­pumpe er en lille batteri­drevet maskine, der konstant leder hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.

Ideen er, at pumpen frigiver insulin nogen­lunde på samme måde som en rask bugspyt­kirtel og er programmeret til at give den mængde insulin, kroppen har behov for.

Hvis man bruger insulin­pumpen korrekt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen, og den kan hjælpe til at skære toppen af tilfælde med højt blod­sukker og bunden af tilfælde med lavt blod­sukker. På den måde opnår man et mere stabilt blod­sukker.

Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker ved type 1-diabetes

Insulinen føres fra pumpen gennem en lille slange og et blødt plastik­kateter eller en lille metalnål ind under huden f.eks. på maven eller ballen. Selve pumpen kan sidde i et bælte om maven eller i lommen.

Som udgangspunkt skal man have den på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin, men den kan tages af i en kortere periode, f.eks. ved badning eller sport.

Patchpumpen er en anden type insulin­pumpe, som sidder direkte på huden. Pumpen virker i 72 timer, og herefter skal hele pumpen skiftes.

Hvorfor starte behandling med insulin­pumpe?

Insulin­pumpen kan være en hjælp til at opnå et stabilt blod­sukker og kan reducere risikoen for lavt blod­sukker.

Der kan være flere grunde til at starte behandling med insulin­pumpe. De væsentligste årsager er:

  • Store svingninger i blod­sukkeret, som i samarbejde med behandlere er forsøgt behandlet, men uden held
  • Stigende blod­sukker i morgen­timerne, selvom insulin­dosis er forsøgt justeret
  • Hvis man ikke selv kan mærke, når blod­sukkeret bliver for lavt.

I udgivelsen Sundheds­styrelsens anbefalinger for anvendelse af insulin­pumper kan man læse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at komme i betragtning til behandling med en insulin­pumpe.

Det kan være et stort skridt at starte behandling med insulin­pumpe. Det er derfor vigtigt at diskutere det med sin behandler, være motiveret og føle sig parat til at gennemgå de forandringer, man vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.

Læs mere om at have en insulin­pumpe i hverdagen

Hvordan fungerer pumpen?

Insulin­pumpen har to hoved­funktioner:

Basaldosis

Pumpen overfører døgnet rundt en lille smule hurtigt­virkende insulin. Dette kaldes basal­dosis. Basaldosis sørger for, at kroppen får den mængde insulin, som cellerne løbende skal bruge for at fungere.

Læs mere om basalinsulin 

Bolusguiden

Pumpen kan ikke automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater. Det er derfor nødvendigt at måle sit blod­sukker før et måltid og vurdere, hvor mange gram kulhydrater måltidet består af.

Ved at indsatse mængden af kulhydrater i måltidet og ens blodsukker før måltidet kan pumpen, ved hjælp af en indbygget bolus­guide, beregne, hvor meget ekstra insulin (kaldet bolusinsulin), der er nødvendig for at dække det kommende måltid.

Når man har godkendt forslaget, overfører pumpen insulinen.

Læs mere om bolusinsulin 

For at kunne lave denne beregning kræver det, at pumpen kender:

  • Dine præcise tal for kulhydrat­forhold (hvor meget kulhydrat, der hos dig svarer til 1 enhed insulin)
  • Din insulin­følsomhed (hvor meget dit blodsukker cirka falder, når du tager 1 enhed insulin)
  • Hvor mange timer den hurtigt­virkende insulin virker (oftest cirka 4 timer).

Sidst opdateret: 20. november 2020