Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Mulige komplikationer ved graviditet og type 1-diabetes

Type 1-diabetes øger risikoen for komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Men man kan gøre meget for at nedsætte risikoen.

Indhold

    Type 1-diabetes øger risikoen for at opleve komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Også for barnet kan der opstå komplikationer.

    Risikoen for komplikationer kan sænkes

    Risikoen for komplikationer kan nedsættes væsentligt, både for mor og barn. Det gør man først og fremmest ved at have en god regulering af blodsukkeret både på tidspunktet for befrugtning og gennem hele graviditeten.

    Desuden vil man blive fulgt tæt af sine behandlere i løbet af graviditeten. Man vil blive tilbudt scanninger og oftere end gravide uden diabetes have kontakt til sine behandlere. Det hjælper til at forebygge komplikationer.

    Læs mere om undersøgelser under graviditeten

    Ved at stræbe mod god kontrol af blodtryk og eventuelle følgesygdomme til diabetes, primært i nyrerne, vil man ofte kunne nedbringe risikoen for komplikationer.

    Læs mere om planlægning af graviditet og graviditetens forløb

    Risiko for moderen

    Når man er gravid og har type 1-diabetes, har man en større risiko for at få lavt blodsukker (hypoglykæmi) i form af insulinfølinger og insulintilfælde.

    Især omkring uge 8-16 af graviditeten er risikoen for insulintilfælde større. Efter uge 20 er risikoen lavere.

    Læs mere om insulintilfælde under graviditet

    Fosteret kan godt tåle, at moderen får lavt blodsukker i form af insulinfølinger. Antallet af insulinfølinger bør dog begrænses til to til fire episoder om ugen.

    Insulinfølinger kan føre til ubehag hos moderen med f.eks. hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.

    Risiko for alvorlige insulintilfælde

    Hvis man har haft insulintilfælde i året op til sin graviditet, har man en større risiko for insulintilfælde under graviditeten. Derfor bør alvorlige insulintilfælde forebygges, allerede inden man bliver gravid.

    Nedsat evne til at mærke, at blodsukkeret bliver lavt (unawareness), øger også risikoen for at få insulintilfælde.

    Forebyggelse og behandling

    Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker og undgår insulintilfælde, når man er gravid. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine behandlere om det.

    Både insulintilfælde og insulinfølinger skal behandles ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.

    Ved alvorlige insulintilfælde, hvor man eventuelt har mistet bevidstheden, kan en pårørende eller kollega give en glukagon-indsprøjtning.

    Derfor er det en god idé at have en glukagon-pen tæt på (derhjemme, på arbejdspladsen og i tasken) og sikre sig, at ens familie, pårørende og kolleger ved, hvor den er, og hvordan den bruges. 

    Hvis ingen kan hjælpe, skal nogen ringe 1-1-2 og tilkalde akut hjælp.

    Læs mere om behandling af lavt blodsukker

    Lavt blodsukker om natten

    Mange insulintilfælde sker, mens man sover. Det vil derfor være en god idé, at ens partner eller andre er opmærksomme på risikoen for at få lavt blodsukker om natten, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis det sker.

    Især i uge 8-16 af graviditeten er der større risiko for at få lavt blodsukker om natten.

    For at forebygge lavt blodsukker om natten vil ens behandler vurdere, om man skal nedsætte insulindosis til natten.

    Hvis blodsukkeret, inden man går i seng, er under 5 mmol/l, er det en god idé at spise langsomme kulhydrater, f.eks. noget groft brød, inden man lægger sig til at sove.

    Læs mere om lavt blodsukker om natten

    I 2. og 3. trimester (efter uge 12 af graviditeten) har man en større risiko for at udvikle ketoacidose (syreforgiftning) i forhold til, når man ikke er gravid. Det skyldes blandt andet, at man kan udvikle ketoacidose ved lavere blodsukker, end når man ikke er gravid.

    Ketoacidose kan være livstruende for fosteret og skal derfor undgås og behandles omgående under akut indlæggelse.

    Læs mere om ketoacidose

    Man kan forebygge ketoacidose ved løbende at holde øje med blodsukkeret og justere sin insulindosis.

    Hvis man måler blodsukker på over 15 mmol/l eller har kvalme og opkastninger, er det meget vigtigt, at man straks reagerer og undersøger for ketonstoffer i blodet eller urinen.

    Læs mere om, hvordan man undersøger for ketonstoffer

    Det samme gælder, hvis man er er syg med feber, har mavesmerter eller anden udtalt utilpashed.

    Det er også vigtigt ikke at stoppe med at tage insulin, selvom man spiser mindre. I stedet skal man justere sin insulindosis efter den aktuelle blodsukkerværdi. 

    Det er godt at være opmærksom på, at graviditet medfører, at man ofte har lette spor af ketonstoffer i urinen (+ på urinstix), når man har ikke har spist.

    Hvornår skal man søge hjælp?

    Man skal søge lægehjælp med det samme, hvis der er betydelige ketoner i urinen (over ++ på urinstix) eller forhøjede ketoner i blodet (blodketoner på over 0,8 mmol/l).

    Graviditeten kan være med til at forværre allerede opstået følgesygdomme til type 1-diabetes i øjne, nyrer, nerver og hjerte og blodkar.

    Har man udviklet følgesygdomme til type 1-diabetes, er det vigtigt, at man har tæt kontakt med sine behandlere i løbet af graviditeten. Man kan nemlig ofte forebygge forværringen.

    Forebyggelse indebærer blandt andet, at man løbende får kontrolleret sit blodtryk og undersøgt sine nyrer og øjne, både inden og under graviditet. På den måde kan man starte eventuel yderligere behandling i tide.

    God regulering af blodsukkeret og eventuel behandling med blodtrykssænkende medicin før og under graviditeten hjælper med at beskytte øjne og nyrer.

    Læs mere om hvordan følgesygdomme til diabetes påvirkes af graviditet

    Følgesygdom i nyrerne

    Hvis man, når man bliver gravid, har udviklet følgesygdom i nyrerne, har man en større risiko for at opleve komplikationer under graviditet og fødsel.

    Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning, der kan føre til for tidlig fødsel (før 37 uger).

    Ved at blive fulgt tæt af sine behandlere gennem hele graviditeten kan man sænke risikoen for komplikationer.

    Læs mere om svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel

    Alle gravide kan udvikle svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, men risikoen er større, når man har type 1-diabetes.

    8-17 procent af gravide med type 1- eller type 2-diabetes udvikler svangerskabsforgiftning (mod 2-3 procent af alle gravide).

    Gravide med følgesygdom til diabetes i nyrerne har især en større risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning. 

    Symptoner

    Svangerskabsforgiftning kan opstå efter 20. graviditetsuge. Det er blandt andet kendetegnet ved, at blodtrykket bliver meget højt (over 140/90 mmHg), og at man udskiller mere protein i urinen.

    Svangerskabsforgiftning kan i sjældne tilfælde udvikle sig til alvorlige fødselskramper (eklampsi), som kan være livsfarlige. Det er derfor meget vigtigt, at man bliver fulgt tæt af sine behandlere, hvis der er tegn på svangerskabsforgiftning.

    Hvis man har symptomer på svær svangerskabsforgiftning, skal man indlægges.

    Læs mere om svangerskabsforgiftning i Patienthåndbogen

    Forebyggelse

    For at undgå svangerskabsforgiftning skal man følges tæt af sine behandlere i graviditeten.

    Alle gravide med type 1-diabetes får tilbudt forebyggende behandling mod svangerskabsforgiftning. Behandlingen begynder omkring graviditetsuge 10-12 og fortsætter indtil en uge før forventet fødsel.

    Behandlingen består i, at man inden sengetid dagligt tager 150 mg acetylsalicylsyre.

    Hvis man allerede er i behandling med acetylsalicylsyre, kan man fortsætte med det både før graviditet og under graviditeten (indtil 1 uge før forventet fødsel).

    Type 1-diabetes øger risikoen for at føde for tidligt (før uge 37). Risikoen kan dog nedsættes ved, at man både før og under graviditeten har et normalt og stabilt blodsukker.

    Læs mere om for tidlig fødsel i Patienthåndbogen

    God blodsukkerregulering gennem hele graviditeten nedsætter risikoen for, at man får et stort, overvægtigt barn og for tidlig fødsel.

    Læs mere om store børn under komplikationer omkring fødslen

    Hvis man udviser tegn på en truende for tidlig fødsel før uge 34, vil man blive indlagt og få behandling med binyrebarkhormon for at modne barnets lunger. 

    Følgesygdom i nyrerne

    Har man følgesygdom til diabetes i nyrerne, er det særlig vigtigt at blive fulgt meget tæt af sine behandlere. Gravide med følgesygdom i nyrerne har nemlig især en øget risiko for at føde for tidligt. 

    Følgesygdom i nyrerne giver også en stor risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, som kan føre til meget for tidlig fødsel (før uge 34).

    Læs mere om svangerskabsforgiftning

    Diabetes øger risikoen for at danne for meget fostervand. Tilstanden kaldes også for polyhydramnios. Ofte ved man ikke præcist, hvorfor man har dannet for meget fostervand.

    Mængden af fostervand kan vurderes ved en ultralydsscanning.

    For meget fostervand kan medføre, at man som gravid får en lidt mere besværet vejrtrækning. 

    Meget lille risiko for komplikationer

    Heldigvis er det ret sjældent, at for meget fostervand komplicerer graviditet og fødsel.

    Har man for meget fostervand, kan det betyde for tidlig fødsel, og at barnet kommer til at ligge uhensigtsmæssigt i forhold til fødslen. Af samme grund skal man følges tæt af sine behandlere, hvis man har for meget fostervand.

    Børn født af gravide med diabetes er oftere større (tykkere og med højere fødselsvægt) end børn født af gravide uden diabetes. 

    Årsagerne til, at barnet bliver større, er blandt andet, at hvis moderen har forhøjet blodsukker, kan sukker passere fra moderen til fosteret via moderkagen. Fosteret får dermed også forhøjet blodsukker.

    Komplikationer ved at føde et stort barn

    Store børn kan komplicere fødslen. Fødslen kan gå i stå, så der skal bruges sugekop til at få barnet ud, eller det kan blive nødvendigt at lave kejsersnit.

    Under fødslen af et stort barn er der også større risiko for, at der opstår skader i fødselsvejen eller på barnet.

    Hvis behandleren vurderer, at barnet vejer 3.500-4.000 gram, vil man ofte få planlagt en igangsættelse af fødslen eller kejsersnit. 

    Læs mere om fødslen, når man har type 1-diabetes

    Kejsersnit

    Gravide med type 1-diabetes får oftere lavet kejsersnit sammenlignet med gravide uden diabetes.

    Omkring halvdelen af alle gravide med type 1-diabetes føder ved kejsersnit.

    Et planlagt kejsersnit foretages i roligt og planlagt regi. Akut kejsersnit er ikke planlagt, men foretages, hvis der opstår alvorlige komplikationer under fødslen. 

    Grunde til at lave et kejsersnit kan være:

    • Barnet vurderes at være stort i forhold til kvindens bækken.
    • Barnet vurderes at veje over 4.500 gram.
    • Stor vækst hos barnet i de sidste uger af graviditeten.
    • Fødslen skrider ikke frem som planlagt.
    • Akutte komplikationer under fødslen.
    • Barnet er negativt påvirket under fødslen/barnets liv skønnes at være i fare.
    • Erfaring fra tidligere fødsler hos den gravide.

    Læs mere om kejsersnit i Patienthåndbogen

    Risiko for barnet

    Type 1-diabetes med dårlig regulering af blodsukkeret øger risikoen for misdannelser hos fosteret.

    Risikoen for misdannelser afhænger især af blodsukkeret, når man bliver gravid. Det er nemlig i de første uger af graviditeten (uge 3-8), at fosterets organer udvikles, og hvor det er særligt påvirkeligt overfor høje blodsukkerniveauer.

    God regulering af blodsukkeret allerede på tidspunktet for befrugtning og i starten af graviditet nedsætter risikoen for misdannelser betydeligt.

    Derfor anbefaler man kvinder med type 1-diabetes altid at planlægge graviditet i samarbejde med deres behandlere.

    Læs mere om planlægning af graviditet

    Hvornår er risikoen størst?

    Uanset om man har diabetes eller ej, vil der altid være en risiko for misdannelser hos fosteret. 

    Hvis langtidsblodsukkeret (HbA1c) er 42-53 mmol/mol, når man bliver gravid, er risikoen for misdannelser cirka 3 procent, hvilket er næsten den samme som for alle gravide.

    Ved et langtidsblodsukker (HbA1c) på 70 mmol/mol ved graviditetens start, er risikoen for misdannelser cirka 6-8 procent, og ved HbA1c over 86 mmol/mol er risikoen mindst 10 procent.

    Undersøgelser for misdannelser

    Man undersøger for misdannelser hos fosteret ved ultralydsundersøgelse omkring uge 20.

    Hvis HbA1c er over 75 mmol/mol tidligt i graviditeten, tilbydes man ofte en scanning tidligere i graviditeten (omkring uge 16).

    Højt blodsukker hos moderen kan betyde, at barnet bliver større end normalt.

    Det skyldes, at sukker passerer fra den gravides blod til fosteret gennem moderkagen. Når den gravide har et højt blodsukker, vil fosteret også få et højt blodsukker og dermed mere næring, end det behøver.

    Insulin kan ikke passere gennem moderkagen, men fosteret vil selv producere mere insulin. På den måde bliver det ekstra sukker brugt hos fosteret. Fosteret kan blive tykkere end normalt og få en høj fødselsvægt.

    Komplikationer ved fødsel

    Et stort barn kan komplicere fødslen og føre til, at barnet bliver født for tidligt.

    Under fødslen af et stort barn er der større risiko for fødselsskader på barnet som iltmangel, knoglebrud eller nerveskader.

    Læs mere om risikoen for moderen ved at føde et stort barn

    Undersøgelser af barnets størrelse

    Når man har type 1-diabetes, vil man i den sidste del af graviditeten blive scannet for at vurdere, hvor meget barnet vokser. Scanning vil som regel ligge omkring uge 27, 33 og 36. 

    Hvis barnet er stort og har en højere fødselsvægt, øger det risikoen for, at barnets skulder sætter sig fast i fødselskanalen, og det komplicerer fødslen.

    Ved fastsiddende skulder, hvor man forsøger at få barnet fri under fødslen, kan der ske nerveskader på barnet samt brud på barnets skulder.

    Type 1-diabetes øger risikoen for at føde for tidligt. Børn, som fødes for tidligt (før udgangen af 37. uge), kaldes præmature.

    Risikoen for, at barnet bliver født for tidligt, er især større, hvis man har en dårlig blodsukkerregulering under graviditeten. Følgesygdomme til diabetes, især i nyrerne, øger også risikoen for, at barnet bliver født for tidligt.

    At blive født for tidligt medfører, at barnet er mere sårbart i forhold til børn født til tiden, og det medfører en øget risiko for komplikationer både på kort og lang sigt.

    Forebyggelse af for tidlig fødsel

    Heldigvis er der meget, man kan gøre for at forebygge for tidlig fødsel og for at mindske risikoen for komplikationer efter for tidlig fødsel.

    Den vigtigste forebyggelse er at have et normalt og stabilt blodsukker under graviditeten, og at man følges tæt af sine behandlere.

    Ved følgesygdom til diabetes i nyrerne skal man være ekstra opmærksom på risikoen for svangerskabsforgiftning, der kan føre til meget for tidlig fødsel (før uge 34).

    God blodsukkerregulering nedsætter risikoen for et stort, overvægtigt barn og for tidlig fødsel. 

    Ved truende for tidlig fødsel før uge 34 vil man blive indlagt til behandling med binyrebarkhormon for at modne barnets lunger

    Dødfødsel

    Alle graviditeter er forbundet med risiko for, at fosteret dør i livmoderen. Hvis det sker efter uge 22, kalder man det fosterdød. Det sker heldigvis meget sjældent. Kun omkring 0,4 procent af alle graviditeter, uanset om man har diabetes eller ej, ender i fosterdød.

    Når man har type 1-diabetes, har man en lidt højere risiko for, at barnet dør i livmoderen eller lige efter fødslen.

    Heldigvis kan man ved planlægning og ved at blive fulgt tæt i graviditeten, hvor eventuel behandling kan startes i tide, sænke risikoen til næsten samme risiko som for gravide uden diabetes.

    Det anbefales, at man er opmærksom på fosterbevægelser dagligt fra graviditetsuge 24-26 til fødslen og kontakte sine behandlere, hvis man oplever, at der er færre fosterbevægelser.

    Tæt overvågning 

    I sidste del af graviditeten følges man tæt, og fosterets vækst vurderes løbende både ved graviditetskonsultationer og ultralydsscanninger. Behandlerne vil også holde skarpt øje med, om man er i risiko for at udvikle ketoacidose.

    Ketoacidose er en livstruende komplikation for fosteret. Særligt i 2. og 3. trimester har gravide med type 1-diabetes en øget risiko for ketoacidose.

    Læs mere om ketoacidose og graviditet

    Når moderen har diabetes, har barnet en større risiko for at få lavt blod­sukker de første timer til dage efter fødslen (neonatal hypo­glykæmi).

    Årsagen er, at barnet i graviditeten muligvis har fået for meget sukker fra sin mor, og derfor selv producerer større mængder insulin. Sukker kan nemlig passere fra moderen til barnet, mens insulin ikke kan. Barnet reagerer på den store mængde sukker ved selv at producere mere insulin.

    Når barnet ikke længere får næring fra moderen via moder­kagen, vil den højere mængde insulin hos barnet få dets blod­sukker til at falde, lige når det er født.

    På grund af barnets risiko for at få lavt blod­sukker lige efter fødslen, bliver det som regel observeret på hospitalet de første 24 timer. Hvis der er behov for det, kan barnet få ekstra mælk eller et drop med sukker for at få blod­sukkeret op.

    Efter 2-3 døgn vil barnets insulin­produktion være faldet, og blodsukkeret vil igen være normalt.

    Nyfødte med mødre med diabetes har en øget risiko for at opleve vejrtrækningsproblemer umiddelbart efter fødslen.

    Børn med høj fødselsvægt og børn født ved kejsersnit har også en større risiko for at have vejrtrækningsproblemer efter fødslen.

    Læs mere om vejrtrækningsbesvær hos nyfødte i Patienthåndbogen 

    Type 1-diabetes hos moderen øger risikoen for, at barnet får gulsot kort tid efter fødslen.

    Gulsot skyldes, at der er for store mængder af farvestoffet bilirubin i blodet. Huden og det hvide i øjnene (sklera) kan blive gult, og barnet kan blive sløvt og slapt og have svært ved at sutte.

    Tilstanden går ofte over af sig selv, men kan hvis nødvendigt behandles på hospitalet med lysterapi.

    Læs mere om gulsot hos nyfødte i Patienthåndbogen

    Risiko for type 1-diabetes

    Type 1-diabetes hos moderen øger risikoen for, at barnet også udvikler type 1-diabetes senere i livet. Risikoen er dog lille:

    • hvis moderen har type 1-diabetes: Cirka 2 procent risiko.
    • hvis faderen har type 1-diabetes: Cirka 5 procent risiko.
    • hvis begge forældre har type 1-diabetes: Op til 20 procent risiko.

    Læs mere om arvelighed ved type 1-diabetes 

    Risiko for overvægt og type 2-diabetes

    Når moderen har type 1-diabetes, har barnet en øget risiko for senere i livet at blive overvægtig og udvikle type 2-diabetes.

    Det er derfor vigtigt at give sit barn en sund livsstil med sund kost, daglig motion og sikre en normal vægt.

    Læs mere om type 2-diabetes

    Informationerne og anbefalingerne på siden her er hoved­sageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlings­vejledning for graviditet og diabetes.

    Behandlings­vejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.

    Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.

    Forskningsoversigter

    Sidst opdateret: 5. oktober 2022