Verapamil "2care4"
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder det virksomme stof verapamil.
Verapamil "2care4"
Information fra medicin.dk
Verapamil "2care4" er et middel mod hjerte- og kredsløbslidelser. Calcium-blokker.
Verapamil "2care4" anvendes:
- mod forhøjet blodtryk
- mod hjerterytmeforstyrrelser
- til forebyggelse af hjertekrampe
- forebyggende til personer, der har haft en blodprop i hjertet
- mod Hortons hovedpine (klyngehovedpine).
Findes som tabletter.
Voksne og børn over 14 år
Forhøjet blodtryk
- Begyndelsesdosis. 120 mg 2 gange i døgnet.
- Vedligeholdelsesdosis. 120-240 mg 2 gange i døgnet.
Hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser
- Sædvanligvis 40-120 mg 3 gange i døgnet.
- Dosis kan evt. øges langsomt til 160 mg 3 gange i døgnet.
Forebyggelse efter blodprop i hjertet
- Sædvanligvis 120 mg 3 gange i døgnet.
Bemærk:
- Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan kommes på kold, blød mad.
- Tabletter eller knuste tabletter kan opslæmmes i vand.
- Tabletterne kan tages med eller uden mad.
- Begrænset erfaring vedr. børn under 14 år.
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Hjertesvigt, Langsom puls. Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme. Træthed. Nældefeber. Sløvhed, Svimmelhed, Hovedpine. Rejsningsproblemer, Brystspænding, Menstruationsforstyrrelser. Hårtab, Hudkløe, Hududslæt. Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben, Hævede ankler, Rødme og varmefølelse, Varmefølelse. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hurtig puls. Øget drømmeaktivitet. Søvnforstyrrelser. Ansigtsrødme. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Tinnitus. Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet. Synsforstyrrelser. Mavesmerter, Tarmslyng. Overfølsomhed. Muskelkramper. Rysten, Ændring i hudens følesans. Depression, Forvirring. Smerter i benene ved gang. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop. Vækst af tandkødet. Alvorlig hudreaktion. Ledsmerter. Udvikling af bryster hos mænd. Muskelsammentrækninger i luftrørene. Småblødninger i hud og slimhinder. Blodansamling. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Parkinsonisme. Sammentrækninger i strubemuskulaturen. Overfølsomhed over for sollys. Besvimelsesanfald. |
Ikke kendt. | For meget kalium i blodet. Muskelsvaghed. Bivirkninger fra bevægeapparatet. Nyresvigt. Åndenød. |
Verapamil "2care4" bør ikke anvendes ved:
- svær hjertesvigt
- meget lavt blodtryk
- overdosering med digoxin (hjertemedicin)
- meget langsom eller hurtig puls
- nylig blodprop i hjertet (under en uge)
- visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
- svær overfølsomhed for andre calciumblokkere.
- Verapamil "2care4" skal anvendes med forsigtighed ved:
- langsom puls
- mild til moderat hjertesvigt
- forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortastenose)
- Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet og bør undgås.
- Hos nogle patienter kan samtidig indtagelse af midlet og alkohol føre til nedsat udskillelse af alkohol. Derved stiger mængden af alkohol i blodet.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Clarithromycin og erythromycin (antibiotika) øger kraftigt virkningen af Verapamil "2care4" og bør undgås.
- Phenytoin (epilepsimiddel) kan øge virkningen af Verapamil "2care4".
- Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter kraftigt virkningen af Verapamil "2care4" og bør undgås.
- Verapamil "2care4" øger kraftigt virkningen af simvastatin (kolesterolsænkende middel), og samtidig behandling med simvastatin bør undgås.
- Verapamil "2care4" øger virkningen 2-3 gange af ivabradin (middel mod hjertekrampe og hjertesvigt), og de to midler bør ikke tages samtidigt.
- Verapamil "2care4" øger kraftigt virkningen af dabigatranetexilat (blodfortyndende middel), og dosis af dabigatranetexilat skal nedsættes. Verapamil "2care4" kan med fordel tages mindst 2 timer efter dabigatran.
- Det samme gælder muligvis de andre DOAKs (blodfortyndende midler).
- Verapamil "2care4" øger virkningen af buspiron (beroligende), carbamazepin (epilepsimiddel), ciclosporin (middel ved organtransplantation), colchicin (middel mod urinsyregigt), digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier), risperidon (middel mod psykoser), theophyllin (middel mod astma) og midazolam (sovemiddel).
- Verapamil "2care4" kan nedsætte virkningen af metformin (middel mod diabetes type 2).
- Verapamil "2care4" og beta-blokkere (hjerte- og kredsløbsmidler) eller Verapamil "2care4" og everolimus, sirolimus eller tacrolimus (midler ved organtransplantation) kan øge hinandens virkninger.
Alkohol: Vær forsigtig.
Du bør være forsigtig med at drikke alkohol, når du tager Verapamil "2care4".
Hvad kan der ske, hvis jeg drikker alkohol?
Det kan forstærke risikoen for at dit blodtryk falder, og du kan blive svimmel.
- Virker ved at blokere for indstrømningen af calcium i glatte muskelceller, som findes i blodkarrenes væg. Herved udvides blodkarrene, og gennemstrømningen af blod til bl.a. hjertet øges. Samtidig falder blodtrykket.
- Midlet hæmmer desuden impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, så hjerterytmen nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 3-7 timer.
- Tabletter: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 8-10 timer.
- Depottabletter: Virker efter ca. 30 minutter og varer i 12-14 timer.
filmovertrukne tabletter 120 mg Parallelimport Delekærv
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Farve:
: filmovertrukne tabletter 120 mgAndre:
: filmovertrukne tabletter 120 mg: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
: filmovertrukne tabletter 120 mg
Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
⬤ | (Recept) Genordn. B | filmovertrukne tabletter 120 mg | 100 stk. (blister) | 176,90 |
Se generelt om substitutionsregler
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.
filmovertrukne tabletter 120 mg |
---|
filmovertrukne tabletter 120 mg, , Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 120 mg, , Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 120 mg, , Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 120 mg | |
---|---|
Præg | intet præg |
Kærv | Delekærv |
Farve | hvid |
Mål i mm. | 9 x 9 |
Revisionsdato
fr. 10. jan. 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 17. februar 2025.