Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Planlægning af graviditet ved type 1-diabetes

Hvis man har type 1-diabetes og ønsker at blive gravid, er der en række ting, som bør planlægges for at få det bedst mulige forløb i graviditeten.

Indhold

    Kvinder med type 1-diabetes har, i forhold til kvinder, som ikke har diabetes, en øget risiko for komplikationer i graviditeten. Heldigvis kan man nedsætte risikoen væsentligt, hvis man først og fremmest tilstræber at have et stabilt og normalt blodsukker både før og under graviditeten. 

    Har man et godt reguleret blodsukker, når man bliver gravid, og under graviditeten, er risikoen for komplikationer mindre.

    Brug prævention

    Fordi et stabilt og normalt blodsukker på tidspunktet for befrugtning har så stor betydning, er anbefalingen, at man planlægger graviditet i samarbejde med ens behandlere.

    Det betyder, at man bør bruge prævention for at undgå uplanlagt graviditet.

    Så snart man overvejer at blive gravid, bør man 3-6 måneder inden, man ønsker at blive gravid, tale med sin diabetesbehandler om det.

    Fosterets første uger

    Befrugtningen sker omkring to uger før forventet menstruation. Det betyder, at der kan gå flere uger, før man opdager, at man er gravid.

    Fosteret er allerede i de allerførste uger efter befrugtningen påvirkeligt overfor høje blodsukkerniveauer. Det betyder, at det er meget vigtigt, at blodsukkeret ligger så stabilt i normalområdet som muligt, så fosteret udvikler sig, som det skal.

    I uge 3-8 af en graviditet bliver fosterets organer dannet. På det tidspunkt kan høje blodsukkerniveauer i nogle tilfælde føre til misdannelser.

    Undersøgelser og mål for planlægningen

    Når man har besluttet, at man gerne vil være gravid, er der en række ting, der bør undersøges. Det gør man for at sikre, at alt er, som det skal være, før man bliver gravid.

    Vurderer diabetesbehandleren, at noget ikke er optimalt i forhold til ens diabetes, vil man sammen lave en plan for, hvad der skal justeres på, før man bliver gravid.

    Nedenfor er en oversigt over, hvad man bør have undersøgt, og ting man skal være opmærksom på. Oversigten indeholder også anbefalinger til ændringer i ens medicin og hverdag, man skal lave før og under graviditeten.

    Blodsukker og insulin

    Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bør være under 53 mmol/mol (og gerne lavere) de sidste tre måneder, før man bliver gravid.

    For at opnå en god blodsukkerregulering er det en god idé, at man måler sit blodsukker mindst fire gange dagligt og registrerer sin måleresultater.

    Man anbefaler, at blodsukkeret er mellem 4 og 7 mmol/l før måltider.

    For nogle vil det kræve stor motivation og vilje, og det vil måske kræve flere målinger, end man er vant til.

    Læs mere om blodsukker og type 1-diabetes

    Reducerer risikoen for komplikationer

    Et godt reguleret blodsukker, når man bliver gravid, og under graviditeten, betyder, at risikoen for komplikationer bliver væsentlig mindre.

    Har man et langtidsblodsukker (HbA1c) på 42-53 mmol/l, når man bliver gravid, er risikoen for misdannelser hos fosteret cirka 3 procent. Det er er næsten det samme som risikoen for at føde børn med misdannelser i den generelle befolkning.

    Læs mere om misdannelser

    Risikoen for at opleve lavt blodsukker med insulinføling og insulintilfælde er øget under graviditeten, især i graviditetsugerne 8-16.

    Risikoen for at opleve insulintilfælde under graviditeten er særlig stor i disse situationer:

    • Hvis man har haft insulintilfælde indenfor det seneste år, før man bliver gravid.
    • Hvis man har nedsat følingserkendelse. Det vil sige nedsat evne til at mærke, når ens blodsukker bliver lavt (kaldes også for unawareness).

    Derfor bør man i det sidste år op til graviditet være ekstra opmærksom på at undgå alvorlige insulintilfælde.

    Bliv tryg ved at håndtere lavt blodsukker

    Det er vigtigt, at man føler sig tryg og har viden om, hvordan man håndterer lavt blodsukker, og hvordan man undgår insulintilfælde under graviditeten.

    Derfor er det en god idé at tale med sin diabetesbehandler om, hvordan man håndterer lavt blodsukker, inden man bliver gravid. 

    Læs mere om lavt blodsukker og insulintilfælde under graviditet

    Gennem hele graviditeten vil behovet for insulin ændre sig.

    Læs mere om ændringer i insulinbehov under graviditet

    Inden man bliver gravid, er det derfor en god idé at tale med sin diabetesbehandler om blodsukkerregulering. Det er nemlig vigtigt, at man føler sig sikker i, hvordan man tilpasser sin behandling og f.eks. håndterer lavt blodsukker under graviditeten.

    Læs mere om lavt blodsukker og insulintilfælde under graviditet

    Følgesygdomme til diabetes

    Graviditeten kan være med til at forværre allerede opstået følgesygdomme i øjne, nyrer, nerver og kredsløb. Forværringen kan dog ofte forebygges.

    Det er i dag derfor sjældent, at diabetiske øjenforandringer eller nyresygdom forhindrer en kvinde med type 1-diabetes i at gennemføre en graviditet.

    Læs mere om følgesygdomme under graviditet

    Øjne

    Som en del af planlægningen af en graviditet vil man få undersøgt sine øjne. Man skal sikre sig, at forholdene i øjnene er stabile, eller om der er tegn på eller forværring af nethindeforandringer.

    Tilstanden i øjnene skal gerne skal have været stabile i 6-12 måneder, før man bliver gravid.

    Hvis tilstanden i øjnene ikke er stabil, kan laserbehandling før graviditeten være nødvendig. Laserbehandlingen kan hjælpe med at bringe det i ro og nedbringer risikoen for forværring under en graviditet.

    Læs mere om følgesygdom i øjnene under graviditet

    Nyrer

    Hvis man har udviklet følgesygdom i nyrerne, kan tilstanden forværres under graviditeten. Derfor er det vigtigt at få undersøgt nyrefunktionen. Man får målt nyretal og blodtryk samt undersøgt, om der er protein (også kaldet æggehvidestof) i urinen. 

    Følgesygdom i nyrerne hos gravide med type 1-diabetes øger risikoen for komplikationer. Der er især risiko for svangerskabsforgiftning, som blandt andet øger risikoen for meget for tidlig fødsel (før uge 34).

    Ved nyresygdom er det meget vigtigt, at graviditeten planlægges, og at man følges tæt af erfarne behandlere. Blodtryk og nyrefunktion skal være stabile og under kontrol før graviditet.

    Hvis følgesygdom i nyrerne er velbehandlet, kan graviditeten hos de fleste gennemføres uden tab af nyrefunktion under eller efter graviditeten.

    Læs mere om følgesygdom i nyrerne og type 1-diabetes

    God regulering af blodsukkeret og eventuelt behandling med blodtrykssænkende medicin før og under graviditet hjælper med at beskytte både øjne og nyrer. 

    Har man forhøjet blodtryk, før man bliver gravid, kan det forværres under graviditet.

    Det forhøjede blodtryk kan føre til komplikationer under graviditeten. Blandt andet øger det risikoen for svangerskabsforgiftning, som kan føre til for tidlig fødsel.

    Læs mere om risikoen for svangerskabsforgiftning

    Justering i medicin

    Tager man medicin mod forhøjet blodtryk, skal man tale med sine behandlere om det, før man bliver gravid.

    Læs mere om justering af medicin

    Medicin og kost

    Forskellige typer medicin kan påvirke fosterets vækst og udvikling.

    Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under en graviditet.

    Læs mere om graviditet og medicin på min.medicin.dk 

    Insulin

    Det anbefales, at man taler med sin diabetesbehandler om den type insulin, man tager, når man bliver gravid, eller forsøger at blive det.

    Ofte vil man fortsætte med den insulin, man allerede tager, da det at skifte insulinpræparat kan medføre store udsving i blodsukkeret.

    Kolesterol- og blodtryksmedicin

    Kolesterolsænkende medicin (og andre typer lipidsænkende medicin) bør generelt ikke tages, mens man prøver at blive gravid eller under graviditeten.

    Nogle typer blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere) skal erstattes med andre typer blodtryksmedicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, allerede fra de planlægger at blive gravide (gerne fra 3 måneder før graviditeten) og de første 12 uger af graviditeten, tager et dagligt tilskud af folsyre på 400 mikrogram (µg).

    Et tilskud af folsyre mindsker risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.

    Anbefalingen gælder også for kvinder med type 1-diabetes.

    Find Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyretilskud

    Hvad er folsyre?

    Folsyre er et B-vitamin, som findes naturligt i blandt andet spinat, broccoli, bælgfrugter og gryn.

    Det kaldes også folat eller folacin.

    Den mængde folsyre man får naturligt gennem kosten, er ikke tilstrækkelig til at forebygge misdannelser. Det er derfor vigtigt at tage et dagligt tilskud, når man prøver at blive og er gravid.

    Folsyre kan også fremstilles i syntetisk form, og kaldes folinsyre.

    For nogle kan det være relevant, allerede inden de bliver gravide at justere kosten for nemmere at regulere blodsukkeret.

    God, sund mad for gravide med type 1-diabetes, gerne med kulhydrattælling, anbefales derfor allerede fra planlægning af graviditeten.

    Hvis det er relevant, kan man få vejledning af en diætist.

    Læs mere om kulhydrattælling

    Læs mere om kosten under graviditet

    Andre forberedelser

    Det er en god idé, inden man bliver gravid at tale med sin diabetesbehandler om de fysiske og psykiske udfordringer og bekymringer, der kan opstå, når man er gravid og har type 1-diabetes.

    Ved at få talt om det, kan man blive bedre rustet til at håndtere både sin graviditet og livet som nybagte forældre med type 1-diabetes.

    Når man har type 1-diabetes, har man større risiko for at udvikle stofskiftesygdom. 

    Ved at måle mængden af stofskiftehormonet TSH (Thyreoideastimulerende hormon eller Thyrotropin) i blodet kan man screene for stofskiftesygdom. Det kan nemlig have betydning for fertilitet, abortrisiko og det kommende barn.

    Læs mere om stofskiftehormonet TSH i Patienthåndbogen

    Hvis man har været gravid før, er en gennemgang af forløbet af tidligere graviditet vigtigt. 

    På den måde kan man vurdere, om der var komplikationer eller særlige forhold, man skal være ekstra opmærksom på ved ny graviditet.

    Informationerne og anbefalingerne på siden her er hoved­sageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlings­vejledning for graviditet og diabetes.

    Behandlings­vejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.

    Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.

    Forskningsoversigter

    Sidst opdateret: 4. oktober 2022