Ny med type 2-diabetes
Der er meget at forholde sig til, når man får type 2-diabetes. Blandt andet blodsukker, årlige undersøgelser og risikoen for følgesygdomme.
Blodsukkermålinger og jævnlige undersøgelser er nogle af de ting, man skal forholde sig til, når man får type 2-diabetes.
Kort fortalt
- Type 2-diabetes kan være en overvældende diagnose, og pårørende kan spille en vigtig rolle i håndteringen af sygdommen.
- Type 2-diabetes kræver løbende opfølgning og egne blodsukkermålinger.
- Den praktiserende læge eller sygeplejerske udfører typisk 3-4 årlige undersøgelser.
- Sund mad, motion og rygestop er vigtige elementer i behandlingen af type 2-diabetes.
For nogle kan det være meget overvældende at få stillet diagnosen type 2-diabetes. For andre kommer det ikke helt uventet.
Nogle får diagnosen stillet ved et tilfælde eller i forbindelse med en anden sygdom. Andre går selv til lægen, fordi de føler, at noget er galt.
Mange kender en eller flere, og er måske endda i familie med en, som har type 2-diabetes. Men andre har ingen i deres familie, omgangskreds eller netværk med type 2-diabetes. Derfor har de ingen at søge gode råd og erfaring hos.
Find guiden 'Lev godt med type 2-diabetes'
Læs mere om pårørende til personer med type 2-diabetes
Bekymringer
Det er helt normalt at bekymre sig, når man har fået stillet en ny diagnose og bekymringer kan især i starten blive en del af hverdagen med diabetes. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at håndtere dem.
Læs mere om bekymringer og diabetes
Nye rutiner og undersøgelser
Type 2-diabetes er en langsomt fremadskridende sygdom, og man skal derfor løbende følges af sine behandlere.
Desuden skal man selv lave blodsukkermålinger hjemme.
Nedenfor kan man læse mere om, hvad der sker hos den praktiserende læge, hvem der skal undersøge ens fødder, øjne og tænder, og hvad det at skulle måle blodsukker hjemme indebærer.
Jævnlige undersøgelser
Det vil typisk være ens praktiserende læge, som er den primære behandler. Nogle steder er det sygeplejersken hos den praktiserende læge, der foretager undersøgelserne.
Man skal som udgangspunkt regne med at gå til undersøgelse hos sin diabetesbehandler 3-4 gange om året.
Én gang om året får man lavet en såkaldt årsstatus, hvor man får taget blodprøver og afleverer en urinprøve.
Forløbsplaner
Ofte vil man i samarbejde med sin læge eller sygeplejerske lave en samlet plan for behandlingen.
Planen vil indeholde et overblik over den medicin, man skal tage, ændringer i ens livsstil og en række målsætninger, som man sammen bliver enige om. Samlet set kaldes planen en forløbsplan.
Sundhedspersonalet på hospitaler og kommuner kan også få adgang til at se forløbsplanen, så de bedre kan koordinere ens behandling og pleje.
Læs mere om forløbsplaner på sundhed.dk Læs mere om den praktiserende læges rolle
Balancekort
Diabetesforeningens Balancekort kan hjælpe med at give overblik over, hvilke prøver man bør få taget – og hvor ofte.
Find Balancekortet på Diabetesforeningens webshop (gratis) eller som PDF
Man skal vænne sig til at måle sit blodsukker, når man har type 2-diabetes.
Hvor ofte man skal måle det, afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, og om man tager medicin mod for højt blodsukker.
Man måler sit blodsukker ved hjælp af et blodsukkerapparat og en fingerprikker. Til at måle blodsukkeret indsætter man teststrimler i blodsukkerapparatet, opsamler en lille bloddråbe fra fingeren og aflæser resultatet.
Læs mere om blodsukkermåling
Blodsukkermåling til at regulere behandlingen
Det kan være en god motivationsfaktor at måle blodsukker. Det gør det f.eks. muligt at se resultatet af de indsatser, man gør i hverdagen for at ændre mad- og motionsvaner.
Hvis man ikke tager medicin, kan man f.eks. vælge at måle blodsukker én dag om ugen. Mål det før morgenmaden (fastende), før aftensmaden og før sengetid. Man kan skrive resultatet af målingerne ned, og tag dem med, når man skal tale med sin behandler.
Det giver både en selv og ens behandler en god pejling af, om den behandling man følger er den rigtige, eller om der er behov for at lave ændringer og i den rigtige dosis.
Insulin og blodsukkermåling
Hvis man tager insulin, er det især vigtigt at måle sit blodsukker, sådan at man kan tilpasse sin insulinbehandling korrekt.
Man aftaler med sin behandler, hvor ofte man skal måle sit blodsukker. Som regel vil det være nødvendigt at måle det hver dag og muligvis flere gange om dagen.
Hvor skal blodsukkeret ligge?
Som udgangspunkt kan man regne med, at ens blodsukker er fint, hvis det før et hovedmåltid er mellem 4 og 7 mmol/l. Det er også fint, hvis det 1½-2 timer efter et hovedmåltid og inden sengetid er mellem 7 og 10 mmol/l.
Læs mere om, hvornår blodsukkeret er normalt
Øjne, tænder og fødder kan tage skade, når man har diabetes. Derfor skal det løbende undersøges, når man type 2-diabetes.
Øjne
Man skal bestille tid hos en øjenlæge – det kræver ingen henvisning – og fortælle, at man har fået konstateret diabetes. Øjenlægen vil herefter vurdere, hvor ofte man skal have undersøgt sine øjne.
Læs mere om følgesygdomme i øjnene
Tænder
Det er også en god idé at bestille tid hos tandlægen og fortælle, at man har fået type 2-diabetes. God mundhygiejne, hvor man børster tænder både morgen og aften samt bruger mellemrumsbørster eller tandtråd, er vigtig.
Sammen med regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer vil det nemlig kunne forebygge, at man udvikler parodontitis (kendes også som paradentose) eller andre betændelsestilstande i munden.
Læs mere om følgesygdomme i tænder og mund
Fødder
Det er vigtigt, at man får sine fødder undersøgt, selvom man selv vurderer, at ens fødder ser sunde ud. Ens praktiserende læge skal lave en henvisning til en statsautoriseret fodterapeut.
Fodterapeuten undersøger blandt andet, hvordan det står til med kredsløbet og følsomhed i fødderne. Undersøgelsen afgør også, hvor mange fodundersøgelser med tilskud, man kan få per år.
Læs mere om følgesygdomme i fødderne
Fagpersoner involveret i behandlingen af type 2-diabetes
Det kan være overvældende, at hitte rede i de mange forskellige behandlere og fagpersoner man kan komme i kontakt med, når man har type 2-diabetes.
Vi har samlet et overblik over de forskellige fagpersoner og deres rolle i behandlingen af type 2-diabetes.
Gå til siden Find vej i sundhedsvæsnet med type 2-diabetes
Hjælp og tilbud til at håndtere type 2-diabetes
Når man har type 2-diabetes, er der mulighed for at få forskellige typer af hjælp og støtte til at håndtere sin diabetes.
Nedenfor er en oversigt, over nogle af de typer hjælp man kan få.
Hjælp og støtte
Steno Diabetes Centrene
'Lev godt med type 2-diabetes' er en guide til nye med type 2-diabetes. Guiden indeholder gode råd, viden og henvisninger til at lære mere.
Guiden er lavet af Steno Diabetes Center Nordjylland i samarbejde med almen praksis, personer med diabetes og med involvering af de øvrige Steno Diabetes Centre.
Find 'Lev godt med type 2-diabetes'
Diabetesforeningen
Diabetesforeningen har en startpakke, som blandt andet indeholder opskrifter, en pjece om type 2-diabetes og information om andre patienttilbud.
Find startpakken hos Diabetesforeningen
For nogle kan grafiske illustrationer være en hjælp til at forstå deres sygdom. Hos Diabetesforeningen kan man hente grafikker og pjecer om forskellige aspekter af type 2-diabetes.
Videoer på Videncenter for Diabetes
På Videncenterfor diabetes har vi udviklet en række videoer, som forklarer hvad type 2-diabetes er og hvorfor man udvikler følgesygdomme.
Videoerne er også tilgængelige på andre sprog end dansk.
Helbredsprofilen
På Helbredsprofilen.dk kan man finde videoer om mange aspekter af diabetes. Flere af dem handler om at være ny med type 2-diabetes.
Der er både videoer, hvor fagpersoner forklarer om behandling af diabetes og videoer, hvor personer med diabetes fortæller om livet med diabetes og de udfordringer, man kan opleve.
Find videoer om type 2-diabetes på Helbredsprofilen.dk
Blodsukkerapparat og fingerprikker
Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sænke blodsukkeret, har man mulighed for at få tilskud til et blodsukkerapparat, en fingerprikker og teststrimler.
Består behandlingen kun af tabletter (det vil sige piller), er man berettiget til 150 teststrimler til ens blodsukkerapparat og 150 nåle (lancetter) til ens fingerprikker om året, så brug dem med omtanke.
Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sprøjtes ind under huden (f.eks. insulin), kan man få alle de teststrimler til blodsukkerapparatet, man har brug for. I sådan en situation skal man tale med sin behandler om, hvor ofte og hvornår det er relevant at måle blodsukker.
Det er hos ens egen kommune, at man skal søge tilskud om hjælpemidler til måling af blodsukker.
Læs mere om hvilke hjælpemidler, man kan få tilskud til
Tilskud til fodterapeut
Med sit sundhedskort får man som udgangspunkt 50 procent tilskud til ét besøg om året hos en statsautoriseret fodterapeut, når man har diabetes. Det kræver en henvisning fra ens læge.
Er man i risiko for at udvikle følgesygdomme som nervebetændelse eller fodsår, har man muligvis ret til flere fodundersøgelser med 50 procent tilskud om året.
Hos tandlægen får man tilskud efter, hvilken risikogruppe tandlægen placerer en i. Det vil sige ens tænders risikogruppe.
Læs mere om tilskud til blandt andet fodterapi og tandlæge
Andre tilskud og rettigheder
Alles livssituation er forskellig, og behovet for hjælp og støtte er derfor også individuelt.
Videncenter for Diabetes har samlet en oversigt over de tilskud og rettigheder, man har, når man har type 2-diabetes.
Find oversigten over tilskud og rettigheder
På Helbredsprofilen.dk kan man også se en video om, hvor man som ny med type 2-diabetes kan søge hjælp.
Når man får konstateret en kronisk sygdom, som type 2-diabetes, har man mulighed for at få en gratis medicinsamtale på apoteket.
Det er en uddannet farmaceut, som står for samtalen. Formålet er, at give én information og værktøjer, så man bedst muligt kan følge den medicinske behandling, som ens læge har anbefalet.
Man kan få en medicinsamtale i disse situationer:
- Man har indenfor de sidste 6 måneder fået konstateret diabetes. Samtalen skal hjælpe én godt i gang med at tage sin medicin.
- Man har haft diabetes i mindst 12 måneder og har fået medicin, men har problemer med at få taget sin medicin.
Læs mere om medicinsamtaler på apoteket.dk
Videoer om medicinsamtaler på andre sprog
Personer med diabetes med sprogbarrierer kan have særlig gavn af en medicinsamtale på apoteket. Nedenfor kan man finde links til en række videoer på andre sprog om hvad medicinsamtaler kan bruges til.
Videoerne er udviklet af Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS) i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og Pharmakon.
Det kan være svært at forholde sig til, at få diagnosen type 2-diabetes, og affinde sig med, at man har en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet. Det kan derfor være en stor hjælp af finde ud af, at man ikke er alene.
Næsten alle kommuner har forskellige tilbud til personer med type 2-diabetes. Mange har rigtig meget glæde af at deltage på et hold, hvor der også er andre med type 2-diabetes.
Pårørendes rolle
Det kan være en god idé, at tage en pårørende med, både til kommunale tilbud og hos lægen. Så er man to, som lærer og oplever sammen. Det kan også gøre det lettere at tale om tingene efterfølgende.
Rygestop
Kommunerne tilbyder også hjælp til rygestop. Én af mulighederne er Stoplinien.
Læs mere om Stoplinien, eller find tilbud i din kommune
Sund mad, motion og rygestop
Sund mad og at være fysisk aktiv er ekstra vigtigt, når man har type 2-diabetes. Det samme er den medicinske behandling. Tilsammen hjælper det til at få ens blodsukker, blodtryk og kolesteroltal til at være i et niveau, så man sænker risikoen for at få følgesygdomme til type 2-diabetes.
For nogle vil der ikke være behov for at ændre betydeligt på dagligdagens rutiner, men for andre kan det være nødvendigt at få lavet nye vaner omkring f.eks. hvad man spiser og hvor fysisk aktiv, man er.
Nye vaner
Motion er vigtigt i forhold til både blodsukker, blodtryk, kolesterol og for ens fysiske og psykiske velbefindende.
Hvis man allerede dyrker motion, og det er noget, man er glad for, skal man måske gøre det lidt oftere. For andre kan det være en omvæltning at skulle dyrke motion og generelt være mere fysisk aktiv.
Man behøver dog ikke straks at melde sig ind i et fitnesscenter eller købe nyt og smart sportstøj for at få det til at lykkes.
En god gå- eller cykeltur kan også gøre underværker. For nogle kan det være en god idé at lave en 'motionsaftale' med andre. Det kan gøre det lettere at komme af sted.
Læs mere om sund mad, blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og motion
Det man spiser har stor betydning for blodsukkeret. Derfor vil mange med type 2-diabetes opleve at skulle ændre spisevaner.
Skal man til at ændre madvaner i en sundere retning, kan det være svært at finde rundt i mulighederne. En god tommelfingerregel er at spise efter Fødevarestyrelsens 7 nye officielle kostråd.
Find flere gode råd til, hvad man kan gøre, når f.eks. man skal ud og købe ind.
Læs gode råd til indkøb, når man har diabetes
Man kan også søge inspiration til diabetesvenlig madretter flere steder.
Find inspiration til diabetesvenlige madopskrifter
Hvis man ryger, er det en rigtig god idé, at stoppe med at ryge.
Rygning har nemlig stor betydning for ens risiko for at udvikle blandt andet følgesygdomme til diabetes.
Læs mere om rygestop
Video: Hvem kan du møde, når du har type 2-diabetes, og hvad kan de hjælpe dig med?
Når type 2-diabetes er en ny diagnose, er der meget nyt og mange nye personer at forholde sig til.
I videoen forklarer diabeteskonsulent Merete Brixen Christensen, hvor man kan få hjælp og støtte, når man har type 2-diabetes.
Find flere videoer hos helbredsprofilen.dk om at være ny med type 2-diabetes og om livet med type 2-diabetes
Hvem kan du møde, når du har type 2-diabetes, og hvad kan de hjælpe dig med?. Varighed: 3 minutter og 16 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Normalt blodsukker
Fasteblodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):
- Mellem 4 og 7 mmol/l for personer med diabetes
- Mellem 4 og 6 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Blodsukker to timer efter et måltid:
- Under 10 mmol/l for personer med diabetes
- Under 8 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Tallene her er anbefalinger og kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme udover diabetes.
Podcasts om type 2-diabetes
Vi har samlet podcasts og afsnit, der handler om type 2-diabetes og relevante emner for personer med type 2-diabetes.
Find podcasts
