Bisoprolol "Teva"
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder det virksomme stof bisoprolol.
Bisoprolol "Teva"
Information fra medicin.dk
Bisoprolol "Teva" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Selektiv beta-blokker.
Bisoprolol "Teva" anvendes:
- mod forhøjet blodtryk
- til forebyggelse af hjertekrampe
- ved hjertesvigt.
Findes som tabletter.
Voksne
Forhøjet blodtryk
- Sædvanligvis 5-10 mg om morgenen.
- Dosis kan eventuelt stige til 20 mg om dagen.
Hjertesvigt
- Begyndelsesdosis. 1,25-2,5 mg i døgnet.
- Herefter øges dosis i løbet af uger/måneder til højst 10 mg i døgnet.
Bemærk:
- Tabletterne kan knuses. Tabletterne eller knuste tabletter kan opslæmmes i vand.
- Knuste tabletter kan kommes på kold, blød mad.
- Tabletterne kan tages med eller uden mad.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-15 ml/min)
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Langsom puls. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter, Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning. Kraftesløshed, Træthed. Svimmelhed, Hovedpine. Lavt blodtryk, Kolde hænder og fødder. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forværret hjertesvigt. Kramper, Ledproblemer, Muskelsvaghed. Depression. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Blodtryksfald når man rejser sig. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Høretab. Leverbetændelse. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. For meget fedt i blodet, Lavt blodsukker. Hallucinationer. Rejsningsproblemer. Besvimelsesanfald. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Øjenbetændelse. Forværret psoriasis. Hårtab. |
Bisoprolol "Teva" bør ikke anvendes ved:
- visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
- meget lav puls og/eller lavt blodtryk
- ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom)
- syreophobning i blodet.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- kredsløbsforstyrrelser
- svært regulerbar diabetes.
- hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene (Raynauds sygdom)
- allergivaccination.
Bisoprolol "Teva" skal anvendes med forsigtighed, hvis du lider af astma eller alvorlig KOL. Hvis du bruger et beta2-stimulerende middel kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at øge dosis af dette middel, når du er i behandling med Bisoprolol "Teva". Dette gælder særligt, hvis du får høje doser af Bisoprolol "Teva". Tal evt. med din læge.
Hvis du lider af alvorlig astma, anbefales brug af beta-blokkere som Bisoprolol "Teva" normalt ikke.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-15 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Bisoprolol "Teva".
- Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
- Samtidig behandling med verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
- Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
- Bisoprolol "Teva" kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Restriktioner
Brug af Bisoprolol "Teva" (beta-blokker) er forbudt i en række sportsgrene, fx skydning og golf.
Alkohol og Bisoprolol "Teva" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
tabletter 2,5 mg TEVA Delekærv
tabletter 5 mg TEVA Delekærv
tabletter 10 mg TEVA Delekærv
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis om muligt gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
⬤ | (Recept) Genordn. B | tabletter 2,5 mg | 30 stk. (blister) | 37,75 |
⬤ | (Recept) | tabletter 5 mg | 100 stk. (blister) | 35,10 |
⬤ | (Recept) Genordn. B | tabletter 10 mg | 100 stk. (blister) | 46,40 |
Se generelt om substitutionsregler
tabletter 2,5 mg |
---|
filmovertrukne tabletter 2,5 mg , |
filmovertrukne tabletter 2,5 mg, , Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 2,5 mg, , Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 2,5 mg , |
tabletter 2,5 mg, , Genordn. B |
tabletter 5 mg |
---|
filmovertrukne tabletter 5 mg , |
filmovertrukne tabletter 5 mg , |
filmovertrukne tabletter 5 mg , |
filmovertrukne tabletter 5 mg , |
tabletter 5 mg, , Genordn. B |
tabletter 5 mg , |
tabletter 10 mg |
---|
filmovertrukne tabletter 10 mg , |
filmovertrukne tabletter 10 mg , |
filmovertrukne tabletter 10 mg , |
filmovertrukne tabletter 10 mg , |
tabletter 10 mg , |
tabletter 2,5 mg | |
---|---|
Præg | BI, 2.5 |
Kærv | Delekærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 4 x 8 |
tabletter 5 mg | |
Præg | BI, 5 |
Kærv | Delekærv |
Farve | lysegul |
Mål i mm. | 7,5 x 7,5 |
tabletter 10 mg | |
Præg | BI, 10 |
Kærv | Delekærv |
Farve | lys orange, spættet |
Mål i mm. | 7,5 x 7,5 |
Revisionsdato
ti. 11. feb. 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.