Jul og diabetes
Julen og traditionerne omkring mad og alkohol kan være en udfordring, når man har diabetes eller er pårørende til personer med diabetes.
Julen er for mange forbundet med hygge og dertilhørende julemad, gløgg og godter.
Det kan være en udfordring, når man har diabetes eller er pårørende til én med diabetes, at netop mad og alkohol ofte er samlingspunktet i julen.
Forskere har fundet, at ændrede spisevaner i december måned kan føre til mindre stigninger i både langtidsblodsukker (HbA1c) og kolesterol. Stigningerne er dog ofte midlertidige og kræver derfor ikke ændringer i behandlingen.
Læs mere om studiet
Nyttig forberedelse
Med lidt planlægning, eventuelt i samråd med diabetesbehandleren, og bevidsthed om, hvad man spiser, kan julen og dens traditioner sagtens håndteres, når man har diabetes. Samtidig kan det være godt at minde sig selv om, at julen er hjerternes fest, og at mad og drikke kun er en del af julen.
Som regel vil det ikke være nødvendigt at lave ændringer i behandlingen. Det er dog altid en god idé at tale med sin behandler, hvis man er i tvivl om, hvorvidt der skal laves tilpasninger i mad og medicin.
Desuden kan det være godt at måle sit blodsukker lidt oftere i juletiden for at sikre, at det ikke svinger for meget.
Læs mere om sukker og diabetes
Diabetesvenlige julevalg
I forhold til risikoen for følgesygdomme når man har diabetes, er det dagligdagen og ikke juledagene, der tæller. Derfor er der ingen grund til at nægte sig selv at smage på ens julefavoritter. Meget julemad er i sig selv diabetesvenligt.
På julebordet er ofte madvarer, som er gode valg på tallerkenen for personer med diabetes. Det kan være juleklassikere som sild, laks, skaldyr, rødkål, hamburgerryg, kalkun, nødder og mandler. I forhold til julemiddagen er det portionen af brunede kartofler og fedtkanten på kødet, man kan begrænse.
Julens godter er typisk fyldt med hurtige kulhydrater i koncentrerede mængder, så her kan man med fordel spise efter mottoet ’alt med måde’.
Overordnet er en god tommelfingerregel at være opmærksom på, hvor store mængder, man spiser. At spise for meget kan give utilpashed og højt blodsukker.
Er man i behandling med insulin, tager man ekstra insulin, når man spiser ekstra kulhydrater, men uden insulin har man ikke samme mulighed.
Læs mere om mad og drikke
Alkohol og diabetes
Alkohol er ofte på bordet i julen. Når man har diabetes, skal man i den forbindelse være ekstra opmærksom på sit blodsukker, da man kan risikere, at det bliver for lavt, hvis man er i behandling med insulin eller sulfonylurinstoffer (SU-stoffer).
Generelt er det aldrig godt at drikke alkohol på en tom mave, men for personer med diabetes er det særligt vigtigt at huske at spise først. Mad forsinker optagelsen af alkohol til blodet. Man skal dog huske, at det ikke ændrer på risikoen for lavt blodsukker senere.
Læs mere om alkohol og diabetes
Tips til julebordet
- Servér på mindre tallerkener – så spiser man mindre. Vælg også små skåle til julegodterne.
- Snig flere grøntsager ind som tilbehør. Til en julefrokost kan man f.eks. melde sig til at tage en kålsalat med.
- Begynd med at tage grønt på tallerkenen.
- Vælg det fiberrige brød, og del rugbrødet i halve eller kvarte skiver under pålægget.
- Dyrk alternativer til juleslikket, f.eks. frugtsalat. Skal det være chokolade, så vælg den mørke.
- Marcipan er et godt alternativ til andre søde sager.
- Husk at drikke vand, så man kan holde sig hydreret og føle sig mæt.
Aktive pauser
Bevægelse spiller en nøglerolle i reguleringen af blodsukkeret, så det er godt at holde sig i gang efter f.eks. en julefrokost, hvor man ofte sidder ned i flere timer.
Kan man modstå sofaen eller en lur og i stedet gå sig en tur i den friske luft, vil det hjælpe med at sænke både blodsukker og blodtryk.
Alle kan have glæde af en rask gåtur, men en sjov aktivitet med børnebørnene, et smut på boldbanen, en skøjtetur eller juleshopping kan også være god motion.
Læs mere om motion og diabetes
Særligt for børn
Juletidens mængder af juleknas kan være overvældende at håndtere for alle børn – også når man har diabetes.
Som voksen kan det være svært nok at administrere indtaget af søde sager i december, så der er ikke noget at sige til, at et barn kan have svært ved at forstå, at julegodter bør nydes med måde. Med små justeringer kan man skrue ned for sukkeret.
Forbud er sjældent nyttigt, men man kan med fordel rationere de søde sager. Man kan aftale i familien, at man f.eks. spiser et bestemt antal pebernødder eller kreerer konfekt på en adventssøndag. Lav realistiske aftaler, så både børn og voksne ved, hvor meget man må spise.
Et valg for hele december er at nøjes med en enkelt chokolade-julekalender uden for store mængder sødt. Man kan også erstatte den med en kalender med ikke-spiseligt indhold.
Alternativ til søde sager
For både børn og voksne kan det være en stor hjælp i juletiden, at slik og andre søde sager ikke er synlige eller frister øverst i skuffen.
I stedet kan man sørge for, at det er frisk frugt, grønt eller mellemmåltider, som er let tilgængelige.
Opskrifter
Her findes opskrifter på diabetesvenlig julemad og knas:
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)
Inspiration til en sød jul (pjece)
Diabetesforeningen
Forskning om emnet
Langtidsblodsukker og kolesterol i julen
I et engelsk studie af cirka 3.000 personer med diabetes undersøgte forskere, om julemåneden førte til ændringer i deltagernes langtidsblodsukker (HbA1c) og kolesterol, sammenlignet med andre måneder på året.
Kun kortvarig effekt
Forskerne fandt, at deltagernes langtidsblodsukker (HbA1c) og kolesterol 31 dage efter julemåneden lå på et højere niveau end alle andre måneder i året.
Forskernes analyser viste dog også, at stigningen var kortvarig og faldt tilbage til et normalt niveau efter kort tid.
På baggrund af studiets resultater konkluderede forskerne, at det på trods af en kortvarig stigning sjældent vil være nødvendigt at lave ændringer i diabetesbehandlingen.
Om studiet
Studiet inkluderede 3.212 voksne personer med diabetes. Størstedelen af deltagerne havde type 2-diabetes (89 procent) og var mænd (60 procent).
Analyserne var baseret på data fra blodprøver fra deltagerne i perioden januar 2000 til januar 2012.
På baggrund af blodprøverne sammenlignede forskerne deltagernes langtidsblodsukker (HbA1c) og kolesterol i de 31 dage efter jul med deres gennemsnitlige værdier i perioderne før og efter julemåneden.
Find studiet
Du kan selv finde flere videnskabelige forskningsoversigter om højtider og diabetes.
Se eventuelt også vores side om ramadan og diabetes
Vores søgefunktion NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Dyk ned i mekanismerne bag højt blodsukker
Hvorfor giver højt blodsukker tørst og mundtørhed?
Hvordan hænger højt blodsukker og sult sammen?
Find svarene på vores temaside om mekanismerne bag symptomerne på højt og lavt blodsukker.
Gå til temasiden