Webinarer og andre virtuelle arrangementer
Virtuelle arrangementer er en udbredt måde at dele information. Vi har samlet links til webinarer til personer med diabetes og dem, der er tæt på dem.
Her på siden kan du finde links til udvalgte webinarer om diabetes, som er målrettet personer med diabetes og deres pårørende.
Webinarerne er udbudt af danske offentlige sundhedsinstitutioner. Nogle er gratis, mens andre kræver login og betaling.
Webinarer, som er udviklet af lægemiddelindustrien, er ikke inkluderet i oversigten.
Webinarer på dansk
Udbyder
Temaaftenerne afholdes af Steno Diabetes Center Copenhagen.
Målgruppe
Temaaftenerne henvender sig til personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede.
Tilmelding
Temaaftenerne er gratis, men kræver tilmelding, også ved online deltagelse. Tilmelding lukker to timer før den enkelte temaaften begynder.
Temaaftenerne afholdes en gang i kvartalet og foregår fra kl. 17.00 til 19.30.
Temaaftenerne afholdes fysisk, men det er også muligt at deltage online eller se videooptagelser af arrangementerne efterfølgende.
Indhold
På temaaftenerne tages forskellige temaer op, som relaterer sig til diabetes. De udvalgte temaer tager udgangspunkt i brugernes ønsker.
En temaaften består typisk af et oplæg og efterfølgende diskussion med udgangspunkt i spørgsmål fra deltagerne.
Eksempler på temaer:
Barn og ung med diabetes – når stor viden og gode hensigter udfordres af virkelighedens hverdag
Udbyder
Webinarerne udbydes af Steno Diabetes Center Nordjylland.
Målgruppe
Webinarerne henvender sig til personer med diabetes og deres pårørende.
Tilmelding
Webinarerne er gratis, men kræver tilmelding. Der annonceres løbende nye webinarer.
Indhold
Webinarerne handler om forskellige emner relateret til livet med diabetes.
Mangler vi noget?
Giv os et praj, hvis du mener, at vi mangler noget på denne oversigt. Så vurderer vi, om dit forslag skal med på listen.