Behandling med insulinpumpe
En insulinpumpe er en lille maskine, der er programmeret til løbende at frigive den mængde insulin, som kroppen har brug for.
En insulinpumpe frigiver insulin nogenlunde på samme måde som en rask bugspytkirtel.
En insulinpumpe er en lille batteridrevet maskine, der konstant leder hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.
Ideen er, at pumpen frigiver insulin nogenlunde på samme måde som en rask bugspytkirtel og er programmeret til at give den mængde insulin, kroppen har behov for.
Hvis man bruger insulinpumpen korrekt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen, og den kan være en hjælp til at reducere tilfælde med meget lavt blodsukker. Generelt kan en pumpe medføre et mere stabilt blodsukker.
Læs mere om forskningen i insulinpumper og blodsukkerregulering
Typer af insulinpumper
Insulinen føres fra pumpen gennem en lille slange og et blødt plastikkateter eller en lille metalnål ind under huden f.eks. på maven eller ballen. Selve pumpen kan sidde mange steder på kroppen, f.eks. i et bælte om maven eller i lommen.
Som udgangspunkt skal man have pumpen på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin, men den kan tages af i en kortere periode, f.eks. ved badning, sport eller sex og påføres igen bagefter.
Patchpumpen er en anden type insulinpumpe, som sidder direkte på huden, og derfor ikke har en slange. Pumpen virker i 72 timer, og herefter skal hele pumpen skiftes.
Som udgangspunkt skal man have pumpen på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin.
Hvis man tager pumpen af, f.eks. ved badning, sport eller sex, kan den ikke bruges igen, og der skal sættes en ny pumpe på.
Nogle insulinpumper fungerer sammen med en sensor. Sensoren er adskilt fra insulinpumpen og kan sidde flere forskellige steder på kroppen, f.eks. på overarmen. Sensoren registrerer løbende blodsukkerværdier, som kan aflæses på f.eks. telefonen via en app. Det kan gøre det lettere at justere insulinmængden.
Nogle insulinpumper tilpasser automatisk insulintilførslen ud fra sensorværdierne. Hvis blodsukkeret er ved at blive for højt, giver pumpen mere insulin. Er blodsukkeret ved at blive for lavt, giver pumpen mindre insulin eller pauserer.
Man kan få sensor til insulinpumper både med eller uden slange (patchpumpe).
Læs mere om sensorer og type 1-diabetes
Hvorfor starte behandling med insulinpumpe?
Insulinpumpen kan være en hjælp til at opnå et stabilt blodsukker og kan reducere risikoen for lavt blodsukker.
Der kan være flere grunde til at starte behandling med insulinpumpe. De væsentligste årsager er:
- Store udsving i blodsukkeret, som i samarbejde med behandlere er forsøgt behandlet, men uden held.
- Stigende blodsukker i morgentimerne, selvom insulindosis er forsøgt justeret.
- Hvis man ikke selv kan mærke, når blodsukkeret bliver for lavt (unawareness).
Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker ved type 1-diabetes
Tal med behandleren
Det kan være et stort skridt at starte behandling med insulinpumpe.
Det er derfor vigtigt at drøfte det med sin behandler, være motiveret og føle sig parat til at gennemgå de forandringer, man vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.
Læs mere om at have en insulinpumpe i hverdagen
Hvordan fungerer pumpen?
Insulinpumpen har to hovedfunktioner:
Basaldosis
Pumpen overfører døgnet rundt en lille smule hurtigtvirkende insulin. Dette kaldes basaldosis.
Basaldosis sørger for, at kroppen får den mængde insulin, som cellerne løbende skal bruge for at fungere.
Læs mere om basalinsulin
Bolusinsulin
Pumpen kan ikke automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater. Det er derfor nødvendigt at måle sit blodsukker før et måltid og vurdere, hvor mange gram kulhydrater måltidet består af.
Ved at indtaste mængden af kulhydrater i måltidet og ens blodsukker før måltidet kan pumpen, ved hjælp af en indbygget bolusguide, beregne, hvor meget ekstra insulin (kaldet bolusinsulin), der er nødvendig for at dække det kommende måltid.
Når man har godkendt forslaget, overfører pumpen insulinen.
Læs mere om bolusinsulin
Data til beregningen
For at kunne lave beregningen kræver det, at pumpen kender:
- Ens præcise tal for kulhydratforhold (hvor meget kulhydrat, der svarer til 1 enhed insulin).
- Ens insulinfølsomhed (hvor meget ens blodsukker cirka falder, når man tager 1 enhed insulin).
- Hvor mange timer den hurtigtvirkende insulin virker (oftest cirka 4 timer).
Herunder er en video om, hvordan man bruger en insulinpumpe.
Hvordan tager jeg insulin med pumpe? Varighed: 2 minutter og 15 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Hud og diabetesudstyr
Brugere af insulinpumper, patchpumper og sensorer kan opleve hudreaktioner fra plastret, som får udstyret til at sidde fast på huden. Hudreaktionerne kan være kløe, svie, rødme eller eksem.
Får man hudreaktioner på grund af diabetesudstyr, kan man indberette det til Lægemiddelstyrelsen.
Læs mere om hud og diabetesudstyr, og find nogle generelle råd til at forebygge hudreaktioner
Forskning om emnet
Pumper kan forbedre blodsukkerreguleringen
I en artikel fra 2017 har en gruppe forskere sammenlignet blodsukkerreguleringen hos personer, som får insulin via henholdsvis injektioner og pumpe.
Forskerne konkluderer, at personer, der havde insulinpumpe, generelt havde bedre blodsukkerregulering end personer, der injicerede insulin. Hos voksne, der havde en insulinpumpe, var langtidsblodsukkeret i gennemsnit ca. 5 procent lavere end hos voksne, der injicerede insulin. For børn var langtidsblodsukkeret ca. 4 procent lavere hos dem, der havde pumpe.
Nogen effekt på lavt blodsukker
Trods den positive effekt på langtidsblodsukkeret fandt forskerne ikke bevis for, at pumper havde betydning for risikoen for at opleve lavt blodsukker i løbet af dagen. Dog fandt de, at pumper reducerede risikoen for at opleve lavt blodsukker om natten med 30 procent, men kun hos voksne.
Om studiet
Forskerne bag artiklen har sammenholdt resultaterne fra 25 studier med i alt 1.456 voksne og 543 børn. De inkluderede studier er udgivet i perioden 2003-2015.
Find forskningsoversigten
Insulinpumper hos børn og unge
Et stigende antal børn og unge med type 1-diabetes skifter fra at injicere insulin flere gange dagligt til at få insulin via en pumpe. Et hold forskere har undersøgt den eksisterende evidens for pumpers effekt på børn og unges blodsukkerregulering og livskvalitet.
Bedre blodsukkerregulering
Forskerne bag studiet fandt, at der var moderat evidens for, at en insulinpumpe reducerede børn og unges langtidsblodsukker. På tværs af de eksisterende studier var langtidsblodsukkeret blandt dem, der injicerede insulin, 62 mmol/mol. Blandt dem, der fik insulin via en pumpe, lå langtidsblodsukkeret i gennemsnit på 60 mmol/mol. Dette svarer til en forskel på 3 procent.
Desuden fandt forskerne moderat evidens for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem metode til insulintilførsel og meget højt blodsukker (ketoacidose).
Uklare resultater for lavt blodsukker og livskvalitet
For andre mål fandt forskerne mere uklare resultater.
De fandt tegn på, at pumper kan reducere antallet af tilfælde med alvorlig hypoglykæmi med 13 procent. Dog var evidensen for dette lav.
For livskvalitet pegede de inkluderede studier på, at pumper medførte en stigning i livskvalitet. Da kun få studier af lav kvalitet har undersøgt dette, er evidensen for dette dog mangelfuld.
Om studiet
Artiklen er en oversigtsartikel, hvor forskerne bag har sammenholdt resultaterne af 16 studier med i alt 982 børn og unge under 20 år, som via lodtrækning er blevet udvalgt til at få insulin via enten injektioner eller pumpe.
I studiet er langtidsblodsukkeret opgjort i procent, men i gengivelsen af studiet ovenfor er det opgjort i mmol/mol, fordi det er den enhed, der bruges i Danmark.
Find forskningsoversigten
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Podcast om forskning i diabetesteknologi
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om forskning i diabetesteknologi, hvor fokus er på automatiseret insulin- og glukagondosering.
