Spørgsmål og svar om sensorer

En sensor er en lille enhed, der sættes i underhuden og typisk med få minutters mellemrum måler koncentrationen af sukker i kroppens vævsvæske hos personer med diabetes. Sensoren er et supplement (og til dels et alternativ) til blodsukkermåling med fingerprik og blodsukkerapparat.

Sensoren består af en lille tråd, der ikke er synlig, fordi den sidder under huden i vævsvæsken. På huden vil den synlige del af sensoren sidde. Den kaldes ofte senderen, og er lavet af hård plast. Sensoren indeholder et batteri, så den via Bluetooth kan sende data til en aflæser eller en app på en smartphone. 

Værdierne fra sensoren vil være 5-10 minutter forsinket i forhold til, hvis man målte direkte i blodet med en fingerprikker.

Video: Hvad er en glukosesensor?

Sensorer bygger overordnet på to forskellige systemer. De to systemer kan inddeles i CGM og FGM. 

CGM står for Continuous Glucose Monitoring eller på dansk en kontinuerlig glukosemåler. Den kontinuerlige glukosemåler sender løbende data til en aflæser eller app på en smartphone via Bluetooth. 

FGM står for Flash Glucose Monitoring eller på dansk en flash glukosemåler. Flash glukosemålere anvender både Bluetooth og NFC-chip til at dele data. Data sendes automatisk til en app via Bluetooth, men hvis man bruger aflæseren, skal man scanne den foran sensoren, for at se værdierne. Hvis der f.eks. er signaltab, både på app eller aflæser, skal man også scanne. 

Begge typer sensorer måler mængden af sukker i vævsvæsken, og ved begge typer er værdierne 5-10 minutter forsinket i forhold til blodsukkermåling med fingerprik.

Hvis man ikke er komfortabel med sin smartphone, kan det være en fordel at bruge aflæseren. Aflæseren er også nødvendig, hvis man ikke har en smartphone.

Blodsukkermåling med sensor

Med en sensor er det muligt at se blodsukkeret som grafiske illustrationer på aflæseren eller i appen på en smartphone. En sensor kan altså give et løbende overblik, uden at man skal måle blodsukkeret manuelt hele tiden.

En sensor kan give alarmer ved højt og lavt blodsukker, eller hvis blodsukkeret er stigende eller faldende.

Nogle sensor-apps kan snakke sammen med nogle typer af insulinpumper og insulinpenne, så sensorens app modtager data direkte fra insulinpennen eller -pumpen.

Sensorens målinger er 5-10 minutter forsinket i forhold til blodsukkermålinger med en fingerprikker.

Blodsukkermåling med fingerprik

Et fingerprik er en punktmåling, altså en 'her og nu-måling'. Her kender man ikke blodsukkerværdien siden sidste måling. 

Måler man med fingerprik, skal man have et blodsukkerapparat, teststrimler og en fingerprikker med sig, så man kan måle blodsukker, når det er nødvendigt. Man skal også prikke en bloddråbe frem, hver gang man vil måle.

Til gengæld er blodsukkermåling med fingerprik mere nøjagtig end med en sensor, og der er ikke en forsinkelse, da man måler direkte i blodet.

Læs mere om blodsukkermåling

Der findes mange forskellige typer sensorer, og da den teknologiske udvikling går stærkt, kommer der løbende nye udgaver til.

Valget af sensor kan afhænge af flere faktorer, for eksempel behov for integration med insulinpumpe eller eventuelle hudproblemer. Derudover har Regionerne i Danmark lavet en udbudsaftale, der afgør hvilke sensorer (og insulinpumper), de har mulighed for at tilbyde. 

Læs mere om udbudsaftalen hos Diabetesforeningen

De mest udbredte sensorer

På siden her er der taget udgangspunkt i sensorer fra to forskellige mærker.

Det ene mærke er en Dexcom-sensor. Dexcom-sensoren findes både i modellerne G6 og G7. Det andet mærke er FreeStyle Libre. FreeStyle Libre findes i modellen 2, også kaldet Libre i daglig tale. 

Dexcom og Libre er de mest udbredte sensorer, når de bruges som "stand alone". Det vil sige, at man ikke har en insulinpumpe også, men kun bruger sensoren sammen med insulinpen.

Når der er tale om sensorer, der skal kunne tale sammen med insulinpumper, findes der andre mærker og modeller, der også er udbredte i Danmark.

Herunder kan man finde information om Dexcom og Libre:

Dexcom

Dexcom G6

Dexcom G7

Libre 

Libre 2

Alle børn og unge under 19 år med type 1-diabetes tilbydes en sensor, og de kan beholde bevillingen ind i voksenlivet.

Det er politisk bestemt, at alle med type 1-diabetes skal tilbydes en sensor. Dog er det forskelligt fra region til region, hvor hurtigt alle med type 1-diabetes tilbydes en sensor.

Hvis en sensor bevilges af kommunen, bliver den set som et hjælpemiddel. Hvis den bevilges af hospitalet, bliver sensoren set som et behandlingsredskab.

Voksne med type 1-diabetes skal have en sensor bevilget af hospitalet, hvor man går til behandling (regionen).

Det er de færreste med type 2-diabetes, der har en sensor. Dog kan det være aktuelt, blandt andet hvis man får insulin.

Læs mere om sensor som behandlingsredskab og som hjælpemiddel

Læs mere hos Diabetesforeningen om den politiske aftale om sensor til alle med type 1-diabetes

Hvordan man sætter en sensor på, varierer alt efter den specifikke model, men alle sensorer skal skydes ind under huden ved hjælp af en applikator.

For det meste kan en sensor sidde på overarmen eller maven, men det kan være forskelligt fra sensor til sensor.

Det er vigtigt at følge producentens instruktioner nøje for at sikre korrekt opsætning og brug. Man skal altid spørge sin behandler, hvis man er i tvivl.

Video: Sådan sætter du en glukosesensor på

Andet materiale om, hvordan man sætter en sensor på 

De forskellige producenter af sensorer har ofte deres eget materiale og videoer, om hvordan sensorerne sættes på og fungerer. De kan være nyttige at orientere sig i. 

Dexcom

Find videoer om påsætning af Dexcom G6

Find videoer om påsætning af Dexcom G7

Libre

Find videoer om påsætning af Libre hos

En sensor skal kobles til en app eller en aflæser (eller begge dele) for at kunne sende blodsukkerværdierne.

I appen eller aflæseren indtaster man en parringskode, der hører til den specifikke sensor. Koden finder man på sensorens applikator eller kasse. På nogle modeller skal man blot scanne appen foran sensoren i stedet for at skrive en kode.

Når man har åbnet appen vil den guide til, hvordan man kobler sensor til.

Hver gang man skifter sensor, skal man koble den nye sensor til app eller aflæser.

Opvarmning af sensor

Før man kan se blodsukkerværdier, skal sensoren "varme op". Det betyder groft sagt, at sensoren lige skal vænne sig til kroppen, inden den kan sende blodsukkerværdier til appen eller aflæseren. 

Opvarmningstiden er forskellig fra sensor til sensor. For Dexcom G7 er opvarmningstiden cirka 30 minutter. For Dexcom G6 er opvarmningstiden cirka 2 timer og for Libre 2 er opvarmningstiden cirka 1 time. 

Apps og hjemmesider

Hvis man bruger en app til at modtage blodsukkerværdier fra sensoren, skal man hente de relevante apps ned på sin telefon.

På producenternes hjemmeside kan man tjekke, om ens smartphone er kompatibel med den eller de apps, man skal bruge.

Her er en oversigt over apps og hjemmesider til Dexcom-sensorer og Libre-sensorer:

Libre 2

• App til sensor: LibreLink
• App til pårørende og følgere: LibreLinkUp
• Kurver over blodsukker og del med behandler (hjemmeside): LibreView 

Læs mere om Libre-apps og programmer

Dexcom G6

• App til sensor: Dexcom G6
• App til pårørende og følgere: Dexcom Follow
• Kurver over blodsukker og del med behandler: Dexcom Clarity

Læs mere om Dexcom-apps

Dexcom G7

• App til sensor: Dexcom G7
• App til pårørende og følgere: Dexcom Follow
• Kurver over blodsukker og del med behandler (hjemmeside og app): Dexcom Clarity

Læs mere hos Dexcom

Gå til afsnit om at dele data med sin behandler

Placeringen og varigheden af en sensor varierer afhængigt af den specifikke model.

Placering af sensor

Generelt anbefales det, at sensoren placeres på en ren, tør del af kroppen som bagsiden af overarmen eller maven, hvor den ikke vil blive påvirket af tætsiddende tøj eller bevægelse.

Producenterne af sensorer har anbefalinger til, hvor de forskellige sensorer er godkendt til at sidde.

Hvornår skal en sensor skiftes?

Sensoren skal normalt udskiftes hver 10.-14. dag alt efter modellen.

Sensoren giver selv besked, når det er tid til at skifte sensor. Det er vigtigt at have bestilt nye sensorer i god tid, så man har nye på lager. Ens behandler kan forklare, hvordan man bestiller nye sensorer.

Kalibrering betyder overordnet set, at man retter visningsfejl. I forhold til en sensor kan det være relevant at kalibrere, når sensorens værdier ikke stemmer overens med det reelle blodsukker. 

Hvornår skal man kalibrere?

Det kan være nødvendigt at kalibrere, hvis sensorens værdier ikke stemmer overens med det reelle blodsukker, eller hvis sensorens app fortæller, at man skal kalibrere.

Man vil oftest blive opmærksom på, at sensorens værdier ikke stemmer overens med det reelle blodsukker, hvis man pludselig mærker højt eller lavt blodsukker, uden at sensorens værdier fortæller det samme.

På den måde kan man få en mistanke om, at blodsukkeret er lavere eller højere, end sensoren fortæller.

Der vil naturligt være mindre forskelle på værdierne fra fingerprik og sensormålingerne, fordi sensormålingerne er 5-10 minutter forsinket, men forskellene skal ikke være store.

Hvordan kalibrerer man?

Når man skal kalibrere, skal man måle blodsukker med en fingerprikker for at sikre, at man kender den rette blodsukkerværdi. 

Blodsukkerværdien fra fingerprikken taster man ind i sensorens app eller aflæser, så sensoren kan justere sine målinger ud fra den rigtige blodsukkerværdi.

En sensor sidder fast på huden med plaster. Vær forsigtig, når plasteret tages af huden. Det er forskelligt, hvor godt plasteret sidder fast, men man kan bruge lidt olie til at løsne plasteret med for at skåne huden mest muligt.

Efterfølgende er det en god idé at sørge for god hudpleje.

Læs mere om hud og diabetesudstyr

Gå til video om aftagning af Dexcom G6

Gå til video om aftagning af Dexcom G7

Gå til video om aftagning af Libre 2

Sådan affaldssorteres en sensor

Når det gælder affaldssortering, er den generelle vejledning, at sensor-materiale er plastaffald. Det gælder f.eks. for applikatoren, hvis nålen ikke er synlig. Selve sensoren, som sidder på kroppen, skal dog i batteriaffald, da den indeholder et batteri.

Der kan være lokale forskelle, når det gælder affaldssortering. Man kan kontakte den lokale genbrugsstation, hvis man er i tvivl.

Læs mere om sortering af diabetesudstyr og -medicin

En sensor kan give alarm ved forskellige blodsukkerværdier. Den kan for eksempel give alarm ved højt eller lavt blodsukker, eller hvis blodsukkeret er stigende eller faldende. 

Det er forskelligt, hvor mange alarmindstillinger de forskellige sensorer har.

Trendpile viser stigning og fald

Nogle sensorer kan ikke kun give alarm ved bestemte blodsukkerværdier, men også hvis blodsukkeret er stigende eller faldende. Det kan være smart, så man kan nå at reagere, inden det bliver kritisk højt eller kritisk lavt. 

Stigninger og fald aflæses ved pile, der alt efter hvor hurtigt blodsukkeret stiger eller falder, peger op eller ned i en spids vinkel. De kaldes trendpile.

Hurtigt fald eller stigning kan på nogle sensorer også angives ved flere pile, der peger op eller ned.

Trendpile fortæller altså ikke bare, om blodsukkeret stiger eller falder, men også hvor hurtigt det sker.

Udsættelse og forsinkelse af alarmer

Nogle sensorer giver mulighed for at snooze, altså at udsætte en alarm. Første alarm vil lyde, når blodsukkeret når den indstillede blodsukkerværdi, og vil så lyde igen, hvis blodsukkeret forbliver højt eller lavt i en given periode. 

Forsinkelse af alarmer er en funktion, hvor man ser tiden an. Hvis alarmen for eksempel oprindeligt skal lyde ved et blodsukker på 4 mmol/l, vil sensoren registrere det lave blodsukker, men først give en alarm, hvis blodsukkeret stadig er lavt efter en bestemt periode. På den måde ser man tiden an, inden man får en alarm, der måske viste sig at være unødig.

Alarm ved signaltab

Sensoren kan også give en alarm, hvis der ikke længere er forbindelse mellem aflæser eller smartphone og sensor. 

Det kan ske, hvis man er mere end 6 meter væk fra smartphonen eller aflæseren, eller hvis der er en teknisk fejl. 

Læs mere om alarmer på producentens hjemmeside:

Alarmer for Dexcom G7

Alarmer for Libre 2

Find også en brugermanual, der beskriver, hvordan man opsætter alarmer på en aflæser ved Libre 2

Alarmer kan være en stor hjælp i hverdagen. Afhængigt af hvad formålet er, kan man på de fleste sensorer indstille alarmerne, så de passer til en selv og ens hverdag.

Man kan for eksempel indstille en alarm i forhold til forebyggelse af for lavt blodsukker. Den kaldes ofte 'alarm før lav'. Alarmer kan på nogle sensorer også bruges til at fortælle, når blodsukkeret stiger eller falder hurtigt, og man derfor gerne skal handle inden for kort tid.

Alarmer kan benyttes, så man ikke fastholder gamle mønstre, og det er vigtigt, at man føler sig tryg i på sigt at justere sine alarmer.

Hvis man ønsker hjælp til indstilling af individuelle alarmer, kan man kontakte sin behandler.

Læs mere om alarmer på producentens hjemmeside:

Alarmer for Dexcom G7

Alarmer for Libre 2

Find også en brugermanual, der beskriver, hvordan man opsætter alarmer på en aflæser ved Libre 2

Det er vigtigt at indstille alarmerne, så de lyder på det blodsukkerniveau, man vil handle på. Hvis man ikke bruger advarslen til noget, er de blot unødvendige forstyrrelser.

Hvis alarmerne forstyrrer ens daglige rutine, bør man tjekke sine indstillinger og justere dem for at minimere unødvendige alarmer. 

Der findes en masse forskellige indstillinger for alarmer alt efter, hvilken sensor man har.

Nogle sensorer giver for eksempel mulighed for at udsætte alarmer, andre gør ikke. Derfor er det vigtigt at kende mulighederne, og at man på sigt føler sig tryg i at justere sine alarmer. 

Nogle oplever, at man ikke hører alarmer fra sensoren om natten, når man sover. 

På nogle sensorer kan man indstille forskellige lydstyrker og ringetoner. Man kan også indstille en såkaldt 'natprofil', så den ekstra høje lyd eller bestemte tone kun bliver afspillet om natten. På den måde kan man bevare en almindelig lydstyrke på alarmer om dagen. 

Har man problemer med at finde rundt i appen, eller har man andre spørgsmål, kan man altid ringe til kundeservice hos producenten af sensoren.

Læs mere om lavt blodsukker om natten

Med en sensor får man hele døgnet blodsukkerværdier i appen. De værdier kan man dele med andre, så de også kan følge med.

Det kan for eksempel være smart, hvis man gerne vil følge med i sit barns blodsukker. Det kan også være relevant for andre familiemedlemmer eller venner.

Gå til afsnit om at dele data med sin behandler

Hvordan deler man data med andre?

For at kunne følge med i en andens blodsukkerdata fra en sensor, skal man hente en bestemt app. Herfra kan man forbinde appen, der hører til sensoren, og appen hos den, der vil følge med. 

Det er muligt at dele data med flere end én. For nogle sensorer kan man dele data med op til 20 personer, ligesom det er muligt at se data fra forskellige sensorer. Det kunne være relevant, hvis man har flere børn eller familiemedlemmer med sensor.

Læs mere om apps til at dele data

For Libre hedder appen Libre LinkUp. For Dexcom hedder appen Follow.

Læs mere om Libre LinkUp appen på Libres hjemmeside

Læs mere om Dexcom Follow appen på Dexcoms hjemmeside

For de fleste er det muligt at uploade data fra sensoren, så ens behandler kan se data for blodsukkeret i forbindelse med en konsultation.

Det er forskelligt, hvordan man uploader data. Hvilket program eller app man skal bruge afhænger af typen af sensor, om man bruger en aflæser eller en app og af ens behandlingssted. 

Læs mere om de forskellige måder at uploade data på hos de fem Steno Diabetes Centre i Danmark:

Læs mere om upload af data via Glooko og Libre hos Steno Diabetes Center Aarhus

Læs mere om upload af data hos Steno Diabetes Center Copenhagen

Læs mere om upload af data hos Steno Diabetes Center Odense

Læs mere om upload af data hos Steno Diabetes Center Nordjylland

Læs mere om upload af data hos Steno Diabetes Center Sjælland

Det er muligt at få alarmer på sit smartwatch, og for nogle sensorer er det også muligt at få vist blodsukkeret direkte på et smartwatch. 

Andre sensorer har brug for en tredje app, før man kan få blodsukkeret frem på et smartwatch.

Man skal sikre sig, at sensor og smartwatch taler sammen, inden man går ud og investerer i et smartwatch. 

Udviklingen går stærkt, og det kan være relevant at søge erfaring fra andre. Det kan f.eks. være i relevante Facebookgrupper eller ved at finde videoer på YouTube, der viser, hvordan man indstiller både apps og smartwatch.

En vane kan være svær og tidskrævende at ændre. En sensor kan være en god støtte i arbejdet med at ændre vaner, og de nye vaner kan hjælpe til en bedre blodsukkerregulering. 

Det kan dog kræve øget opmærksomhed på diabetes i en periode. Derfor kan nogle få oplevelsen af, at diabetes fylder mere, end før man fik sensor på.

Et råd er at at have fokus på at ændre én ting ad gangen. På den måde er der mindre risiko for, at man mister overblikket og kommer til at lave nogle uhensigtsmæssige ændringer.

Brug sensorens alarmer

Nogle sensorer kan give en alarm, hvis blodsukkeret bliver for højt eller for lavt. Alarmerne kan være effektive, så man får justeret blodsukkeret i tide. Når man indstiller alarmens blodsukkerniveau, er det vigtigt at huske, at sensorens målinger er 5-10 minutter forsinket.

Gå til afsnit om alarmer

En sensor kan være en hjælp, hvis man gerne vil have mere stabile blodsukkerværdier. Sensorens data kan give vigtige indsigter i mønstre i ens dagligdag. Data kan på den måde være med til at vise, hvis der er mønstre i højt og lavt blodsukker.

Det har betydning, hvor ofte man kigger på data fra sin sensor, og om man er villig til at bruge tid på at analysere dataene. Man skal samtidig have en vis grad af motivation for at ændre adfærd. 

Det betyder, at i takt med at man er nysgerrig på sine værdier, vil man over tid opbygge en bedre forståelse af, hvordan ens krop reagerer på forskellige faktorer såsom kost, motion og insulin. Den viden kan bruges til at finjustere ens insulinindtag og rutiner for at opnå bedre regulering af blodsukkeret.

Brug 'time-in-range'

En sensor gør det muligt at bruge 'time-in-range'-metoden.

'Time-in-range' betyder, at man stiler efter, at blodsukkeret skal ligge inden for normalområdet i et vist antal timer i døgnet. 

For mange med type 1-diabetes vil målet være, at man i mindst 70 procent af døgnets 24 timer har et blodsukker på mellem 3,9 og 10 mmol/l. Det svarer til knap 17 timer. 

Sensorens løbende blodsukkermålinger gør det muligt at holde øje med, hvor mange timer på et døgn blodsukkeret er i normalområdet.

Læs mere om 'time-in-range'

Mere tid i målområdet med en sensor

Fordi man hurtigt kan reagere på udsving i blodsukkeret, kan en sensor føre til mere tid i målområdet, altså 'time-in-range'.

Studier har vist, at brug af sensor resulterer i en stigning i andelen af tid, hvor en persons blodsukker er i målintervallet.

Stigningen er cirka 7 procentpoint. Omsat i tid svarer det til, at blodsukkeret ligger i målområdet 1 time og 41 minutter længere i døgnet.

Hvis man ofte oplever lavt blodsukker, kan man tage et grundigt kig på data fra sensoren. Findes der nogle mønstre? Måske er blodsukkeret altid lavt før sengetid eller efter motion.

Hvis der findes et mønster, kan det hjælpe en selv med at være ekstra opmærksom på de rigtige tidspunkter på dagen. At opdage et mønster kan være med til at forebygge lavt blodsukker og dermed føre til mere stabilt blodsukker.

Brug sensorens 'alarm før lav'

Hvis sensoren har indstillinger, der gør det muligt at sætte en alarm, kan det være et effektivt værktøj for at undgå lavt blodsukker.

Sensorens data er 5-10 minutter forsinket. Det vil sige, at de nyeste data fortæller, hvordan blodsukkeret lå for 5-10 minutter siden.

Sensorens data kan også vise, om blodsukkeret er på vej ned. Hvis det er på vej ned, vil en pil vise, hvor hurtigt det falder.

Alarmen kan eventuelt sættes ved et lidt højere blodsukker, end man normalt ville reagere på. På den måde har man tid til at reagere, når blodsukkeret er på vej ned, men inden det bliver kritisk lavt.

Fast rutine for lavt blodsukker

Det er også vigtigt at have en fast rutine for, hvad man gør ved lavt blodsukker. Man kan let komme til at indtage for meget kulhydrat ved lavt blodsukker, og når det sker, oplever man efterfølgende et højt blodsukker, som heller ikke er optimalt. 

Med tiden vil man lære sin krop at kende og finde ud af, hvor meget kulhydrat man har brug for ved forskellige lave blodsukkerværdier.

Læs mere om lavt blodsukker

Video: Det er nemmere for vores datter med en sensor

Hvis man ofte oplever højt blodsukker, kan man tage et grundigt kig på data fra sensoren. Findes der nogle mønstre? Måske er blodsukkeret altid højt efter morgenmad eller før sengetid.

Hvis der findes et mønster, kan det hjælpe en selv med at være ekstra opmærksom på de rigtige tidspunkter på dagen. At opdage et mønster og reagere på det kan være med til at forebygge højt blodsukker og dermed føre til mere stabilt blodsukker.

Brug sensorens alarm

Hvis sensoren har indstillinger, der gør det muligt at sætte en alarm, kan det være et effektivt værktøj for at blive opmærksom på højt blodsukker.

Sensorens data er 5-10 minutter forsinket. Det vil sige, at de nyeste data fortæller, hvordan blodsukkeret lå for 5-10 minutter siden.

Sensorens data kan også vise, om blodsukkeret er på vej op. Hvis det er på vej op, vil en pil vise, hvor hurtigt det stiger.

Blodsukkeret vil altid stige i forbindelse med et måltid, selvom man har taget insulin som anbefalet 15-20 minutter inden måltidet. Hvis man har sat niveauet for alarmen ved højt blodsukker for lavt, kan man opleve at få en del unødvendige alarmer.

For nogle kan frygten for lavt blodsukker blive altoverskyggende. Det vil sige, at man gør alt for at føle sig på den sikre side. Det kan for eksempel gøres ved, at man generelt sørger for at have lidt højt blodsukker eller ikke forlader hjemmet, medmindre man har store mængder kulhydrater med sig. 

Det kan også være, at man venter med at tage insulin til efter maden, hvor man har set blodsukkeret gå op, eller taster færre kulhydrater i insulinpumpen, end man har indtaget. 

Måler man et blodsukker under et vist niveau, kan man opleve angstsymptomer i form af hjertebanken, koldsved, rysten og generelt ubehag – hvilket ofte fører til, at man kommer til at indtage for mange kulhydrater for at få angstsymptomerne til at gå væk.

Da angstsymptomer ligner symptomerne på lavt blodsukker, kan man også komme til at blande de to tilstande sammen.

Læs mere om angst og diabetes

Alarm kan være en hjælp

En sensor med alarmer kan være en hjælp i forhold til at udfordre frygten for lavt blodsukker. En sensor gør det muligt at følge blodsukkeret mere tæt, hvis man for eksempel øver sig i at tage flere enheder ad gangen eller at tage insulin før maden.

En sensor med alarm kan være med til at øge trygheden i forhold til at turde tage den rette mængde insulin til kulhydrater og føle sig tryg ved den dosis, der tages.

Alarmerne kan også bruges, hvis man vil øve sig i at reducere antallet af gange, man tjekker blodsukker. 

En sensor viser som udgangspunkt korrekte værdier, men der er nogle områder, der er gode at være opmærksomme på. Er man i tvivl, om sensoren virker, skal man altid måle blodsukker med en fingerprikker.

Forsinkede værdier fra sensor

Det er normalt, at der er en lille forskel på den værdi, man måler med en fingerprikker og den værdi, sensoren viser.

Forskellen opstår, fordi sukkeret bruger lidt tid på at komme fra blodet til vævsvæsken, som er der, sensoren måler. Det betyder ikke, at sensorens værdier er forkerte.

Læs mere om, hvordan en sensor fungerer længere oppe på siden

For nogle vil det give en oplevelse af, at man ikke kan stole på sensoren. Det kan især være udfordrende, hvis man har behov for høj kontrol af, hvor blodsukkeret ligger. Det kan være nødvendigt at øve sig på en accept af, at tallene fra en sensor ikke er præcis de samme som fra en fingerprikker.

Det kan forventes, at sensorværdien ikke afviger mere end 20 procent af værdien fra fingerprikket. 

Generelt er der større risiko for, at værdierne fra sensoren adskiller sig mere fra en fingerprikmåling, når blodsukkeret er højt eller lavt.

Når blodsukkeret er højt eller lavt, eller hvis man er i tvivl, anbefales det altid at lave en kontrolmåling med en fingerprikker.

Trendpile er en pejling

Man kan benytte trendpilene til at navigere efter. Pilene viser, hvor meget blodsukkeret vil stige eller falde inden for en bestemt periode.

Dog er det vigtigt at huske på, at blodsukkeret kan stabilisere sig kort tid efter trendpilene har vist sig. Det betyder ikke nødvendigvis, at trendpilene eller målingerne er forkerte, men blot at blodsukkeret ikke er en fast størrelse, og at det nogen gange kan betale sig at vente 15 minutter for at se, om blodsukkeret stabiliserer sig.

Kalibrering 

Hvis sensorens værdier afviger for meget fra det reelle blodsukker målt med fingerprikker, kan det være nødvendigt at kalibrere sensoren, hvis modellen tillader det. Fortsætter problemet, skal man kontakte producenten for hjælp.

Læs mere om kalibrering længere oppe på siden.

Det er vigtigt, at huden er ren og tør, når man tager sensoren på. Hvis man ofte oplever, at sensoren falder af, kan det hjælpe at bruge medicinsk tape eller kompressionsforbinding til at sikre, at den sidder fast.

Hvis sensoren falder af, skal man tage en ny sensor på. Sensoren der er faldet af, kan ikke bruges igen. Vent eventuelt med at smide den brugte sensor ud, da den måske kan sendes retur og erstattes af producenten.

Er det et hyppigt problem, kan man tale med sin behandler for at finde mulige løsninger.

Man kan også indberette fejl og mangler ved sensor til Lægemiddelstyrelsen.

Kontakt producenten

Kontakt kundeservice hos producenten, hvis der er fejl på sensoren, eller hvis den falder af uden grund.

Måske kan sensoren erstattes af en ny. Hvis det er muligt, skal den defekte sensor højst sandsynlig sendes tilbage til producenten. 

Libre kundeservice

Find kontaktoplysninger på Abbott (Libre)

Gå til video om, hvordan man returnerer en Libre-sensor

Gå til video om, hvordan man reklamerer over en Libre-sensor

Dexcom kundeservice

Find kontaktoplysninger på Nordic Infucare (Dexcom)

Hvis man oplever hudirritation fra sin sensor, bør man sikre sig, at man flytter sensorens placering ved hver udskiftning. Det kan også være en hjælp at bruge en hudbeskyttende barriere under sensoren.

Selvom man følger alle gode råd, vil nogen desværre stadig opleve hudproblemer. Er man en af dem, skal man kontakte sit behandlingssted eller producenten for yderligere rådgivning og behandling. 

Hudproblemer på grund af diabetesudstyr såsom plastre fra sensorer kan også indberettes til Lægemiddelstyrelsen. 

Læs mere om hud og diabetesudstyr

Mere information om hudreaktioner

Steno Diabetes Center Copenhagen har udarbejdet mere information om hudreaktioner. 

Find information om:

Gode råd til at forebygge hudirritationer

Håndtér hudirritationer, der allerede er opstået

Sandwichmetoden

Video om hudproblemer

Dehydrering kan påvirke målingerne, så det er vigtigt at være opmærksom på at få nok væske, især hvis det er varmt. 

Mange eller langvarige tryk kan påvirke sensormålingerne. Derfor er det vigtigt at placere sensoren steder på kroppen, der er godkendt til det. 

En sensor er godkendt til at sidde steder på kroppen, hvor den hverken generer mere end højst nødvendigt, og hvor den er godt beskyttet. Husker man at sætte sensoren de rigtige steder, vil man sjældent opleve forkerte målinger på grund af tryk på sensoren.

Helt lavpraktisk skal man sikre sig, at man har nok strøm på telefonen, hvis man bruger appen til at se sine blodsukkerværdier. 

Det er også en god idé at have blodsukkerapparat, fingerprikker og teststrimler liggende på arbejde, i skolen eller at have det med sig andre steder, hvis sensoren skulle svigte. 

Forbindelse via Bluetooth

En sensor sender data til en app på en smartphone via Bluetooth. Derfor er det vigtigt, at Bluetooth altid er slået til på ens mobiltelefon.

Hvis man oplever, at appen er langsom, kan man i telefonens indstillinger prøve at fjerne andre Bluetooth-enheder, som smartphonen tidligere har været forbundet til. Det kan gøre forbindelsen hurtigere.

Udfordringer ved brug af app

Når man bruger sensor med en bestemt app, skal man sikre sig, at app og smartphone taler sammen.

De apps, der er knyttet til de forskellige sensorer, er afhængige af, at smartphonens styresystem er nyt nok. For eksempel kan man støde på, at en app på en iPhone "kræver iOS 13.0 eller en nyere version".

Der kan også være andre lokale indstillinger på en smartphone, der kan forstyrre brugen af appen.

Indstillinger på smartphonen som 'forstyr ikke', kan eventuelt gøre, at alarmen ikke lyder. Man kan slå 'forstyr ikke' fra for appen.

Læs spørgsmål og svar om brug af app hos producenternes hjemmeside: Dexcom G6, Dexcom G7 og Libre

En sensor kan være værdifuld, hvis man ønsker at forbedre sin diabeteshåndtering i forbindelse med motion.

Med data fra en sensor kan man se, hvordan kroppen reagerer på forskellige aktiviteter og intensitetsniveauer. Med den viden kan man optimere sin træning og minimere risikoen for lavt eller højt blodsukker under og efter træning.

Lavt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet er en bekymring for mange personer med diabetes. En sensor giver mulighed for at se, når blodsukkeret begynder at falde, så man kan handle i tide. Det kan for eksempel være ved at spise en kulhydratrig snack eller ved at reducere sin insulindosis før træning.

Man kan bruge sensorens alarmindstillinger, når blodsukkeret når kritiske niveauer under træning. Eksempelvis kan alarmen for lave værdier sættes højere, når man motionerer.

Tilpas mad og motion

Ved at analysere sensorens data kan man evaluere, hvordan forskellige måltider påvirker ens blodsukker før, under og efter træning. Det hjælper en selv med at tilpasse sin kost i forhold til et stabilt blodsukker, og man kan justere kulhydratindtaget og måltidstidspunkterne alt efter ens træningsbehov.

Efter træning kan man analysere sensordataene for at se, hvordan ens krop reagerede. Den viden kan hjælpe en med at træffe beslutninger om efterfølgende måltider og insulin, så man undgår pludselige blodsukkerproblemer.

Blodsukker opfører sig forskelligt fra person til person – også i forbindelse med træning. Derfor kræver det nysgerrighed, tid og lyst til at eksperimentere for at finde den tilgang, der passer bedst til en selv. Det kan være en god idé at sparre med ens behandler. 

Læs mere om motion og diabetes

Man kan sagtens rejse, når man har en sensor. Ligesom med meget andet, når man lever med diabetes, er der nogle ting, der er gode at være opmærksom på.

Når man rejser, er det vigtigt at medbringe nok ekstra sensorer og udstyr til hele rejsens varighed. Det er også en god idé at medbringe fingerprikker og blodsukkerapparat for en god ordens skyld.

Hvis man på sin ferie skal bade meget eller kommer til at svede meget, kan der være risiko for, at sensorens tape lettere løsner sig. Inden afrejse kan man snakke med sin behandler om muligheden for ekstra tape eller plaster, man kan sætte over sensoren, for at forlænge tiden, den kan sidde på huden.

Sensorer og flyrejser

Man kan få et rejsebrev fra sit behandlingssted, hvor der står, at man har diabetes og derfor medbringer ekstra sensorer og udstyr i håndbagagen.

Sensorer tåler ikke helkropsscanningen, så man bør tjekkes manuelt i sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Husk også at overveje, hvordan for eksempel tidszoner og flyrejser kan påvirke blodsukkeret. Tilpas behandlingsplanen derefter. 

Læs mere om ferie og diabetes

Sensorer kan godt tåle vand i en begrænset periode, og man kan derfor bade og svømme med dem på.

Det er altså ikke nødvendigt at tage dem af, når man skal i bad, i svømmehallen eller hvis man bader ved stranden.

Det er forskelligt, hvor længe og i hvor dybt vand de forskellige sensorer kan tåle at være ad gangen. 

Bader eller sveder man meget, kan sensorens tape løsne sig, og der er risiko for, at sensoren vil falde af. Hvis det er noget, man oplever, kan man tale med sin behandler om, hvilke muligheder der er for at få sensoren til at sidde bedre fast på huden.

Med en sensor har man mulighed for konstant at følge med i, hvor ens blodsukker ligger. Desuden kan man se kurver over, hvordan det har ligget hele døgnet.

Nogle får en oplevelse af, at deres blodsukker svinger alt for meget i løbet af en dag, når de får sensor på. Blodsukkeret er det samme som før, men man bliver i højere grad konfronteret med de udsving, der for eksempel er efter et måltid, eller hvis man er stresset.

Det er helt normalt, at blodsukkeret bliver højt efter et måltid, men har man aldrig bemærket det før, kan det sætte gang i bekymringer og medføre, at diabetes kommer til at fylde mere mentalt.

Det kan være svært at lade være med at tjekke sine tal, når det er så nemt. Nogle oplever en umiddelbar lettelse, når de tjekker blodsukker, men på sigt kan det føre til mental udmattelse at tjekke for ofte. 

Læs mere om diabetes distress og bekymringer

Vær opmærksom på, hvor ofte blodsukkeret bliver tjekket

Hvis diabetes fylder for meget, efter man har fået sensor, kan man overveje, hvorfor man tjekker blodsukkeret.

Får man blodsukkerværdierne på sit smartwatch, kan man forsøge at slå funktionen fra i en periode.

Det kan også være en god øvelse i en periode at begrænse antallet af tjek til de gange, man ville tjekke, hvis man brugte fingerprikker. Et eksempel på antal af tjek kunne være før morgenmad, når man har cyklet til arbejde, før frokost, før cykelturen hjem fra arbejde, før aftensmad og før sengetid.

Giver det ikke anledning til stress og frustrationer, kan man tjekke oftere, men det kan være godt at tænke over, hvad man egentlig bruger informationen til.

Diabetes distress er ikke en diagnose, men et begreb, som dækker over de negative følelser, der kan være forbundet med at leve med diabetes. Det er forholdsvis udbredt blandt personer med type 1-diabetes, og hænger ofte sammen med, hvad man ellers har af belastninger i sit liv.

I forbindelse med diabetes distress vil en sensor for nogle sætte mere uønsket fokus på diabetes og blodsukkermålinger, men for andre vil det være en ro, at det er let at tjekke blodsukker. Det er altså helt individuelt, om en sensor afhjælper eller forværrer diabetes distress.

Har man mange negative følelser i forhold til diabetes, kan det være en god idé at tale med sin behandler. Måske er der konkrete tiltag, der kan afhjælpe nogle af belastningerne.

Læs mere om diabetes distress

Sæt ord på belastningerne

De bedste metoder til at forebygge og afhjælpe diabetes distress er at få talt om belastningerne med sin behandler og med andre personer med diabetes i samme situation.

Hvis ikke man har en sensor endnu, kan det være en god idé at prøve at have en sensor på i en periode i tæt samarbejde med sin behandler for at se, om det afhjælper eller forværrer diabetes distress. 

Oplever man, at diabetes kommer til at fylde meget mere, når man får sensor på, kan man forsøge at tage en pause.

Hvis man ikke kan lade være med at tjekke blodsukker hele tiden, kan det for nogle være en god øvelse at holde en pause med sensor i en periode. Det kan hjælpe til at ændre adfærd, fordi mange vil tjekke blodsukker sjældnere, når man skal bruge en fingerprikker hver gang. 

En pause bør tages i samråd med sin behandler, hvor man kan tale om, hvad man gerne vil afprøve.

Selvom sensorer er små, og ofte sidder skjulte steder på kroppen, er det mere synligt, at man har diabetes, når man har en sensor.

Det er meget individuelt, hvor åben man har lyst til at være om diabetes. Nogle oplever det som en hjælp, at folk spørger til ens sensor, fordi det er en måde at få fortalt, at man har diabetes, uden man selv skal starte samtalen.

Andre kan opleve det som generende at skulle svare på spørgsmål. Her kan det være en god idé at overveje nogle standardsvar, man har det godt med.

Læs mere om diabetes på arbejdet