Sekundær diabetes
Sekundær diabetes er en type diabetes, der opstår som følge af sygdom i bugspytkirtlen. Sekundær diabetes kaldes også for type 3c-diabetes.
Sekundær diabetes er en samlet betegnelse for diabetes, som opstår som følge af eller komplikation til en anden sygdom. Sekundær diabetes kan også udløses af nogle typer medicinsk behandling.
Læs mere om medicininduceret diabetes
De fleste typer sekundær diabetes opstår, fordi bugspytkirtlen, som blandt andet producerer insulin, bliver ødelagt. Denne type diabetes kaldes af nogle også for 'type 3c-diabetes'.
De mest almindelige sygdomme, som kan medføre sekundær diabetes, er:
Cystisk fibrose er en arvelig sygdom. Den er kendetegnet ved sejt slim i lunger og mave-tarmsystem med gentagne infektioner i lunger og dårlig fordøjelse. Sygdommen påvirker også bugspytkirtlen, som bliver dårligere til at producere insulin.
Cystisk fibrose kan medføre en række følgesygdomme, blandt andet diabetes, som er den mest almindelige. Diabetes, som er relateret til cystisk fibrose, kan minde om både type 1- og type 2-diabetes.
Grunden til, at man kan udvikle diabetes, er, at bugspytkirtlen med tiden holder helt eller delvist op med at producere insulin. Desuden kan kroppens følsomhed over for insulin svinge meget.
De fleste vil på et tidspunkt skulle starte behandling med insulin, fordi kroppen ikke længere kan producere insulin nok.
Læs mere om insulinbehandling
Forebyggelse af følgesygdomme til diabetes er de samme som ved andre typer diabetes. Nemlig at holde blodsukkeret på et passende og stabilt niveau. En anden fordel ved at holde blodsukkeret stabilt er, at det nedsætter antallet og alvoren af de infektioner i lungerne, som cystisk fibrose fører til.
Læs mere om cystisk fibrose i Patienthåndbogen
Betændelse i bugspytkirtlen kaldes også pancreatitis. Både akut og kronisk pancreatitis øger risikoen for at udvikle diabetes.
Betændelsen kan føre til, at der opstår række forandringer i bugspytkirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen kan blive dårligere til eller helt stoppe med at producere blandt andet insulin og glukagon.
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen skyldes især et stort forbrug af alkohol. Galdesten, et højt indhold af calcium i blodet og forhøjet triglycerid kan også give kronisk betændelse.
Akut betændelse i bugspytkirtlen er ofte udløst af alkohol eller galdesten.
De fleste vil på et tidspunkt få behov for at komme i behandling med insulin.
Læs mere om insulinbehandling
Læs mere om akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen i Patienthåndbogen
Kræft i bugspytkirtlen (også kaldet pankreascancer) kan påvirke bugspytkirtlens funktion. Det kan blandt andet give betændelse i bugspytkirtlen, som påvirker dens evne til at producere insulin.
Kræft i bugspytkirtlen kan medføre diabetes af mange årsager. Det kan blandt andet skyldes, at vævet i bugspytkirtlen bliver ødelagt, eller at udførselsgangene fra bugspytkirtlen bliver blokeret.
Nyopstået diabetes kan i meget sjældne tilfælde skyldes kræft i bugspytkirtlen.
Behandling af kræft i bugspytkirtlen vil ofte indebære, at man ved en operation fjerner dele af bugspytkirtlen. Operationen kaldes også for pankreatektomi.
Pankreatektomi kan i sig selv betyde, at man udvikler sekundær diabetes, fordi kroppen ikke længere kan producere nok insulin.
Læs mere om kræft i bugspytkirtlen i Patienthåndbogen
Man kan ved en operation fjerne dele af bugspytkirtlen. Det hedder på fagsprog pankreatektomi. Når man fjerner bugspytkirtlen vil kroppen ikke længere selv være i stand til at producere nok insulin. Det betyder, at man ligesom ved type 1-diabetes skal have insulin tilført udefra.
Læs mere om insulinbehandling
Der kan være flere grunde til at fjerne dele af bugspytkirtlen. Det kan f.eks. være at fjerne en svulst i bugspytkirtlen. En anden grund kan være, at dele af kirtlen af ødelagt på grund af kronisk betændelse eller en skade, som er kommet udefra (f.eks. i forbindelse med en ulykke eller operation).
Hæmokromatose er en arvelig, men sjælden sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen optager mere jern fra kosten, end den har brug for.
Det ekstra jern bliver lagret forskellige steder i kroppen, blandt andet i bugspytkirtlen.
Hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide, kan de høje mængder jern over tid belaste bugspytkirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin.
Læs mere om hæmokromatose i Patienthåndbogen
Cushings syndrom er en meget sjælden tilstand, som skyldes for store mængder af binyrebarkhormonet kortisol i kroppen. Årsagen hertil kan være en godartet svulst i hypofysen (en kirtel i hjernen).
Svulsten kan i nogle tilfælde producere for meget af det binyrebarkstimulerende hormon ACTH. Det fører til, at der frigives for meget af binyrebarkhormonet kortisol fra binyrerne.
Cushings syndrom kan føre til en række komplikationer. Diabetes er én af disse komplikationer.
Læs mere om Cushings syndrom i Patienthåndbogen
