Gå til hovedindhold

Graviditetsforløb ved type 2-diabetes

Når man er gravid og har type 2-diabetes, er det vigtigt at se sine behandlere ofte, så man sammen kan holde øje med blodsukkeret og sænke risikoen for komplikationer.

Når man har type 2-diabetes og er gravid, har man en øget risiko for at opleve komplikationer i forbindelse med graviditeten.

Læs mere om mulige komplikationer for mor og barn

Om der opstår komplikationer, afhænger blandt andet af, hvor godt ens blodsukker er reguleret allerede fra befrugtningen og videre gennem hele graviditeten. Desuden har det betydning, om man har forhøjet blodtryk eller følgesygdomme til diabetes.

De fleste gravide med type 2-diabetes får, udover sund kost og fysisk aktivitet, brug for insulin under graviditeten.

Forebyggelse af komplikationer

Risikoen for komplikationer under graviditeten kan nedsættes ved at planlægge graviditeten, følge sin behandling og gennem hele graviditeten at blive fulgt tæt af sine behandlere.

Læs mere om planlægning af graviditet

Undersøgelser under graviditet

Så snart man ved, eller har mistanke om, at man er gravid, er det vigtigt, at man kontakter sit lokale diabetesambulatorium eller praktiserende læge.

Fra diabetesambulatoriet eller ens praktiserende læge vil man blive henvist videre til nærmeste center for gravide med diabetes. 

Første konsultation

Den første konsultation bør ske i ens lokale diabetesambulatorium eller det nærmeste center for gravide med diabetes inden for de første uger efter, at graviditet er konstateret. 

Konsultationerne bør foregå med hyppige intervaller. Det kan f.eks. være hver 14. dag hos erfaren diabeteslæge (eller diabetessygeplejersker i samarbejde med lægen). 

Sammen med sin diabetesbehandler lægger man en individuel plan for diabetesbehandlingen under graviditeten.

Sideløbende med konsultationer hos diabetesbehandleren går man til almindelige graviditetskonsultationer hos en jordemoder.

Ofte vil man blive henvist til en jordemoder med særligt kendskab til diabetes og graviditet.

Man vil som regel også have hyppigere jordemoderbesøg, end gravide uden diabetes har.

Alle gravide bliver tilbudt scanning med ultralyd i løbet af graviditeten.

Gravide med type 2-diabetes vil typisk få tilbudt en ekstra scanning tidligt i graviditeten for at vurdere, hvor langt de er henne og for at beregne det forventede fødselstidspunkt.

Også sidst i graviditeten vil gravide med type 2-diabetes ofte få tilbud om flere scanninger for at vurdere, hvor meget barnet vokser. Det gør man blandt andet, fordi det komplicerer fødslen, hvis barnet er meget stort.

Opstart af insulinbehandling

Graviditet gør kroppens celler mindre følsomheden over for insulin, og det kan have stor betydning for reguleringen af blodsukkeret under en graviditet. 

Bortset fra insulin, kan blodsukkersænkende medicin af hensyn til fosteret, ikke tages under graviditeten.

Det betyder, at mange med type 2-diabetes, udover sund kost og fysisk aktivitet, får brug for insulin, mens de er gravide. 

Nedenfor kan man læse mere om de ændringer, som graviditet medfører for blodsukkeret, når man har type 2-diabetes.

Blodsukker og insulin

Graviditet medfører en masse ændringer i kroppen. Ændringerne påvirker også ens blodsukker.

Når man er gravid og har diabetes, har man større sandsynlighed for at opleve et svingende blodsukker.

Målsætning for blodsukker

Målsætningerne for ens blodsukker varierer under graviditeten og skal altid aftales individuelt med ens diabetesbehandler.

De generelle målsætninger for gravide med type 2-diabetes er dog:

Langtidsblodsukker (HbA1c) 
  • Frem til uge 20 af graviditeten: HbA1c under 48 mmol/mol
  • Efter uge 20 af graviditeten: HbA1c under 38 mmol/mol 
Daglig måling af blodsukker

For at tilstræbe, at man har et stabilt blodsukker, er det en god idé at måle sit blodsukker cirka 7 gange dagligt. På den måde kan man bedre tilpasse sin insulindosering.

Tidspunkterne og målene for blodsukkeret er:

  • Før hovedmåltider: 4,0-5,5 mmol/l
  • Halvanden time efter hovedmåltider: 4,0-7,0 mmol/l
  • Før sengetid: 5,0-7,0 mmol/l

Ved kontinuerlig måling med sensor er det optimalt, at over 70 procent af værdierne ligger i området mellem 3,5 og 7,8 mmol/l, og at højst 4 procent af værdierne ligger under 3,5 mmol/l.

Målsætningen for gennemsnitsblodsukkeret er da 5-6 mmol/l.

Mange gravide med type 2-diabetes får, udover sund kost og fysisk aktivitet, brug for insulin under graviditeten.

Læs mere om insulin

Hvorfor skal man starte på insulin?

Der kan være to forskellige grunde til, at man skal starte behandling med insulin, mens man er gravid: 

  • Blodsukkeret stiger så meget under graviditeten, at man skal opstarte medicinsk behandling mod forhøjet blodsukker, og kun insulin anvendes under graviditet.
  • Den medicin, man normalt tager mod type 2-diabetes (tabletter f.eks. metformin eller GLP-1-analoger), bør ikke bruges under graviditet af hensyn til fosteret.

Skiftet til insulin sker oftest ved det første graviditetsbesøg i ambulatoriet. Det er meget vigtigt, at man ikke får en periode med forhøjet blodsukker i forbindelse med et behandlingsskifte.

Hvis man allerede er i behandling med insulin, skal man forvente ændringer i ens dosering, da graviditet gør cellerne mindre følsomme over for insulin.

Opstart af insulinbehandling

Insulinen tages som indsprøjtninger i fedtlaget lige under huden. Hvis man ikke har prøvet at tage insulin før, vil man få grundig instruktion af sine behandlere.

Hvor meget insulin, man skal have, justerer man efter målinger af blodsukkeret.

Oftest vil man skulle tage insulin fire gange dagligt.

Løbende justering

Behovet for insulin ændres løbende gennem graviditeten. Ændringerne kan være meget individuelle. Derfor skal man, i samarbejde med sin diabetesbehandler, ofte hver uge, justere doseringen af insulin.

Insulinbehovet stiger som regel igennem hele graviditeten.

Man oplever sjældent at få lavt blodsukker, når man har type 2-diabetes. Insulinbehandling øger dog risikoen for at få lavt blodsukker.

Lavt blodsukker kaldes også for hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 3,9 mmol/l.

Hvis blodsukkeret bliver meget lavt taler, man om insulinfølinger og insulintilfælde. 

Læs mere om insulinfølinger og insulintilfælde

Fosteret kan godt tåle, at moderen får lavt blodsukker i form af insulinføling. Antallet af insulinfølinger bør dog begrænses til højest fire episoder om ugen.

Insulinføling kan føre til ubehag hos moderen med for eksempel hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.

Det er sjældent, at gravide med type 2-diabetes udvikler alvorlige insulintilfælde.

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine diabetesbehandlere om det.

Insulinfølinger skal man behandle ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.

Ved alvorlige insulintilfælde skal man hurtigst muligt  have hjælp til behandling med ekstra kulhydrater.

Påvirkning af nyrer, øjne og kredsløb

Graviditet er en belastning for kroppen og kan derfor forværre allerede opståede følgesygdomme til diabetes i øjne, nyrer, nerver og kredsløb.

Har man udviklet følgesygdomme til type 2-diabetes, er det derfor vigtigt, at man ses af sine behandlere ofte. Man kan nemlig ofte forebygge en forværring.

Forebyggelse af yderligere udvikling i følgesygdommene indebærer blandt andet, at man løbende får målt sit blodtryk og får undersøgt nyrer og øjne, både inden og under graviditet. 

Et velreguleret blodsukker og blodtryk hjælper til at beskytte både øjne og nyrer.

Nedenfor kan man læse mere om, hvordan man forebygger udvikling og forværring af følgesygdomme til type 2-diabetes, når man er gravid.

Forebyg forværring af følgesygdom

Det er vigtigt at have et normalt blodtryk både før og under graviditeten, især når man har type 2-diabetes.

Blodtrykket skal følges tæt gennem hele graviditeten, så man kan få behandlet nyopstået forhøjet blodtryk eller forværring af forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk kan føre til komplikationer i blandt andet øjne og nyrer, og så øger det risikoen for svangerskabsforgiftning.

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Hvis man, inden man bliver gravid, har forhøjet blodtryk, kan det forværres under graviditeten. Det er derfor også vigtigt at undgå forhøjet blodtryk, inden man bliver gravid.

Læs mere om blodtrykket før graviditet 

Hvad skal blodtrykket være?

Blodtrykket under graviditet, som er målt i ambulatoriet, bør være:

  • systolisk blodtryk under 135 mmHg
  • diastolisk blodtryk under 85 mmHg. 

Når blodtrykket er målt hjemme bør det være under 130/80 mmHg. Det skyldes, at blodtrykket for mange ofte vil være lavere, når man måler det hjemme, fordi man er mere afslappet.

Læs mere om blodtryk og type 2-diabetes generelt

Behandling 

Hvis to målinger af blodtrykket (enten systolisk eller diastolisk blodtryk), målt med mindst fire timers mellemrum, viser et forhøjet blodtryk, kan det være nødvendigt at behandle det. 

Har man tegn på, at nyrerne er påvirkede under graviditeten (f.eks. protein i urinen), kan det være nødvendigt at behandle, også hvis det er under 135/85 mmHg.

Læs mere om følgesygdom i nyrerne og graviditet

Justering i medicin

Nogle typer blodtrykssænkende medicin kan give skader hos fosteret. Derfor skal al medicin, man tager, gennemgås sammen med behandleren.

Tager man inden graviditeten blodtryksmedicin af typen ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere, skal man skifte til en anden type medicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten. Det vil ens behandler vejlede om.

Læs mere om justering af medicin

Hvis man, inden man bliver gravid, har udviklet øjenforandringer (diabetisk retinopati), og synet er truet, skal man undersøges hyppigt gennem hele graviditeten.

Allerhelst bør man sikre sig, at forandringer i øjnene har været stabile i 6-12 måneder, inden man bliver gravid. Man bør derfor planlægge graviditet i samarbejde med sine behandlere.

Fordi man er blevet så god til at forebygge forværring af øjenproblemer under graviditet, er det i dag sjældent, at diabetiske øjenforandringer forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.

Hyppighed af undersøgelser

Øjnene skal undersøges så tidligt som muligt efter konstatering af graviditet (i 1. trimester).

Hvis man ikke har øjenforandringer og har et stabilt langtidsblodsukker på under 53 mmol/mol ved den første undersøgelse, er det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser.

Hvis man har forandringer i øjnene, vil man blive tilbudt hyppigere undersøgelser under graviditeten.

Omkring 3-6 måneder efter fødslen vil man igen få tilbudt en undersøgelse af sine øjne.

Læs mere om, hvordan en øjenundersøgelse foregår

Behandling

Hvis man under graviditeten kan se tegn på svær forværring i øjnene, kan ens behandler vurdere, at det er relevant at give laserbehandling eller behandlinger med injektion af binyrebarkhormon. 

Læs mere om behandling af følgesygdom i øjnene

Kvinder med følgesygdom i nyrerne (diabetisk nefropati) har en større risiko for at opleve komplikationer under graviditeten. 

Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning, der kan føre til meget for tidlig fødsel (før 34 uger).

Læs mere om komplikationer under graviditet

Følges tæt af behandlere

Hvis man før graviditet har udviklet følgesygdom i nyrerne, er det ekstra vigtigt, at man planlægger graviditeten, så man kan sikre de bedst mulige betingelser inden og under graviditeten.

Læs mere om screening for følgesygdomme inden graviditet

Gravide med velbehandlet nyresygdom kan som regel gennemføre graviditet uden tab af nyrefunktion under eller efter graviditeten.

Det i dag sjældent, at nyresygdom forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.

Hvis man har nyrepåvirkning og niveauet af albumin i urinen er over 300 mg/g, skal man behandles med blodtrykssænkende medicin. Det gælder også, selvom blodtrykket er under grænsen på 135/85 mmHg (målt i ambulatoriet).

Justering i medicin og råd til kost og motion

Udover at sørge for at regulere sit blodsukker, er der en række andre tiltag, som kan hjælpe med at forebygge komplikationer hos barnet og moderen.

Flere forebyggende tiltag gælder for alle gravide, men nogle er enten særligt relevante eller helt specifikke for gravide med type 2-diabetes.

Medicin, kost og motion

Forskellige typer medicin kan påvirke fosterets vækst og udvikling.

Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under en graviditet.

Medicin mod højt blodsukker

Tabletter mod type 2-diabetes (metformin eller andre antidiabetika) eller indsprøjtning af GLP-1-analoger bør ikke tages, mens man er gravid. 

Hvis man fortsat har behov for medicin mod højt blodsukker vil man skifte til insulinbehandling. Det vil typisk ske ved det første graviditetsbesøg i ambulatoriet.

Det er meget vigtigt, at man ikke får en periode med forhøjet blodsukker i forbindelse med behandlingsskiftet.

Er man allerede i behandling med insulin for type 2-diabetes, inden man bliver gravid, fortsætter man ofte behandlingen med den samme type insulin, da det at skifte insulinpræparat kan medføre store udsving i blodsukkeret.

Kolesterol- og blodtryksmedicin

Kolesterolsænkende medicin (og andre typer lipidsænkende medicin) bør generelt ikke tages, mens man prøver at blive gravid eller under graviditeten.

Nogle typer blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere) skal erstattes med andre typer blodtryksmedicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten.

Læs mere om graviditet og medicin på min.medicin.dk 

Alle gravide kan udvikle svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi. Risikoen er dog større, når man har type 2-diabetes. Især hvis man har udviklet følgesygdom i nyrerne.

Det anbefales, at man fra tidligt i graviditeten (typisk fra uge 10-12) og indtil en uge før forventet fødsel dagligt tager 150 mg acetylsalicylsyre, inden man går i seng.

Hvis man allerede er i behandling med acetylsalicylsyre, kan man fortsætte med det både før og under graviditeten (indtil 1 uge før forventet fødsel).

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Hvor meget man vejer, og hvor meget man tager på under graviditeten, har betydning for barnets vækst og trivsel.

Tager man mere på end det anbefalede, er der risiko for et overvægtigt barn allerede, inden det er født.

Overvægt kan have konsekvenser for barnet på sigt, men øger også risikoen for komplikationer ved selve fødslen.

Ved at følge de anbefalede mål for vægtøgning kan man udsætte tidspunktet for eventuel insulinbehandling og/eller begrænse mængden af insulin, man skal tage.

Vægtøgning under graviditet

Hvor meget man cirka bør tage på under graviditet, afhænger af ens BMI (Body Mass Indeks), inden man bliver gravid:

  • BMI under 18,5: Vægtøgning 13-18 kg
  • BMI på 18,5-24,9: Vægtøgning 10-15 kg
  • BMI mellem 25 og 30: Vægtøgning 5-8 kg
  • BMI over 30: Vægtøgning 0-5 kg

Beregn selv dit BMI

Kostvejledning af diætist

Det er en god idé at tale med sine behandlere om muligheden for at få vejledning af en diætist.

En diætist kan hjælpe med at udarbejde en individuel kostplan med særligt fokus på kulhydrattælling og passende vægtøgning.

Læs mere om kost under graviditeten

Når man er gravid, kan det være nødvendigt at ændre i ens kost.

Det er vigtigt, at man lever sundt og er fysisk aktiv, så man har kontrol over blodsukkeret og får en passende vægtøgning i graviditeten.

Kostplan

Det kan være en god idé at få hjælp fra en diætist til at sammensætte en kostplan, der tager højde for, at man har type 2-diabetes. 

Kostplanen vil blandt andet fokusere på kulhydratmængde og passende vægtøgning i graviditeten.

Man anbefaler kulhydrattælling med 150 gram kulhydrater per dag fra de store kulhydratkilder (brød, ris, pasta, kartofler, frugt og mælkeprodukter) fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Kulhydratkilderne anbefales at være med lavt glykæmisk indeks f.eks. fuldkornsprodukter.

Læs mere om kulhydrattælling

Blodsukkeret stiger ofte til høje værdier efter morgenmaden. Derfor anbefaler man en mindre mængde kulhydrat om morgenen.

Derudover gælder myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid eller ammer, også for kvinder med type 2-diabetes.

Find myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid

Kvalme og opkastninger

Det er vigtigt at sørge for, at man indtager tilstrækkeligt med kulhydrater dagligt (150 gram), eventuelt som flydende kulhydrater.

Den anbefaling gælder også, selvom man har kvalme eller kaster op.

Kvalme og opkastninger øger nemlig risikoen for at få både lavt og højt blodsukker. Man skal derfor være opmærksom på sin dosering af insulin.

Læs mere om kvalme og opkastninger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, allerede fra de planlægger at blive gravide (gerne fra 3 måneder før graviditeten) og de første 12 uger af graviditeten, tager et dagligt tilskud af folsyre på 400 mikrogram (µg).

Et tilskud af folsyre mindsker risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.

Anbefalingen gælder også for kvinder med type 1- og type 2-diabetes.

Find Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyretilskud

Hvad er folsyre?

Folsyre er et B-vitamin, som findes naturligt i blandt andet spinat, broccoli, bælgfrugter og gryn.

Det kaldes også folat eller folacin. Folsyre kan også fremstilles i syntetisk form, og kaldes folinsyre.

Den mængde folsyre man får naturligt gennem kosten, er ikke tilstrækkelig til at forebygge misdannelser. Det er derfor vigtigt at tage et dagligt tilskud, når man prøver at blive og er gravid.

D-vitamin

D-vitamin er vigtigt for barnets vækst og knogleopbygning og for den gravides knogler, muskler og immunsystem.

Alle gravide anbefales at tage et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram (µg) dagligt gennem hele graviditeten.

Anbefalingen gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.

Læs mere om D-vitamintilskud under graviditet i Patienthåndbogen

Andre kosttilskud

Alle gravide anbefales at tage kosttilskud i form af jern og kalk (calcium) under graviditeten. De råd gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.

Find myndighedernes råd om kosttilskud til gravide

Generelt er det vigtigt at holde sig fysisk aktiv, når man har diabetes.

Fysisk aktivitet hjælper blandt andet til at sænke blodsukkeret, og øger det fysiske og psykiske velbefindende.

At være i god fysisk form er også en fordel, når man skal føde.

Mindst 30 minutter om dagen

Anbefalingen om at være fysisk aktiv gælder også, når man er gravid og har diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum en halv times motion eller fysisk aktivitet dagligt. Det kan f.eks. være cykel- eller gåture.

En del af den fysiske aktivitet skal styrke de store muskler i kroppen, det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Det kaldes også for styrketræning.

Træning af bækkenbunden under og efter graviditeten er med til at forebygge problemer med f.eks. at holde på vandet.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide om fysisk aktivitet

Alkohol kan være skadeligt for fosteret under hele graviditeten, men også i perioden inden man opdager, at man er gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker alkohol under graviditeten, eller mens man prøver at blive gravid.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol og graviditet

Rygning under graviditet er skadeligt for både den gravide og barnet og sænker sandsynligheden for at blive gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man afholder sig fra at ryge generelt, og især mens man er gravid.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rygning og graviditet

Forskning om emnet

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om graviditet og type 2-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

Informationerne og anbefalingerne på siden her er hoved­sageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlings­vejledning for graviditet og diabetes.

Behandlings­vejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.

Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.