Sukker og diabetes
Der er ofte stor opmærksomhed omkring sukker, når man har diabetes. Man kan dog sagtens spise små mængder sukker, når man har diabetes.
Sukker kan have mange navne, selvom det i sin essens er det samme. Navnet afhænger blandt andet af, hvor sukkeret kommer fra, og hvordan det er sammensat.
Mange tror, at slik, is og kage er strengt forbudt, når man har diabetes. Men uanset, om man har type 1- eller type 2-diabetes, kan man sagtens indtage sukkerholdige fødevarer. Man skal bare ikke spise eller drikke for meget af det, og hvis man tager insulin, skal man være sikker på, at man får doseret sin insulin rigtigt.
Det er altså en myte, at man ikke må spise ting, som indeholder sukker, når man har diabetes. Også selvom sukker får blodsukkeret til at stige.
Når man har lavt blodsukker, kan det nogle gange faktisk være nødvendigt at indtage sukker eller andre kulhydrater, som hurtigt kan få blodsukkeret til at stige igen.
Læs mere om lavt blodsukker og type 1-diabetes og lavt blodsukker og type 2-diabetes
Hvad er sukker?
Sukker er et kulhydrat. Det kommer i mange former: hvidt sukker, rørsukker, brun farin, flormelis, perlesukker, frugtsukker, kokossukker, honning, sirup og mange flere, og fælles for dem alle er, at de består af korte kæder af glukosemolekyler.
Fordi det netop er korte kæder af molekyler, tilhører sukker gruppen af det, man kalder simple eller hurtige kulhydrater.
Kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi til hjerne og muskler. Det er derfor afgørende, at vi gennem kosten får de kulhydrater, vi har brug for.
Kroppen nedbryder de mange forskellige kulhydrater, som vi spiser, til sukker. Derfor er det ikke nødvendigt at indtage ren sukker.
Læs mere om, hvad mad består af og inddelingen af hurtige og langsomme kulhydrater i mad
Se videoen Diabetes og kulhydrater, og få mere at vide om kulhydrater, og hvordan de nedbrydes i kroppen
Kært barn har mange navne
Sukker kan have mange navne, selvom det i sin essens er det samme. Det afhænger blandt andet af, hvor det kommer fra, og hvordan det er sammensat. Det er værd at være opmærksom på, når man læser varedeklarationer.
Det latinske navn for ren sukker er sukrose eller sakkarose. Sukker, som findes i frugt, hedder fruktose (frugtsukker). I mælk tager sukker form af laktose (mælkesukker).
Neden for er en oversigt over de forskellige slags sukker, og hvilke navne de kan have, f.eks. på en varedeklaration.
Typer af sukker
Sukker eller sakkarose og sukrose, som det også kaldes, kommer fra sukkerroer eller sukkerrør. Det er sammensat af molekylerne glukose og fruktose og er derfor et disakkarid.
Den kemiske sammensætning af sukker fra sukkerroer og sukkerrør er den samme, men de har en lidt forskellig smag.
Find oplysninger om indholdsstoffer i sukker/sakkarose/sukrose i Fødevareinstituttets database 'Frida'
Glukose kaldes også dextrose eller druesukker. Det er et simpelt sukkerstof, som kun består af ét molekyle (også kaldet et monosakkarid).
Glukose findes i frugter og honning og indgår som ét af molekylerne i almindeligt sukker (sukrose), maltsukker (maltose) og mælkesukker (laktose).
Frugtsukker eller fruktose findes i frugt og honning. Desuden indgår det som ét af molekylerne i almindelig sukker (sukrose).
Fruktose søder mere end glukose. I leveren bliver frugtsukkeret nedbrudt til glukose ved hjælp af enzymer.
Maltsukker eller maltose dannes ved nedbrydning af stivelse, f.eks. i korn, der spirer.
Det består af to glukosemolekyler (og kaldes derfor for et disakkarid). Det bruges i brød og på bryggerier.
Mælkesukker eller laktose er sammensat af molekylerne glukose og galaktose (og kaldes derfor for et disakkarid). Det findes naturligt i mælk og mælkeprodukter.
I laktosefri mælk er noget af laktosen filtreret fra (cirka 40-60 procent). Resten er nedbrudt til sukkertyperne glukose og galaktose ved at tilsætte det naturlige enzym laktase.
Laktase kan også købes på apoteket, så man selv kan tilsætte det, hvis man er laktoseintolerant.
Kokossukker er lavet af nektar fra kokospalmens blomster.
Kokossukker har et lidt lavere glykæmisk indeks (GI) end almindeligt sukker. Det betyder, at kokossukker får blodsukkeret til at stige lidt langsommere end almindeligt sukker.
Næringsværdien og kalorieindholdet i kokossukker er det samme som for almindeligt sukker.
Læs mere om glykæmisk indeks
Honning er en tyktflydende eller fast masse, som indeholder glukose og fruktose ligesom almindeligt sukker.
Det består af blomsternektar indsamlet af bier.
Find oplysninger om indholdsstoffer i honning i Fødevareinstituttets database 'Frida'
Sirup er en tyktflydende opløsning af sukker/sukrose (typisk fra sukkerrør eller sukkerroer) med et sukkerindhold på cirka 80 procent.
Det indeholder desuden mineraler fra sukkerrørene.
Find oplysninger om indholdsstoffer i sirup i Fødevareinstituttets database 'Frida'
Isoglukose fremstilles ved at nedbryde stivelse fra f.eks. majs til glukose. En del af glukosen omdannes efterfølgende til fruktose.
Isoglukose bruges i USA ofte under betegnelsen 'high-fructose corn syrup' (HFCS), hvilket betyder højfruktose-majssirup. Her bliver det meget ofte brugt i fødevare som et alternativ til almindeligt sukker. Det er f.eks. almindeligt i mange sodavand i USA.
Det indeholder cirka 55 procent fruktose og 45 procent glukose og har været omdiskuteret i forhold til udvikling af fedme og fedtlever i den amerikanske befolkning, fordi det netop bliver brugt i så mange fødevarer.
På varedeklarationer vil det kunne hedde både højfruktose-majssirup, fruktose-glukose-sirup, glukose-fruktose-sirup eller isoglukose.
Invertsukker dannes ved nedbrydning af almindeligt sukker (sukrose/sakkarose) til glukose og fruktose.
Det kaldes også for kunsthonning, da det er lavet ved den samme proces, som den bierne udfører, når de laver honning.
Glukosesirup er en vandig opløsning, der fremstilles ved at nedbryde stivelsen fra f.eks. majs eller kartofler.
Det bruges blandt andet i is, hvor det forhindrer almindeligt sukker i at danne krystaller.
Find oplysninger om indholdsstoffer i forskellige typer sukker og fødevarer med tilsat sukker i Fødevareinstituttets database 'Frida'
Sukker og overvægt
Sukker indeholder det samme antal kalorier som andre kulhydrater. Sukker i sig selv øger derfor ikke vægten. Det, som er afgørende for, om man tager på, er antallet af kalorier.
Sukker spiser man kun sjældent i ren form, men ofte som del af f.eks. en kage, der blandt andet kan indeholde fedtstof, som øger antallet af kalorier, og derfor kan give vægtøgning.
Sukker giver desuden ikke ret stor mæthedsfornemmelse sammenlignet med andre kulhydrater. Det betyder, at man nemt kan komme til at spise for meget af det. Sker det over længere tid, kan man risikere at tage på i vægt og på sigt blive overvægtig.
Da overvægt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og få følgesygdomme til diabetes, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit indtag af kalorier i forhold til, hvor meget man bevæger sig.
Læs mere om overvægt og risikoen for at få type 2-diabetes
Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes
Tilsat sukker eller tomme kalorier
Mange føde- og drikkevarer indeholder sukker. Det gør de, fordi sukkeret enten forekommer naturligt eller er tilsat. Sukker findes f.eks. naturligt i frugt, juice og mælk. Mange fødevarer indeholder dog også tilsat ren sukker, blandt andet for at for at give smag.
Ren sukker indeholder kun energi og ingen vitaminer og mineraler. Det kaldes derfor ofte for "tomme kalorier".
Da tilsat sukker kan optage pladsen for sundere madvarer, er der en risiko for, at man ikke får dækket kroppens behov for kostfibre, vitaminer og mineraler, hvis man indtager mange fødevarer med tilsat sukker.
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at tilsat sukker højst udgør 10 procent af det daglige energiindtag.
Gode råd til at spare på sukkeret
Sukker i sig selv er ikke farligt, heller ikke når man har diabetes. Men de fleste af os har gavn af at spare på sukkeret - uanset om man har diabetes eller ej.
Nedenfor er et par råd til, hvordan man kan spare på sukkeret.
- Vælg søde sager uden så meget sukker. Det kan f.eks. være mørk chokolade, marcipanbrød med minimum 60 procent mandler eller mandler overtrukket med mørk chokolade.
- Spis langsomt og nyd det fuldt ud, når du indtager noget sødt. For eksempel lade chokoladen smelte på tungen, og give sig god tid til at nyde smag og konsistens.
- Gem de søde sager til efter hovedmåltiderne, hvor du ikke længere er så sulten.
- Bestem dig for hvor meget, du må spise og gem resten væk, så du ikke uden at tænke over det kommer til at spise for meget.
- Når muligt erstat sukker med andre sødemidler - f.eks. sødetabletter.
Inspiration til søde sager
Der findes mange fine alternativer til sukkerholdige søde sager. Blandt andet i julen kan mange lækkerier fint spises, selvom man vil holde sit blodsukker og sin vægt stabil.
