Gå til hovedindhold

Sukker og diabetes

Der er ofte stor opmærksomhed omkring sukker, når man har diabetes. Man kan dog sagtens spise små mængder sukker, når man har diabetes.

Indhold

    Billede: Hindbærsnitte med glasur og krymmel

    Sukker kan have mange navne, selvom det i sin essens er det samme. Navnet afhænger blandt andet af, hvor sukkeret kommer fra, og hvordan det er sammensat.

    Mange tror, at slik, is og kage er strengt forbudt, når man har diabetes. Men uanset, om man har type 1- eller type 2-diabetes, kan man sagtens indtage sukker­holdige føde­varer. Man skal bare ikke spise eller drikke for meget af det, og hvis man tager insulin, skal man være sikker på, at man får doseret sin insulin rigtigt.

    Det er altså en myte, at man ikke må spise ting, som indeholder sukker, når man har diabetes. Også selvom sukker får blod­sukkeret til at stige.

    Når man har lavt blod­sukker, kan det nogle gange faktisk være nødvendigt at indtage sukker eller andre kulhydrater, som hurtigt kan få blod­sukkeret til at stige igen.

    Hvad er sukker?

    Sukker er et kulhydrat. Det kommer i mange former: hvidt sukker, rørsukker, brun farin, flormelis, perle­sukker, frugtsukker, kokossukker, honning, sirup og mange flere, og fælles for dem alle er, at de består af korte kæder af glukose­molekyler.

    Fordi det netop er korte kæder af molekyler, tilhører sukker gruppen af det, man kalder simple eller hurtige kulhydrater.

    Kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi til hjerne og muskler. Det er derfor afgørende, at vi gennem kosten får de kulhydrater, vi har brug for.

    Kroppen nedbryder de mange forskellige kulhydrater, som vi spiser, til sukker. Derfor er det ikke nødvendigt at indtage ren sukker.

    Kært barn har mange navne

    Sukker kan have mange navne, selvom det i sin essens er det samme. Det afhænger blandt andet af, hvor det kommer fra, og hvordan det er sammensat. Det er værd at være opmærksom på, når man læser vare­deklarationer.

    Det latinske navn for ren sukker er sukrose eller sakkarose. Sukker, som findes i frugt, hedder fruktose (frugt­sukker). I mælk, tager sukker form af laktose (mælke­sukker).

    Neden for er en oversigt over de forskellige slags sukker, og hvilke navne de kan have, f.eks. på en vare­deklaration.

    Typer af sukker

    Sukker eller sakkarose og sukrose, som det også kaldes, kommer fra sukker­roer eller sukker­rør. Det er sammensat af mole­kylerne glukose og fruktose og er derfor et disakkarid.

    Den kemiske sammen­sætning af sukker fra sukker­roer og sukker­rør er den samme, men de har en lidt forskellig smag.

    Find oplysninger om indholdsstoffer i sukker/sakkarose/sukrose i Fødevareinstituttets database 'Frida' 

    Glukose kaldes også dextrose eller drue­sukker. Det er et simpelt sukker­stof, som kun består af ét molekyle (også kaldet et mono­sakkarid).

    Glukose findes i frugter og honning og indgår som ét af molekylerne i almindeligt sukker (sukrose), malt­sukker (maltose) og mælke­sukker (laktose).

    Frugt­sukker eller fruktose findes i frugt og honning. Desuden indgår det som ét af molekylerne i almindelig sukker (sukrose).

    Fruktose søder mere end glukose. I leveren bliver frugt­sukkeret nedbrudt til glukose ved hjælp af enzymer.

    Malt­sukker eller maltose dannes ved nedbrydning af stivelse, f.eks. i korn, der spirer.

    Det består af to glukose­molekyler (og kaldes derfor for et disakkarid). Det bruges i brød og på bryggerier.

    Mælke­sukker eller laktose er sammensat af molekylerne glukose og galaktose (og kaldes derfor for et disakkarid). Det findes naturligt i mælk og mælke­produkter.

    I laktose­fri mælk er noget af laktosen filtreret fra (cirka 40-60 procent). Resten er nedbrudt til sukker­typerne glukose og galaktose ved at tilsætte det naturlige enzym laktase.

    Laktase kan også købes på apoteket, så man selv kan tilsætte det, hvis man er laktose­intolerant.

    Kokos­sukker er lavet af nektar fra kokos­palmens blomster.

    Kokos­sukker har et lidt lavere glykæmisk indeks (GI) end almindeligt sukker. Det betyder, at kokos­sukker får blod­sukkeret til at stige lidt lang­sommere end almindeligt sukker.

    Nærings­værdien og kalorie­indholdet i kokos­sukker er det samme som for almindeligt sukker.

    Honning er en tykt­flydende eller fast masse, som indeholder glukose og fruktose ligesom almindeligt sukker.

    Det består af blomster­nektar indsamlet af bier.

    Find oplysninger om indholdsstoffer i honning i Fødevareinstituttets database 'Frida' 

    Sirup er en tykt­flydende opløsning af sukker/sukrose (typisk fra sukker­rør eller sukker­roer) med et sukker­indhold på cirka 80 procent.

    Det indeholder desuden mineraler fra sukker­rørene.

    Find oplysninger om indholdsstoffer i sirup i Fødevareinstituttets database 'Frida' 

    Isoglukose fremstilles ved at nedbryde stivelse fra f.eks. majs til glukose. En del af glukosen omdannes efterfølgende til fruktose.

    Isoglukose bruges i USA ofte under betegnelsen 'high-fructose corn syrup' (HFCS), hvilket betyder højfruktose-majssirup. Her bliver det meget ofte brugt i fødevare som et alternativ til almindeligt sukker. Det er f.eks. almindeligt i mange sodavand i USA.

    Det indeholder cirka 55 procent fruktose og 45 procent glukose og har været omdiskuteret i forhold til udvikling af fedme og fedt­lever i den amerikanske befolkning, fordi det netop bliver brugt i så mange føde­varer.

    På vare­deklarationer vil det kunne hedde både højfruktose-majssirup, fruktose-glukose-sirup, glukose-fruktose-sirup eller isoglukose.

    Invert­sukker dannes ved nedbrydning af almindeligt sukker (sukrose/sakkarose) til glukose og fruktose.

    Det kaldes også for kunst­honning, da det er lavet ved den samme proces, som den bierne udfører, når de laver honning.

    Glukose­sirup er en vandig opløsning, der fremstilles ved at nedbryde stivelsen fra f.eks. majs eller kartofler.

    Det bruges blandt andet i is, hvor det forhindrer almindeligt sukker i at danne krystaller.

    Find oplysninger om indholdsstoffer i forskellige typer sukker og fødevarer med tilsat sukker i Fødevareinstituttets database 'Frida' 

    Sukker og overvægt

    Sukker indeholder det samme antal kalorier som andre kulhydrater. Sukker i sig selv øger derfor ikke vægten. Det, som er afgørende for, om man tager på, er antallet af kalorier.

    Sukker spiser man kun sjældent i ren form, men ofte som del af f.eks. en kage, der blandt andet kan indeholde fedtstof, som øger antallet af kalorier, og derfor kan give vægt­øgning.

    Sukker giver desuden ikke ret stor mætheds­fornemmelse sammen­lignet med andre kulhydrater. Det betyder, at man nemt kan komme til at spise for meget af det. Sker det over længere tid, kan man risikere at tage på i vægt og på sigt blive overvægtig.

    Da overvægt øger risikoen for at at udvikle type 2-diabetes og få følge­sygdomme til type 2-diabetes, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit indtag af kalorier i forhold til, hvor meget man bevæger sig.

    Mange føde- og drikke­varer indeholder sukker. Det gør de, fordi sukkeret enten forekommer naturligt eller er tilsat. Sukker findes f.eks. naturligt i frugt, juice og mælk. Mange føde­varer indeholder dog også tilsat ren sukker, blandt andet for at for at give smag.

    Ren sukker indeholder kun energi og ingen vitaminer og mineraler. Det kaldes derfor ofte for "tomme kalorier".

    Da tilsat sukker kan optage pladsen for sundere madvarer, er der en risiko for, at man ikke får dækket kroppens behov for kostfibre, vitaminer og mineraler, hvis man indtager mange fødevarer med tilsat sukker.

    Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at tilsat sukker højst udgør 10 procent af det daglige energi­indtag.

    Sidst opdateret: 14. oktober 2021