Behandling med insulinpumpe
En insulinpumpe er en lille maskine, som er programmeret til løbende at frigive den mængde insulin, som kroppen har brug for.
En insulinpumpe er en lille batteridrevet maskine, der konstant leder hurtigtvirkende insulin ind i kroppen.
Ideen er, at pumpen frigiver insulin nogenlunde på samme måde som en rask bugspytkirtel og er programmeret til at give den mængde insulin, kroppen har behov for.
Hvis man bruger insulinpumpen korrekt, kan den være et godt alternativ til at bruge insulinpen, og den kan hjælpe til at skære toppen af tilfælde med højt blodsukker og bunden af tilfælde med lavt blodsukker. På den måde opnår man et mere stabilt blodsukker.
Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker ved type 1-diabetes
Insulinen føres fra pumpen gennem en lille slange og et blødt plastikkateter eller en lille metalnål ind under huden f.eks. på maven eller ballen. Selve pumpen kan sidde i et bælte om maven eller i lommen.
Som udgangspunkt skal man have den på hele døgnet, da den konstant afgiver små mængder insulin, men den kan tages af i en kortere periode, f.eks. ved badning eller sport.
Patchpumpen er en anden type insulinpumpe, som sidder direkte på huden. Pumpen virker i 72 timer, og herefter skal hele pumpen skiftes.
Hvorfor starte behandling med insulinpumpe?
Insulinpumpen kan være en hjælp til at opnå et stabilt blodsukker og kan reducere risikoen for lavt blodsukker.
Der kan være flere grunde til at starte behandling med insulinpumpe. De væsentligste årsager er:
- Store svingninger i blodsukkeret, som i samarbejde med behandlere er forsøgt behandlet, men uden held
- Stigende blodsukker i morgentimerne, selvom insulindosis er forsøgt justeret
- Hvis man ikke selv kan mærke, når blodsukkeret bliver for lavt.
I udgivelsen Sundhedsstyrelsens anbefalinger for anvendelse af insulinpumper kan man læse, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at komme i betragtning til behandling med en insulinpumpe.
Det kan være et stort skridt at starte behandling med insulinpumpe. Det er derfor vigtigt at diskutere det med sin behandler, være motiveret og føle sig parat til at gennemgå de forandringer, man vil opleve efter måske mange år i behandling med insulinpen.
Læs mere om at have en insulinpumpe i hverdagen
Hvordan fungerer pumpen?
Insulinpumpen har to hovedfunktioner:
Basaldosis
Pumpen overfører døgnet rundt en lille smule hurtigtvirkende insulin. Dette kaldes basaldosis. Basaldosis sørger for, at kroppen får den mængde insulin, som cellerne løbende skal bruge for at fungere.
Læs mere om basalinsulin
Bolusguiden
Pumpen kan ikke automatisk overføre den ekstra insulin, der er brug for, når man spiser kulhydrater. Det er derfor nødvendigt at måle sit blodsukker før et måltid og vurdere, hvor mange gram kulhydrater måltidet består af.
Ved at indsatse mængden af kulhydrater i måltidet og ens blodsukker før måltidet kan pumpen, ved hjælp af en indbygget bolusguide, beregne, hvor meget ekstra insulin (kaldet bolusinsulin), der er nødvendig for at dække det kommende måltid.
Når man har godkendt forslaget, overfører pumpen insulinen.
Læs mere om bolusinsulin
For at kunne lave denne beregning kræver det, at pumpen kender:
- Dine præcise tal for kulhydratforhold (hvor meget kulhydrat, der hos dig svarer til 1 enhed insulin)
- Din insulinfølsomhed (hvor meget dit blodsukker cirka falder, når du tager 1 enhed insulin)
- Hvor mange timer den hurtigtvirkende insulin virker (oftest cirka 4 timer).
Sidst opdateret: 20. november 2020