Gå til hovedindhold

Lojuxta

Middel til behandling af forhøjet kolesterol. Indeholder det virksomme stof lomitapid.

Indhold

    Lojuxta

    Information fra medicin.dk

    Lojuxta er et kolesterolsænkende middel.

    Lojuxta anvendes ved en særlig meget sjælden type forhøjet kolesterolindhold i blodet (homozygot familiær hyperkolesterolæmi), hvor fedtfattig diæt og kolesterolsænkende midler ikke har været tilstrækkeligt til at sænke blodets kolesterolindhold.

    Findes som kapsler.

    Voksne

    Begyndelsesdosis er 5 mg 1 gang i døgnet. Efter 2 uger kan dosis øges til 10 mg 1 gang i døgnet og efter yderligere 4 uger til 20-60 mg 1 gang i døgnet. Højeste dosis er 60 mg 1 gang i døgnet.

    Ældre over 65 år

    Man har begrænset erfaring med midlet og det anbefales, at øge dosis mere forsigtigt.

    Børn og unge under 18 år

    Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år. Bør ikke anvendes.

    Nedsat nyrefunktion
    Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min)

    Bivirkninger fra mave-tarmkanalen ses hos de fleste (93%), der får midlet. De er hyppigst i forbindelse med øgning af dosis og aftager normalt efterfølgende, når man er i stabil behandling.

    Meget almindelige.
    Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Mavesmerter, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning, Oppustethed.
    Leverpåvirkning, Vægttab.
    Nedsat appetit.
    Almindelige.
    Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
    Hæmorideblødning, Afføringstrang, Betændelse i mavens slimhinde, Betændelse i mave-tarmkanalen, Bøvsen, Hyppig afføring, Slugning af luft, Sure opstød, Tilbageløb af føde til svælget.
    Træthed.
    Fedtlever, Forstørret lever, Leverskade.
    Hæmning af blodets evne til at størkne, Nedsat mængde kalium i blodet, Påvirkning af blodets evne til at størkne.
    Vitaminmangel, Aflejring af fedt i huden.
    Migræne, Svimmelhed, Hovedpine.
    Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder, Udslæt med fortykkelse af huden.
    Ikke kendt.Væskemangel.
    Hårtab.

    Inden opstart af behandling med Lojuxta skal det sikres, at:

    • At kvinden ikke er gravid
    • At der anvendes et sikkert svangerskabsforebyggende middel under hele behandlingsforløbet. Ved diarré og/eller opkastning er effekten af p-piller usikker. Det anbefales at anvende en anden præventionsmetode, indtil symptomerne er forsvundet.

    Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever eller hvis man lider af alvorlige eller kroniske tarmsygdomme (fx Crohns sygdom og Blødende tyktarmsbetændelse eller sygdomme, hvor man har problemer med at optage næringsstoffer fra tarmen).

    Risiko for dehydrering

    Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen kan medføre øge risiko for dehydrering (væskemangel). Man skal derfor være opmærksom på at indtage rigeligt væske under behandlingen.

    Diæt

    • Fedtfattig diæt (under 20 % energiindhold fra fedt) mindsker bivirkningerne fra mave-tarm-kanalen, og man bør være på fedtfattig diæt før behandlingsstart og under behandlingen.
    • Indtag af grapefrugtjuice skal undgås.

    Kosttilskud

    Behandlingen kan medføre mangel på vitamin E og essentielle fedtsyrer. Det anbefales derfor, at man under behandlingen tager kosttilskud dagligt:

    • Vitamin E (400 IE dgl.)
    • Linolsyre (ca. 200 mg dgl.)
    • Icosapentaensyre (110 mg dgl.)
    • Alfalinolensyre (210 mg dgl.)
    • Docosahexaensyre (80 mg dgl.)

    Nedsat nyrefunktion
    Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min).

    Nedsat leverfunktion

    • Midlet må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
    • Dosis må ikke overstige 40 mg i døgnet ved dårligt fungerende lever i lettere grad.

    Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

    Midler der øger eller mindsker effekten af Lojuxta

    • En lang række midler kan øge eller mindske effekten af Lojuxta.
    • Samtidig behandling med de midler, der kan øge effekten kraftigt, skal undgås. Det drejer sig bl.a. om: Clarithromycin (antibiotikum), ketoconazol (middel mod Cushings syndrom), diltiazem (middel mod forhøjet blodtryk/hjertekrampe) samt fosamprenavir og ritonavir (midler mod HIV).
    • For de midler, der kan øge effekten af Lojuxta i mindre grad, anbefales forsigtighed og at disse midler tages 12 timer før eller efter Lojuxta.
    • Ved samtidig behandling af midler, der kan mindske effekten af Lojuxta, anbefales hyppigere kontrol af kolesterol-indholdet i blodet og evt. justering i dosis af Lojuxta.

    Statiner

    Lojuxta kan øge effekten af statiner (andre kolesterolsænkende midler). Hvis man er i behandling med Lojuxta, må man højst tage 40 mg simvastatin i døgnet på grund af øget risiko for muskelbivirkninger.

    Blodfortyndende midler

    Lojuxta kan øge virkningen af det blodfortyndende middel warfarin. Hvis man skal behandles med Lojuxta og samtidig er i behandling med warfarin, skal man have målt blodets evne til at størkne (INR) før behandlingen med Lojuxta startes og regelmæssigt under behandlingen.

    Midler hvis effekt kan øges af Lojuxta

    Lojuxta kan øge effekten af visse andre midler. Det drejer sig bl.a. om; aliskiren (middel mod forhøjet blodtryk), digoxin (middel mod bl.a. hjertesvigt), everolimus (middel til immunterapi), fexofenadin (middel mod allergi) og sirolimus (middel mod afstødning af transplanterede organer). Det kan evt. være nødvendigt at nedsætte dosis af det andet middel.

    Må ikke tappes. (1 måneds karantæne).

    Alkohol bør undgås.

    Du bør ikke drikke alkohol, når du tager Lojuxta.

    Hvad kan der ske, hvis jeg drikker alkohol?

    Akohol kan øge mængden af fedt i leveren og kan medføre samt forværre leverskade.

    Hæmmer den proces i leveren og tarmene, der fører til dannelse og udskillelse af såkaldt VLDL (Very low density lipoproteins). Hermed nedsættes mængden af kolesterol i blodet.

    Halveringstiden i blodet () er ca. 29 timer.

    hårde kapsler 5 mg Chiesi
    hårde kapsler 10 mg Chiesi
    hårde kapsler 20 mg Chiesi

    Mad og drikke

    Tages forskudt af et måltid

    Administration

    Synkes hele med et glas vand

    Farve:

    Jernoxider og jernhydroxider (E172) : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg
    Titandioxid (E171) : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg

    Andre:

    Pregelatineret stivelse : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Gelatine : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Kolloid silica : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Lactose : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Magnesiumstearat : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Mikrokrystallinsk cellulose : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    Natriumstivelsesglykolat : hårde kapsler 5 mg, hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 20 mg
    TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
    (Recept)hårde kapsler 5 mg28 stk.196.950,80
    (Recept)hårde kapsler 10 mg28 stk.196.950,80
    (Recept)hårde kapsler 20 mg28 stk.196.950,80
    hårde kapsler 5 mg
    PrægA733, 5 mg
    KærvIkke relevant
    Farverød
    Mål i mm.6,9 x 19,4
    hårde kapsler 5 mg
    hårde kapsler 10 mg
    PrægA733, 10 mg
    KærvIkke relevant
    Farverød, hvid
    Mål i mm.6,9 x 19,4
    hårde kapsler 10 mg
    hårde kapsler 20 mg
    PrægA733, 20 mg
    KærvIkke relevant
    Farvehvid
    Mål i mm.6,9 x 19,4
    hårde kapsler 20 mg

    Revisionsdato

    ma. 9. dec. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.

    Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.

    ATC-kode: C10AX12