Nipruss
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder det virksomme stof nitroprussid.
Nipruss®
Information fra medicin.dk
Nipruss® er et middel, der anvendes til at:
- Behandle alvorlige tilfælde med højt blodtryk
- Holde blodtrykket lavt under operationer.
Må kun anvendes på sygehus.
Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en blodåre.
Voksne
- Sædvanlig startdosis 0,2 mikrogram/min/kg legemsvægt, som øges efter behov.
Bemærk:
- Ældre patienter skal ofte have lavere doser.
- Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.
| Indberettede bivirkninger | |
|---|---|
| Ikke kendt. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Hjerterytmeforstyrrelser | Hjertebanken, Hurtig puls |
| Tinnitus | |
| Nedsat stofskifte | |
| Små pupiller | |
| Diarré, Kvalme, Opkastning | |
| Tilvænning | Kraftesløshed |
| Reaktioner på indstiksstedet | |
| Nedsat iltmætning | |
| For meget mælkesyre i blodet, For meget syre i blodet | Nedsat appetit |
| Fuldstændig lammelse, Koma, Svimmelhed | Hovedpine, Overlivlige reflekser |
| Forvirring, Hallucinationer, Nervøsitet, Psykoser | Søvnforstyrrelser |
| Ufrivillig vandladning | |
| Nedsat vejrtrækning | |
| Lavt blodtryk | |
Midlet bør ikke anvendes ved:
- Forhøjet blodtryk pga. medfødt forsnævring af aorta (hovedpulsåren) eller visse misdannelser i hjertet.
- Arvelig nedbrydning af fibre i synsnerven (Lebers synsnerveatrofi)
- Ændret farvesyn pga. langvarig tobaksmisbrug (Tobaksamblyopi)
- For lavt stofskifte
- Syreophobning i blodet
- B12-vitaminmangel
- Blodmangel (anæmi).
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Nipruss® kan øge den blodtrykssænkende virkning af flere midler:
- Vasodilatorer (midler til at udvide blodkar og sænke blodtrykket)
- Antihypertensive stoffer (blodtryksænkende midler)
- PDE 5-hæmmere (midler mod impotens fx sildenafil, tadalafil og vardenafil) indenfor de sidste 48 timer
- Beroligende midler
- Bedøvelsesmidler.
Alkohol og Nipruss® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Nipruss udvider blodkarrene, så blodtrykket falder.
Holdbarhed
- Opbevares beskyttet mod lys.
| Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
|---|---|---|---|---|
| (Recept) | pulver til infusionsvæske, opl. 60 mg | 5 stk. | 6.496,80 | |
| (Recept) | pulver til infusionsvæske, opl. 60 mg | 5 stk. | 5.201,00 |
Revisionsdato
fr. 13. sep. 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 24. november 2025.