Gå til hovedindhold

Medicininduceret diabetes

Medicininduceret diabetes opstår som bivirkning til medicinsk behandling af andre sygdomme. Især binyrebarkhormon kan give medicininduceret diabetes.

Indhold

    Mand sorterer tabletter

    Medicinering for andre sygdomme kan i nogle tilfælde føre til en diabeteslignende tilstand, fordi medicinen kan påvirke blodsukkeret. Tilstanden forsvinder oftest igen.

    Nogle typer medicinsk behandling kan have en uønsket effekt på blod­sukkeret. Det betyder, at man kan få en diabetes­lignende tilstand i kroppen i forbindelse med, at man er i medicinsk behandling, selvom man ikke har type 1- eller type 2-diabetes.

    Oftest er tilstanden kortvarig og ophører, når man stopper behandlingen med den specifikke medicin.

    Nogle gange kan bivirkningerne dog føre til permanente skader og udvikling af type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, som man skal behandles for resten af livet.

    Læs mere om type 2-diabetes

    Typer medicininduceret diabetes

    Steroider er en samlet betegnelse for medicin, som indeholder binyrebark­hormon. Medicinen bruges til at behandle sygdomme, som skyldes en betændelses­tilstand i kroppen, f.eks.:

    • Astma
    • Leddegigt (rheumatoid arthritis)
    • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
    • Crohns sygdom
    • Lupus.

    Steroider bruges også, når man lægger en såkaldt blokade for at dæmpe irritation og mindske smerter i kroppen.

    Steroiderne virker ved at begrænse kroppens immun­reaktion og dermed dæmpe betændelses­tilstanden i kroppen.

    En bivirkning til behandling med steroider er dog, at den gør kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin (insulin­resistens). I nogle tilfælde kan den også mindske frigivelsen af insulin fra bugspyt­kirtlen. Det får blod­sukkeret til at stige, fordi sukker ikke kan komme fra blodet over i cellerne.

    Blod­sukkeret vil som regel vil blive normalt igen, når man stopper behandlingen med steroider.

    Hvis man tager steroider over længere tid, kan det føre til permanente skader og udvikling af type 2-diabetes. Type 2-diabetes skal man behandles for resten af livet.

    Det er især vigtig at være opmærksom, hvis man også har andre risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes.

    Læs mere om risikofaktorer for type 2-diabetes

    Symptomer

    Symptomerne på diabetes som bivirkning til behandling med steroider, er de samme som symptomerne på type 2-diabetes.

    Læs mere om symptomer på type 2-diabetes

    Hvis man får symptomer på diabetes, skal man kontakte sin læge, så det kan blive undersøgt.

    Behandling

    Behandlingen er først og fremmest at begrænse mængden af binyrebark­hormon mest muligt, uden at miste effekten på den sygdom, man ønsker at behandle.

    Yderligere behandling afhænger af, hvor meget blod­sukkeret er påvirket af behandlingen med steroider.

    En diabetes­venlig kost og fysisk aktivitet vil nogle gange være nok.

    Medicinsk behandling, herunder insulin, vil ofte være nødvendigt i en periode.

    Læs mere on behandling med insulin

    Hvis man allerede har diabetes, skal man altid gøre sin diabetes­behandler opmærksom på det, hvis man starter behandling med binyrebark­hormon. Det kan nemlig være nødvendigt at øge den dosis medicin, man får mod diabetes (anti­diabetika).

    Læs mere på min.medicin.dk om binyrebarkhormoner

    Anti-psykotisk medicin dækker over flere forskellige typer medicin til at behandle psykoser og andre psykiatriske lidelser. De virker forskelligt og har forskellige bivirkninger, alt efter hvilken type det er.

    Forskning har vist, at nogle typer anti-psykotisk medicin øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Årsagen er sandsynligvis en kombination af en nedsat følsomhed over for insulin og at man tager på i vægt.

    Læs mere om type 2-diabetes

    Forskere har blandt andet fundet, at børn, som over længere tid behandles med anti-psykotisk medicin, har en større risiko for at udvikle type 2-diabetes.

    I sjældne tilfælde kan behandling med bestemte typer anti-psykotisk medicin føre til diabetisk syre­forgiftning (ketoacidose).

    Som regel spiller flere faktorer ind. Blandt andet at man ikke er opmærksom på over­vægt, interaktion med andre typer medicin og de tidlige symptomer på højt blod­sukker.

    Læs mere om syre­forgiftning

    Statiner er en type medicin, som bruges til at sænke mængden af LDL-kolesterol i blodet.

    For højt kolesterol øger risikoen for at udvikle åre­forkalkning. Da diabetes i sig selv øger risiko for at få hjerte­problemer, behandles mange med statiner og andre typer medicin, der sænker mængden af kolesterol­ i blodet.

    Læs mere om kolesterol og kolesterol­sænkende medicin

    Videnskabelige studier har dog vist, at behandling med statiner hos nogle kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

    Man mener, at det skyldes, at kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin. Det betyder, at det bliver sværere for cellerne at optage sukker fra blodet.

    Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er dog ret lille holdt op imod gevinsten ved at sænke mængden af kolesterol i blodet.

    Læs mere om type 2-diabetes

    En sund livsstil med motion, sunde spise­vaner og at undlade at ryge er altid en anbefaling. Både for at forebygge type 2-diabetes og for at sænke mængden af kolesterol­ i blodet.

    Læs mere om motion, sund kost og rygestop

    Beta­blokkere bruges til at behandle forhøjet blodtryk og andre hjerte­sygdomme. Medicinen kan dog som bivirkning nedsætte kroppens følsomhed over for insulin. Det kan give symptomer på type 2-diabetes.

    Læs mere om type 2-diabetes

    Desuden har forskning vist, at behandling med beta­blokkere kan sløre symptomerne på lavt blod­sukker. Tager man insulin eller sulfonylurinstof og behandles med beta­blokkere, er det derfor en god idé at holde øje med sit blod­sukker.

    Behandling mod HIV med såkaldte protease­hæmmere medfører en større risiko for at udvikle insulin­resistens og type 2-diabetes.

    Læs mere om type 2-diabetes

    Sidst opdateret: 31. august 2021