Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis"
Middel til behandling af forhøjet blodtryk. Indeholder de virksomme stoffer hydrochlorthiazid og lisinopril.
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb.
Information fra medicin.dk
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" er et middel, der anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.
ACE-hæmmer og vanddrivende middel i kombination.
Findes som tabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 1-2 tabletter 1 gang i døgnet.
Bemærk:
- Tabletterne med delekærv kan deles og herefter synkes med et glas vand.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.
I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.
| Indberettede bivirkninger | |
|---|---|
| Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Træthed | |
| Svimmelhed | Hovedpine |
| Påvirkning af nyrerne | |
| Hoste | |
| Blodtryksfald når man rejser sig, Lavt blodtryk | |
| Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Hjertebanken, Hurtig hjerterytme | |
| Betændelse i bugspytkirtlen, Mavesmerter | Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning |
| Kraftesløshed | |
| Anfald af urinsyregigt | |
| Muskelkramper, Muskelsvaghed | |
| Ændring i hudens følesans | |
| Søvnforstyrrelser | |
| Impotens | Smerter i brysterne |
| Høfeber | |
| Overfølsomhed over for sollys | Hudkløe, Hududslæt |
| Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet | |
| Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader | |
| Akut vejrtrækningsbesvær (skyldes det vanddrivende stof) | |
| Ikke kendt. | |
| Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Grøn stær (akut), Nærsynethed (akut), Synsforstyrrelser, Væskeudtrængning i øjets årehinde | |
| Betændelse i spytkirtel | |
| Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand | |
| Hudkræft | |
| Depression | |
| Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde | |
| Karbetændelse i huden | |
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Kombinationspræparatet sacubitril/valsartan må ikke anvendes sammen med Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", og der skal være mindst 36 timer mellem behandling med de to præparater.
- Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis".
- NSAID og acetylsalicylsyre i smertestillende doser (midler mod gigt og smerter) kan ligeledes nedsætte virkningen af Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
- Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe og muskelafslappende midler, og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
- Samtidig behandling med kalium, kaliumbesparende diuretika (vanddrivende), trimethoprim/sulfamethoxazol (antibiotika) eller ciclosporin (middel mod afstødning af organer ved transplantation) kan øge mængden af kalium i blodet.
- Ved samtidig behandling med Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" og binyrebarkhormoner, beta2-stimulerende midler (midler mod astma og KOL) og amphotericin B (svampemiddel) kan blodets indhold af kalium nedsættes.
- Ved samtidig brug af midler mod diabetes skal du jævnligt kontrollere dit blodsukker.
- Hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, må du ikke behandles med aliskiren (en andet middel mod forhøjet blodtryk).
- Samtidig behandling med angiotensin II-hæmmere eller aliskiren (andre midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for lavt blodtryk, forhøjet kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
- Ved samtidig behandling med everolimus (celledræbende middel) eller sirolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantation) er der øget risiko for allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet (angioødem).
- Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" nedsætter udskillelse af kalcium fra kroppen. Derfor anbefales kontrol af kalcium indhold i blodet, før opstart af behandling med tilskud indeholdende calcium.
Forbudt
Brug af Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", som indeholder et vanddrivende lægemiddelstof, er forbudt ved sport - både i konkurrence og ved træning.
Alkohol og Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
- Lisinopril hæmmer det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker desuden salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
- Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
- Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 12 timer.
tabletter 20+12,5 mg TEVA Delekærv
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Knust tablet kan opslæmmes i vand
tabletter 10+12,5 mg TEVA Ingen kærv
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
Knusning/åbning
Administration
Knust tablet kan opslæmmes i vand
| Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
|---|---|---|---|---|
| ⬤ | (Recept) Genordn. B | tabletter 10+12,5 mg | 100 stk. | 164,25 |
| ⬤ | (Recept) Genordn. B | tabletter 20+12,5 mg | 100 stk. | 143,55 |
Se generelt om substitutionsregler
| tabletter 20+12,5 mg |
|---|
| , , tabletter 20+12,5 mg, Genordn. B |
| tabletter 10+12,5 mg |
|---|
| , , tabletter 10+12,5 mg, Genordn. B |
| tabletter 10+12,5 mg | |
|---|---|
| Præg | LH |
| Kærv | Ingen kærv |
| Farve | fersken |
| Mål i mm. | 6 x 6 |
| tabletter 20+12,5 mg | |
| Præg | LH |
| Kærv | Delekærv |
| Farve | hvid |
| Mål i mm. | 8 x 8 |
Revisionsdato
ma. 16. feb. 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 30. marts 2026.