Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley"
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder de virksomme stoffer hydrochlorthiazid og losartan.
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb.
Information fra medicin.dk
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" er et middel, der anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.
Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination.
Findes som tabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 50 mg losartan/12,5 mg hydrochlorthiazid om morgenen.
- Dosis kan øges til 100 mg losartan/25 mg hydrochlorthiazid 1 gang i døgnet.
Bemærk:
- Der er ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.
| Indberettede bivirkninger | |
|---|---|
| Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Mavesmerter | Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme |
| Kraftesløshed, Træthed | |
| Nedsat blodprocent | |
| For meget kalium i blodet, Lavt blodsukker | |
| Muskelkramper, Rygsmerter, Smerter i arme og ben | Muskelsmerter |
| Svimmelhed | Hovedpine |
| Søvnløshed | |
| Kronisk nyresygdom, Påvirkning af nyrerne | |
| Smerter i brysterne | |
| Bihulebetændelse, Hoste, Tilstoppet næse | |
| Ansigtsrødme | |
| Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader | |
| AV-blok, Blodprop i hjertet, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser | Hjertebanken, Hurtig hjerterytme |
| Tinnitus | |
| Gulsyn, Sløret syn, Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse | |
| Betændelse i bugspytkirtlen | Betændelse i spytkirtel, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mundtørhed, Opkastning |
| Feber | |
| Gulsot | |
| Nældefeber | |
| Luftvejsinfektion | |
| Forhøjet urinsyre i blodet, Sukker i urinen | Forhøjet kreatinin i blodet |
| Anfald af urinsyregigt, For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet, Forhøjet blodsukker | Nedsat appetit |
| Ledbetændelse, Ledsmerter, Muskelsvaghed | |
| Hukommelsesbesvær, Migræne, Nervebetændelse fx på arme og ben, Rysten, Ændring i hudens følesans | |
| Angst, Depression, Forvirring, Madlede, Nervøsitet, Søvnighed | Søvnforstyrrelser, Unormale drømme |
| Urinvejsinfektion | Hyppig vandladning |
| Impotens | Nedsat sexlyst |
| Betændelseslignende reaktion i lungerne, Væske i lungerne, Åndenød | Halsbetændelse, Høfeber, Irritation i halsen, Næseblod |
| Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Betændelse i huden, Hårtab, Overfølsomhed over for sollys, Rødme, Småblødninger i hud og slimhinder | Hudkløe, Hududslæt, Tør hud, Øget svedtendens |
| Besvimelsesanfald, Blodtryksfald når man rejser sig, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Karbetændelse, Lavt blodtryk | |
| Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Leverbetændelse | |
| Allergisk hævelse af tarmvæggen, Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand | |
| Leverpåvirkning | |
| Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Forhøjet galdefarvestof | |
| Akut vejrtrækningsbesvær (skyldes det vanddrivende stof) | |
| Ikke kendt. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Grøn stær (akut), Nærsynethed (akut), Væskeudtrængning i øjets årehinde | |
| Smagsforstyrrelser | |
| Influenzalignende symptomer | |
| Alvorlig hudreaktion, Nedbrydning af muskelvæv | |
| Hudkræft | |
Praktiske erfaringer
Losartan
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer, der samtidig er i behandling med et vanddrivende middel, komme udtalt blodtryksfald. For at mindske denne risiko vil din læge typisk starte behandling med en lav dosis.
Svimmelhed og hovedpine kan forekomme, men går som regel over.
Hvis man - hvilket er meget sjældent - får en alvorlig hævelse i ansigt, læber eller hals, må behandlingen ikke fortsættes med lignende lægemidler.
Hydrochlorthiazid
Hvis man har urinsyregigt, kan Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" øge urinsyren og hermed øge risikoen for nye anfald.
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" kan gøre huden mere følsom over for sollys, og ved lang tids brug kan det øge risikoen for hudkræft. Der kan også forekomme forhøjet blodsukker og i sjældne tilfælde problemer med rejsning.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- urinsyregigt
- forsnævring i legemspulsåren eller i pulsårerne til nyrerne
- hvis du tidligere har haft reaktioner med allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem)
- og hvis tidligere anvendelse af visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin, har medført overfølsomhed.
- Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da der kan optræde forstyrrelser i kaliumbalancen.
- Thiazider kan i meget sjældne tilfælde medføre alvorlige synsforstyrrelser med øjensmerter, nærsynethed og akut grøn stær.
- Langvarig brug af hydrochlorthiazid kan muligvis øge risikoen for hudkræft, og du bør begrænse solbadning og brugen af solarium. Brug evt. creme med høj solfaktor. Kontakt din læge, hvis du oplever mistænkelige sår eller pletter.
- Der er registreret meget sjældne tilfælde af alvorlige bivirkninger i lungerne, herunder kraftige pludselige muskelsammentrækninger i luftrørene og akut vejrtrækningsbesvær, som kaldes akut respiratorisk distress syndrom (ARDS) efter anvendelse af thiazid. Hvis der er mistanke om ARDS bør behandling stoppes.
- Hvis du pludselig oplever mavesmerter, kvalme, opkastning eller diarré, kontakt din læge, som skal tage stilling til videre behandling.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
- Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
- NSAID (midler mod gigt og smerter), visse midler mod tuberkulose (rifabutin og rifampicin), kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley".
- Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
- Ved samtidig behandling med Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" og binyrebarkhormon, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
- Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
- Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" nedsætter udskillelse af kalcium fra kroppen. Derfor anbefales kontrol af kalcium indhold i blodet, før opstart af behandling med tilskud indeholdende calcium.
Forbudt
Brug af Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", som indeholder et vanddrivende lægemiddelstof, er forbudt ved sport - både i konkurrence og ved træning.
Alkohol og Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
- Losartan hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
- Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
- Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i mindst 24 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 9-13 timer.
Filmovertrukne tabletter 100+25 mg og 50+12,5 mg
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Tablet kan opslæmmes i vand
Farve:
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
Andre:
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
: filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg, filmovertrukne tabletter 100+25 mg
| Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
|---|---|---|---|---|
| ⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg (kan dosisdisp.) Losartan/HCltiazid Medical Val | 112 stk. (blister) | 47,55 |
| ⬤ | (Recept) | filmovertrukne tabletter 100+25 mg (kan dosisdisp.) Losartan/HCltiazid Medical Val | 112 stk. (blister) | 53,65 |
Se generelt om substitutionsregler
| filmovertrukne tabletter 50+12,5 mg | |
|---|---|
| Præg | intet præg |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | gul |
| Mål i mm. | 8,1 x 8,1 |
| filmovertrukne tabletter 100+25 mg | |
| Præg | intet præg |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | gul |
| Mål i mm. | 10,7 x 10,7 |
Revisionsdato
31.03.2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.